Hvordan vi kan vide at der er en Gud
3. del
Hvordan vi kan vide at der er en Gud
1, 2. Hvilket princip kan hjælpe os til at finde ud af om der er en Gud?
EN MÅDE hvorpå man kan afgøre om der er en Gud, er ved at anvende det gammelkendte princip: Ingenting kommer af sig selv. Alt er fremstillet af en eller anden. Og jo mere kompliceret en ting er, jo dygtigere må den der har fremstillet den være.
2 Prøv for eksempel at se dig om i dit hjem. Borde, stole, sofaer, kopper, tallerkener og bestik er ikke kommet af sig selv men er fremstillet af en eller anden, og det samme gælder vægge, gulve og lofter. Men disse ting er forholdsvis simple at fremstille. Når selv simple ting er fremstillet af nogen, må mere komplicerede ting da ikke være fremstillet af en der er mere intelligent?
Det ærefrygtindgydende univers
3, 4. Hvordan hjælper universet os til at forstå at Gud eksisterer?
3 Et ur forudsætter en urmager. Må der da ikke også stå en konstruktør bag vort langt mere komplicerede solsystem, hvis planeter med stor præcision kredser om solen århundrede efter århundrede? Hvad med den ærefrygtindgydende galakse vi lever i, Mælkevejen, med dens over 100 milliarder stjerner? Er du nogen sinde standset op om aftenen for at se op mod Mælkevejen? Gjorde det ikke et dybt indtryk på dig? Tænk da på at det umådeligt store univers rummer utallige milliarder af galakser som vor Mælkevej! Oven i købet kredser himmellegemerne så regelbundet i deres baner århundrede efter århundrede at de er blevet sammenlignet med præcisionsure.
4 Hvis et ur, der er forholdsvis simpelt, forudsætter en urmager, må der bestemt også stå en konstruktør eller Skaber bag det langt mere komplicerede og ærefrygtindgydende univers. Det er derfor Bibelen opfordrer os til at ’løfte vore øjne mod det høje og se’, og derefter spørger: „Hvem har skabt disse [himmellegemerne]?“ Svaret lyder: „Det er [Gud] der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ (Esajas 40:26) Universet eksisterer altså som følge af en usynlig, intelligent, styrende kraft — Gud.
Jorden — hensigtsmæssigt formgivet
5-7. Hvilke forhold viser at der står en konstruktør bag jorden?
5 Jo mere videnskabsmændene studerer jorden, jo mere erkender de at den er dannet perfekt som bolig for menneskene. Den befinder sig i netop den rette afstand fra solen til at få den passende mængde lys og varme. En gang om året omløber den solen, med en hældningsvinkel der medfører at årstiderne skifter. Desuden roterer jorden en omgang om sin egen akse i løbet af 24 timer, hvilket bevirker at vi har regelmæssige perioder med lys og mørke. Den har en atmosfære der indeholder den rette blanding af de luftarter vi må have for at kunne leve, og som beskytter os mod skadelig stråling fra rummet. Den har også vand og muldjord — en nødvendighed for at man kan dyrke fødemidler.
6 Hvis ikke alle disse og andre faktorer var til stede, ville vi ikke kunne leve på jorden. Skyldes de et tilfælde? Science News skriver: „Man skulle næppe synes at sådanne specielle og ideelle forhold kan være opstået ved et tilfælde.“ Nej, og det er de heller ikke. De er et resultat af en dygtig konstruktørs hensigtsmæssige formgivning.
7 Hvis du kom ind i et smukt hus og så at der var rigeligt med mad, og at der var klimaanlæg, centralvarme og rindende vand, hvilken slutning ville du så drage? At huset var dukket op af sig selv? Nej, du ville naturligvis mene at et intelligent menneske omhyggeligt havde tegnet og bygget det. Jorden er også formgivet og skabt med stor omhu og indrettet med alt hvad dens beboere har behov for, og den er langt mere kompliceret og velforsynet end noget hus.
