Kapitel treogtyve

Bevar forventningen til Jehova

Esajas 30:1-33

1, 2. (a) Hvad indeholder kapitel 30 i Esajas’ Bog? (b) Hvilke spørgsmål vil vi nu se nærmere på?

 I KAPITEL 30 i Esajas’ Bog finder vi endnu flere budskaber udtalt af Gud mod de ugudelige. Men denne del af Esajas’ profeti belyser også nogle af Jehovas storslåede egenskaber. Ja, de beskrives så levende at man føler hans beroligende nærværelse, hører hans vejledende stemme og føler hans lægende berøring. — Esajas 30:20, 21, 26.

² Men alligevel vil Esajas’ landsmænd, Judas frafaldne indbyggere, ikke vende om til Jehova. De sætter deres lid til mennesker. Hvad synes Jehova om det? Og hvordan kan denne del af Esajas’ profeti hjælpe os der lever i dag, til at bevare forventningen til Jehova? (Esajas 30:18) Lad os se nærmere på det.

Tåbelighed og ulykke

3. Hvilken plan afslører Jehova?

³ I nogen tid har de judæiske ledere i hemmelighed lagt en plan med henblik på at undgå at blive underlagt det assyriske åg. Jehova har imidlertid iagttaget dem. Nu afslører han deres plan: „’Ve de genstridige sønner,’ lyder Jehovas udsagn, ’som vil gennemføre en beslutning der ikke stammer fra mig, og udgyde et drikoffer der ikke er efter min ånd, for at føje synd til synd; de som  begiver sig af sted for at gå ned til Ægypten.’“ — Esajas 30:1, 2a.

4. På hvilken måde satte Guds oprørske folk Ægypten i stedet for Gud?

⁴ Hvilket chok for disse ledere at høre at planen er blevet afsløret! At rejse til Ægypten for at indgå forbund med dette land er ikke blot en fjendtlig handling mod Assyrien; det er oprør mod Jehova Gud. På kong Davids tid betragtede man Jehova som sin fæstning og søgte tilflugt ’i hans vingers skygge’. (Salme 27:1; 36:7) Nu søger de „ly i Faraos fæstning“ og „tilflugt i Ægyptens skygge“. (Esajas 30:2b) De har sat Ægypten i stedet for Gud. Hvilket forræderi! — Læs Esajas 30:3-5.

5, 6. (a) Hvorfor er forbundet med Ægypten en skæbnesvanger fejltagelse? (b) Hvilken tidligere rejse som Guds folk foretog, understreger det tåbelige i denne rejse til Ægypten?

⁵ Hvis nogen skulle fremsætte den tanke at besøget i Ægypten er helt tilfældigt, oplyser Esajas flere enkeltheder: „Budskabet om Sydlandets dyr: Gennem landet med trængsel og hårde vilkår, med løve og knurrende panter, med giftslange og flyvende ildslange, bærer de deres forråd på skuldrene af fuldvoksne æsler, og deres forsyninger på kamelers pukler.“ (Esajas 30:6a) Det er tydeligt at rejsen er planlagt. Udsendingene forbereder en karavane af æsler og kameler. De belæsser dyrene med gaver og fører dem til Ægypten gennem en gold og ugæstfri ørken hvor der er løver og giftslanger. Til sidst når udsendingene deres bestemmelsessted og overdrager gaverne til ægypterne. De har tilkøbt sig beskyttelse — det mener de i hvert fald. Jehova siger imidlertid: „De vil ikke være til nogen gavn for folket. Og ægypterne er tomhed, og deres hjælp er til ingen nytte. Derfor har jeg kaldt denne ’Rahab — de vil helst sidde stille’.“ (Esajas 30:6b, 7)  „Rahab“, et ’havuhyre’, er et symbolsk udtryk for Ægypten. (Esajas 51:9, 10) Det lover alt, men gør intet. Judas forbund med Ægypten er en skæbnesvanger fejltagelse.

⁶ I Esajas’ beskrivelse af udsendingenes rejse vil hans tilhørere måske genkende træk fra en lignende rejse som blev foretaget på Moses’ tid. Deres forfædre vandrede gennem den samme „frygtindgydende ørken“. (5 Mosebog 8:14-16) Men dengang rejste israelitterne bort fra Ægypten og bort fra trældommen. Nu rejser udsendingene til Ægypten og mod trældom. Hvor tåbeligt! Måtte vi aldrig træffe en så uklog beslutning og bytte vores åndelige frihed væk for trældom! — Galaterne 5:1.

