Kapitel 72

Jesus udsender de 70

DET er efteråret år 32, tre år efter Jesu dåb. Han og hans disciple har overværet løvhyttefesten i Jerusalem og befinder sig åbenbart stadig i nærheden. Faktisk udfører Jesus det meste af sine sidste seks måneders tjeneste i Judæa eller i provinsen Peræa lige på den anden side af Jordanfloden. Dette område skal der også forkyndes i.

Allerede efter påsken i år 30 havde Jesus forkyndt omkring otte måneder i Judæa. Men efter at jøderne under påsken i år 31 havde søgt at slå ham ihjel, benyttede han stort set det næste halvandet år til at undervise i Galilæa. I det tidsrum organiserede og oplærte han en stor gruppe forkyndere. En sådan gruppe havde han ikke før haft. Nu påbegynder han altså en sidste, intensiv forkyndelseskampagne i Judæa.

Han sætter denne kampagne i gang ved at udvælge 70 disciple og sende dem ud to og to. På den måde er der i alt 35 hold forkyndere til at gennemarbejde området. De går i forvejen til hver by og hvert sted hvor Jesus, åbenbart sammen med sine apostle, vil rejse hen.

Jesus siger ikke at de 70 skal gå ind i synagogerne, nej, de skal gå ind i private hjem. Han forklarer: „Hvor I går ind i et hus skal I først sige: ’Måtte dette hus have fred.’ Og hvis der er en fredens ven dér, vil jeres fred hvile over ham.“ Hvad skal deres budskab gå ud på? Det fortæller Jesus: „[Sig] til dem: ’Guds rige er kommet nær til jer.’“ Angående de 70 disciples tjeneste fortæller Matthew Henry’s Commentary: „Hvor de end kom på besøg, forkyndte de fra hus til hus, ligesom deres Mester.“

De anvisninger Jesus giver de 70, ligner dem han havde givet de tolv da han et års tid forinden havde sendt dem ud at forkynde i Galilæa. Han advarer de 70 om den modstand de vil komme ud for og forbereder dem på at fremholde budskabet for beboerne, men han giver dem også kraft til at helbrede de syge. Når så Jesus selv kort efter ankommer, vil mange være ivrige efter at møde den Herre hvis disciple er i stand til at udrette sådanne storslåede ting.

De 70 disciples forkyndelse og Jesu opfølgende arbejde varer kun i relativ kort tid. Snart efter kommer de 35 hold forkyndere tilbage til Jesus og beretter med glæde: „Herre, endog dæmonerne underordner sig os når vi bruger dit navn.“ Jesus bliver sikkert begejstret over denne gode tjenesterapport, for han svarer: „Jeg er begyndt at se at Satan er faldet som et lyn fra himmelen. Se! jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner.“

Jesus véd at efter Guds riges fødsel ved endens tid vil Satan og hans dæmoner blive kastet ud af himmelen. Og det at selv mennesker nu kan uddrive usynlige dæmoner, bekræfter yderligere at dette vil ske. Jesus er derfor så sikker på at Satan engang i fremtiden vil blive kastet ud af himmelen at han omtaler det som noget der allerede er sket. Det er altså i symbolsk betydning at de 70 disciple har fået myndighed til at nedtræde slanger og skorpioner. Dog tilføjer Jesus: „Fryd jer ikke over dette at ånderne underordner sig jer, men fryd jer fordi jeres navne er indskrevet i himlene.“

Jesus er begejstret og priser offentligt sin Fader fordi han gør brug af disse ydmyge tjenere på så magtfuld en måde. Henvendt til sine disciple siger han: „Lykkelige er de øjne der ser det I ser. For jeg skal sige jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det I ser, men fik det ikke at se, og at høre det I hører, men fik det ikke at høre.“ Lukas 10:1-24; Mattæus 10:1-42; Åbenbaringen 12:7-12.

▪ Hvor forkyndte Jesus i de første tre år af sin tjeneste, og hvilket område dækker han i de sidste seks måneder af sin tjeneste?

▪ Hvor skal de 70 disciple opsøge folk?

▪ Hvordan kan Jesus sige at han ser at Satan er faldet fra himmelen?

▪ I hvilken forstand kan de 70 disciple træde på slanger og skorpioner?