Kapitel otte

Jehova Gud er i sit hellige tempel

Esajas 6:1-13

1, 2. (a) Hvornår fik profeten Esajas sit tempelsyn? (b) Hvorfor mistede kong Uzzija Jehovas gunst?

 „I DET år kong Uzzija døde, så jeg Jehova sidde på en trone der var høj og højt hævet, og den nederste del af hans klædning fyldte templet.“ (Esajas 6:1) Med disse ord af Esajas begynder kapitel 6 i Esajas’ Bog. Det var i året 778 f.v.t.

² De 52 år hvori Uzzija regerede som konge i Juda, var i det store og hele en god tid. „Han gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne“ og blev derfor velsignet af ham, både på det militære område og i sine byggeprojekter og landbrugsforetagender. Men hans succes blev også hans ulykke. Hans hjerte blev med tiden hovmodigt så „han handlede troløst mod sin Gud Jehova og gik ind i Jehovas tempel for at brænde røgelse på røgelsesalteret“. På grund af denne formastelige handling, og fordi han rasede mod præsterne som ville forhindre ham i det, blev Uzzija spedalsk og var det til sin dødsdag. (2 Krønikebog 26:3-22) Det var omkring dette tidspunkt Esajas begyndte sin profetgerning.

3. (a) Så Esajas Jehova bogstaveligt? Forklar nærmere. (b) Hvad ser Esajas i synet, og hvad var grunden?

³ Vi får intet at vide om hvor Esajas befandt sig da han fik synet. Men det han så med sine øjne, er tydeligvis et syn. Han så ikke Jehova bogstaveligt, da „ingen . . . nogen sinde [har] set Gud“. (Johannes 1:18; 2 Mosebog 33:20) Men  selv i et syn er det ærefrygtindgydende at se Skaberen, den almægtige Gud Jehova. Som universets hersker og ophavet til al retmæssig regering sidder han på en høj trone, symbolet på hans stilling som evig konge og dommer. Den nederste del af hans lange, folderige klædning fylder templet. Esajas bliver kaldet til en profetgerning der vil ophøje Jehovas suveræne magt og retfærdighed. Som en forberedelse hertil får han et syn af Jehovas hellighed.

4. (a) Hvorfor må den beskrivelse der gives af Jehova i de syner der omtales i Bibelen, være symbolske? (b) Hvad får vi at vide om Jehova i Esajas’ syn?

⁴ Esajas giver ingen beskrivelse af Jehovas udseende i sit syn — til forskel fra de syner Ezekiel, Daniel og Johannes fik. Og selv disse beskrivelser er alle forskellige med hensyn til hvad beskuerne ser i himmelen. (Ezekiel 1:26-28; Daniel 7:9, 10; Åbenbaringen 4:2, 3) I den forbindelse er det vigtigt at tænke på hvad der lå i disse syner, og hvad der var formålet med dem. De er ikke bogstavelige beskrivelser af Jehova og det der omgiver ham. Det fysiske øje kan ikke se noget som er åndeligt, og det menneskelige sind — som er begrænset — kan heller ikke fatte den åndelige verden. Under hensyntagen til menneskenes forudsætninger fremstiller synerne derfor de oplysninger der skal overbringes. (Jævnfør Åbenbaringen 1:1.) I forbindelse med Esajas’ syn er en beskrivelse af Guds udseende ikke nødvendig. Synet oplyser Esajas om at Jehova er i sit hellige tempel, at han er hellig, og at hans domme er rene og retfærdige.

Seraferne

5. (a) Hvem er seraferne, og hvad betyder dette ord? (b) Hvorfor skjuler seraferne deres ansigt og fødder?

