Din tro har meget at sige
Kapitel 3
Din tro har meget at sige
1. Hvilken opfattelse har nogle hvad religion angår?
’ALLE RELIGIONER er gode,’ siger mange. ’De er bare forskellige veje der fører til det samme mål.’ Hvis det er sandt, er det ligegyldigt hvilken tro man har, for så anerkender Gud enhver tro. Men gør han det?
2. (a) Hvordan behandlede farisæerne Jesus? (b) Hvem hævdede de var deres fader?
2 Da Jesus Kristus var på jorden, fandtes der en religiøs gruppe hvis medlemmer blev kaldt farisæere. De havde opbygget en bestemt tilbedelsesordning og troede at den havde Guds godkendelse. Men samtidig forsøgte de at slå Jesus ihjel! Jesus sagde derfor til dem: „I gør jeres faders gerninger.“ De svarede: „Vi har én Fader, Gud.“ — Johannes 8:41.
3. Hvad sagde Jesus om hvem der var farisæernes fader?
3 Var Gud virkelig deres fader? Anerkendte Gud deres form for tilbedelse? På ingen måde! Selv om farisæerne havde Skrifterne og mente at de fulgte dem, var de blevet vildledt af Djævelen. Det sagde Jesus rent ud til dem: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, . . . han er en løgner og løgnens fader.“ — Johannes 8:44.
4. Hvordan betragtede Jesus farisæernes tro?
4 Det er tydeligt at farisæernes tro var forkert. Den tjente Djævelens, og ikke Guds, interesser. I stedet for at betragte deres tro som god, fordømte Jesus den derfor. Han sagde til disse religiøse farisæere: „I lukker himlenes rige for folk; I går jo ikke selv ind, og I tillader heller ikke dem der er på vej ind, at gå ind.“ (Mattæus 23:13) På grund at deres falske tilbedelse kaldte Jesus dem hyklere og giftslanger. Og på grund af deres forkerte handlinger sagde han at de var på vej mod undergangen. — Mattæus 23:25-33.
5. Hvordan fremgår det af Jesu ord at de mange trosretninger ikke blot er forskellige veje til det samme mål?
5 Jesus Kristus lærte med andre ord ikke at alle religioner eller trosretninger blot er forskellige veje der fører til den samme frelse. I sin berømte bjergprædiken sagde han: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Mattæus 7:13, 14) De fleste mennesker følger vejen mod undergangen fordi de ikke tilbeder Gud på rette måde. Det er de færreste der følger vejen til livet.
6. Hvad kan vi lære ved at betragte israelitternes tilbedelse?
6 Hvor meget det betyder at man tilbeder Gud på den måde han godkender, kan vi se ved at betragte forholdet mellem Gud og Israels folk i fortiden. Gud advarede israelitterne om at holde sig fri af de omboende folkeslags falske religioner. (5 Mosebog 7:25) Disse folkeslag ofrede små børn til deres afguder, og de øvede kønslig urenhed, blandt andet homoseksualitet. (3 Mosebog 18:20-30) Gud befalede israelitterne at holde sig fra disse ting. Og når de var ulydige og dyrkede andre guder, straffede han dem ved at bringe ulykke over dem. (Josua 24:20; Esajas 63:10) Deres tro havde meget at sige.
FALSK RELIGION I DAG?
7, 8. (a) Hvordan stillede kirkerne sig under de to verdenskrige? (b) Hvordan ser Gud mon på den holdning kirkerne har indtaget i krigstid?
7 Hvordan så med de hundreder af religiøse retninger der findes i dag? Du vil sikkert give os ret i at mange af de ting der øves i religionens navn ikke kan være godkendt af Gud. I verdenskrigene, som millioner af nulevende mennesker har oplevet, opfordrede kirkerne på begge sider deres medlemmer til at dræbe. „Dræb tyskerne — ja, dræb dem,“ sagde biskoppen i London. Og på den anden side af fronten sagde ærkebiskoppen i Köln til de tyske soldater: „Vi byder jer i Guds navn at kæmpe til sidste blodsdråbe for landets ære og hæder.“
8 Med deres religiøse lederes billigelse har katolikker dræbt katolikker og protestanter protestanter. Kirkemanden Harry Emerson Fosdick har indrømmet: „Endog i vore kirker har vi sat krigsfanen . . . Med den ene mundvig har vi hyldet Fredsfyrsten og med den anden har vi forherliget krigen.“ Hvordan mon Gud betragter en kirke der hævder at gøre hans vilje men som forherliger krig?
