Kapitel fireogtyve

Ingen hjælp fra denne verden

Esajas 31:1-9

1, 2. (a) Hvorfor er Jerusalems indbyggere skrækslagne? (b) Hvilke spørgsmål melder sig i betragtning af situationen?

 JERUSALEMS indbyggere er skrækslagne, og det med god grund! Assyrien, det mægtigste rige på den tid, er draget op mod „alle Judas befæstede byer“ og har erobret dem. Nu truer Assyrerrigets militærmaskine selve hovedstaden i Juda. (2 Kongebog 18:13, 17) Hvad vil kong Ezekias og Jerusalems øvrige indbyggere gøre?

² Eftersom de øvrige byer allerede er faldet, véd Ezekias at Jerusalem heller ikke vil kunne holde stand over for den mægtige assyriske hær. Desuden er assyrerne berygtede for deres grusomhed og brutalitet. De indgyder en sådan frygt at deres modstandere undertiden vender om og flygter uden overhovedet at indlade sig i kamp! Hvor kan Jerusalems indbyggere søge hjælp? Kan de undslippe den assyriske hær? Hvordan er Guds folk i det hele taget kommet i denne situation? For at få svar på disse spørgsmål må vi se på hvordan Jehova tidligere har handlet over for sit pagtsfolk.

Frafald i Israel

3, 4. (a) Hvornår og hvordan var Israels rige blevet delt i to riger? (b) Hvilken dårlig start havde tistammeriget fået under Jeroboam?

³ Fra det tidspunkt Israel forlod Ægypten og indtil Davids søn Salomons død — et tidsrum af lidt over 500 år — var Israels 12 stammer forenede og udgjorde én nation. Efter  Salomons død gjorde de ti nordlige stammer, anført af Jeroboam, oprør mod Davids hus, og fra da af var nationen delt i to riger. Det skete i 997 f.v.t.

⁴ Jeroboam var den første konge i det nordlige rige, Israel, og han forledte sine undersåtter til frafald ved at erstatte det aronitiske præsteskab og den sande tilbedelse af Jehova med et illegitimt præsteskab og kalvedyrkelse. (1 Kongebog 12:25-33) Det var en vederstyggelighed for Jehova. (Jeremias 32:30, 35) Blandt andet af den grund tillod han Assyrien at underlægge sig Israel. (2 Kongebog 15:29) Kong Hosjea forsøgte at bryde det assyriske åg ved at danne en sammensværgelse med Ægypten, men det mislykkedes. — 2 Kongebog 17:4.

Israel søger hjælp et forkert sted

5. Hvem vender Israel sig til efter hjælp?

⁵ Jehova vil bringe israelitterne til fornuft igen. a Derfor sender han profeten Esajas med følgende advarsel: „Ve dem der går ned til Ægypten efter hjælp, som støtter sig til heste og som sætter deres lid til stridsvogne, fordi de er talrige, og til stridsheste, fordi de er meget stærke, men som ikke har set hen til Israels Hellige og ikke har søgt Jehova.“ (Esajas 31:1) Hvor sørgeligt at Israel stoler mere på heste og stridsvogne end på den levende Gud, Jehova! For Israels kødelige tankegang er Ægyptens heste talrige og stærke. Det vil sikkert være godt at have Ægypten som allieret over for den assyriske hær, er ræsonnementet. Israelitterne vil imidlertid snart finde ud af at deres alliance med Ægypten intet er værd.