⁵ Esajas fortsætter: „Serafer stod oven over ham. Hver af dem havde seks vinger. Med to holdt de deres ansigt dækket,  og med to holdt de deres fødder dækket, og med to fløj de omkring.“ (Esajas 6:2) Esajas’ Bog, kapitel 6, er det eneste sted i Bibelen hvor vi finder serafer omtalt. Det er helt åbenbart at der er tale om engle som tjener Jehova, og som rangerer meget højt med hensyn til deres privilegier og stilling, da de befinder sig omkring Jehovas himmelske trone. Til forskel fra kong Uzzija indtager de deres stilling ydmygt og beskedent. Fordi de befinder sig i den himmelske Suveræns nærhed, holder de deres ansigter dækket med det ene par vinger, og af ærbødighed for det hellige sted holder de deres fødder dækket med det andet par vinger. I den universelle Suveræns nærhed er de så selvudslettende for ikke at aflede opmærksomheden fra den herlighed der omgiver ham. Ordet „serafer“, der betyder „de brændende“, tyder på at der udgår en stråleglans fra dem, men de skjuler deres ansigter for den større stråleglans og herlighed der udgår fra Jehova.

6. Hvordan var seraferne placeret i forhold til Jehova?

⁶ Seraferne bruger deres tredje par vinger til at flyve med og uden tvivl til at holde sig svævende med, eller til at ’stå’, på deres pladser. (Jævnfør Femte Mosebog 31:15.) Om deres placering siger professor Franz Delitzsch: „Seraferne ragede naturligvis ikke op over hovedet på ham der sad på tronen, men de svævede over hans klædning, som fyldte hallen.“ (Commentary on the Old Testament) Dette synes at være en rimelig forklaring. De „stod oven over“ Jehova, ikke som hans overordnede, men som nogle der gjorde tjeneste for ham. De var rede til at adlyde og tjene.

7. (a) Hvilken opgave har seraferne? (b) Hvorfor erklærer seraferne tre gange at Gud er hellig?

⁷ Hør nu hvad disse privilegerede serafer siger! „De råbte til hinanden og sagde: ’Hellig, hellig, hellig er Hærstyrkers  Jehova. Hele jordens fylde er hans herlighed.’“ (Esajas 6:3) De har til opgave at sørge for at Jehovas hellighed forkyndes, og at hans herlighed anerkendes i hele universet, som jorden er en del af. Hans herlighed ses i alt hvad han har skabt, og snart vil den blive set og anerkendt af alle som bor på jorden. (4 Mosebog 14:21; Salme 19:1-3; Habakkuk 2:14) Den trefoldige erklæring „hellig, hellig, hellig“ er ikke et vidnesbyrd om nogen treenighed. Den er en trefoldig understregning af Guds hellighed. (Jævnfør Åbenbaringen 4:8.) Jehova ejer den højeste grad af hellighed.

8. Hvad var resultatet af serafernes erklæring?

⁸ Skønt antallet af serafer ikke nævnes, har der sikkert været grupper af serafer i nærheden af tronen. I en melodisk sang har de efter hinanden gentaget erklæringen om Guds hellighed og herlighed. Hvad var resultatet heraf? Lyt igen mens Esajas fortsætter: „Dørtærsklernes tapper kom til at sitre ved lyden af den der råbte, og selve huset blev efterhånden fyldt med røg.“ (Esajas 6:4) I Bibelen er røg eller en sky ofte det synlige tegn på Guds tilstedeværelse. (2 Mosebog 19:18; 40:34, 35; 1 Kongebog 8:10, 11; Åbenbaringen 15:5-8) Den vidner om en herlighed som mennesker ikke kan komme nær.

Esajas føler sig uværdig, men bliver renset

9. (a) Hvordan virkede synet på Esajas? (b) Hvilken modsætning er der mellem Esajas og kong Uzzija?