8. Hvilke andre forhold er et udtryk for Guds kærlige interesse for os?
8 Tænk også på alt det der gør livet til en glæde. Betragt de mange forskellige smukke, farvestrålende og duftende blomster. Tænk på den rige variation af velsmagende fødemidler. Tænk på skovene, bjergene, søerne og de andre smukke naturscenerier som vi nyder at se på. Også de smukke solnedgange er noget vi glæder os over. Og inden for dyreverdenen morer vi os over søde og legesyge hundehvalpe, kattekillinger og andre dyreunger. Jorden rummer mange dejlige „overraskelser“ som ikke er en betingelse for at vi kan leve, men som viser at den er indrettet med kærlig omhu, med henblik på mennesket, så vi ikke blot kunne opretholde livet men også glæde os over det.
9. Hvem har skabt jorden, og hvorfor?
9 Den eneste logiske konklusion er derfor at anerkende den der har skænket os alle disse ting, ligesom den bibelskribent der sagde om Jehova Gud: „Du er den der har frembragt himmelen og jorden.“ I hvilken hensigt? Bibelskribenten besvarede dette spørgsmål ved at beskrive Gud som ’den der har skabt himmelen, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos’. — Esajas 37:16; 45:18.
Den forbløffende celle
10, 11. Hvilke forbløffende egenskaber har cellen?
10 Må der ikke også stå en konstruktør bag de levende organismer? Tænk for eksempel på nogle få af den levende celles forbløffende egenskaber. I bogen Evolution: A Theory in Crisis skriver molekylærbiologen Michael Denton: „Selv de simpleste af alle levende organismer på jorden i dag, bakteriecellerne, er yderst komplicerede. Skønt de mindste bakterieceller er utroligt små, . . . er hver af dem i virkeligheden en sand mikro-miniaturiseret fabrik med tusinder af indviklede, fint formgivne stykker molekylært maskineri . . . langt mere kompliceret end nogen maskine mennesket har bygget, og absolut uden sidestykke uden for det levendes verden.“
11 Om den genetiske kode i hver celle siger han: „DNA’ets evne til at lagre information overgår langt ethvert andet kendt systems; det er så effektivt at alle de oplysninger det kræver at beskrive en organisme så kompliceret som mennesket, vejer mindre end nogle få tusind milliontedele af et gram. . . . I sammenligning med hvor sindrigt og kompliceret livets molekylære system er, forekommer selv vore mest avancerede [produkter] klodsede. Vi føler os ydmygede.“
12. Hvad har en videnskabsmand sagt om cellens oprindelse?
12 Denne videnskabsmand tilføjer: „Den simpleste celle man kender er så kompliceret at det er umuligt at acceptere at noget sådant pludselig skulle være opstået ved et eller andet besynderligt og uhyre usandsynligt tilfælde.“ Nej, der må stå en konstruktør, en skaber, bag.
Vor fantastiske hjerne
13, 14. Hvorfor er hjernen endnu mere forbløffende end en celle?
13 Michael Denton siger videre: „Hvad kompleksitet angår, er den enkelte celle intet i sammenligning med et system som pattedyrets hjerne. Menneskehjernen består af omkring ti tusind millioner nerveceller. Hver nervecelle udsender noget i retning af mellem ti tusind og hundrede tusind forbindelsestråde hvormed den skaber kontakt til andre nerveceller i hjernen. Det samlede antal forbindelser i menneskehjernen nærmer sig . . . tusind millioner millioner.“
14 Michael Denton fortsætter: „Hvis blot en hundrededel af forbindelserne i hjernen var specifikt organiserede, ville det alligevel være et system med et langt større antal specifikke forbindelser end i hele jordens kommunikationsnetværk.“ Derefter spørger han: „Kunne nogen form for helt tilfældig proces have samlet sådanne systemer?“ Det er indlysende at svaret må være nej. Der må stå en konstruktør, en Skaber, bag hjernen.
