Kapitel 36

En officer hvis tro var stor

PÅ DET tidspunkt da Jesus holder sin bjergprædiken, er han nået omkring halvvejs igennem sin offentlige tjeneste. Det betyder at han kun har et år og ni måneder tilbage til at fuldføre sin jordiske gerning.

Jesus går nu ind i byen Kapernaum, der er blevet en slags udgangspunkt for hans forkyndervirksomhed. Her henvender nogle jødiske ældste sig til ham med en anmodning. De er blevet sendt til ham af en mand som ikke er af jødisk afstamning, en officer i den romerske hær.

Denne officer, en centurion, har en elsket tjener der er ved at dø af en alvorlig sygdom, og han ønsker at Jesus skal helbrede tjeneren. Jøderne bønfalder ham inderligt på centurionens vegne: „Han fortjener at du gør dette for ham, for han elsker vor nation og han har bygget synagogen til os.“

Uden at betænke sig begiver Jesus sig på vej med mændene. Men da de kommer hen i nærheden af centurionens hus sender denne nogle venner ud for at sige: „Herre, du skal ikke ulejlige dig, for jeg er ikke god nok til at du skal gå ind under mit tag. Det var af den grund jeg ikke anså mig for værdig til at komme til dig.“

Hvilken ydmyg udtalelse af en officer der er vant til at give ordrer til andre! Hans holdning skyldes sikkert også hensyn til Jesus, idet han ved at jøder ikke må omgås ikkejøder. Peter sagde ved en lejlighed: „I ved god besked med hvor utilladeligt det er for en jøde at slutte sig til eller nærme sig en mand af en anden afstamning.“

Måske ønsker officeren ikke at Jesus skal udsættes for de konsekvenser det vil få at overtræde denne skik, og har derfor sendt sine venner af sted med anmodningen: „Sig et ord og lad min tjener blive helbredt. For jeg er selv et menneske der står under myndighed, og jeg har soldater under mig, og siger jeg til en af dem: ’Gå!’ så går han, og til en anden: ’Kom!’ så kommer han, og til min træl: ’Gør dette!’ så gør han det.“

Da Jesus hører dette undrer han sig over ham. „Jeg vil sige jer en sandhed,“ udbryder han. „Hos ingen i Israel har jeg fundet så stor en tro.“ Efter at have helbredt officerens tjener, benytter Jesus lejligheden til at berette om hvordan troende ikkejøder vil blive begunstiget med velsignelser som troløse jøder har afvist.

„Mange,“ siger Jesus, „fra øst og vest vil komme og ligge til bords med Abraham og Isak og Jakob i himlenes rige; hvorimod rigets sønner vil blive kastet ud i mørket udenfor. Dér vil de græde og skære tænder.“

„Rigets sønner“, der bliver „kastet ud i mørket udenfor“, er de kødelige jøder som var de første der fik tilbudet om at regere sammen med Kristus, men som ikke tog imod det. Abraham, Isak og Jakob repræsenterer Guds rigsordning. Det Jesus taler om, er altså at hedninger vil blive indbudt til så at sige at ’lægge sig til bords’ som Kristi medregenter „i himlenes rige“. Lukas 7:1-10; Mattæus 8:5-13; Apostelgerninger 10:28.

▪ Hvorfor bønfalder jøderne Jesus på den ikkejødiske centurions vegne?

▪ Hvad kan være grunden til at officeren ikke byder Jesus indenfor i sit hus?

▪ Hvad mener Jesus med det sidste han siger?