6. Hvorfor vidner det om manglende tro på Jehova at Israel vender sig til Ægypten?

 ⁶ Gennem Lovpagten er både Israel og Juda bundet til Jehova i et indviet forhold til ham. (2 Mosebog 24:3-8; 1 Krønikebog 16:15-17) Ved at vende sig til Ægypten efter hjælp viser Israel manglende tro på Jehova og ringeagt for de love der er en del af den hellige pagt. Til pagtens betingelser hører nemlig Jehovas løfte om at ville beskytte sit folk hvis det viser ham udelt hengivenhed. (3 Mosebog 26:3-8) Tro mod dette løfte har Jehova gentagne gange vist sig at være en „fæstning i trængselstiden“. (Salme 37:39; 2 Krønikebog 14:2, 9-12; 17:3-5, 10) Gennem Moses, som var mellemmand for Lovpagten, sagde Jehova desuden at Israels fremtidige konger ikke måtte skaffe sig mange heste. (5 Mosebog 17:16) Hvis kongerne overholdt dette bud, ville det vise at de så hen til „Israels Hellige“ efter beskyttelse. Men desværre var Israels konger ikke i besiddelse af denne tro.

7. Hvad kan vi som kristne lære af Israels mangel på tro?

⁷ Vi kan lære noget heraf i dag. Israel så hen til en synlig hjælp fra Ægypten i stedet for til den langt mægtigere hjælp fra Jehova. Kristne i dag kunne på samme måde føle sig fristede til at stole på en materiel form for tryghed — en bankkonto, en position i samfundet, forbindelser i verden — i stedet for på Jehova. Kristne familieoverhoveder vil selvfølgelig tage deres ansvar for at sørge materielt for deres familie alvorligt. (1 Timoteus 5:8) Men de sætter ikke deres lid til det materielle. Og de tager sig i agt for „enhver form for havesyge“. (Lukas 12:13-21) Det eneste „tilflugtsbjerg i trængselstider“ er Jehova Gud. — Salme 9:9; 54:7.

8, 9. (a) Selv om Israels plan fra et strategisk synspunkt ser ud til at være udmærket, hvad vil resultatet da blive, og hvorfor? (b) Hvad er forskellen mellem menneskers løfter og Jehovas løfter?

⁸ Esajas spotter i realiteten de israelitiske ledere som har  udtænkt forbundet med Ægypten. Han siger: „Også han er vís og vil bringe ulykke, og sine ord har han ikke kaldt tilbage; og han vil rejse sig mod de ondes hus og mod det som er en hjælp for dem der gør fortræd.“ (Esajas 31:2) Israels ledere tror måske at de er vise. Men er universets Skaber ikke den viseste af alle? Israels plan om at søge hjælp hos Ægypten ser måske fra et strategisk synspunkt ud til at være udmærket. Men ikke desto mindre er et sådant politisk forbund åndelig utugt i Jehovas øjne.  (Ezekiel 23:1-10) Derfor siger Esajas at Jehova „vil bringe ulykke“.

⁹ Menneskers løfter er som bekendt upålidelige, og menneskers beskyttelse usikker. Jehova, derimod, behøver ikke at ’kalde sine ord tilbage’. Han gennemfører det han har givet løfte om. Hans ord vender ikke tilbage til ham med uforrettet sag. — Esajas 55:10, 11; 14:24.

10. Hvad vil der ske med både Ægypten og Israel?

¹⁰ Vil ægypterne vise sig at være til beskyttelse for Israel? Nej. Esajas siger til Israel: „Ægypterne er dog mennesker og ikke Gud; og deres heste er kød og ikke ånd. Og Jehova vil udrække sin hånd, og den der hjælper, skal snuble, og den der hjælpes, skal falde, og alle møder deres endeligt samtidigt.“ (Esajas 31:3) Både „den der hjælper“ (Ægypten) og „den der hjælpes“ (Israel) vil snuble og falde og møde deres endeligt når Jehova udrækker sin hånd for at eksekvere sin dom ved hjælp af Assyrien.

