Kapitel 97

Arbejderne i vingården

JESUS har lige sagt: „Mange af de første vil blive de sidste, og de sidste vil blive de første.“ Dette belyser han nu ved hjælp af en billedtale. „Himlenes rige,“ begynder Jesus, „er nemlig som et menneske, en husherre, der tidligt om morgenen gik ud for at antage arbejdere til sin vingård.“

Jesus fortsætter: „Da [husherren] var blevet enig med arbejderne om en denar om dagen, sendte han dem hen i sin vingård. Også omkring den tredje time gik han ud og så andre stå arbejdsløse på torvet; og til dem sagde han: ’I kan også gå hen i vingården, og jeg vil give jer hvad der nu er ret og rimeligt.’ De tog så derhen. Omkring den sjette og den niende time gik han igen ud og gjorde det samme. Endelig, omkring den ellevte time, gik han ud og fandt andre stående der, og han sagde til dem: ’Hvorfor har I stået her arbejdsløse hele dagen?’ De sagde til ham: ’Det er fordi ingen har antaget os.’ Han sagde til dem: ’I kan også gå hen i vingården.’“

Husherren, eller vingårdens ejer, er Jehova Gud, og vingården er Israels nation. Arbejderne i vingården er nogle der befinder sig under Lovpagten — nærmere betegnet de jøder der lever på apostlenes tid. Det er kun med dem der går ind på at arbejde hele dagen at husherren indgår en lønaftale. Lønnen er en denar for en dags arbejde. Eftersom „den tredje time“ er klokken 9 om morgenen, kommer de der er blevet antaget fra den tredje, sjette, niende og ellevte time, kun til at arbejde henholdsvis ni, seks og tre timer, og de sidste én time.

De der arbejder tolv timer, altså hele dagen, er et billede på de jødiske ledere som hele tiden har været beskæftiget i den religiøse tjeneste. Til forskel fra disse har Jesu disciple størstedelen af deres liv været beskæftiget med fiskeri eller andre verdslige erhverv. Først i efteråret 29 blev Jesus Kristus af ’husherren’ udsendt for at indsamle folk til at være hans disciple. Derved er disse blevet „de sidste“, vingårdsarbejderne fra den ellevte time.

Den symbolske arbejdsdag ender ved Jesu død, og derefter skal arbejderne have deres løn. Dette foregår i overensstemmelse med den usædvanlige regel at de sidste betales først, som Jesus beretter: „Da det blev aften sagde vingårdens herre til sin betroede mand: ’Kald på arbejderne og betal dem deres løn, idet du begynder med de sidste og slutter med de første.’ De fra den ellevte time kom nu og fik hver en denar. Da så de første kom, troede de at de ville få mere; men de fik også løn efter satsen: én denar. Da de fik den, begyndte de at knurre imod husherren og sagde: ’De sidste dér har ydet én time; og dog har du stillet dem lige med os der har båret dagens byrde og den brændende hede!’ Men som svar til en af dem sagde han: ’Ven, jeg gør dig ikke uret. Du blev enig med mig om en denar, ikke sandt? Tag hvad der er dit og gå. Jeg vil gerne give den sidste dér lige så meget som jeg giver dig. Har jeg ikke lov til at gøre hvad jeg vil med det der er mit eget? Eller er dit øje ondt fordi jeg er god?’“ Til slut gentager Jesus en udtalelse han tidligere har fremsat: „På denne måde vil de sidste blive de første, og de første de sidste.“

Lønudbetalingen finder ikke sted ved Jesu død, men på pinsedagen år 33 da Kristus, den „betroede mand“, udgyder hellig ånd over sine disciple. Disse Jesu disciple er som „de sidste“, eller arbejderne fra den ellevte time. Denaren er ikke et billede på selve den hellige ånds gave. Men den symboliserer noget som disciplene kan bruge her på jorden, noget der vil have betydning for hele deres fremtid, deres evige liv. Det er den forret at være en åndelig israelit, salvet til at forkynde om Guds rige.

De der er blevet antaget først bliver snart opmærksomme på at Jesu disciple har fået deres løn og at de bruger den symbolske denar. Men de vil have mere end den hellige ånd og forrettighederne i forbindelse med Riget. Deres knurren og utilfredshed giver sig udslag i at de begynder at forfølge Kristi disciple, der er blevet antaget som „de sidste“ arbejdere i vingården.

Skulle Jesu billedtale kun skildre noget der fandt sted i det første århundrede? Nej! Her i det 20. århundrede var kristenhedens gejstlige, på grund af deres stilling og ansvar, „de første“ der blev antaget til arbejdet i Guds symbolske vingård. De betragtede de indviede forkyndere der var tilsluttet Watch Tower Bible and Tract Society som „de sidste“ der ville blive godkendt til at tjene Gud. Men i virkeligheden er det netop dem som gejstligheden har foragtet der har modtaget denaren — æren at tjene som salvede ambassadører for Guds himmelske rige. Mattæus 19:30–20:16.

▪ Hvad er vingården et billede på? Hvem skildrer vingårdens ejer, og de der arbejder henholdsvis tolv timer og én time?

▪ Hvornår sluttede den symbolske arbejdsdag, og hvornår fandt udbetalingen sted?

▪ Hvad er udbetalingen af denaren et billede på?