„Min udvalgte, som min sjæl har godkendt!“
Kapitel tre
„Min udvalgte, som min sjæl har godkendt!“
1, 2. Hvorfor er kapitel 42 i Esajas’ Bog af interesse for kristne i dag?
„’I ER mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, ’ja min tjener, som jeg har udvalgt.’“ (Esajas 43:10) Denne erklæring, som er udtalt af Jehova og nedskrevet af profeten Esajas i det 8. århundrede før vor tidsregning, viser at Jehovas pagtsfolk i fortiden var en nation af vidner. Den var Guds udvalgte tjener. Omkring 2600 år senere, i 1931, var der salvede kristne som offentligt erklærede at disse ord gjaldt dem. De antog navnet Jehovas Vidner og påtog sig helhjertet det ansvar der var forbundet med at være Guds jordiske tjener.
2 Det er Jehovas Vidners oprigtige ønske at behage Gud. Derfor er det 42. kapitel i Esajas’ Bog af overordentlig interesse for dem, for det tegner et billede af en tjener som Jehova godkender, og et andet af en tjener som han forkaster. Et studium af denne profeti og dens opfyldelse kan fortælle hvad der medfører enten Guds godkendelse eller hans mishag.
„Jeg har lagt min ånd på ham“
3. Hvad profeterede Jehova gennem Esajas om ’sin tjener’?
3 Gennem Esajas profeterede Jehova at der ville komme en tjener som han selv havde udvalgt: „Se! Min tjener, som jeg holder fast ved! Min udvalgte, som min sjæl har godkendt! Jeg har lagt min ånd på ham. Ret vil han bringe ud til nationerne. Han vil ikke råbe eller løfte sin røst, og han vil ikke lade sin stemme høre på gaden. Intet siv der er knækket vil han knuse; og ingen svagtlysende væge af hør vil han slukke. I trofasthed vil han bringe ret ud. Han vil ikke blive svag og ikke blive knækket før han får indført ret på jorden; og på hans lov vil øerne vente.“ — Esajas 42:1-4.
4. Hvem var den „udvalgte“ som var forudsagt, og hvordan ved vi det?
4 Hvem er den tjener som omtales her? Det lades vi ikke i tvivl om, for vi finder ordene citeret i Mattæusevangeliet og møntet på Jesus Kristus. (Mattæus 12:15-21) Jesus er den elskede tjener, den „udvalgte“. Hvornår lagde Jehova sin ånd på Jesus? Det skete ved hans dåb i år 29 e.v.t. Den inspirerede beretning beskriver dåben og fortæller at da Jesus steg op af vandet, „åbnedes himmelen og den hellige ånd dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due, og en stemme lød fra himmelen: ’Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.’“ På denne måde viste Jehova selv hvem der var hans elskede tjener. Den tjeneste Jesus derefter udførte, og de mirakuløse gerninger han gjorde, beviste til fulde at Jehova havde lagt sin ånd på ham. — Lukas 3:21, 22; 4:14-21; Mattæus 3:16, 17.
’Han vil bringe ret ud til nationerne’
5. Hvorfor var der i det første århundrede brug for at få klarhed over det der var sand ret?
5 Jehovas udvalgte ville ’bringe ret ud’ til nationerne. Han ville lade det der var sand ret, træde klart frem. „Hvad der er ret vil han gøre klart for nationerne.“ (Mattæus 12:18) Det var der virkelig brug for i det første århundrede. Jødernes religiøse ledere lærte folket en forvansket form for ret og retfærdighed. De søgte at opnå retfærdighed ved at følge strenge lovregler, hvoraf mange var nogle de selv havde opstillet. Deres rigoristiske overholdelse af disse love var uden barmhjertighed og medfølelse.
6. Hvordan viste Jesus hvad der var sand ret og retfærdighed?
6 I modsætning hertil åbenbarede Jesus Guds syn på hvad der var ret. Både i sin lære og i sit liv viste han at sand retfærdighed er medfølende og barmhjertig. Som eksempel kan nævnes hans bjergprædiken. (Mattæus, kapitlerne 5-7) Her har vi en mesterlig beskrivelse af hvordan sand ret og retfærdighed bør praktiseres. Gør Jesu medfølelse med de fattige og nødstedte ikke indtryk på os når vi læser beretningerne i evangelierne? (Mattæus 20:34; Markus 1:41; 6:34; Lukas 7:13) Han forkyndte sit opmuntrende budskab for mange der var som knækkede siv, mennesker som var nedbøjede og mishandlede. De var som ulmende væger af hør; deres sidste livsgnist var ved at slukkes. Jesus knuste ikke noget ’knækket siv’ og slukkede „ingen svagtlysende væge af hør“. Hans kærlige og medfølende ord og handlinger virkede tværtimod opløftende på dem som var ydmyge af hjertet. — Mattæus 11:28-30.
