Kapitel seksogtyve

’I skal juble evigt over det jeg skaber’

Esajas 65:1-25

1. Hvilke opmuntrende ord har apostelen Peter skrevet, og hvilket spørgsmål melder sig?

 VIL vi nogen sinde se en ende på uretfærdighed og lidelse? For mere end 1900 år siden skrev apostelen Peter disse opmuntrende ord: „Efter [Guds] løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Sammen med mange andre trofaste tjenere for Gud så Peter frem til den store dag da lovløshed, undertrykkelse og vold ville høre fortiden til, og der ville råde retfærdighed overalt. Kan vi være sikre på at dette løfte vil blive opfyldt?

2. Hvilken profet havde talt om „nye himle og en ny jord“, og hvornår ville denne gamle profeti få sin opfyldelse?

² Ja! Da Peter skrev om „nye himle og en ny jord“, var det ikke en ny tanke. Omkring 800 år tidligere havde Jehova gennem profeten Esajas sagt noget lignende. Dette tidligere løfte fik en mindre opfyldelse i 537 f.v.t. da jøderne blev udfriet fra fangenskabet i Babylon og vendte tilbage til deres hjemland. Men Esajas’ profeti får en større opfyldelse i dag, og vi ser frem til en endnu større og skønnere opfyldelse i den kommende nye verden. Den storslåede profeti som blev givet gennem Esajas, lader os få et glimt af de velsignelser Gud har i tanke til dem der elsker ham.

 Jehova breder hænderne ud mod „et genstridigt folk“

3. Hvilket spørgsmål får vi besvaret i kapitel 65 i Esajas’ Bog?

³ Vi husker at Esajas 63:15–64:12 indeholder Esajas’ profetiske bøn som han bad på de landflygtige jøders vegne. Som det fremgår af Esajas’ ord, var der mange jøder som ikke tilbad Jehova af hele deres hjerte, men der var dog nogle som angrede og omvendte sig. Ville Jehova nu genrejse folket for den angrende rests skyld? Vi finder svaret i kapitel 65 i Esajas’ Bog. Men før Jehova gav de få trofaste et løfte om udfrielse, beskrev han den dom der ventede de mange som ikke havde tro.

4. (a) Hvem ville søge Jehova i modsætning til Guds genstridige pagtsfolk? (b) Hvordan anvendte apostelen Paulus Esajas 65:1, 2?

⁴ Jehova havde gang på gang båret over med sit folks oprør mod ham. Men den tid ville komme da han ville overlade folket til dets fjender og vise andre sin gunst. Gennem Esajas siger Jehova: „Jeg lod mig opsøge af dem som ikke havde spurgt efter mig. Jeg lod mig finde af dem som ikke havde ledt efter mig. Jeg sagde: ’Her er jeg, her er jeg!’ til en nation som ikke påkaldte mit navn.“ (Esajas 65:1) Det var lidet flatterende for Jehovas pagtsfolk at folk fra nationerne ville søge Jehova, mens det genstridige Juda ikke ville. Esajas er ikke den eneste profet der forudsiger at Gud til sidst ville vælge et folk som han ikke tidligere havde anerkendt. (Hoseas 1:10; 2:23) Apostelen Paulus citerede Esajas 65:1, 2 (ifølge Septuaginta-oversættelsen) for at vise at folk fra nationerne ville opnå „den retfærdighed der følger af tro“, mens jøder af fødsel ikke ville. — Romerne 9:30; 10:20, 21.

5, 6. (a) Hvilket oprigtigt ønske har Jehova haft, men hvordan har reaktionen været hos hans folk? (b) Hvad kan vi lære af Jehovas indstilling til Juda?

 ⁵ Jehova forklarer hvorfor han vil lade ulykken ramme hans eget folk: „Jeg har udbredt mine hænder dagen lang mod et genstridigt folk, dem som vandrer ad vejen der ikke er god, efter deres egne tanker.“ (Esajas 65:2) At brede hænderne ud betød enten en indbydelse eller en indtrængende bøn eller opfordring. Jehova har bredt sine hænder ud „dagen lang“, altså ikke blot en kort tid. Han ønskede oprigtigt at Juda ville vende om til ham, men det genstridige folk efterkom ikke opfordringen.

