Den sande tilbedelse udbredes til hele verden
Kapitel enogtyve
Den sande tilbedelse udbredes til hele verden
1. Hvilket opmuntrende budskab indeholder kapitel 60 i Esajas’ Bog?
KAPITEL 60 i Esajas’ Bog er skrevet som et drama. Med de indledende ord fanges vores opmærksomhed af en meget bevægende scene. Derefter følger flere begivenheder hurtigt efter hinanden, og de fører frem til en storslået afslutning. Kapitlet giver en levende beskrivelse af genoprettelsen af den sande tilbedelse i fortidens Jerusalem og udbredelsen af den sande tilbedelse til hele verden i dag. Desuden peger det frem til de evige velsignelser der venter alle Guds loyale tilbedere. Vi kan hver især få en andel i opfyldelsen af dette spændende afsnit af Esajas’ profeti. Lad os derfor se nærmere på det.
Lys skinner i mørket
2. Hvilken befaling får en kvinde der ligger i mørke, og hvorfor er det vigtigt at hun følger opfordringen?
2 De indledende ord i dette kapitel hos Esajas er henvendt til en kvinde der befinder sig i en sørgelig situation. Hun ligger øjensynlig udstrakt på jorden, omgivet af mørke. Pludselig gennemtrænges mørket af et lys idet Jehova, gennem Esajas, råber: „Rejs dig, kvinde, lys, for dit lys er kommet, og Jehovas herlighed er steget op over dig.“ (Esajas 60:1) Ja, ’kvinden’ skulle rejse sig og genspejle Jehovas herlighed! Det var af største vigtighed. Hvorfor? Profetien fortsætter: „Se! Mørket dækker jorden, og tykt mulm folkestammerne; men over dig stiger Jehova op, og over dig vil hans herlighed ses.“ (Esajas 60:2) Kvinden må ’lyse’ til gavn for dem der befinder sig rundt om hende og stadig famler i mørke. Hvad bliver resultatet? „Nationer skal gå efter dit lys, og konger efter din solopgangs klare lys.“ (Esajas 60:3) Disse indledende ord indeholder essensen af det der forklares mere detaljeret i de efterfølgende vers — at den sande tilbedelse skal udbredes til hele verden!
3. (a) Hvem er ’kvinden’? (b) Hvorfor har ’kvinden’ ligget i mørke?
3 Selv om der er tale om noget der skal ske i fremtiden, siger Jehova til ’kvinden’ at hendes lys „er kommet“. Det viser at profetien med sikkerhed vil blive opfyldt. Den omtalte „kvinde“ er Zion, Jerusalem, hovedstaden i Juda. (Esajas 52:1, 2; 60:14) Byen står for hele nationen. Ved tidspunktet for den første opfyldelse ligger kvinden i mørke, og det har hun gjort siden Jerusalem blev lagt øde i 607 f.v.t. Men i 537 f.v.t. vender en trofast rest af landflygtige jøder tilbage til Jerusalem og genopretter den rene tilbedelse. Jehova har endelig ladet lyset skinne på sin „kvinde“, og hans genrejste folk bliver en kilde til lys, eller oplysning, for nationerne, som befinder sig i åndeligt mørke.
En større opfyldelse
4. Hvem på jorden repræsenterer ’kvinden’ i dag, og hvem gælder opfyldelsen af profetien også?
4 Vores interesse for denne profeti strækker sig ud over opfyldelsen på fortidens Jerusalem. I dag repræsenteres Jehovas himmelske „kvinde“ af „Guds Israel“ på jorden. (Galaterne 6:16) I løbet af den tid denne åndelige nation har eksisteret — fra pinsedagen i år 33 og til nu — har den fået i alt 144.000 salvede medlemmer, „som er blevet købt fra jorden“, og som skal herske sammen med Kristus i himmelen. (Åbenbaringen 14:1, 3) Den nutidige opfyldelse af kapitel 60 i Esajas’ Bog drejer sig i første række om resten af de 144.000 der lever på jorden i „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1) Men den opfyldes også på de salvede kristnes medarbejdere, ’den store skare’ af „andre får“. — Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:11, 16.
5. Hvornår befandt de medlemmer af Guds Israel som endnu levede på jorden, sig billedligt talt liggende udstrakt på jorden i mørke, og hvornår lod Jehova sit lys skinne på dem?
