Esajas forudsiger Jehovas ’fremmedartede gerning’
Kapitel toogtyve
Esajas forudsiger Jehovas ’fremmedartede gerning’
1, 2. Hvorfor føler Israel og Juda sig trygge?
EN KORT tid føler Israel og Juda sig trygge. Deres ledere har sluttet forbund med større og mægtigere nationer for at opnå sikkerhed i en usikker verden. Samaria, hovedstaden i Israel, har vendt sig til naboriget Aram, mens Jerusalem, hovedstaden i Juda, knytter sine forhåbninger til det hensynsløse Assyrien.
2 Nogle i det nordlige rige forventer muligvis at Jehova vil beskytte dem samtidig med at de sætter deres lid til nye politiske forbund, og samtidig med at de fortsætter med kalvedyrkelsen. Juda er ligeledes overbevist om at det kan regne med Jehovas beskyttelse. Befinder Jehovas tempel sig måske ikke i deres hovedstad, Jerusalem? Men der er overraskende begivenheder i vente for begge riger. Jehova inspirerede Esajas til at forudsige en udvikling i situationen som ville forekomme det genstridige folk ganske mærkelig. Hans ord indeholder også en belæring til os i dag.
’Efraims drankere’
3, 4. Hvad var det nordlige rige, Israel, så stolt af?
3 Esajas indleder sin profeti med et alarmerende budskab: „Ve Efraims drankeres højhedskrone og dets hæders falmende blomst der sidder som prydelse på den frugtbare dals hoved, hos dem der er overvældet af vin! Se, Jehova har én parat der er stærk og kraftfuld. Som et tordenvejrs hagl . . . vil han kaste det til jorden med kraft. Med fødderne vil Efraims drankeres højhedskrone blive trådt ned.“ — Esajas 28:1-3.
4 Efraim var den mest fremtrædende af de ti nordlige stammer, og navnet blev derfor undertiden brugt som betegnelse for hele Israels rige. Hovedstaden Samaria lå smukt på et højdedrag med en storslået udsigt over en frugtbar dal; den lå så at sige „på den frugtbare dals hoved“. Efraims ledere var stolte af deres „højhedskrone“, uafhængige som de var af det davidiske kongedømme i Jerusalem. Men de var ’drankere’, åndeligt berusede som følge af deres forbund med Aram mod Juda. Alt hvad de satte højt, ville imidlertid blive trådt under fode af en invaderende hær. — Jævnfør Esajas 29:9.
5. Hvordan var situationen for Israel, og hvilket håb fremholder Esajas?
5 Efraim var ikke klar over hvor farlig situationen var. Esajas fortsætter: „Dets hæders falmende blomst, der sidder som prydelse på den frugtbare dals hoved, skal blive som den tidlige figen før sommer, som han der ser den, vil sluge så snart han har den i hånden.“ (Esajas 28:4) Efraim vil falde i hænderne på Assyrien; en dejlig lækkerbisken som vil blive fortæret i en eneste mundfuld. Men er der slet intet håb? Som det ofte er tilfældet, er Esajas’ domsprofetier også her ledsaget af et håb. Selv om nationen vil gå til grunde, er der trofaste enkeltpersoner som vil overleve med Jehovas hjælp. „På den dag vil Hærstyrkers Jehova blive en krone til prydelse og en hæderskrans for dem der er tilbage af hans folk, og som en rettens ånd for den der sidder til doms, og som styrke for dem der driver kampen væk fra porten.“ — Esajas 28:5, 6.
’De er faret vild’
6. Hvornår gik det nordlige rige til grunde, og var der nogen grund til at Juda frydede sig herover?
6 Regnskabets dag for Samaria kom i 740 f.v.t. da assyrerne lagde landet øde og det nordlige rige ophørte med at eksistere som en uafhængig stat. Hvad med Juda? Assyrerne vil invadere landet, og senere vil babylonierne ødelægge hovedstaden. Men i Esajas’ levetid vil templet og dets præsteskab fortsat eksistere, og profeterne vil blive ved med at profetere. Er der nogen grund til at Juda fryder sig over sin nordlige nabos undergang? Nej. Jehova vil også gøre regnskabet op med Juda og dets ledere på grund af deres ulydighed og mangel på tro.