7. Hvorfor hed det i profetien at Jesus ikke ville ’råbe eller løfte sin røst på gaden’?
7 Men hvorfor siges der i profetien at Jesus ikke ville ’råbe eller løfte sin røst, og at han ikke ville lade sin stemme høre på gaden’? Fordi han ikke ville fremhæve sig selv, som så mange gjorde på den tid. (Mattæus 6:5) Da han havde helbredt en mand der var spedalsk, sagde han til ham: „Se til at du ikke fortæller nogen noget.“ (Markus 1:40-44) I stedet for at tiltrække sig folks opmærksomhed og lade dem drage deres slutninger på grundlag af andenhåndsoplysninger ønskede han at de skulle drage deres slutninger på grundlag af sikre vidnesbyrd som de selv havde set — vidnesbyrd om at han var Messias, Jehovas salvede tjener.
8. (a) Hvordan bragte Jesus ret ud til nationerne? (b) Hvad kan vi lære om ret og retfærdighed af Jesu billedtale om den barmhjertige samaritaner?
8 Den udvalgte tjener ville ’bringe ret ud til nationerne’. Det gjorde Jesus. Foruden at han understregede at Guds retfærdighed er forbundet med medfølelse, lærte han at den ville omfatte alle mennesker. Ved en lejlighed mindede han en lovkyndig om at han skulle elske Gud og sin næste. Manden spurgte da Jesus: „Hvem er egentlig min næste?“ Måske forventede han at Jesus ville svare: „Din landsmand, en jøde som dig selv.“ Men så fortalte Jesus lignelsen om den barmhjertige samaritaner. I lignelsen kommer en samaritaner en mand der er faldet blandt røvere, til undsætning, mens en levit og en præst undlader at hjælpe. Manden der havde stillet spørgsmålet, måtte indrømme at i denne situation var det ikke levitten eller præsten, men den foragtede samaritaner der var næsten. Jesus sluttede denne billedtale med at sige: „Gå du hen og gør det samme selv.“ — Lukas 10:25-37; 3 Mosebog 19:18.
„Han vil ikke blive svag og ikke blive knækket“
9. Hvordan vil det påvirke os at forstå hvad der er sand ret og retfærdighed?
9 Eftersom Jesus gjorde klart hvad der er sand ret og retfærdighed, lærte hans disciple at gøre det samme og at efterligne ham. Det må vi også gøre. Som det første må vi anerkende Guds normer for hvad der er godt og ondt, for det er ham der bestemmer hvad der er ret og retfærdigt. Efterhånden som vi bestræber os for at gøre tingene på Jehovas måde, vil vores adfærd og retskaffenhed vidne om hvad der er sand ret og retfærdighed. — 1 Peter 2:12.
10. Hvorfor hører det med til at vise sand ret og retfærdighed at man deltager i forkyndelsen og underviser andre?
10 Vi viser også at vi forstår hvad der er ret og retfærdigt, når vi flittigt deltager i forkyndelsen og er med til at undervise andre. Jehova har gavmildt sørget for at der er adgang til en livreddende kundskab om ham, hans søn og hans hensigter. (Johannes 17:3) Det ville ikke være rigtigt eller retfærdigt at beholde denne kundskab for sig selv. „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget,“ siger Salomon. (Ordsprogene 3:27) Lad os helhjertet dele det vi ved om Gud, med alle mennesker, uanset deres race, etniske afstamning eller nationalitet. — Apostelgerninger 10:34, 35.
11. Hvordan kan vi behandle andre sådan som Jesus gjorde?
11 En sand kristen vil også behandle andre sådan som Jesus gjorde. Mange har problemer som gør dem mismodige, og har derfor brug for medfølelse og opmuntring. Selv indviede kristne kan være så medtagne af livets tilskikkelser at de kan sammenlignes med knækkede siv eller ulmende væger. Har de ikke brug for vores støtte? (Lukas 22:32; Apostelgerninger 11:23) Det er en stor glæde at høre til et samfund af sande kristne, som søger at efterligne Jesus ved at øve ret!