⁶ Jehovas ord vækker varme følelser i os. Han ønsker at vi skal komme nær til ham, for han er netop en sådan kærlig og imødekommende Gud. (Jakob 4:8) Ordene viser også at Jehova er ydmyg. (Salme 113:5, 6) Han blev ved med billedligt talt at brede sine hænder ud og bede sit folk om at vende om til trods for dets genstridighed, som sårede ham. (Salme 78:40, 41) Først efter at han havde appelleret til det gennem hundreder af år, overgav han det til sidst til dets fjender. Men selv da afviste han ikke de ydmyge iblandt folket.

7, 8. Hvordan havde Jehovas genstridige folk krænket ham?

⁷ De genstridige jøder vakte gang på gang Jehovas harme med deres vanærende og krænkende handlinger. Han beskriver dem således: „Det folk som til stadighed krænker mig lige op i mit ansigt, bringer ofre i haverne og røgofre på teglstenene, sætter sig mellem gravstederne, ja, tilbringer natten i vogterhytterne, spiser svinekød og har suppe af væmmelige ting i deres kar; som siger: ’Hold dig for dig selv. Kom mig ikke nær, for jeg gør  dig hellig.’ Disse er en røg i min næse, en ild som brænder dagen lang.“ (Esajas 65:3-5) Disse tilsyneladende fromme jøder krænkede Jehova ’lige op i hans ansigt’ — et udtryk for frækhed og respektløshed. De gjorde intet forsøg på at skjule deres afskyelige handlinger. Var det ikke forkasteligt at optræde sådan over for den som burde æres og adlydes?

⁸ De selvretfærdige syndere siger i realiteten til andre jøder: ’Hold jer væk, for jeg er mere hellig end jer!’ Hvilket hykleri! Disse skinhellige jøder bragte ofre til falske guder og brændte røgelse for dem, noget som Guds lov forbyder. (2 Mosebog 20:2-6) De sad mellem gravstederne, en handling der gjorde dem urene ifølge Moseloven. (4 Mosebog 19:14-16) De spiste svinekød, der regnedes for urent. a (3 Mosebog 11:7) Alligevel fik deres religiøse handlinger dem til at føle sig mere hellige end andre jøder, og de sagde at andre skulle holde sig væk så de ikke blev hellige, eller rene, hvis de skulle komme til at røre ved dem. Men sådan så Jehova Gud, der „kræver udelt hengivenhed“, ikke på det! — 5 Mosebog 4:24.

9. Hvordan så Jehova på de selvretfærdige syndere?

⁹ I stedet for at betragte de selvretfærdige jøder som hellige siger Jehova tværtimod: „Disse er en røg i min næse.“ Det hebraiske ord for „næse“ og „næsebor“ bruges ofte billedligt om vrede. Røg forbindes også med Jehovas brændende vrede. (5 Mosebog 29:20) Den afskyelige afgudsdyrkelse som Jehovas folk gav sig af med, havde fremkaldt hans brændende vrede.

10. Hvordan vil Jehova gengælde de judæere som har syndet på denne måde?

 ¹⁰ Jehova kan i sin retfærdighed ikke lade disse syndere gå fri for straf. Esajas skriver: „’Se! Det står skrevet foran mig. Jeg vil ikke forblive tavs, nej jeg vil betale; ja jeg vil betale i deres favn, for deres misgerninger og samtidig for deres forfædres misgerninger,’ har Jehova sagt. ’Fordi de har bragt røgofre på bjergene og har smædet mig på højene, så vil jeg som det første tilmåle dem deres løn i deres favn.’“ (Esajas 65:6, 7) Jøderne har ved deres afgudsdyrkelse bragt forsmædelse over Jehova. De har bragt tilbedelsen af den sande Gud ned på samme plan som de omkringboende folkeslags afgudsdyrkelse. „For deres misgerninger“ — afgudsdyrkelse og spiritisme indbefattet — vil Jehova betale dem „i deres favn“. Med ordet „favn“ menes øjensynlig brystfolden på overklædningen der fungerede som en lomme hvori de handlende kunne hælde den udmålte vare man havde købt. (Lukas 6:38) Meningen er klar — Jehova vil udmåle jøderne deres „løn“, eller straf. Retfærdighedens Gud vil gengælde. (Salme 79:12; Jeremias 32:18) Da Jehova ikke forandrer sig, kan vi være forvissede om at Jehova, når tiden er inde, på lignende måde vil udmåle sin straf over den nuværende onde tingenes ordning. — Malakias 3:6.