5 En kort tid i begyndelsen af 1900-tallet befandt de som var tilbage af „Guds Israel“ her på jorden, sig billedligt talt liggende udstrakt på jorden og i mørke. Da den første verdenskrig endte, var deres situation den som er symbolsk beskrevet i Åbenbaringens Bog — deres lig lå „på den brede gade i den store by som i åndelig forstand kaldes Sodoma og Ægypten“. (Åbenbaringen 11:8) Men i 1919 lod Jehova sit lys skinne på dem. De rejste sig og genspejlede dette lys idet de frygtløst forkyndte den gode nyhed om Guds rige. — Mattæus 5:14-16; 24:14.
6. Hvordan har verden i almindelighed taget imod budskabet om Jesu nærværelse som konge, og hvem har følt sig draget mod Jehovas lys?
6 Under indflydelse af Satan, anføreren for „verdensherskerne i dette mørke“, har menneskeheden i almindelighed forkastet budskabet om at Jesus Kristus, „verdens lys“, er nærværende som konge. (Efeserne 6:12; Johannes 8:12; 2 Korinther 4:3, 4) Men millioner har følt sig draget mod Jehovas lys, deriblandt „konger“ (de salvede som arver det himmelske rige) og „nationer“ (den store skare af andre får).
En vækst der er årsag til glæde
7. Hvilket betagende syn ser ’kvinden’?
7 Jehova giver nu ’kvinden’ endnu en befaling idet han uddyber temaet i Esajas 60:3: „Løft dine øjne til alle sider og se.“ Da ’kvinden’ følger opfordringen, ser hun et betagende syn — hendes børn er på vej hjem! „De er alle blevet samlet; de er kommet til dig. Dine sønner kommer fra det fjerne, og dine døtre bæres trygt på hofte.“ (Esajas 60:4) Den verdensomspændende forkyndelse af Riget der begyndte i 1919, resulterede i at yderligere tusinder af salvede „sønner“ og „døtre“ sluttede sig til Guds Israel. På denne måde tog Jehova skridt til at fuldstændiggøre det forudsagte antal på de 144.000 som skal herske sammen med Kristus. — Åbenbaringen 5:9, 10.
8. Hvilken grund til glæde har Guds Israel haft siden 1919?
8 Denne vækst skabte glæde. „Til den tid vil du se det og stråle, og dit hjerte skal bæve og svulme, for til dig vender havets velstand sig; nationernes forråd kommer til dig.“ (Esajas 60:5) Indsamlingen af de salvede i løbet af 1920’erne og 1930’erne var til stor glæde for Guds Israel. Men de fik en yderligere grund til glæde. Især siden midten af 1930’erne er mennesker som før var en del af den gudfremmede menneskeheds „hav“, kommet fra alle nationer for at tilbede sammen med Guds Israel. (Esajas 57:20; Haggaj 2:7) De går ikke deres egne veje og tjener ikke Gud på deres egen måde, men de kommer til Guds „kvinde“ og bliver en del af Guds ene, forenede hjord. Resultatet er at alle Guds tjenere er med til at udbrede den sande tilbedelse.
Nationer samles i Jerusalem
9, 10. Hvem kommer til Jerusalem, og hvordan tager Jehova imod dem?
9 Med billeder som Esajas’ samtidige var kendt med, beskriver Jehova væksten. Fra sit udsigtspunkt på Zions Bjerg betragter ’kvinden’ først den østlige horisont. Hvad ser hun? „En vældig flok af kameler dækker dig, de unge kamelhingste fra Midjan og Efa. Alle dem fra Saba kommer. Guld og virak bærer de. Og Jehovas pris forkynder de.“ (Esajas 60:6) Rejsende købmænd fra forskellige stammer kommer dragende med deres kamelkaravaner ad vejene der fører til Jerusalem. (1 Mosebog 37:25, 28; Dommerne 6:1, 5; 1 Kongebog 10:1, 2) Der er kameler overalt. Det ser ud som om jorden er dækket af dem! De medfører kostbare gaver, et tegn på at handelsfolkene har fredelige hensigter. De ønsker at tilbede Jehova og bringer ham det bedste de har.