Modstand mod profetens budskab

7. Hvorfor lader Jehova Esajas nedskrive advarselen til Juda?

⁷ Jehova beder Esajas skrive det budskab ned som han lige har overbragt, „så det kan stå der til en senere dag, som et vidnesbyrd til en fjern fremtid“. (Esajas 30:8) Det må skrives ned til gavn for fremtidige generationer — også for os i dag — at Jehova misbilliger at man slutter forbund med mennesker i stedet for at sætte sin lid til ham. (2 Peter 3:1-4) Der er dog et mere umiddelbart behov for en skreven beretning. „Det er et opsætsigt folk, usandfærdige sønner, sønner som ikke har villet høre Jehovas lov.“ (Esajas 30:9) Folket har afvist Guds vejledning. Derfor må den skrives ned så man ikke senere kan benægte at have modtaget advarselen. — Ordsprogene 28:9; Esajas 8:1, 2.

8, 9. (a) På hvilken måde prøver de judæiske ledere at påvirke Jehovas profeter? (b) Hvordan viste Esajas at han ikke lod sig skræmme?

 ⁸ Esajas giver nu et eksempel på folkets oprørske indstilling. Det „har sagt til dem der ser: ’I må ikke se,’ og til seerne: ’I må ikke se ærlige syner for os. Tal til os med glatte ord; se bedragende syner.’“ (Esajas 30:10) Ved at opfordre de trofaste profeter til ikke at se „ærlige syner“, men i stedet fremføre „glatte“ eller „bedragende“ ord, viser Judas ledere at de kun ønsker at høre noget der kildrer deres ører. De vil roses, ikke fordømmes. Enhver profet som ikke vil profetere efter deres smag, skal ’vige bort fra vejen, bøje af fra stien’. (Esajas 30:11a) Han skal enten profetere noget man synes om, eller helt lade være med at profetere!

⁹ Esajas’ modstandere siger: „Få for vor skyld Israels Hellige til at holde inde.“ (Esajas 30:11b) Esajas skal holde op med at tale i Jehovas, ’Israels Helliges’, navn! Selve betegnelsen går dem på, for Jehovas ophøjede normer afslører deres ynkelige tilstand. Hvordan reagerer Esajas? Han forkynder: „Således har Israels Hellige sagt.“ (Esajas 30:12a) Uden tøven fremfører Esajas netop de ord som hans modstandere ikke vil høre. Han lader sig ikke skræmme. Et godt eksempel for os! Når det drejer sig om at forkynde Guds ord, må kristne aldrig gå på kompromis. (Apostelgerninger 5:27-29) Ligesom Esajas må de blive ved med at forkynde: ’Således har Jehova sagt’!

Konsekvensen af oprør

10, 11. Hvad bliver konsekvensen af Judas oprør?

¹⁰ Juda har vraget Guds ord, sat sin lid til en løgn og stolet på „at gå krogveje“. (Esajas 30:12b) Hvad bliver konsekvensen? I stedet for at forlade skuepladsen, som folket  vil have ham til, vil Jehova sørge for at nationen går til grunde! Ødelæggelsen vil ske pludseligt og være fuldstændig, hvilket Esajas understreger med en illustration. Nationens oprørskhed er som „et revnet, faldefærdigt stykke der buler ud i en høj mur hvis sammenbrud kan komme pludseligt, på et øjeblik“. (Esajas 30:13) Ligesom en voksende bule i en høj mur til sidst vil få muren til at falde sammen, sådan vil Esajas’ samtidiges tiltagende oprørskhed være årsag til nationens sammenbrud.

¹¹ Med en anden illustration viser Esajas hvor fuldstændig den kommende ødelæggelse vil være: „Man skal slå den i stykker som en stor krukke fra pottemagerne bliver slået i stykker, knust uden skånsel, så der ikke blandt de knuste stumper kan findes et skår hvormed man kan rage ild fra et ildsted eller tage vand fra et vandhul.“ (Esajas 30:14) Judas ødelæggelse vil være så fuldstændig at intet af værdi vil være tilbage — ikke engang et potteskår som vil være stort nok til at rage den varme aske væk fra ildstedet med eller at tage vand fra et vandhul med. Et beskæmmende endeligt! De der modstår den sande tilbedelse i dag, vil gå til grunde lige så pludseligt og fuldstændigt. — Hebræerne 6:4-8; 2 Peter 2:1.

