Kapitel seks

Jehova — „en retfærdig Gud og en Frelser“

Esajas 45:1-25

1, 2. Hvad får vi forsikring om i kapitel 45 i Esajas’ Bog, og hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på?

JEHOVAS løfter er pålidelige. Han er en åbenbaringens Gud og en skabelsens Gud. Atter og atter har han vist sig at være en retfærdig Gud og en Frelser for folk af alle nationaliteter. Det er nogle af de opløftende forsikringer vi finder i kapitel 45 i Esajas’ Bog.

² Desuden indeholder kapitel 45 et bemærkelsesværdigt eksempel på Jehovas evne til at forudsige begivenheder. Guds ånd satte Esajas i stand til at betragte fjerne lande og se begivenheder der først ville finde sted århundreder frem i tiden. Guds ånd tilskyndede ham også til at beskrive en begivenhed som kun Jehova, den sande profetis Gud, kunne forudsige med en sådan nøjagtighed. Hvilken begivenhed var det? Hvilken indflydelse fik den på Guds folk på Esajas’ tid? Og hvilken betydning har den for os i dag? Lad os se på hvad profeten siger.

Jehovas budskab mod Babylon

3. Med hvilke malende udtryk beskrives Kyros’ erobring af Babylon i Esajas 45:1-3a?

³ „Således har Jehova sagt til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at kue nationer foran ham  så jeg kan løse bæltet om kongers hofte, for at åbne de tofløjede døre foran ham så end ikke portene lukkes: ’Selv går jeg foran dig, og højdedragene jævner jeg. Kobberdørene knuser jeg, og jernslåerne hugger jeg af. Og jeg giver dig dermed mørkets værdier og skjulestedernes gemte skatte.’“ — Esajas 45:1-3a.

4. (a) Hvorfor kalder Jehova Kyros for sin „salvede“? (b) Hvordan vil Jehova sikre at Kyros sejrer?

⁴ Gennem Esajas taler Jehova til Kyros som om han lever, skønt han endnu ikke var født på Esajas’ tid. (Romerne 4:17) Da Jehova på forhånd har udnævnt Kyros til at udføre en bestemt opgave, kan han siges at være Guds „salvede“. Under Guds ledelse vil han undertvinge nationer og gøre konger svage og ude af stand til at yde modstand. Når Kyros angriber Babylon, vil Jehova sørge for at byens porte står åbne og derfor gør lige så lidt gavn som porte der er blevet knust. Han vil gå foran Kyros og udjævne alle forhindringer. Til sidst vil Kyros’ soldater erobre byen og bemægtige sig dens „gemte skatte“, dens rigdomme som findes skjult i mørke hvælvinger. Det forudsagde Esajas. Gik hans ord i opfyldelse?

5, 6. Hvornår og hvordan opfyldes profetien om Babylons fald?

⁵ I 539 f.v.t. — omkring 200 år efter at Esajas har nedskrevet sin profeti — ankommer Kyros til Babylon for at angribe byen. (Jeremias 51:11, 12) Men det bekymrer ikke babylonierne. De mener at byen er uindtagelig. Dens tårnhøje mure rejser sig over dybe voldgrave som er fyldt med vand fra Eufratfloden, der udgør en del af byens forsvar. I over hundrede år har ingen fjende kunnet storme byen og indtage den. Ja, Babylons regent, Belsazzar, som residerede i byen, føler sig så sikker at han fester sammen med sine stormænd. (Daniel 5:1)  Den nat — natten mellem den 5. og 6. oktober — udfører Kyros en strålende militær bedrift.

⁶ Nord for Babylon har Kyros’ ingeniørtropper gravet sig gennem Eufratflodens bred og ledet vandet bort så det ikke længere løber mod syd, gennem byen. Inden længe er vandstanden i floden faldet så meget i og omkring Babylon at Kyros’ tropper kan vade gennem flodlejet helt ind i byen. (Esajas 44:27; Jeremias 50:38) Forbavsende nok står portene langs floden åbne, ganske som Esajas har forudsagt. Kyros’ styrker strømmer ind i Babylon, erobrer paladset og dræber kong Belsazzar. (Daniel 5:30) På en eneste nat er erobringen overstået. Babylon er faldet, og profetien er blevet opfyldt til punkt og prikke!

