Kapitel 128

Jesus lever!

DA KVINDERNE finder Jesu grav tom, løber Maria Magdalene af sted for at fortælle det til Peter og Johannes. De andre kvinder bliver åbenbart ved graven. Kort efter viser en engel sig og opfordrer dem til at komme ind i graven.

Her ser kvinderne en anden engel, og en af englene siger til dem: „I skal ikke være bange, for jeg ved at I søger efter Jesus, som blev pælfæstet. Han er ikke her, for han er blevet oprejst, som han har sagt. Kom, se stedet hvor han lå. Og gå nu hurtigt hen og sig til hans disciple at han er blevet oprejst fra de døde.“ Med frygt og stor glæde løber disse kvinder derfor også af sted.

Maria har nu fundet Peter og Johannes, og hun siger til dem: „De har taget Herren væk fra mindegraven, og vi ved ikke hvor de har lagt ham.“ De to apostle løber straks. Johannes løber hurtigst — han er åbenbart den yngste — og når først frem til graven. Kvinderne er borte nu, så der er ingen. Johannes bøjer sig ned og kigger ind i graven og ser bindene ligge der, men han bliver udenfor.

Da Peter kommer tøver han ikke, men går straks ind i graven. Han ser bindene ligge der og tørklædet som Jesus har haft om hovedet. Det ligger rullet sammen for sig selv. Nu kommer Johannes også ind i graven, og han tror på Marias ord. Men hverken Peter eller Johannes forstår at Jesus er blevet oprejst, selv om han ofte har fortalt dem om det. De to går forundrede hjem, men Maria, der er kommet tilbage, bliver ved graven.

I mellemtiden skynder de andre kvinder sig for at fortælle disciplene at Jesus er blevet oprejst, som englene har sagt at de skal. Mens de løber så hurtigt de kan, møder Jesus dem og siger: „Vær hilset!“ De kaster sig ned for hans fødder og bøjer sig ærbødigt for ham. Så siger Jesus til dem: „Vær ikke bange! Gå hen og giv mine brødre besked, så de kan tage af sted til Galilæa; og dér vil de se mig.“

Tidligere, da jordskælvet indtraf og englene viste sig, blev de soldater der holdt vagt dybt chokerede, ja de blev som døde. Da de kom til sig selv, gik de straks ind i byen og meddelte de øverste præster hvad der var sket. Efter at have rådført sig med jødernes ældste beslutter præsterne at forsøge at dysse sagen ned ved at bestikke soldaterne. De får denne besked: „Sig: ’Hans disciple kom om natten og stjal ham mens vi sov.’“

Romerske soldater kan blive straffet med døden hvis de sover på deres post, men præsterne lover: „Hvis dette [forlydendet om at I faldt i søvn] kommer landshøvdingen for øre, skal vi besnakke ham og sørge for at I kan være uden bekymring.“ Bestikkelsen er åbenbart tilstrækkelig stor, for soldaterne gør som de får besked på. Som følge deraf bliver den falske rapport om tyveriet af Jesu legeme spredt vidt og bredt blandt jøderne.

Maria Magdalene, der er blevet ved graven, er overvældet af sorg. Hvor kan Jesus være? Hun bøjer sig frem og kigger ind i graven — og får øje på de to engle i hvidt, som er kommet tilbage. Den ene sidder ved hovedet og den anden ved fødderne af det sted hvor Jesu legeme har ligget. „Kvinde, hvorfor græder du?“ spørger de.

„De har taget min Herre væk, og jeg ved ikke hvor de har lagt ham,“ svarer Maria. Så vender hun sig om og får øje på en der gentager spørgsmålet: „Kvinde, hvorfor græder du?“ Og han spørger også: „Hvem søger du?“

Maria tror at det er gartneren i den have hvor graven ligger, og siger: „Herre, hvis du har fjernet ham, så sig mig hvor du har lagt ham, og jeg vil tage ham væk.“

„Maria!“ siger han. Og straks forstår hun af den velkendte måde han taler til hende på, at det er Jesus. „Rabbuʹni!“ udbryder hun — det betyder „Lærer!“ Og i sin grænseløse glæde griber hun fat i ham. Men Jesus siger: „Hold op med at klynge dig til mig, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen. Men gå til mine brødre og sig til dem: ’Jeg stiger op til min Fader og jeres Fader og til min Gud og jeres Gud.’“

Maria løber nu hen til det sted hvor apostlene og de andre disciple er samlet. Hun føjer sin beretning til den rapport de andre kvinder allerede har aflagt om at de har set den opstandne Jesus. Men mændene, der ikke troede de første kvinder, tror åbenbart heller ikke på det Maria siger. Mattæus 28:3-15; Markus 16:5-8; Lukas 24:4-12; Johannes 20:2-18.

▪ Hvad gør Maria Magdalene efter at hun har fundet graven tom, og hvad oplever de andre kvinder?

▪ Hvordan reagerer Peter og Johannes da de finder graven tom?

▪ Hvad kommer de andre kvinder ud for da de er på vej for at fortælle disciplene at Jesus er opstået?

▪ Hvad sker der med de soldater der holder vagt, og hvordan reagerer de øverste præster da de aflægger rapport?

▪ Hvad sker der da Maria Magdalene er alene ved graven, og hvad mener disciplene om det kvinderne fortæller?