7. I hvilken forstand var de judæiske ledere berusede, og hvad var resultatet?
7 Esajas fortsætter sit budskab idet han henvender sig til Juda: „Også disse er faret vild på grund af vin og raver om på grund af stærke drikke. Præst og profet er faret vild på grund af stærke drikke; de er blevet forvirrede som følge af vinen, raver om som følge af de stærke drikke; de er faret vild i deres syner, vakler når de afsiger domme. For alle borde er fulde af ækelt bræk — intet sted er rent.“ (Esajas 28:7, 8) Hvor afskyeligt! Bogstavelig beruselse i Guds hus ville være slemt nok. Men disse præster og profeter er åndeligt berusede — de kan ikke tænke klart på grund af deres overdrevne tillid til menneskelige alliancer. De har bedraget sig selv til at tro at de har gjort det eneste rigtige. Måske mener de at det er godt at have en plan i baghånden hvis det viser sig at Jehovas beskyttelse ikke slår til. I deres åndeligt omtågede tilstand udspyr de religiøse ledere oprørende, urene udtalelser der røber deres sørgelige mangel på sand tro på Guds løfter.
8. Hvordan reagerede de på Esajas’ budskab?
8 Hvordan reagerer lederne i Juda på Jehovas advarsel? De gør nar af Esajas og beskylder ham for at tale til dem som var de spædbørn: „Hvem vil man oplære i kundskab, og hvem vil man gøre det hørte forståeligt for? Dem som lige er blevet vænnet fra mælken, dem som netop er taget fra brysterne? Det er jo ’påbud på påbud, påbud på påbud, målesnor på målesnor, målesnor på målesnor, lidt her, lidt dér’.“ (Esajas 28:9, 10) De synes at Esajas taler mærkeligt til dem, og han trætter dem med sine gentagelser. Han bliver ved med at sige: ’Sådan har Jehova påbudt! Sådan har Jehova påbudt! Sådan er Jehovas norm! Sådan er Jehovas norm!’ * Men snart vil Jehova „tale“ til judæerne i handling. Han vil sende den babyloniske hær imod dem — fremmede som virkelig taler et mærkeligt sprog. De vil handle efter Jehovas „påbud på påbud“, og Juda vil falde. — Læs Esajas 28:11-13.
Åndelige drankere i dag
9, 10. Hvornår og hvordan har Esajas’ ord haft betydning for senere generationer?
9 Blev Esajas’ profetier kun opfyldt på Israel og Juda i fortiden? Nej. Både Jesus og Paulus citerede hans ord og anvendte dem på den tids jøder. (Esajas 29:10, 13; Mattæus 15:8, 9; Romerne 11:8) I dag er der opstået en situation der minder om den på Esajas’ tid.
10 Nu er det kristenhedens religiøse ledere der stoler på politiske alliancer. De vakler usikkert af sted ligesom Israels og Judas religiøse drankere. De blander sig i politik og er stolte over at denne verdens politiske ledere rådfører sig med dem. De taler ikke Bibelens ord rent og purt, men har blandet det op med urenheder. Deres åndelige udsyn er sløret, og de er ikke pålidelige vejledere. — Mattæus 15:14.
11. Hvordan reagerer kristenhedens ledere på den gode nyhed om Guds rige?
11 Hvordan reagerer kristenhedens ledere når Jehovas Vidner henleder deres opmærksomhed på Guds rige som det eneste sande håb? De forstår det ikke. For dem lyder det som om Vidnerne plaprer løs og gentager sig selv som småbørn. De religiøse ledere ser ned på dem og gør nar af dem. Ligesom jøderne på Jesu tid ønsker de ikke Guds rige, og de ønsker heller ikke at deres menigheder skal høre om det. (Mattæus 23:13) Derfor bliver de advaret om at Jehova ikke vil blive ved med at tale ved hjælp af disse harmløse sendebud. Den tid kommer da de der ikke vil underordne sig Guds rige, vil blive ’kvæstet og grebet af snaren og fanget’.
„En pagt med Døden“
12. Hvad er Judas formodede „pagt med Døden“?
12 Esajas fortsætter sit budskab: „I har sagt: ’Vi har sluttet en pagt med Døden, og sammen med Sheol har vi fremkaldt et syn; når den rivende flodbølge skyller over, kommer den ikke hen til os, for vi har gjort en løgn til vort tilflugtssted, og i falskhed har vi gemt os.’“ (Esajas 28:14, 15) De judæiske ledere praler af at deres politiske alliancer gør dem usårlige. De mener at de har indgået „en pagt med Døden“ om at den ikke vil ramme dem. Deres tilflugt er imidlertid uden værdi. Den vil ikke yde dem nogen beskyttelse. Deres alliancer er en løgn, en falsk tilflugt. Svarende hertil vil kristenhedens nære forbindelse med denne verdens ledere ikke være nogen beskyttelse for den når Jehovas tid er inde til at regnskabet skal gøres op. Det vil tværtimod vise sig at den fører til dens undergang. — Åbenbaringen 17:16, 17.
