Kapitel femogtyve

Kongen og hans fyrster

Esajas 32:1-20

1, 2. Hvad kan der siges om Dødehavsrullen med Esajas’ profeti?

HEN IMOD slutningen af 1940’erne fandt man en bemærkelsesværdig samling håndskrifter i nogle huler i nærheden af Det Døde Hav i Palæstina. De blev kendt som Dødehavsrullerne, og man mener de er skrevet på et tidspunkt mellem år 200 f.v.t. og år 70 e.v.t. Den bedst kendte er Esajasrullen, som er en velbevaret skindrulle affattet på hebraisk. Bogrullen er næsten komplet, og teksten afviger meget lidt fra håndskrifterne med den masoretiske tekst, der er cirka 1000 år yngre. Denne bogrulle er derfor et vidnesbyrd om den nøjagtighed hvormed bibelteksten er overleveret.

² Det er interessant at en afskriver ud for det afsnit der i dag kaldes kapitel 32, har sat et „X“ i margenen. Vi ved ikke hvorfor han har sat dette mærke, men vi ved at der er noget særligt ved denne del af Bibelen.

En regering der hersker med retfærdighed og ret

3. Hvilken administration er der profeteret om i både Esajas’ Bog og Åbenbaringens Bog?

³ Kapitel 32 i Esajas’ Bog indledes med en betagende profeti der får en bemærkelsesværdig opfyldelse i dag: „Se! En konge skal regere med retfærdighed, og fyrster skal herske med ret.“ (Esajas 32:1) „Se!“ Dette udbrud minder om et lignende udbrud i den sidste profetiske bog i Bibelen:  „Han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’“ (Åbenbaringen 21:5) Åbenbaringens Bog blev skrevet omkring 900 år efter Esajas’ Bog, men begge bøger indeholder en vidunderlig beskrivelse af en ny administration — „en ny himmel“ bestående af kongen, Kristus Jesus, som blev indsat på den himmelske trone i 1914, og hans 144.000 medregenter, som er „købt fra menneskeslægten“ — og „en ny jord“, et verdensomspændende, forenet menneskesamfund. * (Åbenbaringen 14:1-4; 21:1-4; Esajas 65:17-25) Hele denne ordning er blevet mulig ved Kristi genløsningsoffer.

4. Hvem udgør begyndelsen til den nye jord?

⁴ I et syn så apostelen Johannes den endelige besegling af de 144.000 medregenter og siger så: „Efter dette så jeg, og se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet.“ Her ses begyndelsen til den nye jord — en stor skare som nu tæller millioner, og som er blevet indsamlet og har taget standpunkt sammen med resten, de få — for det meste ældre — som er tilbage af de 144.000. Denne store skare vil overleve den store trængsel som hastigt nærmer sig, og vil på den paradisiske jord få tilslutning af de opstandne trofaste og af milliarder andre som vil få mulighed for at vise deres tro. Alle der gør det, vil blive velsignet med evigt liv. — Åbenbaringen 7:4, 9-17.

5-7. Hvilken opgave har de forudsagte „fyrster“ i Guds hjord?

⁵ Men så længe den nuværende verden, der er så fyldt med had, eksisterer, har de der tilhører den store skare,  brug for beskyttelse. Den vil ’fyrsterne’ der ’hersker med ret’, i vid udstrækning sørge for. Det er en storslået foranstaltning! Med malende udtryk beskrives ’fyrsterne’ yderligere i Esajas’ profeti: „Hver af dem skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.“ — Esajas 32:2.

⁶ I tiden nu, hvor der er trængsler og vanskeligheder i verden, er der et stort behov for „fyrster“, ældste, der vil ’give agt på hjorden’ ved at drage omsorg for Jehovas får og styre med ret, det vil sige i overensstemmelse med Jehovas retfærdige principper. (Apostelgerninger 20:28) Disse „fyrster“ må opfylde de kvalifikationer der er nævnt i Første Timoteusbrev 3:2-7 og Titus 1:6-9.

