Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Begivenheder under løvhyttefesten

Begivenheder under løvhyttefesten

Kapitel 66

Begivenheder under løvhyttefesten

I LØBET af de knap tre år der er gået siden Jesu dåb er han blevet kendt vidt og bredt. Tusinder har set hans mirakler, og rygterne om hans virksomhed er nået ud over hele landet. Da folket nu samles til løvhyttefesten i Jerusalem, begynder man at lede efter ham dér. „Hvor er den mand?“ spørger folk.

Der er stærkt delte meninger om Jesus. Nogle siger: „Han er en god mand.“ Andre hævder: „Det er han ikke, tværtimod, han vildleder mængden.“ Sådan er der en hel del lavmælt snak om ham under højtidens første dage. Men af frygt for de jødiske lederes vrede har ingen mod til at forsvare ham offentligt.

Da højtiden er halvt omme, ankommer Jesus. Han går hen til templet, hvor han forbløffer folket med sine utrolige evner som lærer. Jesus har jo aldrig gået i de rabbinske skoler, så jøderne undrer sig: „Hvordan har denne mand fået sin lærdom, når han ikke har studeret ved skolerne?“

„Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig,“ forklarer Jesus. „Hvis nogen ønsker at gøre Hans vilje, vil han erfare vedrørende læren om den er fra Gud, eller om jeg taler ud fra mine egne ideer.“ Jesu lære er helt efter Guds lov. Det skulle derfor være åbenbart at han søger Guds ære og ikke sin egen. „Moses gav jer loven, ikke sandt?“ spørger han, og irettesætter dem: „Men ingen af jer adlyder loven.“

Videre spørger Jesus: „Hvorfor søger I at dræbe mig?“

Det kender folkemængden ikke noget til; de fleste af dem er sikkert tilrejsende som er kommet for at overvære højtiden i Jerusalem, og for dem er det utænkeligt at nogen kunne finde på at dræbe en så vidunderlig lærer. Der må være noget galt med Jesus siden han tænker sådan. „Du har en dæmon,“ svarer de. „Hvem søger at dræbe dig?“

Det gør de jødiske ledere, hvad folkeskaren måske ikke er klar over. Da Jesus halvandet år tidligere havde helbredt en mand på sabbatten, havde lederne forsøgt at dræbe ham. Jesus understreger nu det fornuftstridige i disse folks tankegang ved at spørge dem: „Når et menneske modtager omskærelse på en sabbat for at Moseloven ikke skal brydes, hvorfor er I da forbitrede på mig fordi jeg har gjort et menneske helt rask på en sabbat? Hold op med at dømme efter det ydre, men fæld en retfærdig dom.“

Nogle folk fra Jerusalem er klar over situationen, og siger nu: „Er det ikke ham de søger at dræbe? Og dog, se, han taler offentligt, og de siger ingenting til ham. Lederne er da vel ikke virkelig blevet klar over at dette er Messias?“ De forklarer videre hvorfor de ikke tror at Jesus er den lovede Messias: „Vi ved hvor denne mand er fra; men når Messias kommer, vil ingen vide hvor han er fra.“

Jesus svarer: „I kender mig og ved også hvor jeg er fra. Jeg er ikke kommet af mig selv, men han som har sendt mig er virkelig til, og ham kender I ikke. Jeg kender ham, for jeg er et sendebud fra ham, og han har udsendt mig.“ Efter dette søger de at pågribe ham, muligvis for at kaste ham i fængsel eller få ham dræbt. Men det lykkes dem ikke, for tiden er endnu ikke inde til at Jesus skal dø.

Mange får dog tro på Jesus, og med god grund. Hvilke kraftige gerninger har han ikke udført! Han har jo gået på vandet, fået vinden til at lægge sig, beroliget det oprørte vand, mirakuløst bespist tusinder af mennesker med nogle få brød og fisk, helbredt syge, fået vanføre til at gå, åbnet blindes øjne, helbredt spedalske og tilmed oprejst døde. Derfor spørger de: „Når Messias kommer, vil han ikke gøre flere tegn end denne mand har gjort, vel?“

Da farisæerne hører mængden mumle om dette, sender de sammen med de øverste præster nogle betjente af sted for at arrestere Jesus. Johannes 7:11-32.

▪ Hvornår ankommer Jesus til løvhyttefesten, og hvad siger folk om ham?

▪ Hvorfor mener nogle at Jesus har en dæmon?

▪ Hvordan betragtes Jesus af indbyggerne i Jerusalem?

▪ Hvorfor får mange tro på Jesus?