„Trøst mit folk“
Kapitel tredive
„Trøst mit folk“
1. Nævn en af de måder hvorpå Jehova trøster os.
JEHOVA er ’den Gud som skænker trøst’. En af de måder hvorpå han trøster os, er gennem de løfter han har ladet nedskrive i sit ord. (Romerne 15:4, 5) Når vi for eksempel har oplevet at en som har stået os nær, er død, hvad trøster os da mere end at kunne se frem til de dødes opstandelse i Guds nye verden? (Johannes 5:28, 29) Jehova lover desuden at han snart vil gøre ende på al ondskab og omdanne jorden til et paradis. Er det ikke en stor trøst at vide at man kan overleve og komme til at leve i dette paradis og aldrig dø? — Salme 37:9-11, 29; Åbenbaringen 21:3-5.
2. Hvorfor kan vi stole på Guds løfter?
2 Kan vi så stole på Guds løfter? Ja. Den der har givet løfterne, er fuldstændig pålidelig. Han har både evnen og viljen til at opfylde sit ord. (Esajas 55:10, 11) Det blev til fulde bevist i forbindelse med Guds løfte gennem profeten Esajas om at han ville genoprette den sande tilbedelse i Jerusalem. Lad os se nærmere på den profeti, som vi kan læse i kapitel 40 i Esajas’ Bog, for det kan styrke vores tro på Jehova, den som opfylder løfter.
Et trøstende løfte
3, 4. (a) Hvilke ord nedskrev Esajas til trøst for Guds folk på et senere tidspunkt? (b) Hvorfor ville Judas og Jerusalems indbyggere blive ført i landflygtighed til Babylon, og hvor længe ville deres „tjenestetid“ her vare?
3 I det 8. århundrede før vor tidsregning nedskrev profeten Esajas trøstende ord som Jehovas folk ville få brug for på et senere tidspunkt. Umiddelbart efter at Esajas havde fortalt kong Ezekias om Jerusalems forestående ødelæggelse og at det jødiske folk ville blive ført i landflygtighed til Babylon, udtalte han Jehovas ord der gav løfte om en genoprettelse: „’Trøst, trøst mit folk,’ siger jeres Gud. ’Tal til Jerusalems hjerte og råb til det at dets tjenestetid er til ende, at dets brøde er betalt. For af Jehovas hånd har det modtaget den fulde løn for alle sine synder.’“ — Esajas 40:1, 2.
4 Det første ord i kapitel 40, „trøst“, er en udmærket overskrift på det lysets og håbets budskab som resten af Esajas’ Bog indeholder. Judas og Jerusalems indbyggere ville på grund af deres frafald fra den sande Gud blive ført i landflygtighed til Babylon i 607 f.v.t. Men de landflygtige jøder ville ikke komme til at tjene babylonierne for bestandig. Deres „tjenestetid“, deres tid i trældom, ville kun vare indtil deres brøde var „betalt“. Hvor lang tid var det? Ifølge profeten Jeremias, 70 år. (Jeremias 25:11, 12) Så ville Jehova føre en angrende rest fra Babylon tilbage til Jerusalem. Hvilken trøst for de landflygtige at de, i det 70. år af Judas øde tilstand, fik forståelse af at tiden for den lovede udfrielse var nær! — Daniel 9:1, 2.
5, 6. (a) Hvorfor ville den lange rejse fra Babylon til Jerusalem ikke være en hindring for opfyldelsen af Guds løfte? (b) Hvilken virkning ville jødernes genrejsning i deres hjemland have på andre nationer?
5 Rejsen fra Babylon til Jerusalem ville være fra 800 til 1600 kilometer lang, afhængigt af den valgte rute. Ville denne lange rejse være en hindring for opfyldelsen af Guds løfte? På ingen måde. Esajas skriver: „Hør! Der er en som råber i ørkenen: ’I skal rydde Jehovas vej! Gør den banede vej over ørkensletten lige for vor Gud. Lad hver dal blive hævet, og hvert bjerg og hver høj blive sænket. Og det bakkede skal blive fladt, og det ujævne en slette. Og Jehovas herlighed skal åbenbares, og alt kød i forening skal se den, for Jehovas mund har talt.’“ — Esajas 40:3-5.
