Kapitel 102

Kristi indtog i Jerusalem

DEN følgende morgen, søndag den 9. nisan, forlader Jesus Betania sammen med sine disciple og går over Oliebjerget mod Jerusalem. Kort efter befinder de sig i nærheden af Betfage, der ligger på Oliebjerget. Jesus giver to af sine disciple følgende besked:

„Gå hen i landsbyen som ligger dér foran jer, og I vil straks finde et æsel som er bundet, og et føl hos det; løs dem og før dem til mig. Og hvis nogen siger noget til jer, skal I sige: ’Herren har brug for dem.’ Så vil vedkommende straks sende dem af sted.“

Disciplene forstår ikke i første omgang at denne besked har forbindelse med opfyldelsen af en profeti i Bibelen, men det går senere op for dem. Profeten Zakarias forudsagde at Guds lovede konge ville ride ind i Jerusalem på et æsel, „et fuldvoksent hanæsel, et hunæsels føl“. Kong Salomon red ligeledes på et æselføl da han skulle salves.

Da disciplene kommer ind i Betfage og tager føllet og dets moder, siger nogle af dem der står i nærheden: „Hvad laver I?“ Men da mændene får at vide at dyrene er til Herren, lader de disciplene tage dem med til Jesus. Disciplene lægger deres yderklæder på hunæselet og på dets føl, men Jesus sætter sig på føllet.

Efterhånden som Jesus nærmer sig Jerusalem bliver skaren større. De fleste i folkemængden breder deres yderklæder ud på vejen, mens andre hugger grene af træerne og spreder dem ud. „Velsignet er den der kommer som kongen i Jehovas navn!“ råber de. „Fred i himmelen og ære i det højeste!“

Nogle farisæere i folkemængden bliver fortørnede over disse udråb og klager til Jesus: „Lærer, irettesæt dine disciple.“ Jesus svarer imidlertid: „Jeg siger jer: Hvis disse tav, ville stenene råbe.“

Da Jesus kommer nærmere Jerusalem, betragter han byen og begynder at græde over den, idet han siger: „Hvis du, ja du, på denne dag havde været klar over hvad der fører til fred — men nu er det skjult for dine øjne.“ Jerusalem må betale prisen for sin egenrådighed, som Jesus forudsiger:

„Dine fjender [romerne, med Titus som hærfører] vil lægge en skanse af spidse pæle omkring dig og omringe dig og trænge dig hårdt fra alle sider, og de vil jævne dig og dine børn i dig med jorden, og de vil ikke lade sten på sten tilbage i dig.“ Jerusalems ødelæggelse som Jesus forudsagde, indtraf faktisk 37 år senere, i år 70.

Kun få uger tidligere havde mange blandt folkemængden set Jesus oprejse Lazarus. Disse bliver nu ved med at fortælle andre om dette mirakel, så da Jesus kommer ind i Jerusalem bliver hele byen bragt i bevægelse. „Hvem er denne mand?“ vil folkeskarerne vide. „Det er profeten Jesus, fra Nazaret i Galilæa!“ Idet farisæerne ser hvad der sker beklager de sig over at de intet kan stille op, for som de siger: „Verden er løbet efter ham.“

Som Jesus plejer når han besøger Jerusalem, går han ind i templet for at undervise. Dér kommer de blinde og de halte hen til ham, og han helbreder dem! Da de øverste præster og de skriftlærde ser de vidunderlige ting Jesus gør og drengene der råber i templet: „Frels dog Davids søn!“ bliver de vrede. „Hører du hvad de siger?“ spørger de harmfuldt.

„Ja,“ svarer Jesus. „Har I aldrig læst dette: ’Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovprisning’?“

Jesus fortsætter med at undervise; han ser sig om, ser på alt hvad der er i templet. Det er ved at være sidst på dagen, så han og de tolv begynder at gå de omkring tre kilometer tilbage til Betania.

I Betania tilbringer han søndag nat, formentlig i sin ven Lazarus’ hjem. Mattæus 21:1-11, 14-17; Markus 11:1-11; Lukas 19:29-44; Johannes 12:12-19; Zakarias 9:9.

▪ Hvornår og på hvilken måde kommer Jesus ind i Jerusalem som konge?

▪ Hvor vigtigt er det at folkemængden priser Jesus?

▪ Hvilke følelser kommer op i Jesus da han betragter Jerusalem, og hvilken profeti udtaler han?

▪ Hvad sker der da Jesus går ind i templet?