7. Hvad betyder den bemærkelsesværdige opfyldelse af Esajas’ profeti om Kyros for kristne i dag?

⁷ Den nøjagtige opfyldelse af denne profeti styrker de kristnes tro i dag. Den giver dem et stærkt grundlag for at stole på de bibelprofetier der endnu ikke er opfyldt. (2 Peter 1:20, 21) Jehovas folk i dag véd at den begivenhed der blev forudskildret ved Babylons fald i 539 f.v.t. — Babylon den Stores fald — allerede fandt sted i 1919. De ser nu frem til at dette nutidige religiøse system ødelægges for bestandig. De ser også frem til at det politiske system som er underlagt Satans herredømme, fjernes, at Satan kastes i afgrunden, og at den lovede nye himmel og nye jord indføres. (Åbenbaringen 18:2, 21; 19:19-21; 20:1-3, 12, 13; 21:1-4) De véd at de profetier Jehova har givet, ikke er tomme løfter, men beskrivelser af begivenheder der med sikkerhed vil finde sted. De kristnes tillid til Gud styrkes når de tænker på hvordan Esajas’ detaljerede profeti om Babylons fald blev opfyldt i alle enkeltheder. De véd at Jehova altid opfylder sit ord.

 Hvorfor Jehova begunstiger Kyros

8. Hvad er en af grundene til at Jehova lod Kyros indtage Babylon?

⁸ Efter at have fortalt hvem der vil indtage Babylon, og hvordan det vil ske, anfører Jehova en af grundene til at Kyros har fået den ære at vinde denne sejr. Profetisk taler Jehova til Kyros og siger „for at du kan vide at jeg er Jehova, den der kalder dig ved navn, Israels Gud“. (Esajas 45:3b) Det vil være på sin plads at herskeren over bibelhistoriens fjerde verdensrige anerkender at hans største sejr skyldes en der er større end han, selve universets Suveræn, Jehova. Kyros bør anerkende at den som har kaldt ham — den som har overdraget ham dette hverv — er Jehova, Israels Gud. Bibelen viser at Kyros virkelig anerkendte at hans største sejr blev vundet med Jehovas hjælp. — Ezra 1:2, 3.

9. Af hvilken anden grund lod Jehova Kyros indtage Babylon?

⁹ Jehova angiver endnu en grund til at han har ladet Kyros indtage Babylon: „For min tjener Jakobs og for min udvalgtes, Israels, skyld kalder jeg dig ved dit navn; jeg giver dig et æresnavn, skønt du ikke kender mig.“ (Esajas 45:4) Kyros’ sejr over Babylon forårsagede en stor omvæltning. Den betød afslutningen på ét verdensrige og begyndelsen til et nyt og satte sig varige spor i historien. Men de omkringboende folkeslag, som ivrigt iagttog begivenhederne, anede intet om at det alt sammen skete til gavn for nogle få tusind „ubetydelige“ landflygtige i Babylon — jøderne. Imidlertid var Jakobs efterkommere, israelitterne, langtfra ubetydelige i Jehovas øjne. De var hans „tjener“. Af alle folk på jorden var de hans ’udvalgte’. Selv om Kyros hidtil intet havde kendt til Jehova, blev han brugt af Jehova som hans salvede til at omstyrte den by som ikke ville give sine fanger fri. Det var  ikke Guds hensigt at hans udvalgte folk skulle hensygne på fremmed jord.