9. (a) Hvordan har mange reageret på de ugerninger der er blevet begået af forskellige kirkers medlemmer? (b) Hvilken slutning må vi drage når en kirke eller trosretning gør sig selv til en del af verden?
9 På grund af de ugerninger som mange forskellige kirkers medlemmer op gennem historien har begået i Guds navn, har millioner af mennesker i dag vendt Gud og Kristus ryggen. De giver Gud skylden for de frygtelige religionskrige — for korstogene hvor katolikker bekæmpede muslimer, for krigene mellem muslimer og hinduer, og for kampene mellem katolikker og protestanter. De peger på at jøder er blevet myrdet i Kristi navn, og de henviser til den grusomme katolske inkvisition. De religiøse ledere der var skyld i disse rystende forbrydelse hævdede at Gud var deres Fader; men var de ikke Djævelens børn i samme grad som de farisæere Jesus fordømte? Når Satan er denne verdens gud, skulle vi da ikke forvente at han også behersker den religion som verdens mennesker udøver? — 2 Korinter 4:4; Åbenbaringen 12:9.
10. Nævn noget som gøres i religionens navn og som du ikke billiger.
10 Der gøres uden tvivl mange ting i religionens navn i dag som du ikke finder rigtige. Ofte hører du måske om mennesker der fører et meget umoralsk liv, men som alligevel er respekterede kirkemedlemmer. Du kender måske endda til religiøse ledere der fører et meget slet liv, men som alligevel regnes for at være gode religiøse ledere inden for deres kirke. Nogle religiøse ledere har udtalt at der ikke er noget forkert ved homoseksualitet og kønslige forhold uden for ægteskabet. Men du ved måske at Bibelen siger noget andet. I fortiden straffede Gud israelitterne med døden når de øvede sådanne ting. Af samme grund ødelagde han Sodoma og Gomorra. (Judas 7) Inden længe vil han gøre det samme med al falsk religion i vor tid. Den falske religion bliver i Bibelen sammenlignet med en skøge på grund af sin umoralske forbindelse med „jordens konger“. — Åbenbaringen 17:1, 2, 16.
DEN TILBEDELSE GUD GODKENDER
11. Hvad må der til for at Gud kan godkende vor tilbedelse?
11 Eftersom Gud ikke godkender enhver form for religion, må vi spørge os selv: ’Tilbeder jeg Gud på den måde han godkender?’ Hvordan kan vi vide om vi gør det? Det er ikke mennesker men Gud der afgør hvad der er sand tilbedelse. Hvis vor tilbedelse skal anerkendes af Gud, må den derfor være solidt baseret på Guds sandhedsord, Bibelen. Vi må have samme indstilling som den bibelskribent der sagde: „Lad Gud blive fundet sandfærdig, selv om hvert menneske bliver fundet at være en løgner.“ — Romerne 3:3, 4.
12. Hvorfor sagde Jesus at Gud ikke kunne godkende farisæernes tilbedelse?
12 Farisæerne i det første århundrede havde ikke denne indstilling. De opstillede deres egne traditioner og læresætninger og fulgte dem fremfor Guds ord. Med hvilket resultat? Jesus sagde til dem: „I [har] gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres tradition. I hyklere! Esajas har træffende profeteret om jer da han sagde: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.’“ (Mattæus 15:1-9; Esajas 29:13) Hvis vi ønsker at opnå Guds godkendelse, må vi derfor sikre os at det vi tror på er i overensstemmelse med Bibelens lære.