⁷ I sin store profeti om begivenhederne ved „afslutningen på tingenes ordning“ sagde Jesus: „Se til at I ikke bliver opskræmte.“ (Mattæus 24:3-8) Hvorfor skulle Jesu disciple ikke blive opskræmte af forholdene i verden? Blandt andet fordi ’fyrsterne’ — hvad enten de tilhører de salvede eller de „andre får“ — loyalt vil beskytte hjorden. (Johannes 10:16) Frygtløst tager de sig af deres brødre og søstre, også under etniske krige og folkedrab. I en åndeligt udhungret verden sørger de for at de nedtrykte opmuntres med de opbyggende sandheder fra Guds ord, Bibelen.

8. Hvordan oplærer og bruger Jehova de „fyrster“ som tilhører de andre får?

⁸ I de sidste 50 år er ’fyrsterne’ trådt mere og mere i forgrunden. De „fyrster“ som tilhører de andre får, er i færd med at blive oplært som en ’høvdingeskare’ der er ved at tage form, så de kvalificerede iblandt dem efter den store  trængsel kan være parate til at blive udnævnt til at tjene i administrative stillinger på den ’nye jord’. (Ezekiel 44:2, 3; 2 Peter 3:13) Ved at sørge for åndelig hjælp og vejledning mens de fører an i tjenesten for Riget, viser de at de er „som et vældigt klippebjergs skygge“ der er til lindring for hjorden i dens tilbedelsesområde. *

9. Hvilke forhold viser at der er behov for „fyrster“ i dag?

⁹ I disse farefulde sidste dage for Satans onde verden har indviede kristne stærkt behov for beskyttelse. (2 Timoteus 3:1-5, 13) Falsk lære og fordrejet propaganda blæser som stærke vinde. Der raser uvejr i form af krige i og imellem nationer, ligesom der forekommer direkte angreb på trofaste tilbedere af Jehova Gud. I en verden der er udtørret på grund af åndelig tørke, har kristne hårdt brug for den rene, uforfalskede sandheds vandstrømme til at slukke den åndelige tørst. Glædeligvis har Jehova lovet at hans regerende konge, gennem dennes salvede brødre og ’fyrsterne’ blandt de andre får, vil sørge for opmuntring og vejledning til dem der er nedtrykte og mismodige i denne nødens tid. Jehova vil på denne måde sørge for at der kommer til at råde ret og retfærdighed.

Øjne, ører og hjerter giver agt

10. Hvordan har Jehova sørget for at hans folk kan ’se’ og ’høre’ i åndelig forstand?

¹⁰ Hvordan har den store skare fået gavn af Jehovas teokratiske ordning? Profetien fortsætter: „De seendes øjne vil ikke være klæbet til, og de hørendes ører vil lytte opmærksomt.“ (Esajas 32:3) I årenes løb har Jehova sørget for at hans dyrebare tjenere er blevet oplært så de har kunnet vokse til modenhed. Den Teokratiske Skole og andre  møder i Jehovas Vidners menigheder i hele verden, områdestævner, landsstævner og internationale stævner samt særlige kursus for ’fyrsterne’, tilrettelagt for at de på rette måde kan tage sig af hjorden, har alt sammen bidraget til at opbygge et forenet, verdensomspændende brodersamfund der tæller millioner. Hvor disse hyrder end befinder sig på jorden, er deres ører vidt åbne for justeringer i den fremadskridende forståelse af sandhedens ord. Med deres bibeloplærte samvittighed er de hele tiden parate til at høre og adlyde. — Salme 25:10.

11. Hvorfor taler Guds folk nu med troens vished og ikke med uvishedens stammende tunge?

¹¹ Profetien advarer derefter: „De ubesindiges hjerte vil give agt på kundskab, og de stammendes tunge vil være hurtig til at tale tydeligt.“ (Esajas 32:4) Ingen bør drage forhastede slutninger med hensyn til hvad der er rigtigt eller forkert. Bibelen siger: „Har du set en mand der er hastig til at tale? Der er større håb for en tåbe end for ham.“ (Ordsprogene 29:20; Prædikeren 5:2) Før 1919 var selv Jehovas tjenere påvirket af babylonisk tankegang. Men fra og med dette år har Jehova givet dem en klarere forståelse af sine hensigter. De har fundet at sandheder han åbenbarer, ikke er forhastede, men gennemtænkte, og de taler nu med troens vished og ikke med uvishedens stammende tunge.