„For mine tjeneres skyld“

11. Hvordan viser Jehova at han vil frelse en trofast rest?

¹¹ Vil Jehova vise barmhjertighed mod de trofaste blandt hans folk? Esajas forklarer: „Således har Jehova sagt: ’På samme måde som den nye vin findes i klasen og man har sagt: „Ødelæg den ikke, for der er en velsignelse i den,“ således vil jeg gøre for mine tjeneres skyld  for ikke at ødelægge alle. Og jeg vil lade et afkom udgå af Jakob, og af Juda den som skal tage mine bjerge i besiddelse; og mine udvalgte skal tage landet i besiddelse, og mine tjenere kommer til at bo der.’“ (Esajas 65:8, 9) Jehova sammenligner sit folk med en klase vindruer og bruger et letforståeligt billede. Der fandtes en overflod af vindruer i landet, og vin lavet af druer er en velsignelse for menneskene. (Salme 104:15) Der kan i billedet være tale om en klase hvori kun nogle af druerne, men ikke dem alle, er gode. Eller der kan være tale om at én klase er god, mens andre er umodne eller rådne. I begge tilfælde vil vinavleren ikke lade de gode druer gå til spilde. På den måde forsikrer Jehova sit folk om at han ikke vil lade hele folket gå til grunde, men vil skåne en trofast rest. Han erklærer at denne begunstigede rest vil tage hans „bjerge“ i besiddelse, det vil sige Jerusalem og Juda, det bjergland som Jehova gjorde krav på som sit.

12. Hvilke velsignelser kan den trofaste rest se frem til?

¹² Hvilke velsignelser kan denne trofaste rest se frem til? Jehova forklarer: „Og Saron skal blive en græsgang for får, og Akors Lavning et hvilested for kvæg, for mit folk som har søgt efter mig.“ (Esajas 65:10) Fårehjorde var af stor betydning for mange jøder, og gode græsgange ville være grundlag for velstand i fredstid. For at skildre fred og velstand nævner Jehova to egne som ligger i hver sin del af landet. Mod vest, langs Middelhavet, lå Sarons Slette, som var kendt for sin skønhed og frugtbarhed, og mod øst dannede Akors Lavning en del af Judas nordøstlige grænse. (Josua 15:7) Under landflygtigheden ville disse områder ligge øde hen ligesom den øvrige del af landet. Jehova lover imidlertid  at disse områder efter landflygtigheden vil blive frodige græsgange for den hjemvendte rest. — Esajas 35:2; Hoseas 2:15.

Man stoler på „lykkeguden“

13, 14. Hvilke afguderiske skikke viser at Guds folk har forladt Jehova, og hvad vil der ske med dem som følge heraf?

¹³ Esajas’ profeti vender nu tilbage til dem der har forladt Jehova og er gået over til at dyrke afguder. Profetien siger: „Men det er jer der forlader Jehova, jer der glemmer mit hellige bjerg, jer der dækker bord for lykkeguden og jer der skænker blandet vin for skæbneguden.“ (Esajas 65:11) Ved at dække bord med mad og drikke for „lykkeguden“ og „skæbneguden“ har de frafaldne jøder antaget de hedenske folkeslags afguderiske skikke. b Hvad vil der blive af dem der overtroisk stoler på disse guder?

