DEN centrale højslette i nutidens Iran grænser op til to fremtrædende bjergkæder: Elburzbjergene (syd for Det Kaspiske Hav) og Zagrosbjergene (mod sydøst, i retning af Den Persiske Golf). De gennemskæres af lange, frugtbare dale med skovklædte skråninger. Her er klimaet mildt, men på de højereliggende, tørre, vindomsuste sletter som grænser op til højslettens tyndtbefolkede ørken, er der meget koldt i vintermånederne. Det var i dette område, øst for Mesopotamien, at det medo-persiske rige opstod.

Mederne boede fortrinsvis på den nordlige del af højsletten, men senere bredte de sig til Armenien og Kilikien. På den sydvestlige del af højsletten, øst for Tigrisdalen, boede perserne. I Kyros’ regeringstid, midt i det sjette århundrede f.v.t., blev de to riger slået sammen til det medo-persiske verdensrige.

Kyros indtog Babylon i 539 f.v.t. Hans rige strakte sig helt til Indien mod øst, og mod vest kom det med tiden til at omfatte Egypten og det nuværende Tyrkiet. Daniel beskrev passende nok det medo-persiske rige som en glubsk “bjørn” der ‘åd meget kød’. (Da 7:5) Kyros’ herredømme var humant og tolerant. Han opdelte  riget i provinser der hver især blev regeret af en satrap, sædvanligvis en perser. Under ham stod der en lokal hersker som havde en vis myndighed. Rigets forskellige folkeslag blev tilskyndet til at bevare deres egne skikke og religioner.

Som beskrevet af Ezra og Nehemias tillod Kyros i overensstemmelse med denne politik at jøderne vendte tilbage til deres hjemland for at genoprette den sande tilbedelse og genopbygge Jerusalem. Mon de mange der vendte tilbage, fulgte den samme rute som Abraham havde fulgt, op langs Eufrat til Karkemish, eller fulgte de den kortere rute gennem Tadmor og Damaskus? Det oplyses ikke i Bibelen. (Se side 6, 7). Med tiden bosatte jøderne sig også i andre dele af det medo-persiske rige, for eksempel i Nildeltaet og længere mod syd. Og ikke så få jøder blev boende i Babylon. Det var sikkert derfor apostlen Peter flere hundrede år senere besøgte byen. (1Pe 5:13) Medo-Persien var således medvirkende til at der under det efterfølgende græske og senere romerske verdensrige fandtes jøder mange steder.

Da medo-perserne havde erobret Babylon, brugte de byen som et administrativt centrum. Den tidligere elamitiske hovedstad Susa var også en af kongebyerne, og det var her at perserkongen Ahasverus (øjensynlig Xerxes I) senere gjorde Ester til sin dronning og ødelagde en plan om at udrydde Guds folk i hele det store rige. To andre medo-persiske hovedstæder var Ekbatana (der lå 1.900 meter over havet, med dejlige somre) og Pasargadae (der lå i samme højde, cirka 650 kilometer længere mod sydøst).

Hvordan gik denne verdensmagt til grunde? Da Medo-Persien var på sit højeste, måtte det nedkæmpe nogle oprør anstiftet af grækere ved den nordvestlige grænse. Grækenland var på det tidspunkt opdelt i indbyrdes stridende bystater der dog stod sammen om at kæmpe mod de persiske styrker ved Marathon og Salamis. Dette beredte vejen for et forenet Grækenland der fik overherredømmet over Medo-Persien.

[Kort på side 24]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Det medo-persiske rige

A2 MAKEDONIEN

A2 THRAKIEN

A4 Kyrene

A4 LIBYEN

B2 Byzans

B2 LYDIEN

B3 Sardes

B4 Memphis (Nof)

B4 EGYPTEN

B5 No-Amon (Theben)

B5 Syene

C3 KILIKIEN

C3 Tarsus

C3 Issus

C3 Karkemish

C3 Tadmor

C3 ARAM

C3 Sidon

C3 Damaskus

C3 Tyrus

C4 Jerusalem

D2 Fasis

D2 ARMENIEN

D3 ASSYRIEN

D3 Nineve

D4 Babylon

E3 MEDIEN

E3 Ekbatana (Achmetha)

E3 HYRKANIEN

E4 Susa

E4 ELAM

E4 Pasargadae

E4 Persepolis

E4 PERSIEN

F3 PARTHIEN

F4 DRANGIANA

G2 Marakanda (Samarkand)

G3 SOGDIANA

G3 BAKTRIEN

G3 ARIA

G4 ARACHOSIEN

G4 GEDROSIEN

H5 INDIEN

[Andre steder]

A2 GRÆKENLAND

A3 Marathon

A3 Athen

A3 Salamis

C1 SKYTIEN

C4 Elat (Elot)

C4 Tema

D4 ARABIEN

[Bjerge]

E3 ELBURZBJERGENE

E4 ZAGROSBJERGENE

[Have og søer]

B3 Middelhavet (Det Store Hav)

C2 Sortehavet

C5 Det Røde Hav

E2 Det Kaspiske Hav

E4 Den Persiske Golf

[Floder]

B4 Nilen

C3 Eufrat

D3 Tigris

H4 Indus

[Billede på side 24]

Kyros’ hær måtte passere Zagrosbjergene for at nå frem til Babylon

[Billede på side 25]

Øverst: Alle Landes Port i Persepolis.

[Billede på side 25]

Indsat: Kyros’ grav i Pasargadae