Kapitel 17

Nikodemus undervises

MENS Jesus fejrer påsken i år 30, gør han nogle bemærkelsesværdige tegn eller mirakler. Det får mange til at tro på ham. Nikodemus, som er medlem af jødernes højesteret, Sanhedrinet, er imponeret og vil gerne vide mere. Derfor opsøger han Jesus om natten, i ly af mørket, sandsynligvis fordi han frygter at hans omdømme blandt de jødiske ledere vil lide skade hvis nogen ser ham.

„Rabbi,“ siger han, „vi ved at du som lærer er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn du gør hvis ikke Gud er med ham.“ Som svar siger Jesus til Nikodemus at ingen kan komme ind i Guds rige hvis ikke han „fødes igen“.

Men hvordan kan et menneske fødes igen? „Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin moders liv og fødes, vel?“ spørger Nikodemus.

Nej, det er ikke sådan udtrykket „fødes igen“ skal forstås. „Hvis et menneske ikke fødes som følge af vand og ånd,“ forklarer Jesus, „kan det ikke komme ind i Guds rige.“ Da Jesus blev døbt og den hellige ånd kom over ham, blev han født „som følge af vand og ånd“. Ved den lejlighed lod Gud sin røst lyde fra himmelen, idet han sagde: ’Denne er min søn, som jeg har godkendt.’ Hermed forkyndte Gud at han havde frembragt en åndelig søn som havde udsigt til at komme ind i det himmelske rige. Senere, nemlig på pinsedagen i år 33, vil andre døbte modtage den hellige ånd, hvorved også de bliver født igen som åndelige sønner af Gud.

Men netop denne jordiske søn af Gud har en opgave af livsvigtig betydning. „Ligesom Moses hævede slangen op i ørkenen,“ forklarer Jesus Nikodemus, „således må Menneskesønnen nødvendigvis hæves op, for at enhver som tror på ham kan have evigt liv.“ Ja, ligesom de israelitter der var blevet bidt af giftslanger måtte rette blikket mod kobberslangen for at blive frelst, sådan må ethvert menneske tro på Guds søn for at blive frelst fra sin døende tilstand.

For at understrege hvilken kærlig rolle Jehova spiller i dette anliggende, siger Jesus dernæst til Nikodemus: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Her i Jerusalem, kun et halvt år efter at Jesus har påbegyndt sin tjeneste, gør han det således klart at det er gennem ham Jehova Gud vil frelse menneskeheden.

Jesus siger videre til Nikodemus: „Gud har nemlig ikke sendt sin søn til verden for at han skal dømme verden.“ Det vil sige at Jesus ikke er kommet for at fælde en ugunstig dom over verden, eller for at dømme menneskeheden til udslettelse. Nej, som Jesus selv siger, er han blevet sendt „for at verden skal frelses gennem ham“.

Nikodemus har frygtsomt opsøgt Jesus i ly af mørket. Det er derfor interessant at det sidste Jesus siger til ham er: „Og dette er grundlaget for dommen, at lyset [som Jesus personificerer i sit liv og sin lære] er kommet til verden og menneskene har elsket mørket mere end lyset, for deres gerninger har været onde. For den som øver det der er slet, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal blive afsløret. Men den som gør det der er sandt, kommer til lyset, for at det kan blive kendt at hans gerninger er gjort i harmoni med Gud.“ Johannes 2:23–3:21; Mattæus 3:16, 17; Apostelgerninger 2:1-4; 4 Mosebog 21:9.

▪ Hvad får Nikodemus til at aflægge Jesus et besøg, og hvorfor kommer han om natten?

▪ Hvad vil det sige at blive ’født igen’?

▪ Hvordan illustrerer Jesus sin betydning i forbindelse med menneskenes frelse?

▪ Hvad betyder det at Jesus ikke er kommet for at dømme verden?