Samarias fald

11. Hvilke yderligere synder har Israel begået, og hvad bliver resultatet?

¹¹ I sin barmhjertighed har Jehova gang på gang sendt profeter til Israel for at tilskynde folket til at angre og vende om til den rene tilbedelse. (2 Kongebog 17:13) Men til trods herfor har Israel føjet yderligere synder til kalvedyrkelsen ved at drive spådomskunst, indføre ba’alsdyrkelse og gøre brug af hellige pæle og offerhøje. Israelitterne har endog ladet „deres sønner og døtre gå gennem ilden“ og således ofret deres egen livsfrugt til dæmoner. (2 Kongebog 17:14-17; Salme 106:36-39; Amos 2:8) For at gøre ende på denne ondskab erklærer Jehova: „Samaria og dets konge skal bringes til tavshed, som en afbrækket kvist på vandets overflade.“ (Hoseas 10:1, 7) I 742 f.v.t.  angreb den assyriske hær Samaria, hovedstaden i Israel. Byen faldt efter tre års belejring, og i 740 f.v.t. ophørte tistammeriget med at eksistere.

12. Hvilket arbejde har Jehova givet bemyndigelse til at der udføres i vor tid, og hvad vil der ske med dem der ikke følger advarselsbudskabet?

¹² I vor tid har Jehova givet bemyndigelse til at der skal udføres et verdensomspændende forkyndelsesarbejde for at meddele „menneskene at de alle og overalt skal ændre sind“. (Apostelgerninger 17:30; Mattæus 24:14) De der afviser Guds frelsesmiddel, vil blive som „en afbrækket kvist“, gå til grunde som det frafaldne Israel. Derimod vil de der sætter deres håb til Jehova, ’tage jorden i besiddelse og bo for evigt på den’. (Salme 37:29) Det vil derfor være klogt ikke at begå de samme fejl som Israel i fortiden. Lad os sætte hele vores lid til Jehova for at opnå frelse!

Jehovas magt til at frelse

13, 14. Hvilke trøstende ord henvender Jehova til Zion?

¹³ Nogle få kilometer fra Israels sydlige grænse lå Jerusalem, hovedstaden i Juda rige. Indbyggerne i Jerusalem var i høj grad klar over hvad der var sket med Samaria. Nu er de selv truet af den samme frygtindgydende fjende som gjorde ende på naboriget mod nord. Vil de tage ved lære af det der var sket med Samaria?

¹⁴ Esajas’ næste ord indeholder en trøst til indbyggerne i Jerusalem. Han forsikrer dem om at Jehova stadig elsker sit pagtsfolk, for han siger: „Således har Jehova sagt til mig: ’Som løven, ja den unge løve med manke, knurrer over sit bytte når en mængde hyrder kaldes ud imod den, og den trods deres stemme ikke skræmmes og trods deres larm ikke kryber sammen, sådan vil Hærstyrkers Jehova stige ned for at føre krig over  Zions Bjerg og over dets høj.’“ (Esajas 31:4) Som en ungløve der våger over sit bytte, vil Jehova nidkært våge over sin hellige by, Zion. Ingen pralen, ingen trusler eller nogen anden larm fra assyrernes side kan få Jehova til at opgive sin hensigt.

15. Hvordan vil Jehova vise Jerusalems indbyggere ømhed og omsorg?

 ¹⁵ Læg derefter mærke til den ømhed og omsorg hvormed Jehova vil tage sig af indbyggerne i Jerusalem: „Som flyvende fugle, sådan vil Hærstyrkers Jehova forsvare Jerusalem. Som han forsvarer det skal han også udfri det. Som han skåner det skal han også lade det undslippe.“ (Esajas 31:5) En fugl vil altid årvågent beskytte sine unger. Med udstrakte vinger og vagtsomme øjne svæver den over dem, spejdende efter det mindste tegn på fare. Hvis et rovdyr nærmer sig, dykker den lynsnart ned for at beskytte ungerne. På samme måde vil Jehova beskytte Jerusalems indbyggere mod assyrerne.

„Vend om til Ham“

16. (a) Hvad opfordrer Jehova sit folk til? (b) Hvornår bliver judæernes genstridighed især tydelig? Forklar nærmere.