„Den uforstandige“

12. Hvem er ’de uforstandige’ i dag, og på hvilken måde mangler de storsind?

¹² Esajas’ profeti peger derefter på en modsætning til det foregående: „Den uforstandige vil ikke længere blive kaldt storsindet; og den principløse vil ikke blive omtalt som ædel; for den uforstandige taler blot uforstand.“ (Esajas 32:5, 6a)  Hvem er „den uforstandige“? Svaret gives af kong David, der hele to gange siger: „Den uforstandige har sagt i sit hjerte: ’Der er ingen Jehova.’ De har handlet ødelæggende, afskyeligt, med deres handlemåde. Der er ingen som gør godt.“ (Salme 14:1; 53:1) Hårdnakkede ateister siger naturligvis at der ikke er nogen Jehova. Det samme gør i realiteten også såkaldte intellektuelle og andre der handler som om der ikke er nogen Gud, og som mener at de ikke skal stå nogen til regnskab. Sandheden er ikke i dem. De har intet storsind, intet kærlighedens budskab at viderebringe. I modsætning til sande kristne er de sene til at træde hjælpende til når nogen er i nød, eller de undlader måske helt at hjælpe.

13, 14. (a) Hvordan øver vor tids frafaldne ondt? (b) Hvad prøver de frafaldne at berøve de sultne og tørstige, men hvad vil det endelige udfald blive?

¹³ Mange af disse uforstandige udvikler had til dem der forsvarer sandheden fra Gud. „Hans hjerte øver ondt, for at udvirke frafald og tale egensindigt mod Jehova.“ (Esajas 32:6b) Det har man virkelig oplevet i vor tid. I flere lande i Europa og Asien har frafaldne sluttet sig sammen med andre modstandere af sandheden og fremført direkte løgne over for myndighederne i den hensigt at få Jehovas Vidner forbudt eller pålagt restriktioner. De lægger den samme ånd for dagen som „den onde træl“, om hvem Jesus profeterede: „Hvis den onde træl dér i sit hjerte siger: ’Min herre er længe om at komme,’ og begynder at slå sine medtrælle og at spise og drikke med de uforbederlige drankere, så vil den træls herre komme på en dag han ikke venter det, og i en time han ikke kender, og han vil straffe ham med største strenghed og give ham hans lod hos hyklerne. Dér vil han græde og skære tænder.“ — Mattæus 24:48-51.

¹⁴ Indtil da lader den frafaldne „den sultnes sjæl forblive  tom og . . . den tørstige mangle drikke“. (Esajas 32:6c) Fjender af sandheden søger at berøve sandhedshungrende mennesker den åndelige føde og at forhindre de tørstige i at drikke det bibelske budskabs livgivende vand. Men gennem en anden af sine profeter fortæller Jehova hvad det endelige udfald vil blive: „De skal kæmpe imod dig, men de vil ikke kunne klare sig imod dig, for ’jeg er med dig,’ lyder Jehovas udsagn, ’for at udfri dig.’“ — Jeremias 1:19; Esajas 54:17.

15. Hvem i dag er især ’principløse’, hvordan har de fremført „falske ord“, og hvad er resultatet blevet?

¹⁵ Fra midten af det 20. århundrede har umoraliteten grebet om sig i kristenheden. Hvad er grunden? Profetien peger på en af grundene: „Den principløses midler er onde; han har rådet til skamløse gerninger for at ødelægge de nødstedte med falske ord, endog når den fattige udtaler hvad der er ret.“ (Esajas 32:7) Som en opfyldelse heraf ser vi at mange, også gejstlige, indtager en eftergivende holdning over for sex før ægteskab, ugiftes samliv og homoseksuelles adfærd — ja, „utugt og urenhed af enhver art“. (Efeserne 5:3) På denne måde ’ødelægger’ de deres hjorde med falske ord.

