Kapitel 52

Mad til tusinder — ved et mirakel

JESU tolv apostle har været igennem Galilæa på en spændende forkyndelsesrejse. Nu, kort efter Johannes Døbers henrettelse, vender de tilbage til Jesus og beretter om deres fantastiske oplevelser. Jesus ser at de er trætte, og da der kommer og går så mange mennesker at de ikke engang har tid til at spise, siger han: ’Lad os tage til et øde sted hvor I kan hvile jer.’

De går om bord i deres båd, sikkert i nærheden af Kapernaum, og begiver sig til et afsides sted der åbenbart ligger øst for Jordanfloden, på den anden side af Betsajda. Men der er mange som ser dem tage af sted, og endnu flere får det at vide. Alle disse mennesker løber i forvejen langs bredden, og da båden lægger til står de der og tager imod dem.

Jesus kommer ud af båden og ser den store skare mennesker. Han får inderligt ondt af dem, for de er som får uden hyrde, så han begynder at helbrede syge iblandt dem og at lære dem mange ting.

Tiden løber. Hans disciple kommer hen til ham og siger: „Stedet er øde, og det er allerede sent. Send dem bort, så de kan gå ind til landbrugene og landsbyerne heromkring og købe sig noget at spise.“

Men Jesus svarer: „Giv I dem noget at spise.“ Han er ikke i tvivl om hvordan han vil gribe situationen an, men for at prøve Filip spørger han: „Hvor skal vi købe brød så disse kan få noget at spise?“

Set med Filips øjne er der intet de kan stille op. Alene mændene udgør 5000, så med kvinder og børn er der sandsynligvis godt og vel 10.000 mennesker! „Brød for to hundrede denarer [en denar var en dagløn] er ikke nok til dem, så at hver kan få bare lidt,“ svarer Filip.

Måske for at vise hvor umuligt det vil være at skaffe mad til så mange, siger Andreas: „Her er en lille dreng som har fem bygbrød og to små fisk,“ og tilføjer: „Men hvad er det til så mange?“

Da det er forår, umiddelbart før påsken i år 32, er der masser af grønt græs. Jesus lader sine disciple bede folk om at lægge sig i græsset i grupper på 50 og 100. Han tager så de fem brød og de to fisk, ser op mod himmelen, og udtaler en velsignelse. Derefter begynder han at brække brødene i stykker og dele fiskene. Dette giver han til sine disciple, som deler det ud til folkeskaren. Og det forbløffende sker — alle får så meget at spise at de bliver mætte!

Bagefter siger Jesus til disciplene: „Saml de stykker sammen der er tilovers, så at intet går til spilde.“ Det gør de — og fylder tolv kurve med stykker som er blevet tilovers efter måltidet! Mattæus 14:13-21; Markus 6:30-44; Lukas 9:10-17; Johannes 6:1-13.

▪ Hvorfor søger Jesus hen til et afsides sted med sine apostle?

▪ Hvor tager Jesus disciplene med hen, og hvorfor får de ikke den hvile de havde tænkt sig?

▪ Hvad opfordrer disciplene Jesus til da det bliver sent, men hvordan sørger han for folkeskarerne?