¹⁶ Jehova minder nu sit folk om at det har syndet, og opfordrer det til at forlade den vej det er slået ind på: „Vend om til Ham over for hvem Israels sønner er sunket så dybt i deres genstridighed.“ (Esajas 31:6) Tistammeriget er ikke ene om at være genstridigt. Judæerne, som også er „Israels sønner“, er ’sunket dybt i deres genstridighed’. Det bliver især tydeligt kort efter at Esajas har sluttet sit profetiske budskab. På det tidspunkt er Ezekias’ søn Manasse blevet konge. Ifølge den bibelske beretning forledte Manasse Juda og Jerusalems indbyggere til „at handle værre end de nationer som Jehova havde tilintetgjort foran Israels sønner“. (2 Krønikebog 33:9) Det er svært at forestille sig at Judas indbyggere, som befinder sig i et pagtsforhold til Jehova, har handlet værre end de hedenske nationer som Jehova har udslettet på grund af de vederstyggeligheder de har øvet!

17. På hvilken måde ligner forholdene i dag forholdene i Juda på Manasses tid?

 ¹⁷ Her på tærskelen til det 21. århundrede ligner verdensforholdene i mange henseender forholdene i Juda på Manasses tid. Befolkninger bliver mere og mere splittet op og grupperer sig skarpt over for hinanden på grund af race,  religion og etnisk afstamning. Millioner er blevet ofre for mord, tortur, voldtægt og såkaldte etniske udrensninger. Folk og nationer — ikke mindst i kristenheden — er ’sunket dybt i deres genstridighed’. Vi kan dog være sikre på at Jehova ikke vil lade disse forhold fortsætte i det uendelige. Det fremgår af det der fandt sted på Esajas’ tid.

Jerusalem befries

18. Hvad advarede Rabsjake Ezekias imod?

¹⁸ De assyriske konger gav deres guder æren for deres sejre på slagmarken. Assyrerkongen Assurbanipal hævder i sine indskrifter at han var ledet af ’Assur, Bel, Nebo, de store guder, hans herrer, som altid var ved hans side når han nedkæmpede stridsvante soldater i åben kamp’. (Ancient Near Eastern Texts ved J. B. Pritchard, 1974, s. 294) På Esajas’ tid gav Rabsjake, kong Sankerib af Assyriens udsending, over for kong Ezekias udtryk for en lignende tro på at guderne engagerede sig i menneskenes krige. Han advarede kong Ezekias imod at stole på at Jehova ville frelse Jerusalem, og påpegede at de andre nationers guder ikke havde kunnet beskytte deres tilbedere mod den mægtige assyriske hær. — 2 Kongebog 18:33-35.

19. Hvad gjorde kong Ezekias efter denne spottende trussel?

¹⁹ Hvad gjorde kong Ezekias efter denne trussel? Den bibelske beretning lyder: „Så snart kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine klæder og klædte sig i sæk og gik ind i Jehovas hus.“ (2 Kongebog 19:1) Ezekias erkendte at der kun var én som kunne hjælpe ham i denne kritiske situation. Han ydmygede sig og søgte Jehovas ledelse.

20. Hvordan ville Jehova handle til gavn for Judas indbyggere, og hvad skulle de lære heraf?

²⁰ Og Jehova gav den vejledning han havde brug for. Gennem profeten Esajas sagde han: „På den dag vrager  enhver sine afguder af sølv og sine afguder af guld, som jeres hænder i synd har lavet jer.“ (Esajas 31:7) Når Jehova kæmpede for sit folk, ville Sankeribs guder blive afsløret som det de var — afguder der intet var værd. Det måtte judæerne mærke sig! Selv om kong Ezekias havde været tro mod Jehova, var Judas land, ligesom Israel, blevet fyldt med afguder. (Esajas 2:5-8) Hvis judæerne skulle genoprette deres forhold til Jehova, måtte de angre deres synder og forkaste deres afguder af sølv og guld. — Se Anden Mosebog 34:14.