¹⁴ Jehova advarer dem direkte: „Jeg har bestemt jer til sværdet, og I kommer alle sammen til at knæle for at blive slagtet; for jeg kaldte, men I svarede ikke; jeg talte, men I hørte ikke efter; og I blev ved med at gøre hvad der var ondt i mine øjne, og det som jeg ikke fandt behag i, det valgte I.“ (Esajas 65:12) Med et ordspil på det hebraiske udtryk for skæbneguden („bestemmelsens gud“, fodnote i studieudgaven) siger Jehova at de der tilbeder denne falske gud, vil være ’bestemt til sværdet’, det vil sige til udryddelse. Jehova har gang på gang  gennem sine profeter opfordret dem til at omvende sig, men de har ignoreret ham og genstridigt valgt at gøre det der var ondt i hans øjne. Hvilken foragt for Gud! Som en opfyldelse af Guds advarsel vil nationen opleve en stor katastrofe. Den kom i 607 f.v.t. da Jehova tillod at babylonierne ødelagde Jerusalem og templet. Da kunne „lykkeguden“ ikke beskytte sine tilbedere i Juda og Jerusalem. — 2 Krønikebog 36:17.

15. Hvordan giver sande kristne i dag agt på advarselen i Esajas 65:11, 12?

¹⁵ Sande kristne i dag giver agt på den advarsel der findes i Esajas 65:11, 12. De tror ikke på ’lykken’ eller ’heldet’ som en overnaturlig kraft man kan stole på, og som vil begunstige en. De undgår alle former for hasardspil og øder ikke deres materielle værdier bort for at stille „lykkeguden“ tilfreds. De véd at de der vier sig til denne gud, til sidst vil miste alt, for Jehova siger til dem der gør det: „Jeg har bestemt jer til sværdet.“

„Se! Mine tjenere skal fryde sig“

16. Hvordan vil Jehova velsigne sine trofaste tjenere, men hvad vil de der har forladt ham, erfare?

¹⁶ Jehova udtaler sin misbilligelse af dem der har forladt ham, idet han i profetien beskriver det der på den ene side venter dem der oprigtigt tilbeder ham, og på den anden side det der venter hyklerne. Han siger: „Derfor, således har den suveræne Herre Jehova sagt: ’Se! Mine tjenere skal spise, men I skal sulte. Se! Mine tjenere skal drikke, men I skal tørste. Se! Mine tjenere skal fryde sig, men I skal beskæmmes. Se! Mine tjenere skal råbe af glæde af et veltilpas hjerte, men I skal skrige af hjerteve og hyle af sønderbrudt ånd.’“ (Esajas 65:13, 14) Jehova vil velsigne sine trofaste tjenere. Med hjerter der  strømmer over af glæde, vil de bryde ud i fryderåb. At spise, drikke og fryde sig er udtryk for at Jehova rigeligt vil dække deres behov. I modsætning hertil vil de der har forladt Jehova, sulte og tørste åndeligt. De vil ikke få deres behov opfyldt. De vil skrige og hyle på grund af den kval og trængsel de oplever.

17. Hvorfor har Guds folk i dag god grund til at råbe af glæde?

¹⁷ Jehovas ord beskriver udmærket den åndelige tilstand i dag hos dem der påstår at de tjener Gud. Mens kristenhedens millioner er nedbrudte åndeligt set, råber Jehovas tjenere derimod af glæde. Og det er der god grund til. De får sund åndelig næring. Jehova sørger for en rigelig forsyning af åndelig føde til dem i form af bibelske publikationer og kristne møder. De opbyggende sandheder og trøstende løfter i Guds ord bevirker at de får „et veltilpas hjerte“!

18. Hvad vil være det eneste der er tilbage af dem som har forladt Jehova, og hvad betyder det at deres navn vil blive brugt til at sværge ved?