13. Hvem er ’den prøvede sten’, og hvordan har kristenheden forkastet den?
13 Hvem burde de religiøse ledere da se hen til? Esajas fremsætter nu Jehovas løfte: „Se, jeg lægger som grundvold i Zion en sten, en prøvet sten, en værdifuld hjørnesten som en sikker grundvold. Den som tror, vil ikke blive grebet af panik. Og jeg vil gøre ret til målesnor, og retfærdighed til nivellérlod; og haglen skal feje løgnens tilflugtssted bort, og skjulestedet vil vandene oversvømme.“ (Esajas 28:16, 17) Ikke længe efter at Esajas havde udtalt disse ord, blev den trofaste kong Ezekias indsat på tronen i Zion, og hans kongedømme blev reddet, ikke af allierede naboer, men ved at Jehova greb ind. Disse inspirerede ord blev imidlertid ikke opfyldt på Ezekias. Apostelen Peter citerede Esajas’ ord og viste at Jesus Kristus, en fjern efterkommer af Ezekias, er ’den prøvede sten’, og at ingen som viste tro på ham, behøvede at nære nogen frygt. (1 Peter 2:6) Det er beklageligt at kristenhedens religiøse ledere — skønt de kalder sig kristne — har gjort dét som Jesus ikke ville gøre! De har søgt magt og ære i denne verden i stedet for at vente på at Jehova indførte sit rige med Jesus Kristus som konge. — Mattæus 4:8-10.
14. Hvornår ville Judas „pagt med Døden“ blive ophævet?
14 Når den babyloniske hærs „rivende flodbølge“ skyller gennem landet, vil Jehova afsløre Judas politiske tilflugtssted som den løgn det er. „Jeres pagt med Døden skal ophæves,“ siger Jehova. „Når den rivende flodbølge skyller over, skal I blive trådt ned af den. Når som helst den skyller over, . . . vil [det] kun være årsag til skælven at gøre det hørte forståeligt.“ (Esajas 28:18, 19) Ja, der kan uddrages en betydningsfuld lære af det der skete med dem der hævdede at de tjente Jehova, men som i stedet satte deres lid til alliancer med denne verdens riger.
15. Med hvilket billede skildrer Esajas at Juda er utilstrækkeligt beskyttet?
15 Lad os nu betragte den situation som de judæiske religiøse ledere befandt sig i. „Lejet er for kort til at man kan strække sig, og det vævede tæppe er for smalt når man vil pakke sig ind.“ (Esajas 28:20) De ville gerne lægge sig og tage et hvil, men det er umuligt. Enten stikker fødderne ud i kulden når de strækker sig, eller også er tæppet for smalt når de trækker benene op og de vil pakke sig ind for at holde varmen. Sådan var den ubehagelige situation på Esajas’ tid. Og sådan er situationen i dag for enhver der sætter sin lid til kristenhedens falske tilflugt. Det er en rystende kendsgerning at nogle af kristenhedens religiøse ledere, som følge af at de har blandet sig i politik, er blevet impliceret i sådanne frygtelige grusomheder som etnisk udrensning og folkemord!
Jehovas ’fremmedartede gerning’
16. Hvad er Jehovas ’fremmedartede gerning’, og hvorfor var den et usædvanligt værk?
16 Det endelige udfald vil være helt anderledes end det de religiøse ledere i Juda havde håbet på. Jehova vil gøre noget der vil forekomme de åndelige drankere i Juda meget mærkeligt. „Jehova vil rejse sig som ved Perazims Bjerg, han vil oprøres som i lavningen nær Gibeon, så han kan gøre sin gerning — hans gerning er fremmedartet — og udføre sit værk — hans værk er usædvanligt.“ (Esajas 28:21) På kong Davids tid skænkede Jehova sit folk to bemærkelsesværdige sejre over filistrene, dels ved Perazims Bjerg og dels i lavningen ved Gibeon. (1 Krønikebog 14:10-16) På Josuas tid lod han endog solen stå stille over Gibeon så israelitterne kunne vinde en fuldstændig sejr over amoritterne. (Josua 10:8-14) Det var højst usædvanligt! Nu ville Jehova kæmpe igen, men denne gang mod dem der hævdede at være hans folk. Kunne noget være mere fremmedartet eller usædvanligt? Ikke når man tænker på at Jerusalem var centret for tilbedelsen af Jehova, og at det var den by som Jehovas salvede konge herskede fra. Hidtil var Davids kongelige dynasti i Jerusalem aldrig blevet omstyrtet. Men nu ville Jehova gøre en ’fremmedartet gerning’. — Jævnfør Habakkuk 1:5-7.