21. Hvordan beskriver Esajas profetisk at Jehova vil eksekvere sin dom over assyreren?

²¹ Esajas beskriver nu profetisk hvordan Jehova vil eksekvere sin dom over Judas frygtindgydende fjende: „Assyreren skal falde for sværdet, ikke et der tilhører en mand; og et sværd, ikke et der tilhører et menneske, vil fortære ham. Og han skal flygte for sværdet, og hans unge mænd bliver sat til tvangsarbejde.“ (Esajas 31:8) Da opgørets time indtraf, behøvede Jerusalems indbyggere ikke engang at trække deres sværd af skeden. De bedste af de assyriske soldater blev fortæret, ikke af menneskers sværd, men af Jehovas. Sankerib selv måtte „flygte for sværdet“. Efter at 185.000 af hans krigere var bukket under for Jehovas engel, vendte han hjem. Han blev senere snigmyrdet af sine egne sønner da han bøjede sig for sin gud Nisrok. — 2 Kongebog 19:35-37.

22. Hvad kan kristne i dag lære af begivenhederne i forbindelse med Ezekias og den assyriske hær?

²² Ingen, heller ikke Ezekias, kunne forudse hvordan Jehova ville befri Jerusalem for den assyriske hær. Men Ezekias’ måde at klare situationen på er et udmærket eksempel for dem der står over for prøvelser i dag.  (2 Korinther 4:16-18) I betragtning af de frygtindgydende assyrere der truede Jerusalem, er det forståeligt at han var bange. (2 Kongebog 19:3) Men han havde tro på Jehova, og han søgte hans ledelse, ikke menneskers. Det blev til velsignelse for Jerusalem at han gjorde det. I dag kan gudfrygtige kristne også opleve stærk sindsbevægelse når de bliver udsat for prøvelser. Det er forståeligt at de kan blive grebet af frygt. Men hvis vi ’kaster al vores bekymring på Jehova’, vil han tage sig af os. (1 Peter 5:7) Han vil hjælpe os til at overvinde vores frygt og give os styrke til at klare situationen.

23. Hvorfor var det til sidst Sankerib og ikke Ezekias der blev grebet af frygt?

²³ Til sidst var det Sankerib, ikke Ezekias, der blev grebet af frygt. Hvem kunne han vende sig til? Esajas’ profeti lyder: „’Af gru forsvinder hans klippebjerg, og ved signalet bliver hans fyrster skrækslagne,’ lyder udsagnet fra Jehova, hvis lys er i Zion og hvis ovn er i Jerusalem.“ (Esajas 31:9) Sankeribs guder — hans „klippebjerg“, den tilflugt han havde stolet på — svigtede ham. De så at sige ’forsvandt af gru’. Heller ikke hans fyrster var til nogen hjælp. De blev også skrækslagne.

24. Hvilken lære kan uddrages af det der skete med assyreren?

²⁴ Denne del af Esajas’ profeti indeholder et klart budskab til enhver der kæmper imod Gud. Der findes intet våben, ingen magt, intet middel der kan forhindre Jehova i at gennemføre sine hensigter. (Esajas 41:11, 12) Og de der hævder at de tjener Gud, men som vender sig bort fra ham for at søge tilflugt i noget materielt, vil også blive skuffet. Enhver der „ikke har set hen til Israels Hellige“, vil erfare at Jehova „vil bringe ulykke“. (Esajas 31:1, 2) Den eneste virkelige og varige tilflugt er Jehova Gud. — Salme 37:5.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Billede på side 319]

De der sætter deres lid til noget materielt, vil blive skuffet

[Billede på side 322]

Som en løve der våger over sit bytte, vil Jehova beskytte sin hellige by

[Billeder på side 324]

Befolkningsgrupper i verden står skarpt over for hinanden på grund af race, religion og etnisk afstamning

 [Billede på side 326]

Ezekias gik til Jehovas hus for at få hjælp