15. Hvad har andre sagt om hjernen?
15 Menneskehjernen får selv de mest avancerede datamater til at virke primitive. Skribenten Morton Hunt skriver: „Vor aktive hukommelse rummer adskillige milliarder gange flere informationer end nogen af tidens store forskningsdatamater.“ Den engelske neurokirurg dr. Robert J. White har derfor draget denne konklusion: „Ud fra et rent videnskabeligt synspunkt forekommer det mig, at forbindelsen hjerne-ånd hos mennesket i den grad er hinsides alt, hvad videnskaben nogen sinde har frembragt, at vi må forestille os en Skaber, en højere intelligens, for at kunne forklare det enkelte menneskes eneståenhed og individualitet. . . . jeg er nødt til at tro på, at en eller anden form for intelligens tog initiativet til alt dette, at Nogen fik det til at ske.“ Denne „Nogen“ måtte være én der var interesseret i os.
Det enestående blodkredsløb
16-18. (a) I hvilke henseender er blodkredsløbet enestående? (b) Hvilken slutning må vi drage?
16 Tænk også på det enestående blodkredsløb der transporterer næringsstoffer og ilt og beskytter mod infektioner. Om de røde blodlegemer, en af blodets hovedbestanddele, siges der i bogen ABC’s of the Human Body: „En enkelt dråbe blod indeholder mere end 250 millioner enkelte blodlegemer . . . Der er måske 25 billioner af dem i kroppen; nok til at de kunne dække fire tennisbaner hvis de blev bredt ud. . . . De erstattes med en hastighed af 3 millioner nye blodlegemer i sekundet.“
17 Om de hvide blodlegemer, en anden del af det enestående blodkredsløb, siger samme bog: „Mens der kun findes én slags røde blodlegemer, forekommer de hvide blodlegemer i mange varieteter, og hver type har sin særlige opgave i kroppens forsvar. Én type ødelægger for eksempel døde celler. Andre typer producerer antistoffer mod vira, afgifter fremmede stoffer eller fjerner bakterier ved bogstavelig talt at æde og fordøje dem.“
18 Hvilket forbløffende og velorganiseret kredsløb! Noget der er så godt lavet og som yder så stor beskyttelse må afgjort have en yderst intelligent og omsorgsfuld ophavsmand — Gud.
Andre undere
19. Hvordan fungerer øjet i sammenligning med de apparater mennesker har fremstillet?
19 Menneskelegemet rummer mange andre undere. Et af dem er øjet, der er formgivet så mesterligt at intet kamera kan erstatte det. Astronomen Robert Jastrow siger: „Øjet synes at være udtænkt og konstrueret; ingen konstruktør af teleskoper kunne have gjort det bedre.“ Og bladet Popular Photography skriver: „Menneskets øjne opfatter en langt større mængde detaljer end film gør. De ser i tre dimensioner, med en særdeles vid synsvinkel, uden forvrængning, i levende billeder . . . Det er ikke rimeligt at sammenligne et kamera med øjet. Øjet er mere som en utrolig avanceret supercomputer med en kunstig intelligens, en evne til databehandling, en hurtighed og nogle funktioner der langt overgår alt hvad mennesker har fremstillet, det være sig datamater eller kameraer.“
20. Hvilke andre undere rummer menneskelegemet?
20 Tænk også på hvordan alle legemets komplicerede organer samarbejder uden at vi mærker det. For eksempel fylder vi mange forskellige slags mad og drikke i maven, og legemet kan fordøje dem alle og frembringe energi. Prøv at fylde en tilsvarende mængde forskellige ting på din bil i stedet for benzin, og se hvor langt du kommer! Så er der fødselens mirakel. På blot ni måneder dannes et barn — en tro kopi af forældrene. Og er det ikke et under at et barn på kun nogle få år kan lære at tale et indviklet sprog?