10. Hvad er den vigtigste grund til at Jehova brugte Kyros til at omstyrte det babyloniske verdensrige?

¹⁰ Der er en tredje, endnu mere betydningsfuld, grund til at Jehova lod Kyros omstyrte Babylon. Jehova siger: „Jeg er Jehova, og der er ingen anden. Bortset fra mig er der ingen Gud. Jeg vil spænde bæltet fast om dig, skønt du ikke kender mig, for at man kan vide fra solens opgang og fra dens nedgang at der ingen er ud over mig. Jeg er Jehova, og der er ingen anden.“ (Esajas 45:5, 6) Det babyloniske verdensriges fald er et vidnesbyrd om Jehovas guddommelighed, et bevis på at han alene er værdig til at blive tilbedt. Som følge af at Guds folk bliver givet fri, vil folk i mange lande — fra øst til vest — erkende at Jehova er den eneste sande Gud. — Malakias 1:11.

11. Med hvilket billede illustrerer Jehova at han har magt til at fuldbyrde sin hensigt vedrørende Babylon?

 ¹¹ Esajas udtalte denne profeti omkring 200 år før den gik i opfyldelse. Det er muligt at nogle dengang har tænkt: ’Mon Jehova virkelig har magt til at opfylde den?’ Som historien viser, er svaret ja. Jehova forklarer selv hvorfor det er rimeligt at forvente at han kan fuldføre det han giver løfte om: „Jeg som dannede lyset og skabte mørket, frembragte fred og skabte ulykke, jeg, Jehova, gør alle disse ting.“ (Esajas 45:7) Alt i skaberværket — fra lys til mørke — og alt i historien — fra fred til ulykke — er underlagt Jehovas magt. Ligesom han har skabt dagens lys og nattens mørke, sådan vil han skabe fred for Israel og ulykke for Babylon. Ligesom Jehova havde magt til at skabe universet, sådan har han også magt til at opfylde sine løfter. Det er en forsikring for kristne i dag, som flittigt studerer hans profetiske ord.

12. (a) Hvad vil Jehova lade den symbolske himmel og jord frembringe? (b) Hvilket storslået løfte indeholder Esajas 45:8 for kristne i dag?

 ¹² Meget passende bruger Jehova forhold i naturen til at illustrere forhold som de fangne jøder kan se frem til: „Du himmel, lad det dryppe ovenfra, og lad det strømme fra skydækket med retfærdighed. Lad jorden åbne sig, og lad dens frugt blive frelse, og lad den samtidig få retfærdighed til at spire frem. Jeg, Jehova, har skabt det.“ (Esajas 45:8) Ligesom der falder en livgivende regn fra den bogstavelige himmel, sådan vil Jehova lade retfærdighed på forskellige områder strømme ned over sit folk fra den symbolske himmel. Og ligesom den bogstavelige jord åbner sig og giver en rigelig høst, sådan vil Jehova forårsage at den symbolske jord lader begivenheder ske i overensstemmelse med hans retfærdige hensigt — især til frelse for hans folk der var i fangenskab i Babylon. I 1919 lod Jehova på lignende måde ’himmelen’ og „jorden“ blive årsag til begivenheder som førte til udfrielse for hans folk. Når kristne i dag ser dette, glæder de sig, for disse begivenheder styrker deres tro mens de med forventning ser frem til den tid da den symbolske himmel, Guds rige, vil udøse velsignelser over en retfærdig jord. Da vil den retfærdighed og frelse der udgår fra den symbolske himmel og jord, være langt større end da fortidens Babylon blev omstyrtet. Det vil være den storslåede endelige opfyldelse af Esajas’ ord! — 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:1.

Velsignelser ved at anerkende Jehovas suverænitet

13. Hvorfor er det latterligt at mennesker kritiserer Jehovas hensigter?

¹³ Efter denne beskrivelse af glædelige fremtidige velsignelser  skifter tonen brat i profetien, og Esajas udtaler et dobbelt ve: „Ve ham der kives med den som dannede ham, som et potteskår med jordens andre potteskår. Skulle leret sige til den der tildanner det: ’Hvad laver du?’ Og dit værk sige: ’Han har ingen hænder’? Ve den der siger til sin fader: ’Hvad bliver du fader til?’ Og til kvinden: ’Hvad føder du?’“ (Esajas 45:9, 10) Åbenbart gør Israels sønner indsigelse mod det Jehova har forudsagt. Måske tror de ikke på at Jehova vil lade sit folk gå i landflygtighed. Eller måske kan de ikke lide tanken om at Israel vil blive udfriet af en hedensk konge i stedet for af en  konge af Davids hus. For at vise hvor absurde disse indvendinger er, sammenligner Esajas dem der fremsætter dem, med kasserede lerklumper og potteskår der vover at betvivle pottemagerens visdom. Det som pottemageren har skabt, vover at sige at pottemageren ingen hænder har eller ikke evner at forme leret. Hvor tåbeligt! De der rejser denne kritik, er som små børn der sætter sig op mod deres forældre.