Jehovas tilbud afvises

12. Hvordan kan judæerne undgå ødelæggelsen?

¹² Men ødelæggelsen er ikke uundgåelig for Esajas’ tilhørere. Der er en udvej. Profeten forklarer: „Således har den suveræne Herre Jehova, Israels Hellige, sagt: ’Ved omvendelse og hvile vil I blive frelst. I ro og i tillid består jeres styrke.’“ (Esajas 30:15a) Jehova er rede til at frelse sit folk — hvis det viser sin tro ved „hvile“, det vil sige ved ikke at prøve at sikre sig frelse ved forbund med  mennesker, og ved at holde sig i „ro“ og nære „tillid“ til Guds beskyttelse og ikke give efter for frygt. „Men,“ siger Esajas til folket, „I ville ikke.“ — Esajas 30:15b.

13. Hvad sætter de judæiske ledere deres lid til, men hvad vil de erfare?

¹³ Esajas fortsætter: „Så I sagde: ’Nej, på heste vil vi flygte!’ Af den grund kommer I til at flygte. ’Og på hurtige heste vil vi ride!’ Af den grund vil de der forfølger jer vise sig hurtige.“ (Esajas 30:16) Judæerne tror at hurtige heste — og ikke Jehova — vil betyde frelse. (5 Mosebog 17:16; Ordsprogene 21:31) Men dér tager de fejl, anfører profeten, for fjenden vil indhente dem. Selv om de er mange, vil det ikke hjælpe dem. „Et tusind vil skælve ved trussel fra én; ved trussel fra fem vil I flygte.“ (Esajas 30:17a) Judæernes hær vil flygte i panik ved råbet fra blot en håndfuld fjender. a Til sidst vil blot en rest være tilbage og stå helt alene „som en mast på en bjergtop og som et signal på en bakke“. (Esajas 30:17b) Som profetien havde sagt, overlevede kun en rest da Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t. — Jeremias 25:8-11.

Trøst under fordømmelsen

14, 15. Hvilken trøst indeholdt ordene i Esajas 30:18 for indbyggerne i Juda dengang, og hvilken trøst indeholder de for sande kristne i dag?

¹⁴ Mens disse tankevækkende ord stadig genlyder i tilhørernes ører, ændres tonen i Esajas’ budskab. Truslen om undergang viger for løftet om velsignelse. „Derfor nærer Jehova forventning om at vise jer sin gunst, og derfor vil han rejse sig for at vise jer barmhjertighed. For Jehova er den retfærdige doms Gud. Lykkelige er alle  der nærer forventning til ham.“ (Esajas 30:18) Det er opmuntrende ord. Jehova er en medfølende Fader som gerne hjælper sine børn, og han glæder sig over at vise barmhjertighed. — Salme 103:13; Esajas 55:7.

¹⁵ Ordene blev opfyldt på den jødiske rest der overlevede Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., og på de få der vendte tilbage til deres hjemland i 537 f.v.t., i begge tilfælde som følge af Jehovas barmhjertighed. Men profetens ord gælder også kristne i dag. De minder os om at Jehova vil „rejse sig“ og gøre ende på den nuværende onde verden. De som forbliver tro mod ham, kan være sikre på at Jehova — „den retfærdige doms Gud“ — ikke vil lade Satans verden eksistere en dag længere end retfærdigheden kræver. Derfor har „alle der nærer forventning til ham“ grund til at være lykkelige.

Jehova trøster sit folk ved at besvare bønner

16. Hvordan trøster Jehova dem der er nedtrykte?

¹⁶ Nogle føler sig måske nedtrykte over at udfrielsen ikke er kommet så hurtigt som de havde forventet. (Ordsprogene 13:12; 2 Peter 3:9) De kan hente trøst i Esajas’ næste ord, der fremhæver en speciel side af Jehovas personlighed. „Når folket i Zion bor i Jerusalem, vil du ikke græde længere. Han vil helt sikkert vise dig sin gunst når dit klageskrig lyder; så snart han hører det, vil han svare dig.“ (Esajas 30:19) Esajas giver i disse ord udtryk for ømhed og omsorg, for efter at han har brugt flertalsformen „jer“ i vers 18, går han over til at bruge entalsformerne „du“ og „dig“ i vers 19. Når Jehova trøster de modfaldne, henvender han sig til den enkelte. Som en kærlig Fader spørger han ikke en nedtrykt søn: ’Hvorfor kan du ikke være stærk ligesom din bror?’ (Galaterne 6:4)  Nej, han lytter opmærksomt til hver enkelt. Og „så snart han hører det, vil han svare“. Det er en stor trøst at vide! De som er nedtrykte, kan hente styrke ved at bede til Jehova. — Salme 65:2.