12. Hvorfor kan vi være sikre på at der snart vil være retfærdighed for alle?
12 Vil der nogen sinde blive retfærdighed for alle? Ja. Jehovas udvalgte „vil ikke blive svag og ikke blive knækket før han får indført ret på jorden“. Meget snart vil den opstandne Kristus Jesus som konge i himmelen ’bringe hævn over dem der ikke kender Gud’. (2 Thessaloniker 1:6-9; Åbenbaringen 16:14-16) Menneskers styre vil blive erstattet af Guds rige. Der vil råde ret og retfærdighed overalt. (Ordsprogene 2:21, 22; Esajas 11:3-5; Daniel 2:44; 2 Peter 3:13) Med stor forventning ser Jehovas tjenere frem til den dag — også de der befinder sig på fjerntliggende steder, på „øerne“.
’Jeg gør ham til et lys for nationerne’
13. Hvad profeterer Jehova om sin udvalgte tjener?
13 Esajas fortsætter: „Således har den sande Gud, Jehova, sagt, himmelens Skaber og den Mægtige der udspænder den; Han der udbreder jorden og dens afgrøde, Han der giver folket på den ånde, og ånd til dem der vandrer på den.“ (Esajas 42:5) Hvilken magtfuld beskrivelse af Jehova, Skaberen! Denne påmindelse om Jehovas magt og vælde giver hans udtalelse stor vægt. Han siger: „Jeg, Jehova, har kaldet dig i retfærdighed, og jeg griber din hånd. Og jeg vil værne dig og gøre dig til en pagt for folket, et lys for nationerne, for at du kan åbne de blinde øjne, føre fangen ud af fangekælderen, ud af arresthuset dem der sidder i mørke.“ — Esajas 42:6, 7.
14. (a) Hvad betyder det at Jehova griber sin godkendte tjeners hånd? (b) Hvilken vigtig opgave får den udvalgte tjener?
14 Universets store Skaber, den som giver og opretholder liv, griber sin udvalgte tjeners hånd og lover ham dermed sin fulde og stadige støtte. Hvor betryggende! Desuden bevarer Jehova ham og gør ham til „en pagt for folket“. En pagt er en kontrakt, en overenskomst, et højtideligt løfte. Det er også en fast forordning. An American Translation siger „en garanti for folket“.
15, 16. På hvilken måde var Jesus „et lys for nationerne“?
15 Som „et lys for nationerne“ vil den lovede tjener åbne „de blinde øjne“ og udfri „dem der sidder i mørke“. Det gjorde Jesus. Ved at vidne om sandheden herliggjorde Jesus sin himmelske Faders navn. (Johannes 17:4, 6) Han afslørede religiøse løgne, forkyndte den gode nyhed om Riget og åbnede døren til åndelig frihed for dem der var i religiøs trældom. (Mattæus 15:3-9; Lukas 4:43; Johannes 18:37) Han advarede imod gerninger der hører mørket til, og afslørede Satan som „løgnens fader“ og „denne verdens hersker“. — Johannes 3:19-21; 8:44; 16:11.
16 Jesus sagde: „Jeg er verdens lys.“ (Johannes 8:12) Det blev han på en ganske enestående måde da han gav sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum. Han gjorde det derved muligt for dem der har tro, at opnå tilgivelse af synder, at få et godkendt forhold til Gud og håb om evigt liv. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Ved at bevare sin gudhengivenhed ubrudt gennem hele livet støttede Jesus sin Faders suverænitet og beviste at Djævelen er en løgner. I overført betydning åbnede han virkelig blinde øjne og udfriede dem der sad i mørke!
17. På hvilke måder kan vi være lysbærere?
17 I Bjergprædikenen sagde Jesus til sine disciple: „I er verdens lys.“ (Mattæus 5:14) Betyder det ikke at vi også skal være lysbærere? Ved vores forkyndelse og ved den måde vi lever på, har vi det privilegium at lede andre til Jehova, som er kilden til sand oplysning. Ligesom Jesus gør vi Jehovas navn kendt, støtter Jehovas suverænitet og forkynder hans rige som menneskehedens eneste håb. Som lysbærere afslører vi desuden religiøse løgne, advarer mod urene gerninger der hører mørket til, og afslører Satan, der er ophav til alt ondt. — Apostelgerninger 1:8; 1 Johannes 5:19.
„Syng for Jehova en ny sang“
18. Hvad lader Jehova sit folk få kendskab til?
18 Jehova vender nu sin opmærksomhed mod sit folk og siger: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter. De første ting — se de er indtruffet, og nu forkynder jeg nye ting. Før de spirer frem, lader jeg jer høre om dem.“ (Esajas 42:8, 9) Profetien om Guds „tjener“ blev ikke udtalt af nogen af de værdiløse afguder, men af den eneste levende og sande Gud. Den ville helt sikkert blive opfyldt, og det skete. Jehova Gud er den der er ophav til „nye ting“, og han lader sit folk få kendskab til dem før de indtræffer. Hvordan skal vi stille os til det?