14, 15. Hvad viser betegnelserne „Israels Hellige“ og „den som dannede det“ om Jehova?

¹⁴ Esajas gengiver Jehovas svar til disse kritikere: „Således har Jehova sagt, Israels Hellige og den som dannede det: ’Spørg mig om de kommende ting vedrørende mine sønner; og vedrørende mine hænders virke kan I give mig påbud. Det var mig der frembragte jorden og skabte mennesket på den. Jeg har med mine hænder udspændt  himmelen, og hele dens hær har jeg givet påbud. Det var mig som vakte ham i retfærdighed, og alle hans veje vil jeg jævne. Det er ham som skal bygge min by og give mine landflygtige fri, ikke for betaling og ikke for bestikkelse,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ — Esajas 45:11-13.

¹⁵ Med betegnelsen „Israels Hellige“ understreges Jehovas hellighed, og med betegnelsen „den som dannede det“ understreges hans ret som Skaber til at bestemme begivenhedernes gang. Jehova er i stand til at oplyse Israels sønner om kommende begivenheder og kan tage sig af sine hænders virke, sit folk. Igen viser han at der er en forbindelse mellem principperne for skabelse og for åbenbaring. Som universets Skaber har Jehova ret til at lede begivenhederne på den måde han ønsker. (1 Krønikebog 29:11, 12) I det tilfælde vi her taler om, har den suveræne Hersker besluttet at oprejse en hedning, Kyros, og bruge ham som Israels befrier. Skønt Kyros’ komme stadig hører fremtiden til, er hans komme lige så sikkert som at himmelen og jorden eksisterer. Hvem af Israels sønner ville da vove at kritisere Faderen, „Hærstyrkers Jehova“?

16. Hvorfor bør Jehovas tjenere underordne sig ham?

¹⁶ I de samme vers hos Esajas anføres endnu en grund til at Guds tjenere bør underordne sig Gud, nemlig at hans beslutninger altid er til bedste for hans tjenere. (Job 36:3) Han har givet love som er til gavn for hans folk. (Esajas 48:17) Jøderne på Kyros’ tid som underordnede sig Jehovas suveræne herredømme, erfarede at det var til gavn for dem. Kyros, som handlede i overensstemmelse med Jehovas retfærdighed, gav jøderne fri så de kunne rejse tilbage til deres hjemland, hvor de skulle  genopbygge templet. (Ezra 6:3-5) De der i dag følger Guds love i deres daglige liv og underordner sig hans suveræne herredømme, vil også blive velsignet. — Salme 1:1-3; 19:7; 119:105; Johannes 8:31, 32.

Velsignelser til andre nationer

17. Hvem ville foruden Israel få gavn af Jehovas frelsesgerning, og hvordan ville det ske?

¹⁷ Israel ville ikke være den eneste nation der fik gavn af Babylons fald. Esajas siger: „Således har Jehova sagt: ’Ægyptens ubetalte arbejdere og Ætiopiens købmænd og sebæerne, høje mænd, vil komme over til dig, og de vil blive dine. Bag dig vil de vandre; i fodjern vil de komme over, og for dig vil de bøje sig. Til dig vil de bede og sige: „Virkelig, hos dig er Gud, og der er ingen anden; der er ingen anden Gud.“’“ (Esajas 45:14) På Moses’ tid fulgte „en talrig blandet flok“ af ikkeisraelitter med jøderne ud af Ægypten. (2 Mosebog 12:37, 38) Da jøderne vendte hjem fra Babylon, var der også fremmede der fulgte med dem. De blev ikke tvunget til at rejse, men de ville selv „komme over“. Med ordene „for dig vil de bøje sig“ og „til dig vil de bede“ hentydede Jehova til at de fremmede villigt ville underordne sig Israel og vise det troskab. I overført betydning bærer de „fodjern“ som de selv har taget på, som tegn på deres villighed til at tjene Guds pagtsfolk idet de siger: „Virkelig, hos dig er Gud.“ De ville tilbede Jehova som proselytter på Lovpagtens betingelser og med de fordele det indebar. — Esajas 56:6.