17. Hvilken virkning vil det have på opfyldelsen af Esajas’ profeti at lederne spotter?
17 Derfor advarer Esajas: „Vis jer nu ikke som spottere, for at jeres bånd ikke skal blive stærke, for om en udslettelse, ja en der er truffet afgørelse om, har jeg hørt fra den suveræne Herre, Hærstyrkers Jehova, for hele landet.“ (Esajas 28:22) Selv om lederne spotter, er Esajas’ budskab ikke desto mindre sandt. Han har fået det af Jehova, som de jødiske ledere stod i et pagtsforhold til. Kristenhedens religiøse ledere spotter også når de hører om Jehovas ’fremmedartede gerning’. De raser og protesterer, men det budskab Jehovas Vidner forkynder, er sandt. Det findes i Bibelen, som kristenhedens ledere påstår de er talsmænd for.
18. Hvordan skildrer Esajas at Jehova tilpasser sin tugt efter omstændighederne og den person der skal tugtes?
18 De som er ærlige og oprigtige, og som ikke følger disse lederes eksempel, vil Jehova bringe åndeligt på fode igen og vise sin gunst. (Læs Esajas 28:23-29.) Ligesom en landmand bruger lettere redskaber når han skal tærske de finere frøsorter, som for eksempel kommen, sådan tilpasser Jehova sin tugt efter omstændighederne og den person der skal tugtes. Han tugter aldrig vilkårligt eller med hård hånd, men tager hensyn til syndernes mulige rehabilitering. Hvis de reagerer gunstigt når Jehova appellerer til dem, er der håb. På samme måde i dag. Mens kristenhedens endelige skæbne som helhed er beseglet, kan enhver der underordner sig Jehovas rige, undgå den kommende ugunstige dom.
Ve Jerusalem!
19. På hvilken måde skulle Jerusalem blive som ildstedet på et alter, og hvornår og hvordan fandt det sted?
19 Men hvad taler Jehova nu om? „Ve Ariel, Ariel, staden hvor David slog lejr! Føj blot år til år; lad højtiderne gå deres gang. Og jeg skal indeslutte Ariel, og der skal blive sorg og klage, og det skal blive for mig som ildstedet på Guds alter.“ (Esajas 29:1, 2) „Ariel“ betyder muligvis „Guds alters ildsted“, og i dette skriftsted tænkes der uden tvivl på Jerusalem, for her fandtes templet med dets brændofferalter. Jøderne afholdt deres højtider og frembar deres ofre som de plejede at gøre, men Jehova havde ikke behag i deres tilbedelse. (Hoseas 6:6) Han havde tværtimod besluttet at byen selv skulle blive et „alters ildsted“ i en anden betydning. Den ville blive fyldt med blod og ild ligesom et alter. Jehova beskriver ligefrem hvordan det ville ske: „Jeg vil slå lejr hele vejen rundt om dig, og jeg vil belejre dig med en skanse og rejse belejringsværker mod dig. Og du skal synke ned og tale fra jorden, og hvad du siger vil lyde lavmælt fra støvet.“ (Esajas 29:3, 4) Det blev opfyldt på Juda og Jerusalem i 607 f.v.t. da den babyloniske hær belejrede og ødelagde byen og afbrændte templet. Jerusalem sank så dybt ned som den jord byen var bygget på.
20. Hvilket endeligt ville Guds fjender få?
20 Før dette skæbnesvangre tidspunkt havde Juda fra tid til anden en konge som adlød Jehovas lov. Hvad medførte det? At Jehova kæmpede for sit folk. Selv om fjenderne dækkede landet, blev de som „fint støv“ og som ’avner’. Når hans tid var inde, spredte han dem „med torden og med jordskælv og et vældigt brag, med uvejrsvind og storm og en fortærende ilds flamme“. — Esajas 29:5, 6.
