Kapitel 103

Tilbage i templet

JESUS og hans disciple har tilbragt tre nætter i Betania siden de kom fra Jeriko. Her i den tidlige morgensol, mandag den 10. nisan, er de allerede på vej til Jerusalem. Jesus er sulten, så da han får øje på et figentræ med blade på, går han hen til det for at se om det også bærer figner.

Eftersom det kun er sidst i marts og figensæsonen ikke begynder før juni, er træet sprunget ud for tidligt. Jesus mener åbenbart at eftersom træet allerede har blade, skulle der også være figner på det. Men han bliver skuffet. Bladene har givet træet et vildledende udseende. Derfor forbander Jesus træet og siger: „Måtte aldrig i al evighed nogen spise frugt fra dig mere.“ Konsekvenserne og den billedlige betydning af at Jesus har forbandet figentræet, vil vise sig den følgende morgen.

Jesus og hans disciple går videre, og snart efter kommer de til Jerusalem. Her går Jesus hen til templet, hvor han den foregående eftermiddag har set sig omkring. I dag gør han imidlertid noget ved forholdene, ligesom han gjorde tre år tidligere, ved påsken år 30. Jesus jager alle dem ud der sælger og køber i templet, og vælter pengevekslernes borde og duesælgernes bænke. Han tillader ikke engang at nogen bærer et redskab gennem templet.

Angående dem der veksler penge og sælger dyr i templet siger han fordømmende: „Står der ikke skrevet: ’Mit hus skal kaldes et bedehus for alle nationerne’? Men I har gjort det til en røverhule.“ De er ’røvere’ i den forstand at de forlanger urimelige priser for de offerdyr som nogle er nødt til at købe her. Jesus betragter derfor denne form for handel som pengeafpresning eller tyveri.

Da de øverste præster, de skriftlærde og folkets førende mænd hører hvad Jesus har gjort, søger de igen at få ham slået ihjel. Derved viser de at de er uforbederlige. De er dog ikke klar over hvordan de skal få ham ryddet af vejen, for folket bliver ved med at hænge ved ham for at høre ham.

Ud over de kødelige jøder er der også kommet nogle ikkejøder for at fejre påsken. De er proselytter, hvilket vil sige at de er blevet omvendt til jødedommen. Nogle grækere, åbenbart også proselytter, henvender sig til Filip og spørger om de kan komme til at se Jesus. Filip går hen til Andreas, formentlig for at spørge om et sådant møde vil være passende. Jesus befinder sig øjensynlig stadig i templet, hvor grækerne vil kunne se ham.

Jesus ved at han kun har nogle få dage tilbage at leve i, hvilket han beskriver i skånsomme vendinger: „Timen er kommet da Menneskesønnen skal herliggøres. Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Hvis ikke hvedekernen kommer i jorden og dør, bliver der kun ved med at være én kerne; men hvis den dør, bærer den megen frugt.“

Én hvedekerne har kun ringe værdi. Men hvad sker der hvis den kommer i jorden og „dør“, eller slutter livet som kerne betragtet? Så spirer den og bliver med tiden til et strå der frembringer mange hvedekerner. Jesus er kun ét fuldkomment menneske. Men hvis han dør trofast mod Gud, bliver han det middel der vil videregive evigt liv til trofaste mennesker der har den samme selvopofrelsens ånd som han har. Jesus siger derfor: „Den der holder af sin sjæl ødelægger den, men den der hader sin sjæl i denne verden, vil bevare den til evigt liv.“

Jesus tænker åbenbart ikke kun på sig selv, for han siger videre: „Hvis nogen vil tjene mig, så lad ham følge mig, og hvor jeg er, dér vil min tjener også være. Hvis nogen vil tjene mig, vil Faderen ære ham.“ Hvilken vidunderlig belønning til dem der følger i Jesu fodspor og tjener ham! De bliver æret af Faderen ved at være sammen med Kristus i Riget.

Med tanke på de store lidelser og den pinefulde død der venter ham, fortsætter Jesus: „Nu er min sjæl stærkt foruroliget, og hvad skal jeg sige? Fader, red mig ud af denne time.“ Hvis det der venter Jesus bare kunne undgås! Men nej, som han siger: „Dog, det er derfor jeg er kommet til denne time.“ Jesus accepterer alt hvad Gud har forordnet, også at han skal ofre sit liv. Mattæus 21:12, 13, 18, 19; Markus 11:12-18; Lukas 19:45-48; Johannes 12:20-27.

▪ Hvorfor forventer Jesus at finde figner, selv om det er uden for sæsonen?

▪ Hvorfor kalder Jesus sælgerne i templet for ’røvere’?

▪ I hvilken forstand er Jesus ligesom en hvedekerne der dør?

▪ Hvordan ser Jesus på det der venter ham i form af lidelser og død?