6 Det var ofte skik at Østens herskere, før de begav sig ud på en rejse, sendte arbejdere i forvejen som skulle berede vejen for dem ved at fjerne store sten, udjævne høje og ligefrem bygge en landevej. For de hjemvendende jøder ville det være som om Gud selv gik foran og ryddede alle hindringer af vejen. Når alt kom til alt, var de det folk som bar Jehovas navn, og når han opfyldte sit løfte om at ville genrejse dem i deres hjemland, ville hans herlighed kunne ses af alle nationerne. Hvad enten disse brød sig om det eller ej, ville de blive tvunget til at se at Jehova opfylder sine løfter.
7, 8. (a) Hvordan blev Esajas 40:3 opfyldt i det første århundrede efter vor tidsregning? (b) Hvilken yderligere opfyldelse fik Esajas’ profeti i 1919?
7 Profetien blev ikke blot opfyldt da jøderne blev ført tilbage til deres hjemland i det 6. århundrede før vor tidsregning. Den fik også en opfyldelse i det første århundrede efter vor tidsregning. Johannes Døber var den stemme „som råber i ørkenen“ og som på denne måde opfyldte Esajas 40:3. (Lukas 3:1-6) Under inspiration anvendte Johannes Esajas’ ord på sig selv. (Johannes 1:19-23) Fra og med år 29 e.v.t. begyndte Johannes at berede vejen for Jesus Kristus. a Johannes’ forkyndelse fik folk til at vågne op og begynde at spejde efter den lovede Messias så de kunne tage imod ham når han fremstod. (Lukas 1:13-17, 76) Gennem Jesus ville Jehova føre dem der ændrede sind, til den frihed som kun Guds rige kan give — udfrielsen fra trældom under synd og død. (Johannes 1:29; 8:32) Esajas’ ord fik endnu en opfyldelse da det åndelige Israels rest blev udfriet fra Babylon den Store i 1919 og den sande tilbedelse blev genoprettet.
8 Men hvad med dem der skulle få gavn af den første opfyldelse af løftet, de landflygtige jøder i Babylon? Kunne de virkelig have tillid til løftet om at Jehova ville føre dem tilbage til deres elskede hjemland? Ja, helt afgjort! Med malende ord og billeder hentet fra hverdagen anfører Esajas nu stærke grunde til at de kan have fuldstændig tillid til at Jehova vil opfylde sit ord.
En Gud hvis ord består for evigt
9, 10. Hvordan stiller Esajas menneskelivets forgængelighed i kontrast til Guds ’ords’ bestandighed?
9 For det første består Guds ord for evigt. Esajas skriver: „Hør! Der er en som siger: ’Råb!’ Og han sagde: ’Hvad skal jeg råbe?’ ’Alt kød er grønt græs, og al dets loyale hengivenhed er som markens blomst. Det grønne græs er tørret ind, blomsten er visnet, for Jehovas ånd har blæst på den. I sandhed, folket er grønt græs. Det grønne græs er tørret ind, blomsten er visnet; men vor Guds ord vil bestå evindelig.’“ — Esajas 40:6-8.
10 Israelitterne vidste at græs ikke varer evigt. I den tørre årstid ændres dets udseende af solens stærke hede fra grønt til solsvedent brunt. I nogle henseender er menneskets liv som græs — kun kortvarigt. (Salme 103:15, 16; Jakob 1:10, 11) Esajas stiller menneskelivets forgængelighed i kontrast til Guds ’ords’, hans erklærede hensigts, bestandighed. Ja, „vor Guds ord“ vil bestå evindelig. Når Gud har talt, kan ingen tilbagekalde hans ord; intet kan forhindre at det bliver opfyldt. — Josua 23:14.