21. Forklar illustrationen i Esajas 29:7, 8.
21 Fjenderne så måske ivrigt frem til at plyndre Jerusalem og svælge i krigsbytte. Men i så fald ventede der dem en brat opvågnen! Ligesom den sultne der drømmer at han spiser, men derefter vågner og er lige så sulten som før, sådan vil Judas fjender ikke komme til at nyde det festmåltid de så frem til. (Læs Esajas 29:7, 8.) Som eksempel kan anføres det der skete med den assyriske hær under Sankerib da den truede Jerusalem på den trofaste kong Ezekias’ tid. (Esajas, kapitlerne 36 og 37) Uden at noget menneske behøvede at løfte en finger, blev den assyriske krigsmaskine slået tilbage på en eneste nat, og 185.000 tapre krigere lå døde! Når Gog fra Magogs krigsmaskine i nær fremtid gør sig klar til at gå imod Jehovas folk, vil en drøm om at gøre erobringer også blive knust. — Ezekiel 38:10-12; 39:6, 7.
22. Hvilken virkning havde Judas åndelige beruselse på det?
22 På det tidspunkt da Esajas udtalte denne del af sin profeti, havde lederne i Juda ikke en tro som Ezekias’. De havde drukket sig en åndelig rus til ved hjælp af deres forbund med ugudelige nationer. „Tøv I blot og bliv forbløffede; forblind kun jer selv og bliv forblindede. De er berusede, men ikke af vin; de raver, men ikke af stærke drikke.“ (Esajas 29:9) Disse ledere er åndeligt berusede og kan ikke se betydningen af det syn som Jehovas sande profet har fået. Esajas siger: „Over jer har Jehova udgydt en dyb søvns ånd; og han lukker jeres øjne, profeterne; og jeres hoveder, seerne, har han tildækket. Og for jer bliver synet af alt dette som ordene i en forseglet bog, som man giver til en der er kendt med skrift idet man siger: ’Læs nu dette,’ og han må sige: ’Jeg kan ikke; den er jo forseglet;’ og man giver bogen til en som ikke er kendt med skrift idet man siger: ’Læs nu dette,’ og han må sige: ’Jeg er slet ikke kendt med skrift.’“ — Esajas 29:10-12.
23. Hvad vil Jehova kræve Juda til ansvar for, og hvordan vil han gøre det?
23 Judas religiøse ledere giver sig ud for at være forstandige, men de har forladt Jehova. De har deres egen fejlagtige opfattelse af ret og uret som de giver videre, og vil på den måde retfærdiggøre deres manglende tro, deres umoralske gerninger og deres ansvar for at folket har pådraget sig Guds mishag. Ved at gøre „noget underfuldt“ — sin ’fremmedartede gerning’ — vil Jehova kræve dem til regnskab for deres hykleri. Han siger: „Fordi dette folk holder sig nær med sin mund og blot ærer mig med sine læber, hvorimod det har fjernet sit hjerte langt fra mig, så deres frygt for mig er tillærte menneskebud, derfor, se, er jeg den der igen vil handle underfuldt med dette folk, på en underfuld måde og med noget underfuldt; og dets vise mænds visdom skal forgå, og dets forstandige mænds forstand vil skjule sig.“ (Esajas 29:13, 14) Judæernes såkaldte visdom og forstand vil forgå når Jehova manøvrerer tingene på en sådan måde at hele det frafaldne religiøse system bliver udslettet af den babyloniske verdensmagt. Det samme skete i det første århundrede efter at de jødiske ledere, der i egne øjne var forstandige, havde ført nationen vild. Noget lignende vil ske med kristenheden i vor tid. — Mattæus 15:8, 9; Romerne 11:8.
24. Hvordan viser judæerne at de mangler sand gudsfrygt?
24 I øjeblikket tror de pralende ledere i Juda imidlertid at de er skarpsindige nok til at slippe godt fra at have forplumret gudsdyrkelsen. Men vil de det? Esajas river deres maske af og afslører dem som ledere der ikke nærer nogen sand frygt for Gud og derfor ikke ejer sand visdom: „Ve dem der dybt nede vil skjule deres beslutninger for Jehova, og hvis gerninger er gjort på et mørkt sted, mens de siger: ’Hvem ser os, og hvem kender os?’ Jeres bagvendte tankegang! Skal pottemageren regnes lige med leret? Ja, skal det frembragte sige om den der frembragte det: ’Han frembragte mig ikke’? Og skal det som er dannet, sige om den som dannede det: ’Han har ikke udvist forstand’?“ (Esajas 29:15, 16; jævnfør Salme 111:10.) Uanset hvor godt de synes at have gemt sig for Gud, er de „nøgne og blottede for hans øjne“. — Hebræerne 4:13.
