Kapitel 42

Jesus irettesætter farisæerne

HVIS det er Satan der sætter Jesus i stand til at uddrive dæmoner, så er Satan kommet i splid med sig selv. Jesus fortsætter: „I må enten gøre træet godt og dets frugt god eller gøre træet råddent og dets frugt rådden; for træet kendes på sin frugt.“

Det er tåbeligt at hævde at den gode frugt som består i at uddrive dæmoner, skyldes at Jesus er Satans tjener. Hvis frugten er god, kan træet ikke være råddent. Derimod viser den rådne frugt som farisæerne frembringer i form af latterlige beskyldninger og uberettiget modstand mod Jesus, at de selv er rådne. „Giftslangeyngel,“ udbryder Jesus, „hvordan kan I sige noget godt, når I er onde? For af hjertets overflod taler munden.“

Ja, det vi siger afspejler vor hjertetilstand; derfor danner vore udtalelser grundlag for dom. „Jeg siger jer,“ erklærer Jesus, „at menneskene på dommens dag skal aflægge regnskab for hver eneste unyttig udtalelse de fremsætter; for ud fra dine ord vil du blive erklæret retfærdig, og ud fra dine ord vil du blive fordømt.“

Trods alle Jesu magtfulde gerninger siger de skriftlærde og farisæerne til ham: „Lærer, vi vil gerne se et tegn fra dig.“ Disse mænd fra Jerusalem har måske ikke personligt set ham udføre mirakler, men der findes uigendrivelige øjenvidneskildringer af det der er sket. Jesus siger derfor til de jødiske ledere: „En ond og utro generation bliver ved med at søge efter et tegn, men der vil ikke blive givet den noget tegn ud over profeten Jonas’ tegn.“

Hvad mener Jesus med det? Jo, „ligesom Jonas var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen være i jordens hjerte tre dage og tre nætter“. Da Jonas kom ud af den fisk der havde slugt ham, var det som om han blev oprejst fra de døde. Sådan forudsiger Jesus at han selv vil dø og blive oprejst på den tredje dag. Men senere, da dette virkelig sker, forkaster de jødiske ledere „Jonas’ tegn“.

Derfor siger Jesus at mændene fra Nineve, der vendte om på grund af Jonas’ forkyndelse, vil opstå ved dommen og fordømme de jøder der forkastede Jesus. Han drager også en parallel til dronningen af Saba, der kom fra jordens ender for at høre Salomons visdom og undrede sig over det hun så og hørte. „Og se,“ bemærker Jesus, „her er mere end Salomon.“

Han fremsætter derefter en billedtale om en mand der er blevet befriet for en uren ånd. Manden fylder ikke pladsen ud med gode ting; derfor bliver han besat af syv andre ånder, der er værre end den første. „Sådan vil det også være for denne onde generation,“ siger Jesus. Israels nation var blevet renset og havde oplevet forandringer — ligesom en ond ånds midlertidige fravær. Men det at nationen har forkastet Guds profeter og til sidst modstår Kristus selv, afslører at den nu befinder sig i en tilstand der er langt værre end i begyndelsen.

Mens Jesus taler kommer hans moder og hans brødre og stiller sig i udkanten af skaren. Derefter siger en eller anden: „Se! Din moder og dine brødre står udenfor og søger at komme til at tale med dig.“

„Hvem er min moder, og hvem er mine brødre?“ spørger Jesus. Og idet han rækker hånden ud mod sine disciple, siger han: „Se! Min moder og mine brødre! For enhver der gør min himmelske Faders vilje, det er min broder og søster og moder.“ På denne måde viser Jesus at uanset hvor nære bånd der knytter ham til hans slægtninge, er hans forhold til disciplene endnu stærkere. Mattæus 12:33-50; Markus 3:31-35; Lukas 8:19-21.

▪ Hvordan er både ’træet’ og ’frugten’ hos farisæerne?

▪ Hvori består „Jonas’ tegn“, og hvordan bliver det senere forkastet?

▪ Hvordan kan Israels nation i det første århundrede sammenlignes med en mand der er blevet befriet for en uren ånd?

▪ Hvordan understreger Jesus sit nære forhold til sine disciple?