19, 20. (a) Hvilken sang gives der opfordring til at synge? (b) Hvem synger i dag denne lovsang?
19 Esajas skriver: „Syng for Jehova en ny sang, hans lovsang fra jordens ende, I som går ned til havet og til det som fylder det, I øer og I som bor på dem. Lad ørkenen og dens byer løfte deres røst, de bebyggelser Kedar bebor. Lad indbyggerne på klippebjerget råbe af glæde. Lad dem råbe højt fra bjergenes top. Lad dem tilskrive Jehova herlighed, og lad dem forkynde hans pris på øerne.“ — Esajas 42:10-12.
20 Indbyggerne i byer og landsbyer i ørkenen og på øerne, ja selv i de bebyggelser Kedar bebor, det vil sige lejre i ørkenen — folk overalt — opfordres til at synge en lovsang til Jehova. I vor tid har millioner fulgt denne profetiske opfordring. De har taget imod sandheden fra Guds ord og anerkender Jehova som Gud. Hans folk synger denne nye sang og tilskriver Jehova herlighed i over 230 lande. Hvilken forret at synge med i dette verdensomspændende kor af sangere der kommer fra mange forskellige kulturer, racer og sprog!
21. Hvorfor vil Guds folks fjender ikke kunne bringe lovprisningen af Jehova til ophør?
21 Kan nogen modstandere bringe dette lovprisningskor til tavshed? Det er umuligt! „Jehova drager ud som en vældig kriger. Som en stridsmand vil han vække sin nidkærhed. Han vil udstøde sejrsråb, ja han vil udstøde krigsråb; han vil vise sig stærkere end sine fjender.“ (Esajas 42:13) Hvem kan stå sig mod Jehova? For omkring 3500 år siden sang profeten Moses og Israels sønner: „Jehova er en stridsmand. Jehova er hans navn. Faraos vogne og hans styrker har han kastet i havet, og hans ypperste vognkæmpere er blevet sænket i Det Røde Hav.“ (2 Mosebog 15:3, 4) Jehova sejrede dengang over datidens største militærmagt. Ingen fjende af Guds folk kan vinde sejr når Jehova drager ud som en vældig kriger.
„Jeg har tiet i lang tid“
22, 23. Hvorfor ’tier’ Jehova i lang tid?
22 Jehova er retfærdig, selv når han eksekverer dommen over sine fjender. Han siger: „Jeg har tiet i lang tid. Jeg forblev tavs. Jeg beherskede mig. Nu stønner jeg som en kvinde der føder, gisper og snapper samtidig efter vejret. Jeg vil afsvide bjerge og høje, og alle deres planter vil jeg udtørre. Og jeg vil forvandle floder til øer, og rørbevoksede damme vil jeg udtørre.“ — Esajas 42:14, 15.
23 Før Jehova fuldbyrder sin dom, lader han en rimelig tid gå for at give overtræderne mulighed for at vende om fra deres onde handlinger. (Jeremias 18:7-10; 2 Peter 3:9) Som eksempel kan nævnes babylonierne, der som den dominerende verdensmagt ødelagde Jerusalem i 607 f.v.t. Jehova tillod dette for at tugte israelitterne for deres troløshed. Imidlertid forstod babylonierne ikke det hverv de havde fået overdraget. De behandlede Guds folk meget strengere end Guds dom krævede. (Esajas 47:6, 7; Zakarias 1:15) Det må have smertet den sande Gud at se sit folk lide, men som forudsagt holdt han sig tilbage indtil hans tid var inde. Så skred han til handling — han stønnede som en fødende kvinde — og udfriede sit pagtsfolk, bragte det til verden som en uafhængig nation. For at gøre dette ’afsved’ og ’udtørrede’ han Babylon og dets forsvarsværker i 539 f.v.t.
24. Hvad gav Jehova Israels folk mulighed for?
24 Det må have været en stor glæde for Jehovas folk efter så mange års landflygtighed endelig at kunne se vejen hjem ligge åben foran dem! (2 Krønikebog 36:22, 23) Det må have fyldt dem med en ganske særlig følelse at erfare opfyldelsen af Jehovas løfte: „Jeg vil lade de blinde vandre på en vej de ikke har kendt; en sti de ikke har kendt, lader jeg dem betræde. Jeg forvandler mørket foran dem til lys, og det knudrede terræn til fladt land. Dette er hvad jeg vil gøre for dem, og jeg vil ikke forlade dem.“ — Esajas 42:16.