16. Hvad gør sande kristne lykkelige?

¹⁶ Som en kontrast hertil er opfyldelsen af profetens næste ord meget opmuntrende: „Men den storsindede har rådet til storsindede gerninger, og for storsindede gerninger vil han stå op.“ (Esajas 32:8) Jesus selv opfordrede sine tilhørere til at vise storsind, eller gavmildhed, da han sagde: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød. For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ (Lukas 6:38) Apostelen Paulus pegede også på den velsignelse der er ved at være gavmild.  Han sagde: „[I bør] huske Herren Jesu ord, da han sagde: ’Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.’“ (Apostelgerninger 20:35) Sande kristne bliver lykkelige, ikke ved at opnå materiel velstand eller social position, men ved at være gavmilde — på samme måde som deres Gud, Jehova, er gavmild. (Mattæus 5:44, 45) Den største lykke finder de ved at gøre Guds vilje, ved storsindet at give af sig selv for at gøre andre bekendt med „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“. — 1 Timoteus 1:11.

17. Hvem i dag er som de „trygge døtre“ Esajas talte om?

¹⁷ Esajas’ profeti fortsætter: „I ubekymrede kvinder, rejs jer, hør min røst! I trygge døtre, lyt til hvad jeg siger! Om et år og nogle dage vil I der er trygge, bæve, for vinhøsten vil være til ende og der kommer ingen frugthøst ind.  Skælv, I ubekymrede kvinder! Bæv, I der er trygge!“ (Esajas 32:9-11a) Indstillingen hos disse kvinder minder om indstillingen hos dem der i dag hævder at de tjener Gud, men som ikke virkelig gør det. De findes i de religioner der hører til „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. (Åbenbaringen 17:5) De almindelige kirkemedlemmer i kristenheden er i det store og hele sådan som Esajas beskriver disse „kvinder“. De er „ubekymrede“, uanfægtede af den dom og den skælven der snart vil ramme dem.

18. Hvem bliver opfordret til at ’binde sækkelærred om lænderne’, og hvorfor skal de gøre det?

¹⁸ Opfordringen til den falske religion lyder derfor: „Klæd jer af og blot jer, og bind sækkelærred om lænderne. Slå jer for brystet i klage over de dejlige marker, over den frugtbærende vinstok. På mit folks agerjord kommer kun torne og stikkende buske op, ja, over alle glade huse, den opstemte stad.“ (Esajas 32:11b-13) Udtrykket „klæd jer af og blot jer“ er efter alt at dømme ikke en opfordring til at klæde sig fuldstændig af. Det var skik at man bar en yderklædning over en underklædning. Ved hjælp af yderklædningen kunne man ofte identificere personen. (2 Kongebog 10:22, 23; Åbenbaringen 7:13, 14) Det vil sige at de som giver sig af med falsk religion, får befaling til at fjerne deres yderklæder — det som skulle vise at de var Guds tjenere — og at de i stedet skal iføre sig klæder af sækkelærred, symbolet på sorg, nemlig over deres forestående dom. (Åbenbaringen 17:16) Man finder ingen åndelig frugtbarhed i kristenheden, der gør krav på at være Guds „opstemte stad“, og heller ikke i resten af den falske religions verdensimperium. Deres ’jord’, deres domæne, bærer kun „torne og stikkende buske“, tegnet på forsømthed og forladthed.

19. Hvilken tilstand i det frafaldne „Jerusalem“ afslører Esajas?

 ¹⁹ Dette dystre billede omfatter alle dele af det frafaldne „Jerusalem“: „Tårnborgen er opgivet, byens tummel er forladt; Ofel og vagttårnet er blevet nøgne marker, zebraers glæde, kvægflokkes græsgang til en fjern fremtid.“ (Esajas 32:14) Ja, også Ofel bliver ramt. Ofel var et højdedrag i Jerusalem hvorfra byen var let at forsvare. At sige at Ofel bliver en nøgen mark, betyder at byen bliver lagt fuldstændig øde. Esajas’ ord viser at det frafaldne „Jerusalem“ — kristenheden — ikke er årvågent med hensyn til at gøre Guds vilje. Det er goldt og nøgent i åndelig henseende, langt fra sandhed og ret — her færdes kun ’dyr’.

