Kapitel 30

Jesus svarer sine anklagere

DA DE jødiske religiøse ledere beskylder Jesus for at bryde sabbatten, svarer han: „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“

Modsat det farisæerne påstår, er Jesu gerninger ikke omfattet af sabbatslovens forbud. Det er Gud der har pålagt ham den gerning at forkynde og helbrede, og han efterligner Gud ved at gøre dette hver dag. Men hans svar gør jøderne endnu vredere end de var før, og de stræber ham efter livet.

Det gør de fordi de nu ikke blot mener at Jesus bryder sabbatten, men også finder det gudsbespotteligt at han påstår at han er Guds egen søn. Jesus fortsætter imidlertid frygtløst med at fortælle dem om sit nære forhold til Gud. „Faderen holder nemlig af Sønnen og viser ham alt det han selv gør,“ siger han.

„Ligesom Faderen oprejser de døde,“ fortsætter Jesus, „således gør også Sønnen dem levende som han vil.“ Ja, Sønnen oprejser allerede de døde i åndelig forstand! „Den der hører mit ord og tror ham som har sendt mig,“ siger Jesus, „er gået over fra døden til livet.“ Og han fortsætter: „Den time kommer, og den er her nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de der giver agt, skal leve.“

Der siges ingen steder at Jesus indtil da bogstaveligt har oprejst nogen fra de døde, men han fortæller sine anklagere at der vil finde en bogstavelig opstandelse af de døde sted. Han siger: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“

Dette er øjensynlig første gang Jesus så tydeligt og udtrykkeligt redegør offentligt for sin betydningsfulde rolle i Guds hensigt. Hans anklagere har imidlertid mere end hans eget vidnesbyrd om dette. „I har sendt nogle til Johannes, og han har vidnet om sandheden,“ minder Jesus dem om.

Blot to år tidligere har Johannes Døber fortalt disse jødiske religiøse ledere om den der kom efter ham. Jesus minder dem om hvor højt de engang agtede Johannes, der nu sidder i fængsel, og siger: „En kort tid ville I gerne juble og glæde jer i hans lys.“ Jesus henleder deres opmærksomhed på dette i håb om at hjælpe, ja, frelse dem. Han har imidlertid ikke blot Johannes’ vidnesbyrd at støtte sig til.

„Selve de gerninger jeg gør [deriblandt det mirakel han netop har udført], vidner om mig at Faderen har sendt mig,“ siger Jesus og fortsætter: „Faderen som har sendt mig, har selv vidnet om mig.“ Gud har for eksempel selv vidnet om Jesus da han ved hans dåb sagde: „Denne er min søn, den elskede.“

Jesu anklagere har i virkeligheden ingen grund til at forkaste ham. Selve de skrifter som de hævder at ransage, vidner om ham! „Hvis I . . . troede Moses, ville I tro mig,“ siger Jesus, „for han har skrevet om mig. Men hvis I ikke tror hans skrifter, hvordan vil I så tro mine udtalelser?“ Johannes 5:17-47; 1:19-27; Mattæus 3:17.

▪ Hvorfor er det som Jesus gør, ikke en overtrædelse af den jødiske sabbatslov?

▪ Hvordan beskriver Jesus den betydningsfulde rolle han har i Guds hensigt?

▪ Hvilke vidnesbyrd henviser Jesus til for at bevise at han er Guds søn?