Kapitel tolv

Trøst til Guds folk

Esajas 51:1-23

1. Hvilke mørke udsigter tegner der sig for Jerusalem og dens indbyggere, men hvilket håb har de også?

 HALVFJERDS år — den normale levetid for et menneske — så længe skulle Judas befolkning være i fangenskab i Babylon. (Salme 90:10; Jeremias 25:11; 29:10) De fleste af dem der blev bortført som fanger, ville blive gamle og dø i Babylon. Hvor ville det være ydmygende for dem at høre på deres fjenders hån og spot! Og hvilken forsmædelse for deres Gud, Jehova, at den by som hans navn var knyttet til, skulle ligge øde så længe! (Nehemias 1:9; Salme 132:13; 137:1-3) Det elskede tempel, der blev fyldt med herlighed fra Gud da det blev indviet af Salomon, ville heller ikke eksistere mere. (2 Krønikebog 7:1-3) Hvilke mørke udsigter! Men gennem Esajas forudsiger Jehova en genoprettelse. (Esajas 43:14; 44:26-28) I kapitel 51 i Esajas’ Bog finder vi yderligere profetier med dette trøstende og opmuntrende tema.

2. (a) Hvem henvender Jehova gennem Esajas sit trøstende budskab til? (b) Hvordan vil trofaste jøder ’jage efter retfærdighed’?

² Til de indbyggere i Juda som vender deres hjerte til Jehova, siger han: „Hør på mig, I som jager efter retfærdighed, I som søger Jehova.“ (Esajas 51:1a) At ’jage efter retfærdighed’ betyder handling. De som „jager efter  retfærdighed“, vil ikke blot hævde at de er Guds folk. De vil ivrigt stræbe efter at være retfærdige og efter at leve i overensstemmelse med Guds vilje. (Salme 34:15; Ordsprogene 21:21) De vil se hen til Jehova som den eneste kilde til retfærdighed, og de vil ’søge Jehova’ for at finde ham. (Salme 11:7; 145:17) Det er ikke sådan at de ikke allerede ved hvem Jehova er, og hvordan de skal komme til ham i bøn. Men de vil stræbe efter at få et nærmere forhold til ham i deres tilbedelse af ham, i deres bønner til ham og ved at søge hans ledelse i alt hvad de gør.

3, 4. (a) Hvem er „klippen“ som jøderne blev udhugget af, og hvem er „grubens hule“ som de blev udgravet fra? (b) Hvorfor ville det være en trøst for jøderne at tænke på hvem de stammede fra?

³ Imidlertid er de som oprigtigt jager efter retfærdighed, forholdsvis få i Juda, og det kan have gjort dem svage og modløse. Jehova opmuntrer dem derfor idet han bruger et specielt billede. Han siger: „Se hen til klippen hvorfra I blev udhugget, og til grubens hule hvorfra I blev udgravet. Se hen til Abraham, jeres fader, og til Sara, som fødte jer under veer. For han var kun én da jeg kaldte ham, hvorpå jeg velsignede ham og gjorde ham til mange.“ (Esajas 51:1b, 2) „Klippen“ som jøderne blev udhugget fra, er Abraham, en historisk skikkelse som Israels folk var meget stolt af. (Mattæus 3:9; Johannes 8:33, 39) Han er stamfaderen, nationens menneskelige ophav. „Grubens hule“ er Sara, af hvis moderliv Israels forfader Isak blev født.

⁴ Abraham og Sara var barnløse og tilmed ude over den forplantningsdygtige alder. Alligevel lovede Jehova at velsigne Abraham og ’gøre ham til mange’. (1 Mosebog 17:1-6, 15-17) Han genoplivede Abrahams og Saras  forplantningsevne så de i deres alderdom fik en søn som Guds pagtsfolk stammede fra. På denne måde gjorde Jehova „én“, Abraham, til fader til en nation der blev så talrig som himmelens stjerner. (1 Mosebog 15:5; Apostelgerninger 7:5) Hvis Jehova kunne hente Abraham fra et fjernt land og gøre ham til en talrig nation, kunne han også opfylde sit løfte om at udfri en trofast rest fra fangenskab i Babylon, føre den tilbage til dens hjemland og igen gøre den til et stort folk. Guds løfte til Abraham blev opfyldt, og det ville hans løfte til de landflygtige jøder også blive.