10 Købmændene er ikke de eneste der kommer. „Alle Kedars hjorde samles til dig. Nebajots væddere tjener dig.“ Ja, der kommer også hyrder med deres hjorde til Jerusalem. De medbringer gaver af det mest værdifulde de har — fåreflokke — og tilbyder deres tjeneste. Hvordan tager Jehova imod dem? Han siger: „Med min godkendelse bestiger de mit alter, og min hæders hus hædrer jeg.“ (Esajas 60:7) Jehova tager imod deres gaver, der vil blive brugt i den rene tilbedelse. — Esajas 56:7; Jeremias 49:28, 29.
11, 12. (a) Hvad får ’kvinden’ øje på da hun ser ud mod vest? (b) Hvorfor haster så mange til Jerusalem?
11 Jehova beder nu ’kvinden’ se ud mod vest idet han spørger: „Hvem er disse der kommer flyvende som en sky, og som duer til hullerne i deres dueslag?“ Jehova svarer selv: „På mig håber øerne, ja tarsisskibene som tidligere, for at bringe dine sønner fra det fjerne, og med dem deres sølv og deres guld, til din Gud Jehovas navn og til Israels Hellige, for han har hædret dig.“ — Esajas 60:8, 9.
12 Forestil dig at du står sammen med ’kvinden’ og ser ud over Det Store Hav mod vest. Hvad ser I? I det fjerne ses en sky af hvide prikker der bevæger sig hen over vandet. Den ligner en sky af fugle, men efterhånden som den nærmer sig, kan I se at det er skibe der kommer for fulde sejl. De kommer „langt borte fra“. * (Esajas 49:12) Der er så mange skibe der styrer mod Zion, at de ligner flokke af duer der vender hjem. Hvorfor har skibene et sådant hastværk? Fordi de bringer en ladning af tilbedere fra fjerne havne. Alle disse rejsende — både israelitter og fremmede, fra øst og vest, nær og fjern — haster til Jerusalem for at indvi alt hvad de har, til deres Gud Jehovas navn. — Esajas 55:5.
13. Hvem er i nutiden de der kaldes „sønner“ og „døtre“, og hvem udgør „nationernes forråd“?
13 Esajas 60:4-9 beskriver således med et malende billede den verdensomspændende vækst der har fundet sted siden Jehovas „kvinde“ begyndte at udsende sit lys midt i denne verdens mørke. Først kom det himmelske Zions „sønner“ og „døtre“, de som blev salvede kristne. De antog i 1931 officielt navnet Jehovas Vidner. Derefter kom i hast en „sky“ af sagtmodige mennesker, „nationernes forråd“ og „havets velstand“, som sluttede sig til resten af Kristi brødre. * I dag kommer alle disse tjenere for Jehova fra jordens fire hjørner og fra alle samfundslag og slutter sig til Guds Israel for at lovprise den suveræne Herre, Jehova, og ophøje det største navn i universet.
14. Hvordan skal det forstås at de nyankomne ’bestiger Guds alter’?
14 Men hvad betyder det at disse nyankomne fra nationerne ’bestiger Guds alter’? Man går op og lægger et offer på et alter. Apostelen Paulus brugte udtrykket „slagtoffer“ da han skrev til de kristne: „Jeg [beder] jer indtrængende . . . om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste.“ (Romerne 12:1) Sande kristne er villige til at give sig selv. (Lukas 9:23, 24) De vier deres tid, kræfter og evner til fremme af den rene tilbedelse. (Romerne 6:13) De bringer på den måde antagelige lovprisningsofre til Gud. (Hebræerne 13:15) Det fylder vore hjerter med glæde at se at millioner som tilbeder Jehova i dag, både unge og gamle, lader Guds riges interesser komme før deres egne personlige ønsker. Det er en sand selvopofrende ånd. — Mattæus 6:33; 2 Korinther 5:15.
De nyankomne bidrager til væksten
15. (a) Hvordan viste Jehova sin barmhjertighed i fortiden over for udlændinge? (b) Hvordan har „udlændinge“ været med til at opbygge den sande tilbedelse i nutiden?
