Kapitel 53

Skarerne vil gøre Jesus til konge

SKAREN er forbløffet over at Jesus mirakuløst har kunnet give mad til så mange. „Han er virkelig den profet som skulle komme til verden,“ siger folk. De tænker at han må være den profet der skulle være større end Moses, og mener samtidig at han ville være den helt rigtige hersker. De planlægger derfor at gribe ham og gøre ham til konge.

Men Jesus ved hvad de har i sinde og handler hurtigt for ikke at blive tvunget til at gå med dem. Han sender folkemængden bort og nøder sine disciple til at gå om bord i båden og sætte kurs hjemad mod Kapernaum. Han selv trækker sig tilbage til bjerget for at bede. Her tilbringer han natten helt alene.

Oppe fra bjerget lægger Jesus kort før daggry mærke til at en stærk vind er ved at piske søen op. Påsken er nært forestående; det er altså næsten fuldmåne. Og i månelyset ser Jesus båden med hans disciple, der ror af al kraft for at komme frem.

Ved dette syn kommer Jesus ned fra bjerget og begynder at gå ud til dem på bølgerne. Båden med disciplene har tilbagelagt fem-seks kilometer da han indhenter den. Men han fortsætter som om han ville gå forbi. Da disciplene ser ham, råber de: „Det er et synsbedrag!“

Jesus svarer beroligende: „Det er mig; vær ikke bange.“

Peter siger da: „Herre, hvis det er dig, så befal at jeg skal komme ud til dig på vandet.“

„Kom!“ svarer Jesus.

Så stiger Peter ud af båden og går på vandet, hen mod Jesus. Men da han ser stormen bliver han bange, og idet han begynder at synke, råber han: „Herre, red mig!“

Straks rækker Jesus hånden ud, griber fat i Peter og siger: „Du småttroende, hvorfor gav du efter for tvivl?“

Da Peter og Jesus kommer op i båden, lægger vinden sig, og disciplene er lamslåede. Men behøvede de at være det? Hvis de havde fattet „det med brødene“ — altså forstået betydningen af det mirakel Jesus havde udført nogle få timer forinden, da han bespiste flere tusind med blot fem brød og to små fisk — havde de ikke behøvet at være forbløffede over at han kunne gå på vandet og få vinden til at lægge sig. Men nu bøjer disciplene sig ærbødigt og siger: „Du er virkelig Guds søn.“

Kort efter når de Genezaret, en smuk, frugtbar slette i nærheden af Kapernaum. Her ankrer de op. Men da de går i land, genkender folk Jesus og begiver sig ud i den omliggende egn, hvor de opsøger de syge, som så bliver ført hen til Jesus på deres bårer. Blot ved at røre ved frynsen på hans yderklædning bliver de raske.

I mellemtiden opdager den folkemængde der havde oplevet bespisningen af den tusindtallige skare, at Jesus er taget af sted. Folk går derfor om bord i nogle små både der ankommer fra Tiberias, og sejler til Kapernaum for at søge efter ham. Da de finder ham, spørger de: „Rabbi, hvornår er du kommet her?“ Men Jesus irettesætter dem, som vi skal se. Johannes 6:14-25; Mattæus 14:22-36; Markus 6:45-56.

▪ Hvad vil folk gøre ved Jesus efter at han mirakuløst har bespist de mange tusind?

▪ Hvad ser Jesus oppe fra det bjerg som han har trukket sig tilbage til, og hvad gør han derpå?

▪ Hvorfor burde disciplene ikke være så forundrede over det Jesus gjorde?

▪ Hvad sker der efter at de er gået i land?