21. Hvad må vi sige når vi tænker på menneskelegemets undere?
21 Ja, menneskets mange forbløffende og komplicerede organer og egenskaber fylder os med ærefrygt. Ingen konstruktør kunne eftergøre dem. Kan de blot være et resultat af tilfældighedernes blinde spil? Bestemt ikke. Når vi tænker på alle menneskelegemets undere må vi sige med salmisten: „Jeg vil prise dig [Gud] fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker.“ — Salme 139:14.
Den største bygmester
22, 23. (a) Hvorfor bør vi anerkende at Skaberen eksisterer? (b) Hvad siger Bibelen med rette om Gud?
22 I Bibelen står der: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) Eftersom ethvert hus er bygget af en eller anden, hvor beskedent det end er, må der også stå én bag det langt mere komplicerede univers og de umådeligt mange livsformer på jorden. Og i betragtning af at vi anerkender eksistensen af mennesker som har opfundet for eksempel flyvemaskiner, fjernsyn og datamater, bør vi så ikke også anerkende eksistensen af Ham der har givet menneskene en hjerne som kan udtænke sådanne ting?
23 Det gør Bibelen. Den kalder ham „den sande Gud, Jehova, . . . himmelens Skaber og den Mægtige der udspænder den; . . . der udbreder jorden og dens afgrøde, . . . der giver folket på den ånde“. (Esajas 42:5) Bibelen erklærer med rette: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ — Åbenbaringen 4:11.
24. Hvordan kan vi vide at der er en Gud?
24 Ja, vi kan vide at der er en Gud fordi vi kan se de ting han har skabt. „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af . . . idet de fornemmes i de ting [han har] frembragt.“ — Romerne 1:20.
25, 26. Hvorfor kan det at en genstand misbruges, ikke anvendes som et argument for at den ikke er fremstillet af nogen?
25 At en genstand bliver brugt forkert er ikke ensbetydende med at den ikke er fremstillet af nogen. En flyvemaskine kan benyttes til fredelige formål, som rutefly, men den kan også bruges til at volde ødelæggelse, som bombefly. At den bliver brugt til et dødbringende formål, betyder ikke at den ikke er fremstillet af nogen.
26 At mange mennesker volder andre ondt er heller ikke ensbetydende med at de ikke er blevet skabt, at der ikke findes en Gud. Det er som der siges i Bibelen: „Jeres bagvendte tankegang! Skal pottemageren regnes lige med leret? Ja, skal det frembragte sige om den der frembragte det: ’Han frembragte mig ikke’? Og skal det som er dannet, sige om den som dannede det: ’Han har ikke udvist forstand’?“ — Esajas 29:16.
27. Hvorfor kan vi forvente at Gud vil besvare vore spørgsmål om ondskaben og lidelserne på jorden?
27 Skaberen har åbenbaret sin visdom gennem sine mange utroligt komplicerede værker. Han har vist sin interesse for os ved at indrette jorden perfekt som bolig for os, ved at danne vort legeme og sind på en så vidunderlig måde, og ved at skabe så mange ting der gør livet til en glæde for os. Det ville være logisk om han også lod denne visdom og interesse komme til udtryk ved at besvare spørgsmål som: Hvorfor har Gud tilladt ondskab og lidelser? Hvad vil han gøre ved det?
[Studiespørgsmål]
[Billede på side 5]
Jorden med dens beskyttende atmosfære er indrettet af en omsorgsfuld Gud som et dejligt hjem for os
[Billede på side 6]
Jorden er blevet skabt med kærlig omhu for at vi kunne glæde os over livet her
[Billede på side 7]
’Én hjerne indeholder flere forbindelser end hele kommunikationsnetværket på jorden.’ — En molekylærbiolog
[Billede på side 8]
„Øjet synes at være udtænkt og konstrueret; ingen konstruktør af teleskoper kunne have gjort det bedre.“ — En astronom