⁹ Dette syn af Jehovas trone virkede stærkt på Esajas. Han fortæller: „Da sagde jeg: ’Ve mig! For jeg er så godt som bragt til tavshed; jeg er jo en mand med urene læber, og jeg bor blandt et folk med urene læber; mine øjne har nemlig set Kongen, Hærstyrkers Jehova!’“ (Esajas 6:5) Hvilken modsætning mellem Esajas og kong Uzzija! Uzzija  tilranede sig de salvede præsters hverv og gik respektløst ind i templet, i Det Hellige, hvor han så guldlampestanderne, røgelsesalteret af guld og bordet med „Nærværelsens brød“. Men han så ikke Jehovas ansigt og blev ikke godkendt af ham eller fik en særlig bemyndigelse. (1 Kongebog 7:48-50; fodnote) Profeten Esajas, derimod, tilsidesatte ikke præsterne eller trængte på eget initiativ ind i templet. Han fik et syn af Jehova i hans hellige tempel og blev begunstiget med at få et ærefuldt hverv betroet af Gud selv. Og mens seraferne ikke vovede at se på templets Herre, der sad på tronen, fik Esajas lov til i synet at se „Kongen, Hærstyrkers Jehova!“

10. Hvorfor bliver Esajas fyldt med frygt da han ser synet?

¹⁰ Den kontrast Esajas fornemmer mellem Guds hellighed og sin egen syndighed, får ham til at føle sig i høj grad uren. Fyldt med frygt drager han den slutning at han må dø. (2 Mosebog 33:20) Han hører seraferne prise Gud  med rene læber, men hans egne læber er urene og desuden besudlede som følge af at han bor blandt et folk som har urene læber, og hvis tale han hører. Jehova er hellig, og hans tjenere må også være hellige. (1 Peter 1:15, 16) Skønt Esajas allerede er blevet udvalgt til at være talsmand for Gud, gør erkendelsen af hans syndige tilstand et dybt indtryk på ham; han bliver klar over at han mangler de rene læber der sømmer sig for en talsmand for den herlige og hellige konge. Hvad er det himmelske svar herpå?

11. (a) Hvad gør en af seraferne for at rense Esajas’ læber, og hvad var dette et symbol på? (b) Hvordan kan det hjælpe os at tænke på serafens ord til Esajas når vi føler os uværdige som Guds tjenere?

 ¹¹ Seraferne bortviser ikke Esajas — et menneske som stod lavere end de — fra Jehovas nærværelse, men de træder i stedet hjælpende til. Beretningen lyder: „Da fløj en af seraferne hen til mig, og i hans hånd var der et stykke glødende kul som han med en tang havde taget fra alteret. Så rørte han ved min mund og sagde: ’Se, dette har rørt ved dine læber, og din brøde er forsvundet og din synd er sonet.’“ (Esajas 6:6, 7) Ild er i symbolsk forstand rensende. Da serafen havde berørt Esajas’ læber med det glødende kul fra alterets hellige ild, forsikrede den Esajas om at hans synder var blevet sonet i en sådan grad at han kunne tage imod Guds gunst og det hverv Jehova havde til ham. Det er en trøst for os at vide, for vi er også syndige og uværdige til at nærme os Gud. Men vi er blevet løskøbt ved Jesu Kristi offer og kan tage imod Guds gunst og nærme os ham i bøn. — 2 Korinther 5:18, 21; 1 Johannes 4:10.

12. Hvilket alter ser Esajas, og hvilken virkning har ild?

¹² Noget som igen minder os om at dette er et syn, er at der tales om „alteret“. (Jævnfør Åbenbaringen 8:3; 9:13.) Der var to altre i templet i Jerusalem. Lige foran forhænget til Det Allerhelligste stod det lille røgelsesalter, og foran indgangen til selve helligdommen stod det store brændofferalter, hvor ilden hele tiden blev holdt ved lige. (3 Mosebog 6:12, 13; 16:12, 13) Men disse jordiske altre var forbilleder som repræsenterede noget større. (Hebræerne 8:5; 9:23; 10:5-10) Det var ild fra himmelen der fortærede brændofferet på alteret da templet blev indviet af kong Salomon. (2 Krønikebog 7:1-3) Og nu er det ild fra det sande, himmelske alter der fjerner urenheden fra Esajas’ læber.