11. Hvorfor kan vi have tillid til at Jehova vil opfylde de løfter hans skrevne ord indeholder?
11 I dag har vi Guds erklærede hensigt i skreven form i Bibelen. Denne bog har i tidens løb været udsat for bitter modstand, og frygtløse oversættere og andre har sat livet på spil for at bevare den. Men deres anstrengelser alene kan ikke forklare hvorfor den er blevet bevaret. Æren herfor må tilskrives Jehova, ’den levende og blivende Gud’, som selv har bevaret sit ord. (1 Peter 1:23-25) Og hvis Jehova har bevaret sit skrevne ord, kan vi da ikke stole på at han vil opfylde de løfter det indeholder?
En stærk Gud der nænsomt tager sig af sine får
12, 13. (a) Hvorfor kan man stole på løftet om en genoprettelse? (b) Hvilken god nyhed er der for de landflygtige jøder, og hvorfor kan de have tillid til at løftet vil blive opfyldt?
12 Esajas giver endnu en grund til at man kan stole på løftet om en genoprettelse. Den der giver dette løfte, er en stærk Gud som nænsomt tager sig af sit folk. Esajas fortsætter: „Stig op på et højt bjerg, du kvinde som bringer godt nyt til Zion. Opløft med kraft din røst, du kvinde som bringer godt nyt til Jerusalem. Opløft den. Vær ikke bange. Sig til Judas byer: ’Her er jeres Gud.’ Se! Den suveræne Herre Jehova, han kommer som en der er stærk [„han kommer med styrke,“ fodnoten], og hans arm hersker for ham. Se! Den belønning han giver, er med ham, og lønnen han udbetaler, er foran ham. Som en hyrde vil han passe sin flok. Med sin arm vil han samle lammene; og i sin favn vil han bære dem. Dem der giver die vil han lede med nænsomhed.“ — Esajas 40:9-11.
13 På Bibelens tid var det skik at kvinder fejrede en sejr ved med råb eller i sang at bekendtgøre den gode nyhed om et slag der var vundet, eller om en kommende befrielse. (1 Samuel 18:6, 7; Salme 68:11) Esajas viser profetisk at der er en god nyhed til de landflygtige jøder, en nyhed som man frygtløst kan råbe ud, selv fra bjergenes top — Jehova vil føre sit folk tilbage til dets elskede Jerusalem! Det kan de nære fuldstændig tillid til, for Jehova vil komme „med styrke“. Intet kan derfor hindre ham i at opfylde sit løfte.
14. (a) Hvordan illustrerer Esajas den nænsomhed hvormed Jehova vil lede sit folk? (b) Hvilket udtryk bruges der for at vise at Jehova er som en nænsom hyrde der tager sig af sine får? (Se rammen på side 405.)
14 Denne stærke Gud nærer også blide følelser. Esajas beskriver med varme hvordan Jehova vil føre sit folk tilbage til dets hjemland. Han er som en kærlig hyrde der samler lammene og bærer dem i sin „favn“. Ordet „favn“ står her øjensynlig for brystfolden på klædningen. Her bar hyrderne undertiden de nyfødte lam som ikke kunne holde trit med hjorden. (2 Samuel 12:3) Billedet af denne rørende scene fra hyrdens liv vil uden tvivl give det landflygtige folk forvisning om Jehovas kærlige omsorg for det. En så stærk og dog nænsom Gud vil helt sikkert opfylde det han har lovet!
15. (a) Hvornår kom Jehova „med styrke“, og hvem er den „arm“ der „hersker for ham“? (b) Hvilken god nyhed må forkyndes frygtløst?
