Kapitel 91

Lazarus oprejses

JESUS står nu ved Lazarus’ mindegrav sammen med den folkemængde som er fulgt efter ham. Graven er en hule som er lukket med en sten for indgangen. „Tag stenen væk,“ befaler Jesus.

Men Marta gør indvendinger — det er endnu ikke gået op for hende hvad Jesus har tænkt sig at gøre. „Herre,“ siger hun, „på nuværende tidspunkt må han stinke, for det er fjerde dag.“

Da svarer Jesus: „Fortalte jeg dig ikke at hvis du troede, skulle du se Guds herlighed?“

Så bliver stenen fjernet, og Jesus løfter sine øjne mod himmelen og beder: „Fader, jeg takker dig fordi du har hørt mig. Jeg ved jo at du altid hører mig; men på grund af folkemængden der står rundt om talte jeg, for at de kan få tro på at du har udsendt mig.“ Jesus beder offentligt for at folkeskaren kan vide at det er Gud der giver ham kraft til at gøre det han står i begreb med. Derpå råber han med høj røst: „Lazarus, kom ud!“

Da kommer Lazarus ud. Hans hænder og fødder er stadig omvundet med de tøjstrimler der benyttes som ligklæder, og hans ansigt er dækket med et tørklæde. Jesus siger: „Løs ham og lad ham gå.“

Da de jøder der er kommet for at trøste Maria og Marta, ser dette mirakel, får mange af dem tro på Jesus. Nogle går imidlertid hen og fortæller farisæerne hvad der er sket. Farisæerne og de øverste præster indkalder til et hastemøde i Sanhedrinet, den jødiske højesteret.

Sanhedrinet består af den nuværende ypperstepræst, Kajfas, foruden farisæere og saddukæere samt de øverste præster, og de tidligere ypperstepræster. De beklager sig: „Hvad skal vi gøre, for dette menneske gør mange tegn? Hvis vi lader ham fortsætte således, vil alle få tro på ham, og romerne vil komme og tage både vort sted og vor nation.“

De religiøse ledere indrømmer ganske vist at Jesus „gør mange tegn“, men det eneste der bekymrer dem, er deres egen stilling og myndighed. Lazarus’ opstandelse er et særlig hårdt slag mod saddukæerne, eftersom de ikke tror på en opstandelse.

Kajfas, der muligvis er saddukæer, tager nu til orde og siger: „I ved slet ingenting, og I tager ikke i betragtning at det er bedre for jer at ét menneske dør til gavn for folket end at hele nationen ødelægges.“

Det er Gud der får Kajfas til at sige dette, for apostelen Johannes skriver senere: „Dette sagde [Kajfas] imidlertid ikke ud fra sine egne ideer.“ Dét Kajfas selv mente, var at de burde dræbe Jesus for at forhindre ham i yderligere at undergrave deres magt og indflydelse. Men ifølge Johannes ’profeterede Kajfas om at Jesus skulle dø ikke blot for nationen, men også for at han kunne samle Guds børn til ét’. Ja, det er Guds hensigt at hans søn skal lide døden som en løsesum for alle.

Det lykkes Kajfas at få Sanhedrinet til at lægge planer om at slå Jesus ihjel. Jesus bliver muligvis advaret om dette af Nikodemus, der er medlem af Sanhedrinet men er ham venligt stemt. I hvert fald tager Jesus bort derfra. Johannes 11:38-54.

▪ Hvorfor beder Jesus offentligt før han oprejser Lazarus?

▪ Hvordan reagerer de der ser Lazarus opstå?

▪ Hvordan afslører Sanhedrinets medlemmer at deres indstilling er ond?

▪ Hvad har Kajfas til hensigt, men hvordan benytter Gud ham til at udtale en profeti?