Kapitel 106

Afsløret af lignelserne om vingården

JESUS befinder sig i templet. Han har lige gjort de religiøse ledere tavse efter at de havde forlangt at få at vide hvilken bemyndigelse han har. Endnu før de er kommet sig over det svar Jesus gav dem, spørger han: „Hvad mener I?“ Og så viser han ved hjælp af en lignelse, en illustration, hvilken slags mennesker de i virkeligheden er.

„En mand havde to sønner,“ beretter Jesus. „Han gik hen til den første og sagde: ’Min søn, gå hen og arbejd i vingården i dag.’ Som svar sagde han: ’Jeg går, herre,’ men han tog ikke derhen. Han henvendte sig så til den anden og sagde det samme. Som svar sagde han: ’Det vil jeg ikke.’ Bagefter fortrød han og tog derhen. Hvem af de to gjorde nu faderens vilje?“ spørger Jesus.

„Den sidste,“ svarer hans modstandere.

Derpå forklarer Jesus: „Jeg skal sige jer som sandt er, at skatteopkræverne og skøgerne går forud for jer ind i Guds rige.“ Skatteopkræverne og skøgerne havde i første omgang nægtet at tjene Gud. Men ligesom den anden søn fortrød de og begyndte at tjene ham. Omvendt foregav de religiøse ledere, ligesom den første søn, at tjene Gud. Jesus bemærker imidlertid: „Johannes [Døber] kom til jer på retfærdigheds vej, og I troede ham ikke. Men skatteopkræverne og skøgerne troede ham, og skønt I så dette, fortrød I ikke bagefter for så at tro ham.“

Herefter viser Jesus at disse religiøse lederes fejl ikke blot er at de har undladt at tjene Gud. Nej, de er i virkeligheden onde mennesker. „Der var et menneske, en husherre,“ beretter Jesus, „som plantede en vingård, satte et hegn omkring den, gravede en vinperse i den og rejste et tårn, og han lejede den ud til vinavlere og rejste udenlands. Da frugttiden nærmede sig, sendte han sine trælle hen til vinavlerne for at få sine frugter. Vinavlerne tog imidlertid hans trælle, og én pryglede de, én dræbte de, og én stenede de. Igen sendte han trælle derhen, andre og flere end de første, men de gjorde det samme ved dem.“

’Trællene’ er de profeter som ’husherren’, Jehova Gud, har sendt til „vinavlerne“ i hans „vingård“. Disse vinavlere er de ledende repræsentanter for Israels folk, som ifølge Bibelen er Guds „vingård“.

Eftersom „vinavlerne“ mishandler og dræber ’trællene’, forklarer Jesus: „Til sidst sendte [vingårdsejeren] sin søn til dem, idet han sagde: ’Min søn vil de respektere.’ Da vinavlerne så sønnen, sagde de til hinanden: ’Dette er arvingen; kom, lad os dræbe ham og få hans arv!’ Så tog de ham og kastede ham ud af vingården og dræbte ham.“

Jesus spørger nu de religiøse ledere: „Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre ved de vinavlere?“

„Da de er onde,“ svarer de religiøse ledere, „vil han bringe en ond ødelæggelse over dem, og vingården lejer han ud til andre vinavlere, der vil give ham frugterne når tiden er inde.“

De religiøse ledere kommer således uforvarende til at forkynde dom over sig selv, eftersom de er blandt de israelitiske „vinavlere“ i Jehovas „vingård“, Israels folk. Den frugt Jehova forventer af sådanne vinavlere, er tro — tro på hans søn, den sande Messias. Fordi de ikke frembringer denne frugt, siger Jesus advarende: „Har I aldrig læst i Skrifterne [i Salme 118:22, 23]: ’Den sten bygmestrene forkastede er blevet hovedhjørnesten. Fra Jehova er denne kommet, og den er underfuld for vore øjne’? Derfor siger jeg til jer: Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter. Og den som falder på denne sten vil blive knust. Men enhver som den falder på, ham maler den til støv.“

De skriftlærde og de øverste præster indser nu at det er dem Jesus taler om, og derfor ønsker de at dræbe ham, den retmæssige ’arving’. Den forret at være herskere i Guds rige vil blive taget fra dem som nation betragtet, og en ny nation af ’vingårdsavlere’ vil fremstå, en der vil frembringe passende frugter.

Da de religiøse ledere er bange for folkeskarerne, der betragter Jesus som en profet, forsøger de ikke at dræbe ham ved denne lejlighed. Mattæus 21:28-46; Markus 12:1-12; Lukas 20:9-19; Esajas 5:1-7.

▪ Hvem skildrer de to sønner i Jesu første lignelse?

▪ Hvem er ’husherren’, „vingården“, „vinavlerne“, ’trællene’ og „arvingen“ i den anden lignelse et billede på?

▪ Hvad vil der ske med „vinavlerne“, og hvem vil træde i stedet for dem?