Kapitel 104

Guds stemme lyder for tredje gang

MENS Jesus er i templet, er han stærkt foruroliget over sin forestående død. Det der bekymrer ham mest er hvordan det vil berøre hans Faders omdømme. Han beder derfor: „Fader, herliggør dit navn.“

I det samme lyder en kraftig stemme fra himmelen som siger: „Jeg har herliggjort det og vil igen herliggøre det.“

Folkemængden der står rundt om er i vildrede. „En engel har talt til ham,“ begynder nogle at sige. Andre hævder at det har tordnet. I virkeligheden var det Jehova Gud der talte! Det er imidlertid ikke første gang Gud har ladet sin stemme høre i forbindelse med Jesus.

Ved Jesu dåb tre og et halvt år tidligere hørte Johannes Døber Gud sige om Jesus: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ Et stykke tid efter påsken år 32, da Jesus blev forvandlet for øjnene af Jakob, Johannes og Peter, hørte de Gud erklære: „Dette er min søn, den elskede, som jeg har godkendt; hør på ham.“ Og nu for tredje gang, den 10. nisan, fire dage før Jesu død, er der igen mennesker som hører Guds stemme. Denne gang taler Jehova imidlertid sådan at en stor skare kan høre ham!

Jesus forklarer: „Denne stemme lød ikke for min skyld, men for jeres skyld.“ Den beviser at Jesus virkelig er Guds søn, den lovede Messias. „Nu fældes der dom over denne verden,“ fortsætter Jesus, „nu vil denne verdens hersker blive kastet ud.“ Ja, Jesu trofaste livsløb er med til at bekræfte at Satan Djævelen, „denne verdens hersker“, fortjener at blive „kastet ud“ eller udslettet.

Jesus peger på følgerne af sin snarlige død og siger: „Og dog vil jeg, når jeg hæves op fra jorden, drage alle slags mennesker til mig.“ Hans død er på ingen måde et nederlag, for ved hjælp af den vil han drage andre til sig så de kan opnå evigt liv.

Men folkemængden indvender: „Vi har hørt fra loven at Messias bliver til evig tid; hvordan kan du da sige at Menneskesønnen nødvendigvis må hæves op? Hvem er denne Menneskesøn?“

Trods alle vidnesbyrdene, deriblandt det at de har hørt Guds egen stemme, tror de fleste ikke på at Jesus er den sande Menneskesøn, den lovede Messias. Men ligesom seks måneder tidligere, ved løvhyttefesten, omtaler Jesus igen sig selv som „lyset“ og opmuntrer sine tilhørere med ordene: „Tro på lyset mens I har lyset, så I kan blive lysets sønner.“ Efter at have sagt dette går Jesus bort og skjuler sig, åbenbart fordi hans liv er i fare.

Jødernes manglende tro på Jesus er en opfyldelse af Esajas’ ord om at ’deres øjne er forblindede og deres hjerte sløvet, så de ikke vender om og bliver helbredt’. I et syn så Esajas Jehovas himmelske haller, og deri Jesus i sin førmenneskelige herlighed, sammen med Jehova. Men som en opfyldelse af det Esajas skrev, afviser jøderne stædigt vidnesbyrdene om at Jesus er deres lovede befrier.

Men der er også mange, selv blandt lederne (øjensynlig medlemmer af den jødiske højesteret, Sanhedrinet), som får tro på Jesus. To af disse ledere er Nikodemus og Josef fra Arimatæa. Men disse ledere undlader at stå op for deres tro, i det mindste i øjeblikket, af frygt for at miste deres stilling i synagogen. Hvor går de glip af meget derved!

Jesus bemærker videre: „Den der tror på mig, tror ikke kun på mig, men også på ham som har sendt mig; og den der ser mig, ser også ham som har sendt mig. . . . Og hvis nogen hører mine ord og ikke holder dem, så dømmer jeg ham ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. . . . Det ord som jeg har udtalt, det vil dømme ham på den yderste dag.“

Det var Jehovas kærlighed til menneskeheden der fik ham til at sende Jesus til jorden så de der tror på ham kan opnå frelse. Om man vil opnå frelse afhænger af om man adlyder de ord Gud befalede Jesus at sige. Dommen vil finde sted på „den yderste dag“, hvilket vil sige under Kristi tusindårige styre.

Jesus slutter med ordene: „Jeg har ikke talt af egen tilskyndelse, men Faderen selv, som har sendt mig, har givet mig bud om hvad jeg skal sige og hvad jeg skal udtale. Og jeg ved at hans bud betyder evigt liv. Hvad jeg siger, det siger jeg derfor således som Faderen har fortalt mig det.“ Johannes 12:28-50; 19:38, 39; Mattæus 3:17; 17:5; Esajas 6:1, 8-10.

▪ Ved hvilke tre lejligheder kunne man i forbindelse med Jesus høre Guds stemme?

▪ På hvilken måde så profeten Esajas Jesu herlighed?

▪ Hvilke ledere får tro på Jesus, og hvorfor står de ikke åbent frem?

▪ Hvad er „den yderste dag“, og på hvilket grundlag vil folk til den tid blive dømt?