¹⁸ Jehova fortsætter, henvendt til dem der har forladt ham: „I skal efterlade jeres navn til mine udvalgte at sværge ved, og den suveræne Herre Jehova vil lade hver enkelt af jer lide døden, men sine tjenere vil han kalde med et andet navn, så den der velsigner sig på jorden, vil velsigne sig ved troens Gud, og den der sværger på jorden, vil sværge ved troens Gud, fordi de tidligere kvaler er glemt og fordi de er skjult for mine øjne.“ (Esajas 65:15, 16) Alt hvad der er tilbage af dem der har forladt Jehova, vil være deres navn, som man kun vil bruge til at sværge ved, det vil sige i en forbandelsesed. Det kan betyde at de der vil forpligte sig højtideligt ved en ed, praktisk talt siger: ’Hvis jeg ikke opfylder dette løfte, lad  mig da få den straf som disse frafaldne har fået.’ En anden mulighed er at deres navn vil blive brugt symbolsk — i lighed med for eksempel Sodoma og Gomorra — som et billede på Guds straf over de onde.

19. Hvordan vil Guds tjenere blive kaldt med et andet navn, og hvorfor kan de have tillid til trofasthedens Gud? (Se også fodnoten.)

¹⁹ Guds tjenere vil derimod opleve noget helt andet! De vil blive kaldt med et andet navn. Dette navn er den velsignelse og ære de opnår i deres hjemland. De vil ikke søge at blive velsignet af en falsk gud eller sværge ved en livløs afgud, men når de søger en velsignelse eller vil sværge, vil de gøre det ved trofasthedens Gud. (Esajas 65:16, fodnote i studieudgaven) Landets indbyggere vil have grund til at nære fuld tillid til Gud, for han vil have bevist at han er tro mod sine løfter. c Da de nu bor trygt i deres hjemland, vil de snart glemme deres tidligere kvaler.

„Jeg skaber nye himle og en ny jord“

20. Hvordan blev Jehovas løfte om „nye himle og en ny jord“ opfyldt i 537 f.v.t.?

²⁰ Jehova kommer nu nærmere ind på sit løfte om at ville genrejse en angrende rest i dens hjemland efter landflygtigheden i Babylon. Gennem Esajas siger han: „Se, jeg skaber nye himle og en ny jord; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet.“ (Esajas 65:17) Opfyldelsen af Jehovas løfte om denne fremtidige genoprettelse er så sikker at han  taler om den som om den allerede fandt sted, hvilket fremgår tydeligere af den hebraiske tekst end af den danske oversættelse. Profetien fik sin første opfyldelse i 537 f.v.t. da den jødiske rest blev ført tilbage til Jerusalem. Hvad var de „nye himle“ dengang? Det var det styre der udøvedes af landshøvdingen Zerubbabel, støttet af ypperstepræsten Josua, og som havde sæde i Jerusalem. Den genrejste jødiske rest udgjorde „en ny jord“, et renset samfund der underordnede sig dette styre og var med til at genoprette den rene tilbedelse i landet. (Ezra 5:1, 2) Glæden over denne genoprettelse overskyggede alle tidligere lidelser og kvaler; man huskede dem slet ikke mere. — Salme 126:1, 2.

21. Hvilke nye himle blev til i 1914?

²¹ Vi husker at apostelen Peter henviste til Esajas’ profeti og gav udtryk for at den ville få en opfyldelse i fremtiden. Han skrev: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) De længe ventede nye himle blev til i 1914 da det messianske rige blev født. Det hersker nu fra selve himmelen, og Jehova har overdraget det myndighed over hele jorden. (Salme 2:6-8) Denne rigsregering under Kristus og hans 144.000 medregenter er de nye himle. — Åbenbaringen 14:1.

22. Hvem vil komme til at udgøre den nye jord, og hvordan forberedes de allerede nu til at blive begyndelsen til dette nye samfund?