18. Hvem i dag høster gavn af at Jehova har udfriet „Guds Israel“, og hvordan gør de det?

¹⁸ Efter 1919, da „Guds Israel“ blev udfriet fra åndeligt fangenskab, har Esajas’ ord fået en større opfyldelse  end den der fandt sted på Kyros’ tid. Millioner på hele jorden har vist at de er villige til at tjene Jehova. (Galaterne 6:16; Zakarias 8:23) Som de „arbejdere“ og „købmænd“ Esajas nævner, stiller de med glæde deres kræfter og midler til rådighed for at støtte den sande tilbedelse. (Mattæus 25:34-40; Markus 12:30) De indvier sig til Gud og vandrer på hans stier, idet de glæder sig over at være trælle for ham. (Lukas 9:23) De tilbeder kun Jehova og er lykkelige for at være knyttet til Jehovas „trofaste og kloge træl“, som har et særligt pagtsforhold til Gud. (Mattæus 24:45-47; 26:28; Hebræerne 8:8-13) Selv om de ikke har dette pagtsforhold, får de gavn af pagten og adlyder de love der er knyttet til den, mens de frimodigt forkynder: „Der er ingen anden Gud.“ Det er storslået i dag at være øjenvidner til den store vækst der finder sted i antallet af dem der villigt støtter den sande tilbedelse. — Esajas 60:22.

19. Hvad ville der ske med dem der fortsat dyrkede afguder?

¹⁹ Efter at have åbenbaret at folk fra nationerne ville slutte sig til tilbedelsen af Jehova, udbryder profeten: „I sandhed, du er en Gud som holder sig skjult, Israels Gud, en Frelser!“ (Esajas 45:15) Selv om Jehova ’holdt sig skjult’ og afholdt sig fra at vise sin magt, ville han ikke fortsat gøre det. Han ville vise at han var Israels Gud, sit folks Frelser. Men Jehova ville ikke frelse dem der stolede på afguder. Om dem siger Esajas: „De vil afgjort blive til skamme og endog blive ydmyget, alle sammen. I forening må de ydmygede vandre, de der fremstiller afgudsbilleder.“ (Esajas 45:16) Deres ydmygelse ville bestå i mere end en midlertidig følelse af skam og vanære. Den ville betyde døden for dem — det modsatte af hvad Jehova derefter lovede Israel.

20. Hvordan ville Israel erfare „en varig frelse“?

 ²⁰ „Israel, derimod, frelses ved [eller: i, „Lindberg“; „Byington“] Jehova med en varig frelse. I vil ikke blive til skamme, og I vil ikke blive ydmyget, aldrig i al evighed.“ (Esajas 45:17) Jehova lovede Israel evig frelse, men ikke uden betingelser. Folket måtte forblive „i Jehova“, det vil sige i samhørighed med ham. Da Israel brød denne samhørighed ved at forkaste Jesus som Messias, mistede folket udsigten til „en varig frelse“. Der var dog nogle i Israel som tog imod Jesus i tro, og de blev kernen i det Guds Israel som ville indtage det kødelige Israels plads. (Mattæus 21:43; Galaterne 3:28, 29; 1 Peter 2:9) Det åndelige Israel ville aldrig blive ydmyget. Det ville blive ført ind i ’en evig pagt’. — Hebræerne 13:20.

