Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jesus og en rig ung leder

Jesus og en rig ung leder

Kapitel 96

Jesus og en rig ung leder

UNDERVEJS på Jesu rejse gennem Peræa mod Jerusalem løber en ung mand hen og falder på knæ for ham. Manden omtales som en leder, hvilket øjensynlig betyder at han har en fremtrædende stilling i en lokal synagoge eller måske endda at han er medlem af Sanhedrinet. Desuden er han meget rig. „Gode lærer,“ spørger han Jesus, „hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“

„Hvorfor kalder du mig god?“ svarer Jesus. „Ingen er god undtagen én, Gud.“ Den unge mand bruger øjensynlig ordet „god“ som en titel, og Jesus lader ham derfor vide at en sådan titel kun tilkommer Gud.

„Hvis du gerne vil gå ind til livet, så overhold til stadighed budene,“ fortsætter Jesus.

„Hvilke?“ spørger manden.

Som svar anfører Jesus fem af de ti bud: „Jo, du må ikke myrde, du må ikke begå ægteskabsbrud, du må ikke stjæle, du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd, ær din fader og din moder.“ Derefter tilføjer han et bud der er endnu vigtigere: „Du skal elske din næste som dig selv.“

„Jeg har holdt alt dette fra min ungdom,“ svarer manden i al oprigtighed. „Hvad mangler jeg endnu?“

Da Jesus hører mandens inderlige og ærlige anmodning, fatter han kærlighed til ham. Men samtidig ser Jesus at den unge mand har en vis hang til materielle ejendele, og gør ham derfor opmærksom på hvad han må gøre: „Én ting mangler hos dig: Gå hen og sælg alt hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig.“

Jesus ynkes uden tvivl over manden idet han nu ser at denne rejser sig og dybt bedrøvet går sin vej. Hans rigdom har gjort ham blind for de sande værdier. „Hvor vil det være vanskeligt for dem som har penge at komme ind i Guds rige,“ sukker Jesus.

Disciplene forbløffes over hans ord. Men de forbavses endnu mere da han fortsætter med en generel betragtning: „Ja, det er lettere for en kamel at komme igennem en synåls øje end for en rig at komme ind i Guds rige.“

„Hvem kan så blive frelst?“ vil disciplene vide.

Jesus ser dem i øjnene og svarer: „For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, da alle ting jo er mulige for Gud.“

Peter konstaterer at de har truffet et helt andet valg end den rige unge leder: „Se! Vi har forladt alt og fulgt dig.“ Hvorefter han tilføjer: „Hvad bliver der egentlig til os?“

„I genskabelsen,“ lover Jesus, „når Menneskesønnen sætter sig på sin herligheds trone, skal I som har fulgt mig også selv sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.“ Ja, Jesus viser at der vil ske en genskabelse af forholdene på jorden, så de igen vil blive som i Edens have. Og Peter og de andre disciple vil modtage den belønning at herske sammen med Kristus over dette verdensomspændende paradis. En sådan belønning må være et hvilket som helst offer værd.

Imidlertid er der allerede nu en belønning at hente, for, som Jesus siger: „Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld, uden at han vil få hundrede gange mere nu i denne tid, huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, sammen med forfølgelser, og i den kommende tingenes ordning evigt liv.“

Jesu løfte indebærer at hans disciple, uanset hvor i verden de tager hen, vil kunne nyde et fællesskab med deres medkristne som er varmere og mere værdifuldt end det forhold man har til sin kødelige familie. Den rige unge leder går øjensynlig glip af både denne belønning og det evige liv i Guds himmelske rige.

Bagefter tilføjer Jesus: „Dog vil mange af de første blive de sidste, og de sidste de første.“ Hvad mener han med det?

Han mener at mange af dem der er „de første“ hvad angår religiøse privilegier, som den rige unge leder, ikke vil komme ind i Riget. De vil blive „de sidste“. Men mange af dem de selvretfærdige farisæere ser ned på som „de sidste“ — dem de kalder ‛am haaʹræts, jordens folk — vil blive „de første“, deriblandt Jesu ydmyge disciple. At disse bliver „de første“ betyder at de vil få den forret at blive Kristi medregenter i Riget. Markus 10:17-31; Mattæus 19:16-30; Lukas 18:18-30.

▪ Hvilken slags leder er den rige unge mand tilsyneladende?

▪ Hvorfor ønsker Jesus ikke at blive kaldt god?

▪ Hvordan er den unge leders situation med til at illustrere faren ved at være rig?

▪ Hvilken belønning lover Jesus sine disciple?

▪ Hvordan vil de første blive de sidste, og de sidste de første?