Hør Guds vejledende stemme ved at læse hans ord

17, 18. Hvordan giver Jehova vejledning, selv under trængsler?

¹⁷ Esajas fortsætter sin tale og minder sine tilhørere om at der vil komme trængsler. Folket vil få „brød i form af kval og vand i form af undertrykkelse“. (Esajas 30:20a) Den kval og undertrykkelse de vil opleve under en belejring, vil blive lige så dagligdags for dem som brød og vand. Men Jehova er rede til at komme dem der har den rette indstilling, til undsætning. „Dog vil din store Lærer ikke længere skjule sig, og dine øjne skal komme til at se din store Lærer. Og dine ører vil høre et ord bag dig sige: ’Dette er vejen. Gå på den!’ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.“ — Esajas 30:20b, 21. b

¹⁸ Jehova er den „store Lærer“. Som lærer har han ikke sin lige. Men hvordan kunne man „se“ og „høre“ ham? Jehova åbenbarede sig gennem sine profeter. Deres ord blev nedfældet i Bibelen. (Amos 3:6, 7) Når trofaste tilbedere i dag læser Bibelen, er det som om Guds faderlige stemme fortæller dem hvilken vej de skal gå, og opfordrer dem til at rette deres liv ind så de følger vejen. Alle kristne bør lytte opmærksomt når Gud taler gennem Bibelens sider og gennem bibelske publikationer som kommer fra „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Alle bør flittigt læse Bibelen, for „det betyder livet“. — 5 Mosebog 32:46, 47; Esajas 48:17.

 Tænk over de fremtidige velsignelser

19, 20. Hvilke velsignelser venter der dem som følger den store Lærers stemme?

¹⁹ De der følger den store Lærers stemme, vil kaste deres støbte billeder bort, betragte dem som noget afskyeligt. (Læs Esajas 30:22.) Derefter vil de opnå storslåede velsignelser. De beskrives i Esajas 30:23-26, som er en smuk genoprettelsesprofeti der fik sin første opfyldelse da den jødiske rest i 537 f.v.t. vendte tilbage fra fangenskabet. I dag hjælper denne profeti os til at se de storslåede velsignelser som Messias udvirker nu i det åndelige paradis, og som han vil udvirke i det kommende bogstavelige paradis.

²⁰ „Han vil give regn til din såsæd hvormed du tilsår agerjorden, og som afgrøde af agerjorden brød der bliver fedt og rigt på olie. Den dag græsser din hjord på en vidtstrakt græsgang. Og hornkvæget og de fuldvoksne æsler som arbejder på agerjorden, æder foder der er tilsat syrlige planter og som er renset med skovl og med fork.“ (Esajas 30:23, 24) Brød der er „fedt og rigt på olie“  — altså næringsrigt brød — vil være hovednæringsmidlet. Afgrøden vil være så rigelig at selv dyrene får gavn af den. Husdyrene æder „foder der er tilsat syrlige planter“ — velsmagende foder som dyrene ellers kun fik ved sjældne lejligheder. Foderet er oven i købet „renset“ — en behandling man normalt kun brugte til korn som var beregnet til menneskeføde. Alt sammen specifikke detaljer hvormed Esajas beskriver de goder som Jehova så rigt vil velsigne trofaste mennesker med.

21. Beskriv hvor fuldstændige velsignelserne vil være.

²¹ „På hvert højt bjerg og på hver højt hævet bakke skal der være strømme.“ (Esajas 30:25a) c Esajas fremhæver  med et passende billede hvor fuldstændige velsignelserne fra Jehova vil være. Der vil ikke være nogen mangel på vand — det dyrebare vand vil flyde ikke blot i lavlandet, men „på hvert højt bjerg og på hver højt hævet bakke“. Sult vil høre fortiden til. (Salme 72:16) Derefter retter profeten blikket mod noget som er endnu højere end bjergene. „Fuldmånens lys skal blive som lyset fra den glødende sol; og lyset fra den glødende sol bliver syv gange stærkere, som syv dages lys, på den dag da Jehova forbinder sit folks brud og helbreder det dybe sår efter slaget han gav det.“ (Esajas 30:26) Hvilken storslået afslutning på denne smukke profeti! Guds herlighed vil kunne ses i al sin pragt. De velsignelser der venter Guds trofaste tilbedere, vil langt overgå alt hvad de tidligere har oplevet, ja overgå det syvfold.