15 Esajas’ ord har også stor profetisk betydning for os i dag. I 1914 kom Jehova „med styrke“ og oprettede sit rige i himmelen. Den „arm“ der „hersker for ham“, er hans søn, Jesus Kristus, som han har indsat på den himmelske trone. I 1919 udfriede Jehova sine salvede tjenere på jorden fra trældom under Babylon den Store og begyndte at genoprette den rene tilbedelse af den levende og sande Gud. Dette er en god nyhed der må forkyndes frygtløst, som blev den forkyndt fra bjergenes top, hvorfra den kunne høres viden om. Lad os da opløfte vor røst og frimodigt lade andre vide at Jehova har genoprettet den rene tilbedelse af ham på jorden!
16. På hvilken måde leder Jehova sit folk i dag, og hvem er han især et eksempel for?
16 Ordene i Esajas 40:10, 11 indeholder endnu en værdifuld lære for os i dag. Det er trøstende at lægge mærke til den nænsomhed hvormed Jehova leder sit folk. Ligesom en hyrde kender og forstår de enkelte får — også de små lam der ikke kan holde trit med resten — sådan kender og forstår Jehova sine trofaste tjenere og deres begrænsninger. Som en nænsom hyrde er Jehova desuden et eksempel for kristne hyrder. Ældste må behandle hjorden med nænsomhed idet de efterligner Jehovas kærlige omsorg. De må altid være sig bevidst hvordan Jehova er indstillet over for hver enkelt i hjorden, „som han købte med blodet af sin egen søn“. — Apostelgerninger 20:28.
Almægtig og alvis
17, 18. (a) Hvorfor kan de landflygtige jøder have tillid til løftet om en genoprettelse? (b) Hvilke ærefrygtindgydende spørgsmål stiller Esajas?
17 De landflygtige jøder kan have tillid til løftet om en genoprettelse fordi Gud er almægtig og alvis. Esajas siger: „Hvem har målt vandene i sin hule hånd eller med fingerspand taget mål af himmelen, og hvem har holdt jordens støv i et rummål eller vejet bjergene med en vægt og højene på vægtskåle? Hvem har taget mål af Jehovas ånd, og hvem kan som hans rådgiver give ham viden om noget? Hvem har han rådført sig med som kunne give ham forstand, eller hvem underviser ham om rettens sti eller lærer ham kundskab eller giver ham viden om forstandens vej?“ — Esajas 40:12-14.
18 Det er ærefrygtindgydende spørgsmål som de landflygtige jøder kunne stille sig selv. Kan mennesker få tidevandet til at trække sig tilbage? Naturligvis ikke! Men for Jehova er havene der dækker jorden, blot som en dråbe i den hule hånd. b Kan små mennesker måle den udstrakte stjernehimmel eller veje jordens bjerge eller høje? Nej. Men Jehova kan måle himmelen lige så let som en mand kan måle en genstand med fingerspand, det vil sige måle genstanden ved hjælp af afstanden mellem spidsen af den udbredte hånds tommelfinger og spidsen af lillefingeren. Gud kan, om så skulle være, veje bjerge og høje på vægtskåle. Kan selv de klogeste mennesker give Gud råd om hvad han skal gøre nu, eller fortælle ham hvad han skal gøre i fremtiden? Bestemt nej!
19, 20. Hvilke malende billeder bruger Esajas for at fremhæve Jehovas storhed?
19 Hvad med jordens mægtige nationer — kan de modsætte sig at Gud opfylder sit ord? Esajas svarer ved at beskrive nationerne således: „Se! Nationerne er som en dråbe fra en spand; og som det fine støv på vægtskåle regnes de. Se! Øerne løfter han som var de blot fint støv. Selv Libanon forslår ikke til brændsel, og dets vilde dyr forslår ikke til brændoffer. Alle nationerne er som intet for ham; som ingenting og tomhed regnes de af ham.“ — Esajas 40:15-17.
20 For Jehova er nationerne blot som en dråbe fra en spand! De er blot som støvet på en vægtskål; de vejer intet! c Hvis nogen byggede et kæmpemæssigt alter, og som brændsel ville bruge alle de træer der dækkede Libanonbjergene, og som offer ville bringe alle de dyr der levede på disse bjerge, ville selv dette offer ikke være Jehova værdigt. Og som om disse sammenligninger ikke var tilstrækkelige, fastslår Esajas til sidst at „alle nationerne“ er som „mindre end ingenting“ i Jehovas øjne. — Esajas 40:17, New Revised Standard Version.
