GUD lovede at give Abrams efterkommere landet “fra Egyptens flod til ... Eufratfloden”. (1Mo 15:18; 2Mo 23:31; 5Mo 1:7, 8; 11:24) Det lovede land nåede dog først denne udstrækning cirka 400 år efter at Josva var gået ind i Kanaan.

Kong David besejrede det aramæiske rige Soba, hvis grænse gik til Eufrat i det nordlige Aram. a Mod syd betød Davids sejre over filistrene at han kunne udvide sit rige til Egyptens grænse. – 2Sa 8:3; 1Kr 18:1-3; 20:4-8; 2Kr 9:26.

Salomon herskede “fra Floden [Eufrat] til filistrenes land og til Egyptens grænse”, der var et billede på Messias’ fredfyldte styre. (1Kg 4:21-25; 8:65; 1Kr 13:5; Sl 72:8; Zak 9:10) Alligevel sagde man som regel at Israels land strakte sig “fra Dan til Beersheba”. – 2Sa 3:10; 2Kr 30:5.

Kong Salomon var ulydig mod Gud da han skaffede sig mange heste og stridsvogne. (5Mo 17:16; 2Kr 9:25) Med dem kunne han færdes ad et net af små og store veje. (Jos 2:22; 1Kg 11:29; Esa 7:3; Mt 8:28) Vi har kun oplysninger om nogle få af disse veje, som for eksempel “den landevej der fører op fra Betel til Sikem, og syd for Lebona”. – Dom 5:6; 21:19.

I bogen The Roads and Highways of Ancient Israel står der: “Den største udfordring i forbindelse med udforskningen af det gamle Israels vejnet er at ingen tydelige, fysiske spor af landets veje fra Det Gamle Testamentes tid har overlevet, og det skyldes at [datidens] veje ikke var brolagte.” Men terrænet og de udgravede ruiner af byer viser noget om hvor vejene har ligget.

Vejene havde ofte indflydelse på troppebevægelserne. (1Sa 13:17, 18; 2Kg 3:5-8) Filistrene marcherede fra Ekron og Gat til området “mellem Soko og Azeka” for at angribe Israel. Sauls hær mødte dem dér “i Eladalen”. Efter at David havde dræbt Goliat, flygtede filistrene tilbage til Gat og Ekron, og David tog op til Jerusalem. – 1Sa 17:1-54.

Lakish (D10), Azeka (D9) og Bet-Shemesh (D9) lå på naturlige ruter gennem Shefela til Judas bjergland. De byer havde stor betydning når man skulle forhindre en fjende der kom ad Via Maris, i at trænge ind i det centrale Israel. – 1Sa 6:9, 12; 2Kg 18:13-17.

[Fodnote]

 [Kort på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Steder og veje under det samlede rige

Grænser (Salomons tid)

Tifsa

Hamat

Tadmor

Berotaj (Kun?)

Sidon

Damaskus

Tyrus

Dan

Jerusalem

Gaza

Aroer

Beersheba

Tamar

Esjongeber

Elat (Elot)

[Floder og vandløb]

Eufrat

Egyptens Wadi

David og Salomon (veje)

B10 Gaza

C8 Joppe

C9 Ashdod

C10 Ashkalon

C11 Siklag

C12 PARANS ØRKEN

D5 Dor

D6 Hefer

D8 Afek

D8 Rama

D9 Shaalbim

D9 Gezer

D9 Makas

D9 Ekron

D9 Bet-Shemesh

D9 Gat

D9 Azeka

D10 Soko

D10 Adullam

D10 Keila

D10 Lakish

D11 Jattir

D12 Beersheba

E2 Tyrus

E4 Kabul

E5 Jokneam (Jokmeam?)

E5 Megiddo

E6 Taanak

E6 Arubbot

E7 Piraton

E8 Lebona

E8 Sereda

E8 Betel

E9 Nedre Bet-Horon

E9 Øvre Bet-Horon

E9 Geba

E9 Gibeon

E9 Gibea

E9 Kirjat-Jearim

E9 Nob

E9 Baal-Perasim

E9 Jerusalem

E9 Betlehem

E10 Tekoa

E10 Hebron

E11 Zif

E11 Horesh?

E11 Karmel

E11 Maon

E11 Eshtemoa

F5 En-Dor

F5 Shunem

F5 Jizreel

F6 Bet-Shan

F7 Tirsa

F7 Sikem

F8 Saretan

F8 Shilo

F8 Ofra?

F9 Jeriko

F11 En-Gedi

G2 Abel-Bet-Maaka

G2 Dan

G3 Hasor

G3 MAAKA

G5 Lodebar (Debir)

G5 Rogelim

G6 Abel-Mehola

G7 Sukkot

G7 Mahanajim

H1 ARAM

H4 GESHUR

H6 Ramot-Gilead

H8 Rabba

H9 Medeba

H11 Aroer

H12 MOAB

I4 Helam?

I9 AMMON

[Hovedveje]

C10 Via Maris

H6 Kongevejen

[Bjerge]

F5 Gilboas Bjerg

[Have og søer]

C8 Middelhavet (Det Store Hav)

F10 Salthavet (Det Døde Hav)

G4 Galilæas Sø

[Kilder eller brønde]

E9 En-Rogel

[Billeder på side 16]

Til højre: Udsigten mod øst over Eladalen til Judas bjergland

Herunder: Et vejnet gjorde det muligt at rejse i det lovede land