En klar modsætning hertil!

20. Hvad er resultatet af at Guds ånd er blevet udgydt over hans folk?

²⁰ Esajas fremholder derefter et herligt håb for dem der gør Jehovas vilje. Enhver øde tilstand for Guds eget folk vil kun vare „indtil der udgydes ånd fra det høje over os, og ørkenen er blevet en frugthave og frugthaven regnes for en skov“. (Esajas 32:15) Siden 1919 er Jehovas ånd i rigt mål blevet udgydt over hans folk og har så at sige skabt en frodig „frugthave“ af salvede vidner, som har fået tilslutning af en stadig voksende „skov“ af medarbejdere, de „andre får“. Fremgang og vækst kendetegner Jehovas organisation på jorden i dag. I det genoprettede åndelige paradis genspejles „Jehovas herlighed, vor Guds pragt,“ af hans folk mens det forkynder hans kommende rige i hele verden. — Esajas 35:1, 2.

21. Hvor finder man retfærdighed, ro og tryghed i dag?

²¹ Lyt nu til følgende storslåede løfte som Jehova giver: „I ørkenen skal ret tage bolig, og i frugthaven vil retfærdigheden bo. Og retfærdighedens værk skal være fred; og retfærdighedens virkning, ro og tryghed for stedse.“ (Esajas 32:16, 17) Dette skildrer smukt den åndelige tilstand  blandt Jehovas folk i dag. I modsætning til størsteparten af verden, som er splittet af had og vold og befinder sig i en sørgelig åndelig forfatning, er sande kristne i hele verden forenede selv om de kommer fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“. De lever, arbejder og tjener i overensstemmelse med Guds retfærdighed og gør det i tillid til at de til sidst vil opleve sand fred og tryghed for stedse. — Åbenbaringen 7:9, 17.

22. Hvad er forskellen mellem Guds folk og dem som holder sig til falsk religion?

²² I det åndelige paradis opfyldes Esajas 32:18 allerede. Der siges her: „Mit folk skal bo på et fredfyldt bosted, og i trygge boliger og på uforstyrrede hvilesteder.“ Men for de navnkristne vil det „hagle når skoven styrter og byen synker ned i fornedrelse“. (Esajas 32:19) Ja, som et vældigt haglvejr er Jehovas dom parat til at ramme den falske religions hykleriske by og få dens ’skov’ af tilhængere til at styrte, hvorved den udslettes for evigt!

23. Hvilket verdensomspændende arbejde nærmer sig sin afslutning, og hvad kan de der deltager i det, regnes for?

²³ Denne del af profetien slutter med ordene: „Lykkelige er I som sår sæd ved alle vande, som slipper oksens og æselets fødder løs.“ (Esajas 32:20) Oksen og æselet var trækdyr som Guds folk i fortiden brugte når de pløjede og såede. I dag bruger Guds folk trykkemaskiner, elektronisk udstyr, moderne bygninger og transportmidler og — ikke at forglemme — en forenet, teokratisk organisation for at trykke og distribuere milliarder af bibelske publikationer. Villige arbejdere bruger disse redskaber for at kunne så Rigets sæd på hele jorden, så at sige „ved alle vande“. Millioner af gudfrygtige mænd og kvinder er allerede blevet indhøstet, og tusinder flere slutter sig til dem. (Åbenbaringen 14:15, 16) Alle disse kan i sandhed regnes for „lykkelige“!

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

 [Billeder på side 331]

I Dødehavsrullen med Esajas’ profeti er kapitel 32 mærket med et „X“

 [Billeder på side 333]

Hver ’fyrste’ er som et læ mod vinden og et skjul mod regnen, som vand i et ørkenland og skygge mod solen

[Billede på side 338]

En kristen finder stor glæde ved at dele den gode nyhed med andre