13. Hvad sagde Jesus vi må gøre for at blive godkendt af Gud?
13 Det er ikke nok at vi siger vi tror på Kristus og så blot gør hvad vi selv synes er rigtigt. Det er bydende nødvendigt at vi finder ud af hvad Guds vilje er. Jesus påpegede dette i sin bjergprædiken da han sagde: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje.“ — Mattæus 7:21.
14. I hvilket tilfælde kunne Jesus betragte os som nogle der „øver lovløshed“, selv om vi gør „gode gerninger“?
14 Om vi så gør hvad vi anser for at være „gode gerninger“ og gør dem i Kristi navn, vil det alt sammen være uden værdi hvis ikke vi gør Guds vilje. Vi vil være i samme situation som dem Jesus derefter nævner: „Mange vil sige til mig på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Gå væk fra mig, I som øver lovløshed.“ (Mattæus 7:22, 23) Ja, vi kan gøre gerninger som vi synes er gode — og som andre måske vil takke os for og endda lovprise os for — men hvis ikke vi gør hvad Gud siger er rigtigt, vil Jesus ikke kendes ved os. Han vil regne os for nogle der „øver lovløshed“.
15. Hvorfor er det klogt af os at gøre som jøderne i fortidens Berøa?
15 Eftersom mange religiøse retninger i dag ikke gør Guds vilje, kan vi ikke tage det for givet at den kirke vi er tilsluttet, er i overensstemmelse med Guds ord. At en kirke bruger Bibelen er ikke i sig selv et bevis på at alt hvad den lærer og gør, stemmer med Bibelen. Det er vigtigt at vi selv undersøger hvordan det forholder sig. Jøderne i byen Berøa blev rosende omtalt fordi de undersøgte Skrifterne for at sikre sig at det den kristne apostel Paulus forkyndte for dem, var sandt. (Apostelgerninger 17:10, 11) Den tro Gud godkender må i enhver henseende stemme med Bibelen; den kan ikke blot anerkende visse dele af Bibelen og forkaste andre. — 2 Timoteus 3:16.
OPRIGTIGHED ALENE ER IKKE NOK
16. Hvordan fremgår det af Jesu ord at oprigtighed alene ikke er nok til at man kan opnå Guds godkendelse?
16 Nogle vil måske spørge: ’Men hvis én er oprigtig i sin tro, vil Gud så ikke godkende ham, selv om hans tro måske er forkert?’ Som vi før læste, sagde Jesus at han ikke ville godkende dem der ’øvede lovløshed’, selv om de mente at det de gjorde, var rigtigt. (Mattæus 7:22, 23) Derfor vil Gud heller ikke godkende dem. Engang sagde Jesus til sine disciple: „Den time kommer da enhver som dræber jer vil mene at han har ydet Gud en hellig tjeneste.“ (Johannes 16:2) Ja, de der dræbte de kristne ville oprigtigt mene at de derved tjente Gud. Men det kunne naturligvis ikke være sandt. Gud kunne ikke godkende deres gerninger.
17. Hvad gjorde Paulus i al oprigtighed før han blev kristen?
17 Før apostelen Paulus blev kristen var han med til at myrde Stefanus. Senere søgte han mulighed for at dræbe flere kristne. (Apostelgerninger 8:1; 9:1, 2) Han forklarede: „Jeg . . . blev ved med at forfølge Guds menighed og søgte at udrydde den, og jeg gjorde større fremskridt i jødedommen end mange af mine jævnaldrende blandt mine landsmænd, da jeg var langt mere nidkær for mine fædrene traditioner.“ (Galaterne 1:13, 14) Ja, Paulus var oprigtig, men det gjorde ikke hans tro sand.
18. (a) Hvilken religiøs ordning tilhørte Paulus da han forfulgte de kristne? (b) Hvorfor måtte Paulus og andre på hans tid skifte tro?
18 Paulus var på det tidspunkt medlem af den jødiske religiøse ordning der havde forkastet Jesus Kristus og som derfor selv blev forkastet af Gud. (Apostelgerninger 2:36, 40; Ordsprogene 14:12) For at opnå Guds godkendelse måtte Paulus derfor skifte tro. Senere skrev han om andre der havde „nidkærhed for Gud“ — som var oprigtige i deres gudsdyrkelse — men som ikke var godkendt af Gud fordi deres tro ikke byggede på nøjagtig kundskab om Guds hensigter. — Romerne 10:2, 3.