15 De nyankomne stiller både deres ejendele og deres tjeneste til rådighed for Guds „kvinde“. „Udlændinge skal bygge dine mure, og deres konger vil tjene dig; for i min harme har jeg slået dig, men i min velvilje vil jeg forbarme mig over dig.“ (Esajas 60:10) Jehova viste sin barmhjertighed i det 6. århundrede før vor tidsregning da udlændinge hjalp til ved genopbygningen af Jerusalem. (Ezra 3:7; Nehemias 3:26) I den større opfyldelse i dag hjælper „udlændinge“, det vil sige den store skare, den salvede rest med genopbygningen af den sande tilbedelse. De opbygger kristne egenskaber i dem de studerer Bibelen med, og de opbygger kristne menigheder og befæster ’murene’ omkring Jehovas bylignende organisation. (1 Korinther 3:10-15) De bygger også helt bogstaveligt, nemlig ved at opføre rigssale, stævnehaller og betelhjem. På denne måde støtter de deres salvede brødre i arbejdet med at tage sig af Jehovas voksende organisation. — Esajas 61:5.
16, 17. (a) Hvordan er ’portene’ til Guds organisation blevet holdt åbne? (b) Hvordan har „konger“ tjent Zion? (c) Hvad vil der ske med dem der søger at lukke de „porte“ som Jehova ønsker skal være åbne?
16 Som et resultat af det åndelige byggearbejde slutter hundredtusinder af „udlændinge“ sig hvert år til Jehovas organisation, og vejen er åben for endnu flere. Jehova siger: „Dine porte skal holdes åbne til stadighed; de skal ikke lukkes hverken ved dag eller ved nat, for at man kan bringe dig nationernes forråd, og deres konger fører an.“ (Esajas 60:11) Hvem er de „konger“ der fører an med hensyn til at bringe nationernes forråd til Zion? I fortiden påvirkede Jehova visse højtstående personers hjerte så han fik dem til at „tjene“ Zion. Kyros tog for eksempel initiativ til at sende jøderne hjem til Jerusalem for at genopbygge templet. Senere bidrog Artaxerxes med midler til genopbygningen af Jerusalems mure og lod i den forbindelse Nehemias rejse til Jerusalem. (Ezra 1:2, 3; Nehemias 2:1-8) Det er sandt som der siges: „En konges hjerte er som vandstrømme i Jehovas hånd.“ (Ordsprogene 21:1) Vores Gud kan få selv mægtige herskere til at handle i overensstemmelse med sin vilje.
17 I nutiden har mange „konger“ i form af verdslige øvrighedspersoner forsøgt at lukke ’portene’ til Jehovas organisation. Andre har ’tjent’ Zion ved at træffe afgørelser der har medvirket til at holde ’portene’ åbne. (Romerne 13:4) I 1919 blev Joseph F. Rutherford og hans medarbejdere løsladt af en verdslig øvrighed efter at have været idømt en uretfærdig fængselsstraf. (Åbenbaringen 11:13) Jordiske regeringer „opslugte“ den flod af forfølgelse som Satan havde sluppet løs efter at han var nedstyrtet fra himmelen. (Åbenbaringen 12:16) Nogle regeringer har fremmet religiøs tolerance, undertiden specielt til gavn for Jehovas Vidner. Denne form for tjeneste har gjort det lettere for mange at gå ind gennem de åbne „porte“ til Jehovas organisation. Og hvad med de modstandere som søger at lukke disse „porte“? Det vil ikke lykkes for dem, for Jehova siger: „Den nation og det rige der ikke vil tjene dig, går til grunde; og nationerne vil blive helt afsvedet.“ (Esajas 60:12) Alle som kæmper mod Guds „kvinde“ — det være sig enkeltpersoner eller organisationer — vil gå til grunde, om ikke før så i det kommende Harmagedonslag. — Åbenbaringen 16:14, 16.
18. (a) Hvad ligger der i løftet om at der skal vokse frodige træer i Israel? (b) Hvad er ’Jehovas fødders sted’ i dag?
