Kapitel 55

Mange disciple forlader Jesus

I EN synagoge i Kapernaum underviser Jesus og fortæller om sig selv som det sande brød fra himmelen. Hans tale er åbenbart en fortsættelse af det han sagde til de mennesker der fandt ham da de var på vej tilbage fra østbredden af Galilæas Sø, hvor de havde spist af de brød og fisk Jesus mirakuløst havde tilvejebragt.

Nu fortsætter han med ordene: „Det brød jeg giver, ja, det er mit kød til liv for verden.“ Blot to år før, i foråret år 30, havde Jesus sagt til Nikodemus at Gud elskede verden så meget at han gav sin søn som frelser for den. Jesus viser altså nu at enhver i menneskehedens verden der symbolsk spiser hans kød, nemlig ved at tro på det offer han snart skal bringe, vil få evigt liv.

Men de ord tager folk anstød af. „Hvordan kan denne mand give os sit kød at spise?“ spørger de. Jesus vil gerne have dem til at indse at det skal forstås billedligt. Derfor siger han nu noget der lyder endnu mere frastødende hvis man tager det bogstaveligt.

„Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod,“ erklærer han, „har I ikke liv i jer. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag; for mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den der spiser mit kød og drikker mit blod, forbliver i samhørighed med mig, og jeg i samhørighed med ham.“

Hvis det var kannibalisme Jesus her talte for, ville hans lære naturligvis lyde meget frastødende. Men han taler selvfølgelig ikke om at spise kød eller drikke blod i bogstavelig forstand. Han understreger blot at alle der vil opnå evigt liv må tro på det offer han vil bringe — hans fuldkomne menneskelegeme og hans udgydte livsblod. Men selv blandt dem der kalder sig hans disciple er der mange som ikke gør noget forsøg på at forstå det han siger. „Denne tale er chokerende,“ siger de blot, „hvem er i stand til at høre på den?“

Da Jesus véd at mange af hans disciple er forargede, siger han: „Får dette jer til at snuble og falde? Hvad da hvis I skulle se Menneskesønnen stige derop hvor han var før? . . . De ord jeg har talt til jer er ånd og er liv. Men der er nogle af jer som ikke tror.“

Han fortsætter: „Det er derfor jeg har sagt til jer: Ingen kan komme til mig hvis ikke det er givet ham af Faderen.“ Det får mange af hans disciple til at skille sig ud fra ham og holde op med at følge ham. Jesus spørger så sine tolv apostle: „Vil I også gå?“

Peter svarer Jesus: „Herre, hvem skal vi gå hen til? Du har det evige livs ord; og vi har fået tro på og kundskab om at du er Guds Hellige.“ Dette er sandelig et smukt udtryk for loyalitet, ikke mindst i betragtning af at Peter og de andre apostle måske ikke helt forstår Jesu lære på dette punkt!

Jesus glæder sig over Peters svar, men siger dog: „Har jeg ikke udvalgt jer tolv? Dog er en af jer en bagvasker.“ Han hentyder til Judas Iskariot. Det kan være at han allerede nu har opdaget „begyndelsen“ til en forkert handlemåde hos Judas.

Jesus har netop skuffet folk ved at modsætte sig deres forsøg på at gøre ham til konge, og de har måske tænkt som så: ’Hvordan kan han være Messias hvis han ikke vil påtage sig det hverv Messias skal have?’ Folkeskaren har sikkert ikke glemt denne hændelse. Johannes 6:51-71; 3:16.

▪ For hvem ofrer Jesus sit kød, og hvordan ’spiser’ de det?

▪ Hvilke andre ord af Jesus chokerer folkeskaren, men hvad er det han mener?

▪ Hvordan reagerer Peter da mange holder op med at følge Jesus?