Dom og glæde

22. Hvad venter der de ugudelige i modsætning til velsignelserne over de trofaste?

²² Tonen i Esajas’ budskab skifter igen. „Se!“ siger han, som for at fange sine tilhøreres opmærksomhed, „Jehovas navn kommer langt borte fra, brændende af hans vrede og med tunge skyer. Hans læber er fulde af fordømmelse, og hans tunge er som en fortærende ild.“ (Esajas 30:27) Indtil nu har Jehova holdt sig på afstand og givet folkets fjender lov til at gøre som de vil. Nu nærmer han sig — som et truende uvejr — for at eksekvere sin dom. „Hans ånd er som en rivende regnflod der når op til halsen, for at sigte nationerne i værdiløshedens sigte; og et bidsel der fører vild skal være i folkenes kæber.“ (Esajas 30:28) Guds folks fjender vil være omgivet af „en rivende regnflod“; de vil blive rystet voldsomt som med en „sigte“ og ført af sted som med „et bidsel“ i kæberne. De vil blive tilintetgjort.

23. Hvilken „hjertets fryd“ oplever de kristne i dag?

 ²³ Tonen skifter igen da Esajas beskriver den glæde som de trofaste tilbedere oplever ved tanken om en dag at vende tilbage til deres land. „Der vil være sang hos jer, som den nat man helliger sig til en højtid, og hjertets fryd, som hos den der med fløjte vandrer af sted for at gå til Jehovas bjerg, til Israels Klippe.“ (Esajas 30:29) Sande kristne i dag oplever den samme „hjertets fryd“ når de tænker på dommen over Satans verden, beskyttelsen fra Jehova, deres „frelses klippe“, og de fremtidige velsignelser i Riget. — Salme 95:1.

24, 25. Hvordan understreger Esajas at dommen over Assyrien vil blive til virkelighed?

²⁴ Efter dette udtryk for glæde vender Esajas igen tilbage til dommen og viser hvem der vil blive ramt af Guds vrede. „Jehova vil lade sin værdige stemme høre og vise sin arm når den slår ned med rasende vrede og en fortærende ilds flamme, skybrud og uvejrsregn og haglsten. For ved Jehovas røst vil Assyrien blive skrækslagent; han vil slå det med kæppen.“ (Esajas 30:30, 31) Med denne malende beskrivelse viser Esajas at dommen over Assyrien vil blive til virkelighed. Man ser Assyrien stå foran Gud, skælvende ved synet af hans „arm“, hans dom, som slår ned på det.

²⁵ Profeten fortsætter: „Hvert sving med tugtens stav som Jehova lader ramme Assyrien, skal være ledsaget af tamburiner og lyrer; og i kampe med svingning af våben vil han kæmpe imod det. For hans Tofet er allerede lagt til rette; det er også beredt til kongen selv. Han har gjort dets bål dybt og bredt. Der er ild og brænde i overflod. Jehovas ånde brænder som en regnflod af svovl imod det.“ (Esajas 30:32, 33) Tofet i Hinnoms Dal, hvor der brændte en ild, bruges her symbolsk, og ved at vise at  Assyrien vil havne her, understreger Esajas den pludselige og fuldstændige udslettelse der vil ramme dette rige. — Jævnfør Anden Kongebog 23:10.

26. (a) Hvordan vil Jehovas domsbudskab over Assyrien blive opfyldt i nutiden? (b) Hvordan kan kristne i dag bevare forventningen til Jehova?

²⁶ Selv om dette domsbudskab er rettet mod Assyrien, rækker Esajas’ profeti videre. (Romerne 15:4) Jehova vil igen komme „langt borte fra“ for at oversvømme, sigte og lægge bidsel på alle der undertrykker hans folk. (Ezekiel 38:18-23; 2 Peter 3:7; Åbenbaringen 19:11-21) Måtte den dag snart komme! I mellemtiden venter alle kristne ivrigt på befrielsens dag. De henter styrke ved at tænke på den malende beskrivelse der gives i kapitel 30 i Esajas’ Bog. Den tilskynder Guds tjenere til at værdsætte bønnens privilegium, studere Bibelen og tænke over de kommende velsignelser i Riget. (Salme 42:1, 2; Ordsprogene 2:1-6; Romerne 12:12) På den måde vil Esajas’ ord hjælpe os alle til at bevare forventningen til Jehova.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

 [Billeder på side 305]

På Moses’ tid gik israelitterne ud af Ægypten. På Esajas’ tid gik Juda til Ægypten efter hjælp

[Billede på side 311]

„På hver højt hævet bakke skal der være strømme“

[Billede på side 312]

Jehova vil komme ’med vrede og med tunge skyer’