18 Efter denne advarsel vender profetien tilbage til løfterne om ophøjelse og velstand. Henvendt til sin „kvinde“ siger Jehova: „Til dig kommer Libanons herlighed, enebærtræet sammen med asketræet og cypressen, for at hædre min helligdoms sted, ja mine fødders sted vil jeg herliggøre.“ (Esajas 60:13) Frodige træer bruges som billede på skønhed og frugtbarhed. (Esajas 41:19; 55:13) Udtrykkene „min helligdoms sted“ og „mine fødders sted“ i dette vers sigter til templet i Jerusalem. (1 Krønikebog 28:2; Salme 99:5) Imidlertid forklarede apostelen Paulus at templet i Jerusalem billedligt skildrede et større åndeligt tempel, den tilbedelsesordning hvorved man kan nærme sig Jehova på grundlag af Kristi offer. (Hebræerne 8:1-5; 9:2-10, 23) I dag herliggør Jehova ’sine fødders sted’, sit store åndelige tempels jordiske forgårde, og de virker så indbydende at de tiltrækker folk fra alle nationer og folkeslag, som kommer og deltager i den sande tilbedelse dér. — Esajas 2:1-4; Haggaj 2:7.
19. Hvad vil nogle modstandere blive tvunget til at anerkende, og hvornår vil de i hvert fald gøre det?
19 Jehova vender nu igen sin opmærksomhed mod sine modstandere og siger: „Sønnerne af dem som har mishandlet dig skal komme til dig, idet de bøjer sig; og alle som har handlet respektløst over for dig, skal kaste sig ned for dine fødder, og de skal kalde dig Jehovas By, Israels Helliges Zion.“ (Esajas 60:14) Ja, nogle modstandere vil, når de ser Guds folks vækst og det langt bedre liv som Guds velsignelse medfører, komme og bøje sig for ’kvinden’. Det vil sige at de bliver tvunget til på et eller andet tidspunkt — måske først i Harmagedon — at anerkende at den salvede rest og dens medarbejdere repræsenterer Guds himmelske organisation, „Jehovas By, Israels Helliges Zion“.
Bruger tilgængelige ressourcer
20. Hvilken stor forandring erfarer ’kvinden’?
20 Jehovas „kvinde“ vil erfare en stor forandring. Jehova siger: „I stedet for at du er forladt og hadet og ingen drager igennem dig, skal jeg gøre dig til en varig stolthed, en glæde generation efter generation. Og du skal die nationernes mælk, og ved kongers bryst skal du die; og du skal vide at jeg, Jehova, er din Frelser, og Jakobs Mægtige din Genløser.“ — Esajas 60:15, 16.
21. (a) Hvordan blev fortidens Jerusalem til „en varig stolthed“? (b) Hvilke velsignelser har Jehovas salvede tjenere erfaret siden 1919, og hvordan har de ’diet nationernes mælk’?
21 I 70 år havde fortidens Jerusalem så at sige været fjernet fra landkortet; ’ingen var draget igennem den’. Men i 537 f.v.t. begyndte Jehova igen at befolke byen og gøre den til „en varig stolthed“. Svarende hertil erfarede Guds Israel hen imod slutningen af den første verdenskrig en tilstand hvori det følte sig fuldstændig „forladt“. Men i 1919 udfriede Jehova sine salvede tjenere fra fangenskabet og har siden da velsignet dem med en enestående vækst og åndelig velstand. Hans folk har ’diet nationernes mælk’ på den måde at det har brugt de materielle ressourcer i verden til fremme af den sande tilbedelse. For eksempel har den moderne teknologi gjort det muligt at oversætte og udgive bibler og bibelske publikationer på hundreder af sprog. Som følge heraf er der hvert år hundredtusinder der studerer Bibelen sammen med Jehovas Vidner og kommer til forståelse af at Jehova ved Kristus er deres Frelser og Genløser. — Apostelgerninger 5:31; 1 Johannes 4:14.
Organisationsmæssig fremgang
22. Hvilken særlig form for fremgang lover Jehova?
22 Samtidig med den talmæssige fremgang har Jehovas folk også erfaret en organisationsmæssig fremgang. Jehova siger: „I stedet for kobber bringer jeg guld, og i stedet for jern bringer jeg sølv, og i stedet for træ, kobber, og i stedet for sten, jern; og jeg indsætter fred som dine tilsynsmænd, og retfærdighed som dine arbejdsfogeder.“ (Esajas 60:17) Det er en forbedring at erstatte kobber med guld, og det samme er tilfældet med de andre materialer der nævnes. I overensstemmelse hermed har Jehovas folk erfaret flere forbedringer på det organisationsmæssige område her i de sidste dage.
