Kapitel 69

Hvem er farisæernes fader?

UNDER løvhyttefesten bliver ordvekslingerne mellem Jesus og de jødiske ledere skarpere. „Jeg ved at I er Abrahams afkom,“ medgiver Jesus dem, „men I søger at dræbe mig, fordi mit ord ikke har fremgang iblandt jer. Jeg fremholder det jeg har set hos min Fader; og I gør altså det I har hørt fra jeres fader.“

Her siger Jesus ikke hvem deres fader er, men han gør det klart at det ikke er den samme som hans Fader. Og da de jødiske ledere ikke ved hvem Jesus tænker på, svarer de: „Vor fader er Abraham.“ De mener at de har samme tro som Abraham, der blev kaldt Guds ven.

Jesus modsiger dem imidlertid: „Hvis I er Abrahams børn, så gør Abrahams gerninger.“ Ja, en rigtig søn efterligner sin fader. „Men nu søger I at dræbe mig,“ siger Jesus, „et menneske der har fortalt jer sandheden som jeg har hørt fra Gud. Det gjorde Abraham ikke.“ Derfor gentager Jesus: „I gør jeres faders gerninger.“

De fatter stadig ikke hvem Jesus taler om, men holder fast ved at de er ægte sønner af Abraham. „Vi er ikke født som en følge af utugt,“ bedyrer de. „Vi har én Fader, Gud,“ hvorved de hævder at være sande tilbedere af Gud ligesom Abraham.

Men er Gud virkelig deres Fader? Jesus giver dem svaret: „Hvis Gud var jeres Fader, ville I elske mig, for jeg er udgået og kommet fra Gud. Jeg er slet ikke kommet af mig selv, men han har udsendt mig. Hvordan kan det være at I ikke forstår hvad jeg siger?“

Jesus har forsøgt at forklare de religiøse ledere følgerne af at forkaste ham, men nu siger han ligeud: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker.“ Hvilken slags fader er Djævelen? Han er en manddraber, siger Jesus og tilføjer: „Han er en løgner og løgnens fader.“ Til sidst erklærer Jesus: „Den der er fra Gud, hører efter Guds udtalelser. Det er derfor I ikke hører efter, fordi I ikke er fra Gud.“

Nu er jøderne blevet helt ophidsede fordi Jesus fordømmer dem, og de svarer: „Siger vi ikke med rette: Du er samaritaner og har en dæmon?“ Samaritanerne er et folk som jøderne hader, så betegnelsen „samaritaner“ bruges som et skældsord og et udtryk for foragt.

Jesus overhører den hånlige bemærkning om at han skulle være samaritaner. „Jeg har ikke en dæmon,“ svarer han, „men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig.“ Og han fortsætter med et overraskende løfte: „Hvis nogen overholder mit ord, skal han aldrig i evighed se døden.“ Selvfølgelig mener Jesus ikke at alle de der følger ham, rent bogstaveligt aldrig skal se døden. Han mener snarere at de aldrig skal se den evige udslettelse, „den anden død“, hvorfra der ikke er nogen opstandelse.

Jøderne tager imidlertid Jesu ord helt bogstaveligt, og siger: „Nu ved vi at du har en dæmon. Abraham døde, ligeså profeterne; men du siger: ’Hvis nogen overholder mit ord, skal han aldrig i evighed smage døden.’ Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som døde? Også profeterne døde. Hvem hævder du at du er?“

Under hele denne diskussion har det været tydeligt at Jesus vil prøve at åbne disse mænds øjne for at han er den lovede Messias. Nu svarer han ikke direkte på deres spørgsmål om hvem han er, men siger i stedet: „Hvis jeg herliggør mig selv, er min herlighed intet. Det er min Fader som herliggør mig, ham som I siger er jeres Gud; og dog har I ikke kendt ham. Men jeg kender ham. Og hvis jeg sagde at jeg ikke kendte ham, ville jeg være som I, en løgner.“

Igen henviser Jesus til den trofaste Abraham, denne gang med ordene: „Abraham, jeres fader, glædede sig usigeligt til at se min dag, og han så den og frydede sig.“ Ja, med troens øjne så Abraham frem til den lovede Messias’ komme. Vantro udbryder jøderne: „Du er endnu ikke halvtreds år gammel, og dog har du set Abraham?“

„Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Før Abraham blev til, har jeg været,“ svarer Jesus. Her hentyder han naturligvis til den førmenneskelige tilværelse han har haft som en mægtig åndeskabning i himmelen.

Rasende over Jesu påstand om at han har været til før Abraham, samler jøderne sten op fra jorden for at slynge dem imod ham. Men han skjuler sig og går ud af templet uden at komme noget til. Johannes 8:37-59; Åbenbaringen 3:14; 21:8.

▪ Hvordan viser Jesus at hans Fader ikke er den samme som hans fjenders?

▪ Hvad ligger der i at jøderne kalder Jesus for en samaritaner?

▪ Hvad mener Jesus med at hans disciple aldrig vil se døden?