13. Hvilket spørgsmål stiller Jehova, og hvem er indbefattet når han siger „os“?

 ¹³ Lad os lytte til hvad der herefter siges til Esajas. „Da hørte jeg Jehovas røst sige: ’Hvem kan jeg sende, og hvem vil gå for os?’ Så sagde jeg: ’Her er jeg! Send mig.’“ (Esajas 6:8) Det spørgsmål Jehova stiller, er tydeligvis beregnet på at fremkalde et svar fra Esajas, da der ikke er nogen anden jordisk profet til stede i synet. Det er en umiskendelig opfordring til Esajas om at blive Jehovas sendebud. Men hvorfor spørger Jehova: „Hvem vil gå for os?“ Ved først at bruge det personlige stedord i ental, „jeg“, og derefter det personlige stedord i flertal, „os“, indbefatter Jehova mindst én anden person foruden sig selv. Hvem er det? Mon ikke det er hans enestefødte søn, der senere blev  mennesket Jesus Kristus? Jo, det må være den samme som den til hvem Gud sagde: „Lad os frembringe mennesker i vort billede.“ (1 Mosebog 1:26; Ordsprogene 8:30, 31) Ja, sammen med Jehova i de himmelske haller er hans enestefødte søn. — Johannes 1:14.

14. Hvordan reagerer Esajas på Jehovas spørgsmål, og hvilket eksempel har han sat for os?

¹⁴ Esajas tøver ikke med at svare. Uanset hvad budskabet ville gå ud på, svarer han straks: „Her er jeg! Send mig.“ Han spørger heller ikke om hvad han ville opnå ved at tage imod opgaven. Hans villighed er et godt eksempel for alle Guds tjenere i dag, som har fået det hverv at forkynde ’den gode nyhed om riget på hele den beboede jord’. (Mattæus 24:14) Ligesom Esajas bliver de trofast ved med at forkynde og aflægge „vidnesbyrd for alle nationerne“ selv om de fleste ikke tager imod budskabet. Og som Esajas udfører de tillidsfuldt deres opgave, for de ved at deres bemyndigelse kommer fra højeste sted.

Esajas’ opgave

15, 16. (a) Hvad skal Esajas sige til „dette folk“, og hvordan vil folket reagere? (b) Er Esajas skyld i denne reaktion fra folkets side? Forklar nærmere.

¹⁵ Jehova fortæller nu hvad Esajas skal sige, og hvordan reaktionen vil være: „Gå hen og sig til dette folk: ’I skal høre og høre, men ikke forstå; og I skal se og se, men ikke få kundskab.’ Du skal gøre dette folks hjerte uimodtageligt, og dets ører skal du gøre upåvirkelige, og dets øjne skal du klæbe til, så det ikke kan se med sine øjne og høre med sine ører og forstå med sit hjerte og vende om og skaffe sig helbredelse.“ (Esajas 6:9, 10) Vil det sige at Esajas skulle optræde uforskammet og taktløst så han stødte jøderne fra sig med det resultat at de ikke vendte om til Jehova? Nej, absolut ikke! Det var jo Esajas’ eget folk, som  han var i slægt med og følte sig knyttet til. Men Jehovas ord viser hvordan folket ville reagere på Esajas’ budskab, uanset hvor trofast Esajas udførte sit hverv.

¹⁶ Det var folket der var noget i vejen med. Det skulle „høre og høre“, men det ville ikke tage imod budskabet eller forstå det. De fleste ville være stivsindede og uimodtagelige, som om de var fuldstændig blinde og døve. Ved at gå til „dette folk“ igen og igen ville Esajas lade folket vise at det ikke ønskede at forstå. Det var et bevis på at man lukkede sind og hjerte for Esajas’ budskab — Guds budskab. Det samme gør sig gældende i dag. Der er mange der ikke vil høre når Jehovas Vidner forkynder den gode nyhed om Guds kommende rige.