Jehova er til at stole på i sit skaberværk og i sine åbenbaringer

21. Hvordan viser Jehova både i sit skaberværk og i sine åbenbaringer at han er til at stole på?

²¹ Kan jøderne stole på Jehovas løfter om evig frelse for Israel? Esajas svarer: „For således har Jehova, der har skabt himmelen, sagt, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos: ’Jeg er Jehova, og der er ingen anden. Jeg talte ikke i det skjulte, på et af jordens mørke steder; jeg sagde heller ikke til Jakobs afkom: „I skal søge mig forgæves.“ Jeg er Jehova, som siger hvad der er retfærdigt, som fortæller hvad der er retskaffent.’“ (Esajas 45:18, 19) For fjerde og sidste gang i dette kapitel indleder Esajas et betydningsfuldt profetisk udsagn med udtrykket: „Således har Jehova sagt.“ (Esajas 45:1, 11, 14) Hvad er det Jehova siger? At han er til at stole på, både i sit skaberværk og  i sine åbenbaringer. Han har ikke skabt jorden „forgæves“. Han har heller ikke sagt til sit folk, Israel, at det skulle søge ham „forgæves“. Ligesom Guds hensigt med jorden vil blive gennemført, sådan vil hans hensigt med hans udvalgte folk blive gennemført. I modsætning til de dunkle udtalelser der kommer fra dem som tilbeder falske guder, er Jehovas udtalelser lettilgængelige og letforståelige, udtalt så alle kan høre og forstå dem. Hans ord er retskafne, og de vil blive opfyldt. De der tjener ham, vil ikke tjene ham til ingen nytte.

22. (a) Hvad kunne de landflygtige jøder i Babylon være sikre på? (b) Hvad kan kristne i dag være sikre på?

²² For Guds landflygtige folk i Babylon var disse ord en  forsikring om at det forjættede land ikke ville blive ved med at ligge øde. Det ville blive beboet igen. Og Jehovas løfter blev opfyldt. Esajas’ ord er desuden en forsikring til Guds folk i dag om at jorden ikke vil blive en ødelagt klode — brændt op af ild, som nogle tror, eller ødelagt af kernevåben, som andre frygter. Guds hensigt er at jorden skal bestå for evigt, klædt i paradisisk skønhed og befolket af retfærdige mennesker. (Salme 37:11, 29; 115:16; Mattæus 6:9, 10; Åbenbaringen 21:3, 4) Ja, som i Israels tilfælde vil Jehovas ord være til at stole på.

Jehova viser barmhjertighed

23. Hvad bliver resultatet for dem der dyrker afguder, og hvordan vil det gå dem der tilbeder Jehova?

²³ Jehovas næste ord understreger Israels frelse: „Saml jer og kom. Nærm jer i forening, I undslupne fra nationerne. De har ingen kundskab, de der bærer deres træbilledstøtte, eller de der beder til en gud som ikke kan frelse. Afgiv beretning og fremlæg jeres sag. Ja, lad dem rådslå sammen. Hvem har ladet dette høre fra gammel tid? Hvem har fortalt det fra netop den tid? Er det ikke mig, Jehova? Foruden mig er der ingen anden Gud, en retfærdig Gud og en Frelser; der er ingen bortset fra mig.“ (Esajas 45:20, 21) Jehova opfordrer de „undslupne“ til at sammenligne deres frelse med det der sker med dem der tilbeder afguder. (5 Mosebog 30:3; Jeremias 29:14; 50:28) De der beder til og tjener magtesløse guder som ikke kan frelse, „har ingen kundskab“. Tilbedelsen af dem er forgæves — til ingen nytte. Men de der tilbeder Jehova, vil erfare at han har magt til at lade begivenheder ske som han har forudsagt „fra gammel tid“, blandt andet at han vil frelse sit landflygtige folk i Babylon. En sådan magt og forudviden adskiller Jehova  fra alle andre guder. Han er „en retfærdig Gud og en Frelser“.

„Frelsen skylder vi vor Gud“

24, 25. (a) Hvilken indbydelse fremsætter Jehova, og hvorfor vil hans løfte med sikkerhed blive opfyldt? (b) Hvad kræver Jehova med rette?