²² Hvad med den nye jord? Ligesom i den første opfyldelse vil den nye jord bestå af mennesker som underordner sig den nye regering. Allerede nu glæder millioner af retsindige sig over at være undersåtter under den nye himmelske regering og bestræber sig for at følge dens love, som findes i Bibelen. De kommer fra alle  nationaliteter, racer og sprog, og de arbejder i forening sammen under den regerende konge, Jesus Kristus. (Mika 4:1-4) Når den nuværende onde tingenes ordning er forsvundet, vil de udgøre begyndelsen til den nye jord, som til sidst vil blive et verdensomspændende samfund af gudfrygtige mennesker der arver Guds riges jordiske domæne. — Mattæus 25:34.

23. Hvad siges der i Åbenbaringens Bog om „en ny himmel og en ny jord“, og hvordan vil denne profeti blive opfyldt?

²³ Åbenbaringens Bog beskriver apostelen Johannes’ syn af Jehovas dag da den nuværende tingenes ordning vil blive fjernet. Når det er sket, vil Satan blive kastet i afgrunden. (Åbenbaringen 19:11–20:3) Efter at have beskrevet dette viser Johannes tilbage til Esajas og bruger hans profetiske udtryk idet han siger: „Jeg så en ny himmel og en ny jord.“ De efterfølgende vers i beskrivelsen af synet fortæller om den tid da Jehova Gud radikalt vil ændre forholdene på jorden til det bedre. (Åbenbaringen 21:1, 3-5) Løftet om „nye himle og en ny jord“ vil altså få en storslået opfyldelse i Guds nye verden! Under den nye himmelske regering vil et nyt jordisk samfund kunne glæde sig over at leve i såvel et åndeligt som et bogstaveligt paradis. En stor trøst er også løftet om at „det tidligere [ikke vil] blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet“. Hvad vi end måtte huske til den tid af sygdom, sorg og lidelse, vil det ikke volde den smerte som mange oplever nu.

24. Hvorfor vil Jehova glæde sig over Jerusalems genopbygning, og hvad vil man ikke mere høre i byens gader?

²⁴ Esajas’ profeti fortsætter: „I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber. For se, jeg skaber Jerusalem til jubel og dets folk til glæde. Og jeg vil juble over Jerusalem og glæde mig over mit folk; og der skal ikke mere  høres lyd af gråd eller lyd af klageskrig i det.“ (Esajas 65:18, 19) Det er ikke kun jøderne der vil glæde sig over at de atter er i deres hjemland, men Gud selv vil glæde sig, for han vil sørge for at Jerusalem bliver en smuk by og igen bliver midtpunktet for den sande tilbedelse på jorden. Man vil ikke mere høre gråd i byens gader over den ulykke der havde ramt byen, sådan som man hørte det årtier før.

25, 26. (a) Hvordan vil Jehova i dag ’skabe Jerusalem til jubel’? (b) Hvad vil Jehova gøre ved hjælp af „det ny Jerusalem“, og hvorfor kan vi glæde os og juble allerede nu?

²⁵ I dag vil Jehova også ’skabe Jerusalem til jubel’. Hvordan gør han det? Som vi allerede har set, vil de nye himle som blev til i 1914, til sidst indbefatte alle de 144.000 som skal regere med Kristus i himmelen. De kaldes profetisk „det ny Jerusalem“. (Åbenbaringen 21:2) Det er om dette nye Jerusalem Jehova siger: „Se, jeg skaber Jerusalem til jubel og dets folk til glæde.“ Ved hjælp af „det ny Jerusalem“ vil Jehova udøse uanede velsignelser over den lydige menneskehed. Man vil ikke mere høre lyden af gråd eller klageskrig, for Jehova vil give os alt „hvad [vort] hjerte beder om“. — Salme 37:3, 4.

²⁶ Ja, vi har virkelig grund til at glæde os! Snart vil Jehova hellige sit store navn og tilintetgøre alle sine modstandere. (Salme 83:17, 18) Da vil de nye himle have det fulde herredømme overalt. Der vil i sandhed være grund til at glæde sig og juble evigt over det Jehova skaber!