5. (a) Hvem er Abraham og Sara billeder på? Forklar nærmere. (b) Hvem stammer i den endelige opfyldelse fra „klippen“?

⁵ Billedet der bruges i Esajas 51:1, 2, har sandsynligvis også en højere, åndelig betydning. I Femte Mosebog  32:18 kaldes Jehova „Klippen“ som avlede Israel, og den som „bragte [Israel] til verden under fødselsveer“. I det sidstnævnte udtryk bruges det samme hebraiske verbum som i Esajas 51:2 i forbindelse med Sara, der ’fødte Israel under veer’. Abraham bliver derved et profetisk billede på Jehova, den større Abraham, og Abrahams hustru, Sara, bliver et billede på Jehovas universelle himmelske organisation af åndeskabninger, i Bibelen skildret som Guds hustru, eller kvinde. (1 Mosebog 3:15; Åbenbaringen 12:1, 5) I den endelige opfyldelse af disse ord hos Esajas er „Guds Israel“ den nation der stammer fra „klippen“. Det er de salvede kristnes menighed, som blev grundlagt på pinsedagen i år 33. Som behandlet i tidligere kapitler i denne bog oplevede denne nation et babylonisk fangenskab i 1918, men blev udfriet i 1919, hvorefter den erfarede en tilstand med åndelig fremgang. — Galaterne 3:26-29; 4:28; 6:16.

6. (a) Hvad vil der ske med Judas land, og hvilken genoprettelse vil også finde sted? (b) Hvilken genoprettelse i nutiden minder Esajas 51:3 os om?

⁶ Jehovas trøst til Zion, eller Jerusalem, omfatter mere end blot et løfte om at blive en folkerig nation. Vi læser: „Jehova vil trøste Zion. Han vil trøste alle dets øde steder, og han vil gøre dets ørken som Eden og dets ørkenslette som Jehovas have. Glæde og fryd vil man finde i det, taksigelse og lyden af sang og spil.“ (Esajas 51:3) I de 70 år hvor Judas land ligger øde, vil det blive som en ørken eller ødemark, overgroet med tornede planter og andet ukrudt. (Esajas 64:10; Jeremias 4:26; 9:10-12) Folkets bosættelse i landet efter landflygtigheden vil derfor også betyde en genoprettelse for landet, der vil blive omdannet til en Edens have med frugtbare  marker og frugtlunde der får tilstrækkeligt med vand. Det vil være som om jorden glæder og fryder sig. I sammenligning med den øde tilstand under landflygtigheden vil landet være som et paradis. I 1919 var det netop et sådant paradis i åndelig forstand Guds Israels salvede rest trådte ind i. — Esajas 11:6-9; 35:1-7.

Hvorfor man kan have tillid til Jehova

7, 8. (a) Hvad betyder Jehovas opfordring til at lytte til ham? (b) Hvorfor er det vigtigt at jøderne giver agt på Jehova?

⁷ Jehova opfordrer igen sit folk til at lytte opmærksomt idet han siger: „Giv agt på mig, mit folk; og lyt til mig, min folkestamme. For lov vil udgå fra mig, og mit lovbud vil jeg give et fast sted som et lys for folkeslagene. Min retfærdighed er nær. Min frelse skal gå frem, og mine arme skal dømme folkeslagene. På mig vil øerne håbe, og min arm vil de vente på.“ — Esajas 51:4, 5.

⁸ Jehovas opfordring til jøderne om at de skal lytte til ham betyder mere end blot at de skal høre hans budskab. Det betyder at de skal vise budskabet opmærksomhed i den hensigt at handle efter det. (Salme 49:1; 78:1) Folket må virkelig forstå at Jehova er den hvorfra undervisning, retfærdighed og frelse udgår. Han alene er kilden til sand åndelig oplysning. (2 Korinther 4:6) Han er den som menneskene i sidste instans skal dømmes af. De love og lovbud som udgår fra ham, er et lys for dem som lader sig lede af dem. — Salme 43:3; 119:105; Ordsprogene 6:23.