17. Hvad spørger Esajas om med ordene „hvor længe“?

¹⁷ Esajas er bekymret. „Hertil sagde jeg: ’Hvor længe, Jehova?’ Så sagde han: ’Indtil byerne synker i grus og er uden indbyggere, og husene er uden noget menneske, og endog agerjorden lægges øde som en ødemark, og Jehova fører menneskene langt bort, og den forladte tilstand bliver meget omfattende i landet.’“ (Esajas 6:11, 12) Med ordene „hvor længe“ spørger Esajas ikke om hvor længe han skal fortsætte med at forkynde for et uimodtageligt folk. Nej, han er bekymret for folket og spørger om hvor længe dets sørgelige åndelige tilstand vil vare ved, og hvor længe Jehovas navn fortsat skal vanæres på jorden. (Se Salme 74:9-11.) Altså: Hvor længe vil denne meningsløse situation vare ved?

18. Indtil hvilket tidspunkt vil folkets sørgelige åndelige tilstand vare ved, og oplevede Esajas at se profetien blive helt opfyldt?

¹⁸ Desværre viser Jehovas svar at folkets sørgelige åndelige tilstand vil vare ved indtil det — som beskrevet i hans pagt — rammes af de frygtelige følger af dets ulydighed  mod Gud. (3 Mosebog 26:21-33; 5 Mosebog 28:49-68) Nationen vil gå til grunde, folket vil blive ført i landflygtighed, og landet vil ligge øde hen. Esajas kom ikke til at opleve at babylonierne ødelagde Jerusalem og templet i 607 f.v.t. skønt han profeterede i over 40 år, helt frem til og ind i kong Uzzijas oldesøn Ezekias’ regeringstid. Men Esajas fortsatte trofast med at forkynde indtil sin død, mere end 100 år før den nationale katastrofe indtraf.

19. Hvilken forsikring får Esajas, selv om nationen bliver fældet som et træ?

¹⁹ Den ødelæggelse der vil gøre Juda til „en ødemark“, vil komme, men situationen er ikke håbløs. (2 Kongebog 25:1-26) Jehova giver Esajas følgende forsikring: „Men der vil stadig være en tiendedel i det, og den skal igen være til at brænde af, ligesom et stort træ og ligesom et vældigt træ, af hvilke der bliver en stub tilbage når de fældes; en  hellig sæd skal dets stub være.“ (Esajas 6:13) Ja, „en tiendedel . . . en hellig sæd“ vil være tilbage, ligesom stubben af et vældigt træ der er blevet fældet. Denne forsikring er uden tvivl til trøst for Esajas. Der vil være en hellig rest tilbage af folket. Selv om nationen igen vil opleve at blive brændt af, ligesom et stort træ der fældes til brændsel, vil der stadig være en livskraftig stub tilbage af det symbolske Israels træ. Det vil være en sæd der er hellig for Jehova, et helligt afkom. Denne sæd vil med tiden spire igen, og træet vil vokse op på ny. — Jævnfør Job 14:7-9; Daniel 4:26.

20. Hvordan fik den sidste del af Esajas’ profeti sin første opfyldelse?

²⁰ Gik denne profeti i opfyldelse? Ja. Halvfjerds år efter at Judas land var blevet lagt øde, vendte en gudfrygtig rest tilbage fra landflygtigheden i Babylon. Den genopbyggede templet og byen og genoprettede den sande tilbedelse i landet. Denne genrejsning af jøderne i deres gudgivne hjemland gjorde endnu en opfyldelse af Jehovas profeti til Esajas mulig. Hvornår skete det? — Ezra 1:1-4.

 Senere opfyldelser

21-23. (a) Hvem blev Esajas’ profeti opfyldt på i det første århundrede, og hvordan skete det? (b) Hvem var den ’hellige sæd’ i det første århundrede, og hvordan blev den bevaret?