25. (a) Hvad kan de der tilbeder Jehova i dag, være helt sikre på? (b) Hvad bør vi være besluttede på?
25 Hvordan er disse ord blevet opfyldt i dag? Jehova har nu i lang tid — i århundreder — ladet nationerne gå deres egne veje. Men hans fastsatte tid til at bringe orden i forholdene er nær. Her i vor tid har han oprejst et folk som kan aflægge vidnesbyrd om hans navn. Enhver modstand der har været rettet imod dem, har han gjort til intet og således jævnet vejen for dem så de har kunnet tilbede ham „i ånd og sandhed“. (Johannes 4:24) Hans løfte lød: „Jeg vil ikke forlade dem,“ og han har holdt ord. Hvad så med dem der er blevet ved med at tilbede falske guder? Jehova siger: „De skal trække sig tilbage, de vil blive dybt beskæmmede, de som sætter deres lid til billedstøtten, de som siger til støbte billeder: ’I er vore guder.’“ (Esajas 42:17) Det er derfor vigtigt at vi forbliver tro mod Jehova, i lighed med hans udvalgte!
’En tjener som er døv og blind’
26, 27. Hvordan viste Israel sig at være ’en tjener som var døv og blind’, og hvad blev følgen?
26 Guds udvalgte tjener, Jesus Kristus, forblev tro til døden. Men Jehovas folk i fortiden, Israel, viste sig at være en utro tjener som var døv og blind i åndelig forstand. Henvendt til dette folk siger Jehova: „Hør, I døve; og løft blikket, I blinde, og se. Hvem er blind, om ikke min tjener, og hvem er døv som mit sendebud, som jeg sender? Hvem er blind som den der belønnes, eller blind som Jehovas tjener? Der var mange ting at se, men du gav ikke agt. Der var noget at åbne ørerne for, men du hørte ikke efter. Jehova har for sin retfærdigheds skyld fundet behag i at fremhæve lovens storhed og majestæt.“ — Esajas 42:18-21.
27 Israel var en sørgelig fiasko. Gang på gang faldt folket fra og gav sig til at dyrke nationernes dæmonguder. Jehova blev ved med at sende sine sendebud til det, men folket gav ikke agt. (2 Krønikebog 36:14-16) Esajas forudsagde hvad følgen ville blive: „Det er et folk man har røvet fra og plyndret, alle er de fanget i fangehuller og holdt skjult i arresthuse. De er blevet til rov, og der er ingen befrier, til plyndring, og ingen siger: ’Giv tilbage!’ Hvem iblandt jer vil lytte til dette? Hvem vil give agt og høre efter i fremtiden? Hvem har overgivet Jakob til plyndring, og Israel til røvere? Er det ikke Jehova, ham som vi har syndet imod, og på hvis veje de ikke ville vandre og hvis lov de ikke hørte efter? Derfor blev Han ved med at udøse forbitrelse, ja sin vrede, og krigens voldsomhed over ham. Og den blev ved med at fortære ham rundt om, men han tog ikke ved lære; og den blev ved med at flamme op imod ham, men han tog det ikke til hjerte.“ — Esajas 42:22-25.
28. (a) Hvad kan vi lære af judæernes eksempel? (b) Hvordan kan vi søge Jehovas godkendelse?
28 På grund af folkets troløshed tillod Jehova at Judas land blev ødelagt og udplyndret i 607 f.v.t. Babylonierne nedbrændte Jehovas tempel, lagde Jerusalem øde og bortførte jøderne som fanger. (2 Krønikebog 36:17-21) Måtte vi mærke os dette advarende eksempel og aldrig vende det døve øre til Jehovas bud og befalinger eller være blinde for hans skrevne ord. Måtte vi derimod søge Jehovas godkendelse ved at efterligne Kristus Jesus, den tjener som Jehova har godkendt. Måtte vi, som Jesus, i vore ord og handlinger gøre kendt hvad der er sand ret og retfærdighed. På den måde vil vi forblive blandt Jehovas folk og tjene ham som lysbærere der lovpriser den sande Gud og er til ære for ham.
[Studiespørgsmål]
[Illustrationer på side 33]
Sand ret og retfærdighed er medfølende og barmhjertig
[Illustration på side 34]
I lignelsen om den barmhjertige samaritaner viste Jesus at sand ret og retfærdighed omfatter alle mennesker
[Illustrationer på side 36]
Vi viser en retfærdighed som Guds ved at være opmuntrende og venlige
[Illustrationer på side 39]
Vi viser en retfærdighed som Guds ved at forkynde
[Illustration på side 40]
Den godkendte tjener blev „et lys for nationerne“