9. Hvem vil, foruden Guds pagtsfolk, få gavn af frelsen fra Gud?

⁹ Alt dette gælder ikke blot Guds pagtsfolk, men alle retsindige hvor de end bor, selv på de fjerneste øer i  havet. Deres tillid til Gud og til hans evne til at handle til gavn for sine trofaste tjenere og frelse dem, vil ikke blive gjort til skamme. Han vil bruge sin magt, eller kraft, billedligt fremstillet ved hans „arm“, og den kan ingen holde tilbage. (Esajas 40:10; Lukas 1:51, 52) I dag har den forkyndelse som nidkært udføres af resten af Guds Israel, ført til at millioner — mange på fjerntliggende øer i havet — har vendt sig til Jehova og sætter deres lid til ham.

10. (a) Hvilken sandhed måtte kong Nebukadnezar erkende? (b) Hvilken ’himmel’ og ’jord’ vil gå til grunde?

¹⁰ Jehova nævner derefter en sandhed som kong Nebukadnezar af Babylon måtte erkende: Intet i himmelen eller på jorden kan forhindre Jehova i at gennemføre sin vilje. (Daniel 4:34, 35) Vi læser: „Løft jeres øjne mod himmelen, og se på jorden hernede. For himmelen skal opløses som røg, og jorden vil blive slidt op som en klædning, og dens indbyggere vil dø som myg. Men min frelse forbliver evindelig, og min retfærdighed knuses ikke.“ (Esajas 51:6) Skønt de babyloniske konger er kendt for ikke at give deres fanger fri og lade dem vende hjem, kan de ikke forhindre Jehova i at frelse sit folk. (Esajas 14:16, 17) Den babyloniske ’himmel’, den  babyloniske regeringsmagt, vil blive omstyrtet. Den babyloniske ’jord’, undersåtterne under den babyloniske regering, vil gå til grunde lidt efter lidt. Selv den tids største magt kan ikke stå sig mod Jehova eller forhindre hans frelsesgerninger.

11. Hvorfor er det opmuntrende for kristne i dag at vide at profetien om den babyloniske ’himmel’ og ’jord’ blev opfyldt?

¹¹ Det er opmuntrende for kristne i dag at vide at disse profetiske ord blev opfyldt til punkt og prikke. Hvorfor opmuntrende? Fordi apostelen Peter brugte lignende udtryk om en begivenhed som endnu hører fremtiden til. Han talte om ’Jehovas dag’ som hastigt nærmer sig, „den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte“, hvorefter han tilføjede: „Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:12, 13; Esajas 34:4; Åbenbaringen 6:12-14) Verdens mægtige nationer og deres herskere, der er højt hævede som stjerner, trodser måske i øjeblikket Jehova, men når hans tid er inde, vil de forsvinde og blive til intet — de vil blive knust så let som var det en myg. (Salme 2:1-9) Kun Guds retfærdige regering vil være tilbage og vil herske for bestandig over et retfærdigt menneskesamfund. — Daniel 2:44; Åbenbaringen 21:1-4.

12. Hvorfor behøver Guds tjenere ikke at være bange når de bliver udsat for deres modstanderes spot?

¹² Henvendt til dem som „jager efter retfærdighed“, siger Jehova nu: „Hør på mig, I som kender retfærdighed, folket som har min lov i sit hjerte. Vær ikke bange for dødelige menneskers smæden, og bliv ikke skrækslagne for deres spot. For møl vil æde dem som en klædning, ja, klædemøl vil æde dem som uld. Men min retfærdighed forbliver evindelig, og min frelse i utallige  generationer.“ (Esajas 51:7, 8) De som sætter deres lid til Jehova, vil blive bagtalt og spottet på grund af deres modige standpunkt, men de behøver ikke at være bange. De som spotter, er blot dødelige mennesker som vil forsvinde, fortæret som en ulden klædning fortæres af møl. a Som de trofaste jøder i fortiden vil sande kristne i dag ikke have grund til at frygte nogen der modstår dem. Jehova, som er Gud til evig tid, vil være deres frelse. (Salme 37:1, 2) Den spot de bliver udsat for, vil være et vidnesbyrd om at de har Guds ånd. — Mattæus 5:11, 12; 10:24-31.

13, 14. Hvad skildres ved udtrykkene „Rahab“ og „havuhyret“, og hvordan blev det ’hugget ned’ og ’gennemboret’?

¹³ Som for at anmode Jehova om at gribe ind til gavn for sit fangne folk råber Esajas nu: „Vågn op, vågn op, klæd dig i styrke, Jehovas arm! Vågn op som i fortids dage, som i generationerne der levede for længe siden. Er du ikke den der huggede Rahab ned, der gennemborede havuhyret? Er du ikke den der udtørrede havet, det vidtstrakte dybs vande? Den der gjorde havets dybder til vej så de genløste kunne gå over?“ — Esajas 51:9, 10.

