Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hyrden og fårefoldene

Hyrden og fårefoldene

Kapitel 80

Hyrden og fårefoldene

JESUS er kommet til Jerusalem, hvor indvielseshøjtiden, „chanukka“, finder sted, en højtid hvor man fejrer genindvielsen af Jehovas tempel. I år 168 f.v.t., omkring 200 år tidligere, havde Antiochos IV Epifanes indtaget Jerusalem og vanhelliget templet og dets alter. Men tre år senere var Jerusalem blevet tilbageerobret og templet genindviet, og siden fejrede man hvert år genindvielsen.

Denne højtid finder sted den 25. dag i måneden kislev, den jødiske måned som efter vor kalender svarer til slutningen af november og begyndelsen af december. Der er altså kun lidt over hundrede dage til den betydningsfulde påske i år 33. Og på grund af årstidens kolde vejr siger Johannes at det er „vinter“.

Jesus fremholder nu en billedtale hvori han nævner tre fårefolde og sin egen rolle som „den rigtige hyrde“. Den første fårefold han nævner, svarer til ordningen under den mosaiske lovpagt. Loven tjente som en mur der holdt jøderne adskilt fra de fordærvede handlinger blandt de omboende folkeslag, som ikke var med i denne særlige pagt med Gud. Jesus forklarer: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der ikke går ind i fårefolden gennem døren, men klatrer over et andet sted, han er en tyv og en røver. Men den der går ind gennem døren er fårenes hyrde.“

Andre havde hævdet at de var Messias, eller Kristus, men ingen af dem var den rigtige hyrde, den om hvem Jesus videre siger: „Ham lukker dørvogteren op for, og fårene hører hans stemme, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud. . . . En fremmed vil de ikke følge, men de vil tværtimod flygte fra ham, for de kender ikke de fremmedes stemme.“

Den første fårefolds ’dørvogter’ var Johannes Døber. Som dørvogter lukkede Johannes op for Jesus ved at udpege ham for de symbolske får som Jesus ville lede ud til græsgangene. Disse får som Jesus kalder ved navn og fører ud, bliver til sidst ført ind i en anden fårefold. Han erklærer: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Jeg er fårenes dør,“ det vil sige døren ind til en ny fårefold. Da Jesus indstifter den nye pagt for sine disciple og fra himmelen udgyder hellig ånd over dem den efterfølgende pinsedag, får de adgang til denne nye fårefold.

Jesus forklarer yderligere sin egen rolle. „Jeg er døren,“ siger han, „den der går ind gennem mig vil blive frelst, og han vil gå ind og ud og finde græsning. . . . Jeg er kommet for at de kan have liv og kan have det i overflod. . . . Jeg er den rigtige hyrde, og jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig og jeg kender Faderen; og jeg sætter min sjæl til for fårene.“

Kort forinden har Jesus trøstet sine disciple med ordene: „Vær ikke bange, du lille hjord, for jeres Fader har besluttet at give jer riget.“ Denne lille hjord, som til sidst vil tælle 144.000, bliver ført ind i den nye fårefold, den anden fårefold. Videre bemærker Jesus: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“

Eftersom ’de andre får’ ikke hører til „denne fold“, må de tilhøre endnu en fold, en tredje. Fårene i de to sidstnævnte folde har forskellige fremtidsudsigter. ’Den lille hjord’ der befinder sig i den ene af foldene skal regere sammen med Kristus i himmelen, og ’de andre får’ i den sidstnævnte af foldene vil bo på den paradisiske jord. Skønt fårene opholder sig i to forskellige folde er de ikke jaloux på hinanden, og de føler sig heller ikke adskilt, for som Jesus siger, bliver de „én hjord“ under „én hyrde“.

Den rigtige hyrde, Jesus Kristus, ofrer villigt sit liv for fårene i begge fårefolde. Han siger: „Jeg sætter [min sjæl (mit liv)] til af mig selv. Jeg har bemyndigelse til at sætte den til, og jeg har bemyndigelse til at modtage den igen. Budet herom har jeg modtaget fra min Fader.“ Da Jesus kommer med denne udtalelse opstår der splid blandt jøderne.

Mange af tilhørerne siger: „Han har en dæmon og han er vanvittig. Hvorfor hører I på ham?“ Men andre svarer: „Dette er ikke udtalelser af en dæmonbesat.“ De tilføjer: „En dæmon kan ikke åbne blindes øjne, vel?“ — sikkert som en hentydning til at han et par måneder forinden har kureret en blindfødt mand. Johannes 10:1-22; 9:1-7; Lukas 12:32; Åbenbaringen 14:1, 3; 21:3, 4; Salme 37:29.

▪ Hvad er indvielseshøjtiden, og hvornår finder den sted?

▪ Hvad er den første fårefold, og hvem er dens dørvogter?

▪ Hvordan åbner dørvogteren for hyrden, og hvad giver dette fårene adgang til?

▪ Hvem befinder sig i den rigtige hyrdes to folde, og hvor mange hjorde udgør de?