23, 24. Hvilke organisationsmæssige ændringer har Jehovas folk oplevet siden 1919?
23 Indtil 1919 havde menighederne demokratisk valgte ældste og diakoner. Men fra og med dette år blev en „arbejdsdirektør“ udnævnt teokratisk i hver menighed til at lede forkyndelsen udadtil. (Der var dog tilfælde hvor nogle valgte ældste modstod denne ordning.) Dette ændredes i 1932. Gennem Vagttårnet blev menighederne opfordret til at standse ordningen med valgte ældste og diakoner. I stedet for skulle de udpege et tjenesteudvalg som skulle arbejde sammen med arbejdsdirektøren. Det var en stor forbedring.
24 I 1938 kom der mere „guld“ til da det blev indført at alle tjenere i en menighed skulle udnævnes teokratisk. Menighedens ledelse blev nu overdraget en kredstjener (senere kaldt en menighedstjener) og hans assistenter, alle udnævnt af „den trofaste og kloge træl“. * (Mattæus 24:45-47) I 1972 forstod man imidlertid at ledelsen af en menighed bibelsk set burde være overdraget et ældsteråd og ikke en enkelt mand. (Filipperne 1:1) Andre ændringer blev foretaget både for menighedernes og Det Styrende Råds vedkommende. Den seneste ændring fandt sted den 7. oktober 2000 da det blev bekendtgjort at medlemmer af Det Styrende Råd der havde været medlemmer af bestyrelsen for Watch Tower Society of Pennsylvania og dets datterselskaber, havde trukket sig tilbage fra disse poster. På denne måde ville Det Styrende Råd, som repræsenterer „den trofaste og kloge træl“, kunne ofre mere opmærksomhed på den åndelige ledelse af „Guds menighed“ og dens medarbejdere, de andre får. (Apostelgerninger 20:28) Alle disse ændringer har været forbedringer. De har styrket Jehovas organisation og været til velsignelse for dem der tilbeder ham.
25. Hvem har været årsag til de organisationsmæssige forbedringer blandt Jehovas folk, og hvilke velsignelser har de høstet?
25 Hvem har været årsag til disse forbedringer? Skyldes de menneskers organisatoriske evner eller dygtighed? Nej, for Jehova sagde jo: „I stedet for kobber bringer jeg guld,“ og så videre. Alle disse fremskridt skyldes Guds ledelse. Efterhånden som Jehovas folk har underordnet sig hans ledelse og foretaget ændringer, har de høstet velsignelser. Der hersker fred iblandt dem, og kærligheden til retfærdighed tilskynder dem til at tjene ham.
26. Hvad har selv Jehovas Vidners modstandere lagt mærke til?
26 Hvor der er gudgiven fred, sker der en forandring til det bedre. Jehovas løfte lyder: „Der høres ikke mere om vold i dit land, om at der hærges og nedbrydes inden for dine grænser. Og du skal kalde dine mure Frelse og dine porte Lovsang.“ (Esajas 60:18) Hvor er det sandt! Selv modstandere har lagt mærke til den fred der råder blandt Jehovas Vidner. (Mika 4:3) Denne fred med Gud og blandt Vidnerne indbyrdes gør deres mødesale til en oase midt i en voldelig verden. (1 Peter 2:17) Den er en forsmag på den fred der vil råde når alle der bor på jorden, vil være „oplært af Jehova“. — Esajas 11:9; 54:13.
Guds godkendelses strålende lys
27. Hvilket varigt lys vil skinne på Jehovas „kvinde“?
27 Det strålende lys der skinner på Jerusalem, beskrives af Jehova med ordene: „Solen er ikke mere dit lys om dagen, og månens skin giver dig ikke mere lys. Men Jehova skal være varigt lys for dig, og din Gud din hæder. Din sol går ikke mere ned, og din måne vil ikke mere tage af; for Jehova skal være varigt lys for dig, og dine sørgedage skal være til ende.“ (Esajas 60:19, 20) Jehova vil være et „varigt lys“ for sin „kvinde“. Han vil ikke ’gå ned’ som solen eller ’tage af’ som månen. * Hans godkendelses stadige lys vil skinne på de salvede kristne, som repræsenterer hans „kvinde“ på jorden. Sammen med den store skare erfarer de et så strålende åndeligt lys at intet mørke på den politiske eller økonomiske skueplads i verden vil kunne fortrænge det. Dertil kommer at de ifølge Guds løfte har udsigt til en strålende fremtid. — Romerne 2:7; Åbenbaringen 21:3-5.