¹⁴ De historiske begivenheder som Esajas nævner som eksempler på Jehovas magt, er velvalgte. Enhver israelit kendte beretningen om folkets udfrielse fra Ægypten og overgangen over Det Røde Hav. (2 Mosebog 12:24-27; 14:26-31) Udtrykkene „Rahab“ og „havuhyret“ sigter til Ægypten under den farao som ville forhindre israelitterne i at forlade Ægypten. (Salme 74:13; 87:4; Esajas 30:7) Fortidens Ægypten lignede et vældigt dragelignende uhyre som med sit hoved ved  Nilens delta og sin lange, slanke krop strakte sig hundreder af kilometer langs den frugtbare Nildal. (Ezekiel 29:3) Men dette uhyre blev hugget ned da Jehova udgød sine ti plager over det. Det blev gennemboret, såret og svækket da dets hær gik til grunde i Det Røde Hav. Ja, Jehova viste sin arms styrke da han gjorde det af med ægypternes modstand. Ville han ikke være lige så rede til at kæmpe for sit landflygtige folk i Babylon?

15. (a) Hvornår og hvordan ville Zions sorg og suk flygte? (b) Hvornår flygtede sorg og suk for Guds Israel i nutiden?

¹⁵ Profetien fortsætter, idet der nu ses frem til israelitternes udfrielse fra Babylon: „Og de der er løskøbt af Jehova skal vende tilbage og komme til Zion med glædesråb; og varig fryd er på deres hoved. Glæde og fryd opnår de. Sorg og suk skal flygte.“ (Esajas 51:11) Hvor sørgelig situationen end ville være i Babylon, kunne de der søgte Jehovas retfærdighed, se en herlig fremtid i møde. Den tid ville komme da der ikke mere ville være sorg og suk. Der ville være glæde og fryd. Fra de løskøbtes læber ville man høre glædesråb. I den nutidige opfyldelse af disse profetiske ord blev Guds Israel udfriet fra babylonisk fangenskab i 1919, og de åndelige israelitter vendte tilbage til deres åndelige land med stor glæde — en glæde som er varet ved til den dag i dag.

16. Hvilken pris bliver betalt for jødernes udfrielse?

¹⁶ Hvad vil være prisen for jødernes udfrielse? Esajas’ profeti har allerede vist at Jehova vil give „Ægypten som en løsesum for dig, Ætiopien og Seba i dit sted“. (Esajas 43:1-4) Dette ville finde sted senere. Efter at Perserriget har erobret Babylon og frigivet de jødiske fanger, vil det erobre Ægypten, Ætiopien og Seba. De vil blive givet som kompensation for de israelitiske sjæle.  Det stemmer med princippet i Ordsprogene 21:18: „Den ugudelige er løsesum for den retfærdige, og forræderen træder i de retskafnes sted.“

En yderligere forsikring

17. Hvorfor behøver jøderne ikke at frygte Babylons forbitrelse?

¹⁷ Jehova giver sit folk en yderligere forsikring: „Jeg, jeg er den som trøster jer. Hvem er du at du skulle være bange for et dødeligt menneske, som dør, og for en menneskesøn, hvem det går som det grønne græs? Og at du skulle glemme Jehova, som har frembragt dig, ham der udspænder himmelen og grundlægger jorden, så du til stadighed, dagen lang, var rædselsslagen over forbitrelsen hos den der indeslutter dig, som om han var rede til at ødelægge dig? Og hvor er forbitrelsen hos den der indeslutter dig?“ (Esajas 51:12, 13) Mange års landflygtighed ligger foran det jødiske folk. Alligevel er der ingen grund til at frygte Babylons forbitrelse. Skønt denne tredje verdensmagt i den bibelske beretning vil underlægge sig Guds folk og søge at ’indeslutte’ det, spærre vejen for dets udfrielse, véd de trofaste jøder at Jehova har forudsagt Babylons fald, og at det vil ske ved en mand ved navn Kyros. (Esajas 44:8, 24-28) I modsætning til Skaberen — den evige Gud, Jehova — vil Babylons indbyggere forgå som græsset der visner under solens hede i den tørre årstid. Og hvor vil deres trusler og forbitrelse da være? Det viser hvor uklogt det er at frygte mennesker og glemme Jehova, den som har skabt himmel og jord!