21, 22. (a) Hvordan understreger Esajas at Jehova ikke har sin lige? (b) Hvilken konklusion må vi drage som følge af Esajas’ malende beskrivelser? (c) Hvilken videnskabeligt holdbar udtalelse har profeten Esajas fremsat? (Se rammen på side 412.)
21 For yderligere at understrege at Jehova ikke kan sammenlignes med nogen eller noget, viser Esajas derefter hvor tåbeligt det er at lave afguder af guld, sølv eller træ. Hvor tåbeligt at tro at et afgudsbillede på passende måde kunne repræsentere „Ham der bor over jordens kreds“ og som har magten over dens beboere! — Læs Esajas 40:18-24.
22 Alle disse malende beskrivelser fører til én konklusion — intet kan forhindre den almægtige, alvise og uforlignelige Gud, Jehova, i at opfylde sit løfte. Esajas’ ord må have trøstet og styrket de landflygtige jøder i Babylon som længtes efter deres hjemland. Vi kan også have tillid til at de løfter Jehova har givet angående vores fremtid, vil blive til virkelighed.
„Hvem har skabt disse?“
23. Hvorfor kan de landflygtige jøder fatte mod, og hvad understreger Jehova med hensyn til sig selv?
23 Der er endnu en grund til at de landflygtige jøder kan fatte mod. Den der har givet løftet om en udfrielse, er Skaberen, ham der har skabt alle ting, og som er kilden til al styrke og kraft. For at understrege hvad han formår, henleder Jehova selv opmærksomheden på de vældige kræfter som manifesterer sig i skaberværket: „’Hvem kan I sammenligne mig med så jeg skulle blive hans ligemand?’ siger den Hellige. ’Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.’“ — Esajas 40:25, 26.
24. Hvordan viser Jehova at han er uden lige?
24 Israels Hellige taler til forsvar for sig selv. For at vise at han er uden lige, henleder Jehova opmærksomheden på himmelens stjerner. Som en hærfører der befaler over sine tropper, befaler Jehova over stjernerne. Hvis han mønstrede dem, ’manglede end ikke én’. Selv om antallet af stjerner er stort, kalder han hver enkelt ved navn, enten et individuelt navn eller en navneagtig betegnelse. Som lydige soldater bliver de på deres plads og holder den rette orden, for deres Fører råder over ’en vældig styrke og kraft’. De landflygtige jøder har derfor grund til at nære tillid. Skaberen, som har kommandoen over stjernerne, har magt til at støtte sine tjenere.
25. Hvilken opfordring gives i Esajas 40:26, og hvilken virkning vil det have på os at efterkomme den?
25 Hvem af os kan modstå den guddommelige opfordring i Esajas 40:26: „Løft jeres øjne mod det høje og se“? Nutidens opdagelser på det astronomiske område har vist at stjernehimmelen er endnu mere ærefrygtindgydende end den så ud til at være på Esajas’ tid. Astronomer der iagttager stjernehimmelen med deres kraftige teleskoper, anslår at så langt deres teleskoper rækker, rummer universet 125 milliarder galakser. Ja, blot én af dem — Mælkevejen — rummer ifølge nogle beregninger mere end 100 milliarder stjerner! Denne viden bør fylde vore hjerter med dyb ærefrygt for Skaberen og give os fuldstændig tillid til hans løfter.
26, 27. Hvordan beskrives de landflygtiges tanker og følelser i Babylon, og hvad bør de landflygtige være klar over?