²¹ Esajas’ profetgerning var en skildring af den gerning som den lovede Messias, Jesus Kristus, skulle udføre omkring 800 år senere. (Esajas 8:18; 61:1, 2; Lukas 4:16-21; Hebræerne 2:13, 14) Skønt Jesus var større end Esajas, var han lige så villig som han til at lade sig sende af sin himmelske Fader, for han sagde: „Se, jeg er kommet . . . for at gøre din vilje, min Gud.“ — Hebræerne 10:5-9; Salme 40:6-8.

²² Ligesom Esajas udførte Jesus trofast sin tildelte opgave og mødte den samme reaktion på sin forkyndelse. Jøderne på Jesu tid ønskede lige så lidt at tage imod budskabet som jøderne på Esajas’ tid. (Esajas 1:4) Det kendetegnede Jesu forkyndelse at han brugte billeder. Det fik hans disciple til at spørge: „Hvordan kan det være at du taler til dem i billeder?“ Som svar sagde Jesus: „Jer er det givet at forstå himlenes riges hellige hemmeligheder, men dem er det ikke givet. Det er derfor jeg taler til dem i billeder, for når de ser, ser de forgæves, og når de hører, hører de forgæves, og de får heller ikke fat i meningen; og på dem opfyldes Esajas’ profeti, som siger: ’I skal høre og høre, men slet ikke få fat i meningen; og I skal se og se, men slet ikke indse. For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt, og med ørerne har de hørt modvilligt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, og jeg helbrede dem.’“ — Mattæus 13:10, 11, 13-15; Markus 4:10-12; Lukas 8:9, 10.

²³ Ved at henvise til disse ord af Esajas viste Jesus at profetien fik en opfyldelse på hans tid. Folket som helhed havde en hjertetilstand som svarede til jødernes på Esajas’ tid. De gjorde sig selv blinde og døve for hans budskab, og  som på Esajas’ tid kom undergangen over dem. (Mattæus 23:35-38; 24:1, 2) Det skete da de romerske legioner under hærføreren Titus gik imod Jerusalem i år 70 og lagde byen og templet i ruiner. Men nogle havde lyttet til Jesus og var blevet hans disciple. Dem kaldte Jesus „lykkelige“. (Mattæus 13:16-23, 51) Han havde sagt til dem at når de så „Jerusalem omringet af lejrede hære“, skulle de „flygte til bjergene“. (Lukas 21:20-22) Således oplevede den ’hellige sæd’ som havde vist tro og nu udgjorde en åndelig nation, „Guds Israel“, at blive frelst. a — Galaterne 6:16.

24. Hvordan anvendte Paulus Esajas’ profeti, og hvad viser det?

²⁴ Omkring år 60 befandt Paulus sig i husarrest i Rom. Dér holdt han et møde med „de mænd der var de førende blandt jøderne“, og senere kom flere til, og „han aflagde et grundigt vidnesbyrd om Guds rige“ for dem. Da mange ikke tog imod budskabet, forklarede Paulus at dette var en opfyldelse af Esajas’ profeti. (Apostelgerninger 28:17-27; Esajas 6:9, 10) Jesu disciple udførte altså en gerning der kunne sammenlignes med Esajas’.

25. Hvad er de nutidige vidner for Gud klar over, og hvordan svarer de på opfordringen fra Jehova?

²⁵ Jehovas Vidner ser i dag, ligesom Esajas, at Jehova Gud er i sit hellige tempel. (Malakias 3:1) Og ligesom Esajas siger de: „Her er jeg! Send mig.“ Nidkært forkynder de advarselsbudskabet om at enden på den nuværende onde tingenes ordning nærmer sig. Men som Jesus lod forstå, ville relativt få åbne deres øjne og ører så de kunne se, høre og blive frelst. (Mattæus 7:13, 14) De som bøjer deres hjerte og hører og ’skaffer sig helbredelse’, vil derimod være lykkelige. — Esajas 6:8, 10.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Billede på side 94]

„Her er jeg! Send mig“

[Billede på side 97]

„Indtil byerne synker i grus og er uden indbyggere“