19. Giv eksempler på at indbyrdes modstridende læresætninger ikke alle kan være sande.
19 De mange indbyrdes modstridende religiøse læresætninger kan ikke alle være sande. Enten har vi en sjæl der lever videre når legemet dør, eller også har vi det ikke. Enten vil jorden stå til evig tid, eller også vil den ikke. Enten vil Gud bringe ondskaben til ophør, eller også vil han ikke. Disse og mange andre trossætninger er enten rigtige eller forkerte. Der kan ikke være to sandheder som strider mod hinanden. En forkert opfattelse bliver ikke rigtig, selv om man ærligt tror på den og lever efter den.
20. Hvordan kan vi komme ind på den rette vej i religiøs henseende?
20 Hvordan bør man forholde sig hvis det bliver bevist at det man tror på er forkert? Lad os for eksempel sige at du er på vej et sted hen i bil for første gang. Du har et landkort med, men du har ikke taget dig tid til at se grundigt på det. En anden har fortalt dig hvilken vej du skal køre. Du stoler på ham, ja, du tror oprigtigt at han har vist dig den rigtige vej. Men lad os sige at han har taget fejl. Hvad nu hvis en anden gør dig opmærksom på fejlen og kan vise dig på dit eget kort at du følger en forkert vej? Vil du så være stolt og stædig og ikke indrømme at du er kørt forkert? Næppe. Vær derfor også parat til at gøre en forandring hvis en undersøgelse af din egen bibel viser at du følger en forkert vej i religiøs henseende. Undgå den brede vej der fører til undergang; kom ind på den trange vej der fører til livet!
NØDVENDIGT AT GØRE GUDS VILJE
21. (a) Hvad er nødvendigt foruden at kende sandheden? (b) Hvad vil du gøre hvis du opdager at der er noget du gør som Gud ikke godkender?
21 Det er vigtigt at kende Bibelens sandheder. Men denne viden gavner intet hvis man ikke tilbeder Gud i sandhed. (Johannes 4:24) Det der betyder noget er at man lever sandheden, gør Guds vilje. ’Troen er død uden gerninger,’ siger Bibelen. (Jakob 2:26) For at din tro kan behage Gud må den altså ikke alene være i fuld overensstemmelse med Bibelen, men den må også være levende. Ja, du må leve efter den i hverdagen, på alle livets områder. Hvad nu hvis du finder ud af at noget du gør, er forkert ifølge Guds ord? Vil du så være parat til at foretage en forandring?
22. Hvilke goder opnår vi nu og i fremtiden hvis vi har den sande tro og lever efter den?
22 Der venter dig store velsignelser hvis du gør Guds vilje. Det vil gavne dig allerede nu. Det vil gøre dig til et bedre menneske — en bedre mand, ægtemand eller fader, en bedre kvinde, hustru eller moder, en bedre søn eller datter. Det vil give dig gode egenskaber som vil betyde at du skiller dig ud fordi du gør hvad der er rigtigt. Og det vil oven i købet give dig mulighed for at opnå evigt liv i fuldkommen lykke og sundhed i Guds nye jordiske paradis. (2 Peter 3:13) Det kan ikke nægtes at din tro har meget at sige!
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 25]
De religiøse ledere forsøgte at dræbe Jesus. Tjente de Gud?
[Illustrationer på side 26, 27]
De fleste følger den brede vej mod undergangen, sagde Jesus. Kun et fåtal følger vejen til livet
[Illustration på side 28, 29]
„Offentligt bekender de at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægter de ham.“ — Titus 1:16.
I ord
I gerning
[Illustration på side 30]
På grund af sin religiøse opfattelse var Paulus med til at stene Jesu discipel Stefanus
[Illustration på side 33]
Hvis du var kørt forkert, ville du så være for stolt eller stædig til at indrømme det?