26 Da Jehova vidste at årene i fangenskab kunne slå modet ned hos de landflygtige, inspirerede han Esajas til på forhånd at nedskrive denne forsikring: „Hvorfor siger du, Jakob, og hvorfor fremfører du, Israel: ’Min vej er skjult for Jehova, og min ret unddrager sig min Gud’? Véd du det ikke eller har du ikke hørt det? Jehova, som har skabt jorden til dens ender, er Gud til alle tider. Han bliver ikke træt eller mat. Ingen kan udforske hans forstand.“ — Esajas 40:27, 28. d
27 Esajas gengiver Jehovas ord som beskriver de landflygtiges tanker og følelser i Babylon, hundreder af kilometer fra deres hjemland. Nogle tror at Gud ikke ser eller kender deres „vej“ — deres hårde liv. De tror at Jehova er ligeglad med de uretfærdigheder de må lide. De bliver mindet om noget de burde vide — om ikke på grundlag af personlig erfaring, så i det mindste på grundlag af overleveringerne fra tidligere generationer. Jehova er både i stand til og villig til at udfri sit folk. Han er den evige Gud og den der har skabt hele jorden. Derfor er han stadig i besiddelse af den magt og kraft som han udfoldede ved skabelsen, og end ikke det mægtige Babylon er uden for hans rækkevidde. En sådan Gud kan ikke blive træt og svigte sit folk. De landflygtige bør ikke forvente at de fuldt ud kan forstå alt hvad Jehova gør, for det ligger langt uden for deres fatteevne at udforske hans forstand — hans indsigt, dømmekraft og opfattelsesevne.
28, 29. (a) Hvordan minder Jehova sit folk om at han vil komme de trætte til undsætning? (b) Med hvilket billede illustreres det at Jehova giver sine tjenere kraft?
28 Gennem Esajas fortsætter Jehova med at opmuntre de modløse landflygtige: „Han giver den trætte kraft; og den som er uden styrke, giver han øgede kræfter. Drenge bliver både trætte og matte, og unge mænd vil uvægerlig snuble, men de der håber på Jehova vil få ny kraft. De vil stige op med svingfjer som ørne. De vil løbe og ikke blive matte; de vil vandre og ikke blive trætte.“ — Esajas 40:29-31.
29 Med hensyn til at den trætte har brug for kraft, tænker Jehova måske på den anstrengende rejse de landflygtige må foretage for at komme hjem. Jehova minder sit folk om at han plejer at komme den trætte som ser hen til ham, til undsætning. Selv de mest livskraftige — „drenge“ og „unge mænd“ — kan blive udmattede og snuble. Men Jehova lover at give dem der stoler på ham, ny kraft — en aldrig svigtende kraft — til at løbe og vandre. Ørnens tilsyneladende ubesværede flugt på himmelen bruges til at illustrere hvordan Jehova giver sine tjenere kraft. Denne dygtige flyver kan holde sig svævende i timevis. e Med dette løfte om Guds hjælp og støtte har de landflygtige jøder ingen grund til at tabe modet.
30. Hvordan kan sande kristne i dag hente trøst i de afsluttende vers i kapitel 40 i Esajas’ Bog?
30 Disse vers, som danner afslutningen på kapitel 40, er også til trøst for sande kristne i de sidste dage for denne onde verdensordning. Udsat som de er for prøvelser og vanskeligheder der kan gøre dem modløse, er det godt for dem at vide at de trængsler de må udholde, og de uretfærdigheder de er udsat for, ikke forbliver ubemærkede af Gud. Vi kan være sikre på at den der har skabt alle ting, den hvis „forstand rækker uden for det der kan tælles“, til sin egen tid og på sin egen måde vil rette op på alle uretfærdigheder. (Salme 147:5, 6) Men indtil da behøver vi ikke at holde ud i egen kraft. Jehova, som råder over uudtømmelige ressourcer, kan i trængselstider give sine tjenere kraft — endog en „kraft som er ud over det normale“. — 2 Korinther 4:7.
31. Hvilket trøstende løfte indeholdt Esajas’ profeti for de landflygtige jøder i Babylon, og hvad kan vi have fuld tillid til?