28. (a) Hvilket løfte fik de som vendte hjem til Jerusalem? (b) Hvad tog de salvede kristne i besiddelse i 1919? (c) Hvor længe vil de retfærdige have landet i besiddelse?
28 Om Jerusalems indbyggere siger Jehova derefter: „Dit folk, de er alle retfærdige; for stedse har de landet i besiddelse, et skud af min plantning, mine hænders værk, til min hæder.“ (Esajas 60:21) Da israelitterne vendte tilbage til deres hjemland fra Babylon, tog de „landet i besiddelse“. Men i deres tilfælde viste „for stedse“ sig ikke at vare længere end til det første århundrede da romerne ødelagde Jerusalem og den jødiske stat gik til grunde. I 1919 kom de salvede kristnes rest ud af deres åndelige fangenskab og tog deres åndelige land i besiddelse. (Esajas 66:8) I dette land, eller virkeområde, råder der i åndelig henseende en paradisisk velstand der aldrig vil forsvinde. Til forskel fra Israel i fortiden vil det åndelige Israel som organisation betragtet aldrig vise sig utro. Derudover får Esajas’ profeti en bogstavelig opfyldelse når jorden bliver et virkeligt paradis hvor der råder „megen fred“. Da vil de retfærdige som har et jordisk håb, tage landet i besiddelse for evigt. — Salme 37:11, 29.
29, 30. Hvordan er „den mindste“ blevet til „tusind“?
29 Kapitel 60 i Esajas’ Bog slutter med et højtideligt løfte hvis opfyldelse Jehova garanterer med sit eget navn. Han erklærer: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“ (Esajas 60:22) Da de salvede, som havde været spredt, blev genrejst til aktivitet i 1919, var de „den mindste“. * Men deres antal voksede efterhånden som de resterende åndelige israelitter blev indsamlet. Og væksten blev helt overvældende da indsamlingen af den store skare begyndte.
30 Inden længe tiltrak den fred og retfærdighed der rådede blandt Guds folk, så mange retsindige at „den ringeste“ bogstavelig talt voksede til „en mægtig nation“. På nuværende tidspunkt tæller den flere end der er indbyggere i mange lande i verden. Det er tydeligt at Jehova ved Jesus Kristus har ledet og fremskyndet Rigets arbejde. Det er fantastisk at se hvordan den sande tilbedelse er blevet udbredt til hele verden, og en stor tilfredsstillelse at have haft en andel i det. Vi glæder os over hele denne vækst, som herliggør Jehova, der selv profeterede om den for så længe siden.
[Fodnoter]
^ par. 12 Tarsis lå sandsynligvis i det der nu er kendt som Spanien. Ifølge nogle opslagsværker betegner ordet „tarsisskibe“ dog skibstypen — „søgående fartøjer med høje master“ — der var „i stand til at sejle til Tarsis“, med andre ord, skibe som kunne foretage lange rejser til fjerne havne. — 1 Kongebog 22:48.
^ par. 13 Før 1930 var der ganske vist aktive, nidkære kristne som sluttede sig til Guds Israel, og som havde et jordisk håb, men det var først i 1930’erne at deres antal begyndte at øges betydeligt.
^ par. 24 De lokale menigheder blev dengang kaldt kredse.
^ par. 27 Apostelen Johannes bruger lignende udtryk i sin beskrivelse af „det ny Jerusalem“, de 144.000 i deres himmelske herlighed. (Åbenbaringen 3:12; 21:10, 22-26) Det er et passende billede, for „det ny Jerusalem“ står for hele Guds Israel efter at dets medlemmer har modtaget deres himmelske belønning og sammen med Kristus kommer til at udgøre den centrale del af Guds „kvinde“, „det Jerusalem som er oventil“. — Galaterne 4:26.
^ par. 29 I 1918 var det gennemsnitlige antal forkyndere hver måned under 4000.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 305]
’Kvinden’ får befaling til at ’rejse sig’
[Illustration på side 312, 313]
„Tarsisskibene“ bringer deres ladning af dem der tilbeder Jehova