Løftet om en tryg fremtid

27. Hvordan beskriver Esajas den tryghed der ville råde i landet når jøderne vendte hjem?

²⁷ Hvordan ville tilværelsen blive for de hjemvendte jøder under de nye himle i den første opfyldelse? Jehova  siger: „Derfra skal der ikke mere være noget spædbarn der kun bliver nogle få dage, eller en gammel mand som ikke fuldender sine dages tal; for den der dør hundrede år gammel er en dreng; og den der rammes af en forbandelse når han er hundrede år gammel, er en synder.“ (Esajas 65:20) Hvilket smukt billede af den tryghed som de hjemvendte landflygtige ville komme til at opleve i deres genrejste hjemland! Et spædbarn som blot var nogle få dage gammelt, ville ikke blive udsat for at dø en for tidlig død. Og det ville en gammel mand som endnu ikke havde levet en fuld levetid, heller ikke. Hvilken beroligende tanke for de jøder der vendte tilbage til Juda! De kunne trygt stole på at fjenderne ikke ville bortføre deres småbørn eller nedslagte deres mænd.

28. Hvad lærer vi af Jehovas ord om livet i den nye verden under hans rige?

²⁸ Hvad fortæller Guds ord os om livet i den nye verden? Under Guds riges styre vil alle børn have udsigt til en tryg fremtid. Døden vil aldrig kræve en gudfrygtig mand i hans bedste alder. Alle som adlyder Gud, vil føle sig trygge og i sikkerhed og vil kunne glæde sig ved livet. Hvad med dem der med vilje modstår Gud? De vil ikke få lov til at leve. Selv om den oprørske synder blot er „hundrede år gammel“, vil han dø. Han vil da kun være „en dreng“ i sammenligning med det han kunne være blevet — en mand som levede evigt.

29. (a) Hvad ville Guds lydige folk kunne glæde sig over i det genrejste land? (b) Hvorfor er træer et passende billede på noget som har en lang levetid? (Se fodnoten.)

²⁹ Jehova fortsætter sin beskrivelse af forholdene i det genrejste Juda: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for  at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“ (Esajas 65:21, 22) Efter at være vendt tilbage til Judas ødelagte område — der uden tvivl var uden huse og uden vingårde — ville Guds lydige folk opleve den glæde at komme til at bo i deres egne huse og at spise frugten fra deres egne vingårde. Gud ville velsigne deres arbejde, og de ville få et langt liv — som et træs levetid — hvor de kunne nyde frugterne af deres arbejde. d

30. Hvad kan Jehovas tjenere glæde sig over i dag, og hvad kommer de til at opleve i den nye verden?

³⁰ Vi oplever i vor tid en opfyldelse af denne profeti. I 1919 blev Jehovas folk udfriet fra et åndeligt fangenskab og begyndte at genrejse sit „land“, sit tilbedelses- og virkeområde. Man oprettede menigheder og opdyrkede i overført betydning områder som bar frugt i åndelig forstand. Som følge heraf kan Guds folk allerede nu glæde sig over et åndeligt paradis og gudgiven fred. Vi kan nære tillid til at denne fred vil fortsætte ind i det bogstavelige paradis. Vi kan slet ikke forestille os hvad Jehova vil udrette ved sine tilbederes villige hænder og hjerter i den nye verden. Hvilken glæde at kunne bygge sit eget hus og derefter bo i det! Under Rigets styre vil der ikke være nogen mangel på tilfredsstillende arbejde. Hvor vidunderligt til den tid altid at kunne „nyde godt“ af alle sine anstrengelser! (Prædikeren 3:13) Får vi tid nok til fuldt ud at glæde os over vore hænders værk? Ja, rigeligt! Levetiden for dem som har tro, vil være uendelig, „som træets dage“ — tusinder af år, ja, mere!

31, 32. (a) Hvilke velsignelser ville de landflygtige kunne glæde sig over efter deres hjemkomst? (b) Hvad har de som forbliver trofaste, udsigt til i den nye verden?