²⁴ Jehovas barmhjertighed får ham til at fremsætte følgende indbydelse: „Vend jer til mig og bliv frelst, alle I ved jordens ender; for jeg er Gud, og der er ingen anden. Ved mig selv har jeg svoret — af min egen mund, i retfærdighed, er ordet udgået, så det ikke vender tilbage — at for mig vil hvert knæ bøje sig, til mig vil hver tunge aflægge edsløfte og sige: ’Ja, ved Jehova er der retfærdighed og styrke. Til ham skal de komme — og blive til skamme, alle som bliver optændt af vrede imod ham. Ved Jehova vil hele Israels afkom få ret og rose sig.’“ — Esajas 45:22-25.

²⁵ Jehova lover israelitterne at han vil frelse dem der befinder sig i Babylon, og som vender sig til ham. Profetien kan ikke slå fejl, for Jehova har både viljen og evnen til at udfri sit folk. (Esajas 55:11) Jehovas ord er pålideligt i sig selv, og dét i endnu højere grad når han føjer sin ed til. (Hebræerne 6:13) Han kræver med rette at de der vil opnå hans gunst, bøjer sig for ham (’hvert knæ vil bøje sig’) og forpligter sig over for ham (’hver tunge vil aflægge edsløfte’). De israelitter der holder fast ved tilbedelsen af ham, vil blive frelst. De vil kunne rose sig af det Jehova har gjort for dem. — 2 Korinther 10:17.

26. Hvordan efterkommer „en stor skare“ af alle nationer indbydelsen til at vende sig til Jehova?

²⁶ Men indbydelsen til at vende sig til Gud var ikke begrænset til de landflygtige i oldtidens Babylon.  (Apostelgerninger 14:14, 15; 15:19; 1 Timoteus 2:3, 4) Den lyder stadig, og „en stor skare . . . af alle nationer“ efterkommer den og forkynder: „Frelsen skylder vi vor Gud . . . og Lammet [Jesus].“ (Åbenbaringen 7:9, 10; 15:4) Hvert år føjes flere hundrede tusind til den store skare idet de vender sig til Gud, anerkender hans suverænitet og offentligt giver udtryk for det løfte de har aflagt om trofast at tjene ham. Samtidig støtter de loyalt det åndelige Israel, „Abrahams afkom“. (Galaterne 3:29) De giver udtryk for deres kærlighed til Jehovas retfærdige styre ved i hele verden at forkynde: „Ved Jehova er der retfærdighed og styrke.“ * I Romerbrevet citerer apostelen Paulus Septuaginta-oversættelsens gengivelse af Esajas 45:23 for at vise at til sidst vil alle der lever, anerkende Guds suverænitet og lovprise hans navn for evigt. — Romerne 14:11; Filipperne 2:9-11; Åbenbaringen 21:22-27.

27. Hvorfor kan kristne i dag have absolut tillid til Jehovas løfter?

²⁷ Hvorfor kan medlemmerne af den store skare have tillid til at det betyder frelse at vende sig til Gud? Fordi man kan stole på Jehovas løfter, sådan som de profetiske ord i kapitel 45 i Esajas’ Bog klart viser. Ligesom Jehova havde magt og visdom til at skabe himmelen og jorden, sådan har han magt og visdom til at lade sine profetier gå i opfyldelse. Og ligesom han sørgede for at profetien om Kyros gik i opfyldelse, sådan vil han opfylde alle andre profetier der stadig venter på at blive opfyldt. De der tilbeder Jehova, kan derfor have tillid til at Jehova snart igen vil vise at han er „en retfærdig Gud og en Frelser“.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 80, 81]

Jehova, som dannede lyset og skabte mørket, kan frembringe fred og skabe ulykke

[Illustration på side 83]

Jehova vil lade velsignelser strømme ned fra ’himmelen’ og lade „jorden“ give frelse som frugt

[Illustration på side 84]

Skulle kasserede potteskår betvivle pottemagerens visdom?

[Illustration på side 89]

Jehova har ikke skabt jorden forgæves