’De døve skal høre’
25. I hvilken betydning vil „døve“ komme til at høre?
25 Men enkeltpersoner der viser tro, vil blive frelst. (Læs Esajas 29:17-24; jævnfør Lukas 7:22.) „Døve“ skal „høre bogens ord“, budskabet fra Guds ord. Der er ikke tale om at blive helbredt for fysisk døvhed. Der er tale om en åndelig helbredelse. Igen peger Esajas frem til oprettelsen af det messianske rige og til genoprettelsen af den sande tilbedelse på jorden under dette styre. Det er sket i vor tid, og millioner af retsindige lader sig føre ind på den rette vej af Jehova og lærer at lovprise ham. Hvilken storslået opfyldelse af profetien! Den dag vil til sidst oprinde da alt hvad der ånder, vil lovsynge Jehova og hellige hans navn. — Salme 150:6.
26. Hvilke formaninger hører „de døve“ i dag?
26 Hvad lærer sådanne „døve“ der hører Guds ord i dag? At alle kristne, og især dem som menigheden ser hen til som eksempler, må passe på ikke at ’fare vild på grund af stærke drikke’. (Esajas 28:7) Desuden må vi aldrig blive trætte af at høre Guds formaninger, som vil hjælpe os til at se tingene på hans måde. Skønt de kristne underordner sig den verdslige øvrighed og forventer at den yder visse tjenester, er de klar over at frelsen ikke kommer fra den, men fra Jehova Gud. Vi må heller aldrig glemme at Guds dom over denne generation er lige så uundgåelig som dommen over det frafaldne Jerusalem. Med Jehovas hjælp kan vi ligesom Esajas fortsat forkynde hans advarsel trods modstand. — Esajas 28:14, 22; Mattæus 24:34; Romerne 13:1-4.
27. Hvad kan de kristne lære af Esajas’ profeti?
27 Ældste og forældre kan lære af den måde hvorpå Jehova tugter. Formålet er altid at hjælpe overtræderne til igen at få et godt forhold til Gud og ikke blot at straffe dem. (Esajas 28:26-29; jævnfør Jeremias 30:11.) Vi bliver alle sammen, også de unge, mindet om hvor vigtigt det er at tjene Gud af hjertet og ikke blot gøre det for et syns skyld for at behage mennesker. (Esajas 29:13) Vi må vise at vi ikke mangler tro som indbyggerne i Juda, men at vi nærer en sund frygt for Jehova og har dyb respekt for ham. (Esajas 29:16) Desuden må vi vise at vi er villige til at lade os tugte af Jehova og at lade os belære af ham. — Esajas 29:24.
28. Hvordan ser Jehovas tjenere på hans frelsesgerninger?
28 Det er af stor betydning at have tro på og tillid til Jehova og til hans måde at gøre tingene på. (Jævnfør Salme 146:3.) For de fleste vil det advarselsbudskab vi forkynder, lyde barnligt. Det lyder mærkeligt, ja usædvanligt, at et religionssamfund som kristenheden, der hævder at den tjener Gud, går sin undergang i møde. Men Jehova vil gøre sin ’fremmedartede gerning’. Det er der slet ingen tvivl om. Derfor vil Guds tjenere i disse sidste dage for den nuværende tingenes ordning sætte hele deres lid til Guds rige og hans indsatte konge, Jesus Kristus. De ved at Jehovas frelsesgerninger — som han øver samtidig med sit ’usædvanlige værk’ — vil medføre evige velsignelser for alle lydige mennesker.
[Fodnote]
^ par. 8 På hebraisk er Esajas 28:10 et rim med gentagelser, meget lig et børnerim. Esajas’ budskab forekom altså de religiøse ledere barnligt og fuldt af gentagelser.
[Studiespørgsmål]
[Billeder på side 289]
Kristenheden har stolet på alliancer med jordiske regenter i stedet for at stole på Gud
[Billede på side 290]
Jehova gjorde en ’fremmedartet gerning’ da han tillod babylonierne at ødelægge Jerusalem
[Billede på side 298]
De der er „døve“ i åndelig forstand, kommer til at „høre“ Guds ord