 ³¹ Jehova beskriver flere velsignelser der ventede de landflygtige efter deres hjemkomst: „De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel; for de er et afkom bestående af Jehovas velsignede, og deres efterkommere er hos dem.“ (Esajas 65:23) De hjemvendte jøder ville blive velsignet af Jehova og behøvede derfor ikke at slide forgæves. De ville ikke få børn som døde en for tidlig død. De tidligere landflygtige ville ikke være ene om at nyde genoprettelsens velsignelser; de ville have deres afkom hos sig. Gud ville være så ivrig efter at opfylde sit folks ønsker og behov at han ligefrem siger: „Før de kalder, svarer jeg; mens de endnu taler, hører jeg.“ — Esajas 65:24.

³² Hvordan vil Jehova opfylde disse løfter i den nye verden? Vi må vente og se. Jehova har ikke oplyst os om alt i detaljer, men vi kan være sikre på at de som er trofaste, aldrig igen vil komme til at „slide forgæves“. Den store skare der overlever Harmagedon, og de børn der måtte fødes dem, vil have udsigt til at leve et langt og tilfredsstillende liv — et evigt liv! De som kommer tilbage i opstandelsen, og som vælger at leve efter Guds normer, vil også kunne glæde sig ved livet i den nye verden. Jehova vil høre deres bønner og give dem hvad de behøver, ja, vil oven i købet forudse det. Han vil åbne sin hånd og mætte „alt levende med hvad det ønsker“. — Salme 145:16.

33. I hvilken forstand ville dyrene være fredelige når jøderne vendte tilbage til deres hjemland?

³³ I hvor stort omfang vil der herske fred og sikkerhed? Jehova slutter denne del af profetien med ordene:  „’Ulven og lammet græsser sammen, og løven æder halm som kvæget; men slangen får støv som brød. De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg,’ har Jehova sagt.“ (Esajas 65:25) Når den trofaste jødiske rest var vendt tilbage til sit hjemland, ville den være under Jehovas beskyttelse. Løven ville praktisk talt æde halm som oksen, for den ville ikke gøre jøderne eller deres husdyr fortræd. Dette løfte er helt sikkert, for det slutter med ordene „har Jehova sagt“. Og hans ord bliver altid opfyldt! — Esajas 55:10, 11.

34. Hvilken bemærkelsesværdig opfyldelse får Jehovas ord i dag og i den nye verden?

³⁴ Jehovas ord får en bemærkelsesværdig opfyldelse blandt hans sande tilbedere i dag. Siden 1919 har Jehova velsignet sit folks åndelige domæne og omdannet det til et åndeligt paradis. De som kommer ind i dette åndelige paradis, vil gøre iøjnefaldende forandringer i deres liv. (Efeserne 4:22-24) Med Guds ånds hjælp vil nogle som tidligere har haft en dyrisk personlighed — som måske tidligere har udbyttet eller tyranniseret deres medmennesker — gøre fremskridt med hensyn til at bekæmpe uønskede karaktertræk. Som følge heraf lever de nu i fred med deres trosfæller og tilbeder i forening sammen med dem. De velsignelser som Jehovas folk nu glæder sig over i deres åndelige paradis, vil følge dem ind i det bogstavelige paradis, hvor der ikke blot vil være fred blandt mennesker, men også fred mellem mennesker og dyr. Vi kan have absolut tillid til at Jehovas oprindelige påbud til menneskene vil blive opfyldt på rette måde når hans tid er inde til det: „Underlæg jer [jorden], og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ — 1 Mosebog 1:28.

35. Hvorfor har vi grund til at „juble evigt“?

 ³⁵ Vi kan i sandhed være taknemmelige for Jehovas løfte om at ville skabe „nye himle og en ny jord“! Dette løfte blev opfyldt i 537 f.v.t. og får endnu en opfyldelse i dag. Disse to opfyldelser peger frem til en strålende fremtid for alle lydige mennesker. Jehova har i sin godhed, ved hjælp af Esajas’ profeti, ladet os se hvad han har i beredskab til dem der elsker ham. Vi har al grund til at mærke os Jehovas ord: „I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber.“ — Esajas 65:18.

[Fodnoter]

 

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 389]

I Guds nye verden får vi rigelig tid til at glæde os over vore hænders værk