31 Tænk på de landflygtige jøder i Babylon i det 6. århundrede før vor tidsregning. Hundreder af kilometer borte lå deres elskede Jerusalem øde med templet i ruiner. For dem indeholdt Esajas’ profeti et trøstende løfte, et lysets og håbets budskab: Jehova ville føre dem tilbage til deres hjemland! Det skete i 537 f.v.t., og Jehova viste dermed at han er den der opfylder løfter. Vi kan også have fuld tillid til Jehova. Hans løfter om Riget, der udtrykkes så smukt i Esajas’ profeti, vil blive til virkelighed. Det er virkelig en god nyhed — et lys for alle mennesker!
[Fodnoter]
a Ifølge Esajas’ profeti er det Jehovas vej der skal beredes. (Esajas 40:3) I evangelierne anvendes profetien imidlertid på Jesus Kristus, idet Johannes Døber beredte vejen for ham. De inspirerede kristne bibelskribenter anvendte profetien på den måde fordi Jesus repræsenterede sin Fader og kom i sin Faders navn. — Johannes 5:43; 8:29.
b Man har regnet ud at „oceanernes masse udgør cirka 1,35 trillioner (1,35 × 1018) tons, eller omkring 1/4400 af Jordens samlede masse“. — Encarta 97 Encyclopedia.
c En bibelkommentar siger: „De handlende på markedet i Den Nære Orient ville ikke tage notits af en lille vanddråbe der sad på spanden man brugte til at måle med, eller af lidt støv på vægtskålen når kød eller frugt skulle vejes.“ — The Expositor’s Bible Commentary af Frank E. Gaebelein, 1986.
d Udtrykket „til alle tider“ i Esajas 40:28 vil sige „for evigt“, for Jehova er „evighedens Konge“. — 1 Timoteus 1:17.
e Ørnen kan holde sig svævende med et minimum af energi. Den udnytter nemlig de termiske opvinde — varme, opadstigende luftstrømme.
[Studiespørgsmål]
[Boks/billede på side 404, 405]
Jehova, en kærlig hyrde
Esajas sammenligner Jehova med en kærlig hyrde der bærer lammene i sin favn. (Esajas 40:10, 11) Esajas har uden tvivl hentet dette hjertevarmende billede fra det virkelige liv. En nutidig iagttager af hyrderne på skråningerne af Hermons Bjerg fortæller: „Hver hyrde holdt nøje øje med sin hjord for at se hvordan fårene havde det. Når han fandt et nyfødt lam, lagde han det i folden på sin . . . lange kappe, da det var for svagt til at følge med moderen. Når der ikke var mere plads her, tog han lammene på skulderen mens han holdt dem i benene, eller også lagde han dem i en taske eller kurv på ryggen af et æsel. Her blev de små lam indtil de kunne følge med deres mødre.“ Er det ikke trøstende at vide at vi tjener en Gud der har en sådan omsorg for sit folk?
[Boks/billede på side 412]
Hvilken form har jorden?
I de ældste civilisationer troede man at jorden var flad. Men allerede i det 6. århundrede før vor tidsregning hævdede den græske filosof Pythagoras at jorden måtte være kugleformet. To hundrede år før Pythagoras fremsatte sin teori, udtalte profeten Esajas ikke desto mindre forbløffende klart og præcist om Gud: „Det er Ham der bor over jordens kreds.“ (Esajas 40:22) Det hebraiske ord chugh, der her er oversat med „kreds“, kan også gengives med „kugle“. Kun en kugleformet genstand vil se ud som en kreds fra alle vinkler. f Langt forud for sin tid fremsatte profeten Esajas altså en udtalelse der er videnskabeligt holdbar, og som ikke er påvirket af gamle sagn.
[Fodnote]
f Teknisk udtrykt er jorden en rotationsellipsoide der er let fladtrykt ved polerne.
[Billede på side 403]
Johannes Døber var en stemme „som råber i ørkenen“