18. Hvilken forsikring giver Jehova sit folk skønt det vil være i fangenskab for en tid?

¹⁸ Skønt Jehovas folk vil være i fangenskab for en tid, „holdes krumbøjet af lænker“ så at sige, vil dets udfrielse  komme pludseligt. Jøderne vil ikke blive udslettet i Babylon eller dø af sult som fanger og ligge livløse i Sheol, gravens dyb. (Salme 30:3; 88:3-5) Jehova forsikrer dem: „Den der holdes krumbøjet af lænker skal i hast blive løst; og han skal ikke dø og lægges i gravens dyb; og hans brød skal ikke mangle.“ — Esajas 51:14.

19. Hvorfor kan trofaste jøder have fuldstændig tillid til Jehovas ord?

¹⁹ Og Jehova trøster fortsat Zion idet han siger: „Men jeg, Jehova, er din Gud, den som oprører havet så dets bølger bruser. Hærstyrkers Jehova er hans navn. Og jeg vil lægge mine ord i din mund, og jeg vil dække dig med min hånds skygge for at plante himmelen og grundlægge jorden og sige til Zion: ’Du er mit folk.’“ (Esajas 51:15, 16) Bibelen nævner gentagne gange Guds magt til at indvirke på havet og beherske det. (Job 26:12; Salme 89:9; Jeremias 31:35) Han har fuld kontrol over naturkræfterne, som man så det da han udfriede sit folk fra Ægypten. Hvem kan blot tilnærmelsesvis sammenlignes med „Hærstyrkers Jehova“? — Salme 24:10.

20. Hvilke „himle“ og hvilken „jord“ vil blive til når Jehova genopbygger Zion, og hvilke trøstende ord vil han udtale?

²⁰ Jøderne er stadig Guds pagtsfolk, og Jehova forsikrer dem om at de vil vende tilbage til deres hjemland og igen komme til at leve under hans lov. De vil genopbygge Jerusalem og templet og igen opfylde deres pagtsforpligtelser som står nedskrevet i Moseloven. Når landet bliver befolket igen med de hjemvendte israelitter og deres husdyr, vil „en ny jord“ blive til. Over sig har de „nye himle“, en ny regeringsordning. (Esajas 65:17-19; Haggaj 1:1, 14) Jehova vil igen sige til Zion: „Du er mit folk.“

 En opfordring til at handle

21. Hvilken opfordring fremsætter Jehova?

²¹ Efter at have forsikret Zion om at det vil blive genopbygget, fremsætter Jehova en opfordring til at handle. Som om Zion allerede har nået afslutningen på sine lidelser, siger han: „Vågn op, vågn op, rejs dig, Jerusalem, du som har drukket forbitrelsens bæger af Jehovas hånd. Drikkebægeret, bægeret som får dig til at slingre, har du drukket, har du tømt.“ (Esajas 51:17) Ja, Jerusalem må rejse sig fra sin ulykkelige stilling og atter indtage sin tidligere position. Det vil få sin tidligere storhed tilbage. Den tid kommer da det har tømt det symbolske bæger med gengældelse fra Gud. Der vil intet være tilbage af Guds vrede mod det.

22, 23. Hvad vil Jerusalem erfare når hun drikker Guds vredesbæger?

²² I den tid Jerusalem udstår sin straf er der imidlertid ingen af byens indbyggere, dens „sønner“, som vil  kunne forhindre det der sker. (Esajas 43:5-7; Jeremias 3:14) Profetien lyder: „Ingen af alle de sønner hun har født, leder hende, og ingen af alle de sønner hun har opfødt, griber hendes hånd.“ (Esajas 51:18) Hun vil blive udsat for store lidelser fra babyloniernes side. „Disse to ting hændte dig. Hvem viser dig deltagelse? Hærgen og sammenbrud, sult og sværd! Hvem vil trøste dig? Dine sønner er besvimet. De har lagt sig ved alle gadehjørnerne som et vildfår i et net, som dem der er fulde af Jehovas forbitrelse, din Guds irettesættelse.“ — Esajas 51:19, 20.

²³ Stakkels Jerusalem! Hun vil blive udsat for „hærgen og sammenbrud“ foruden „sult og sværd“. Ude af stand til at lede og støtte hende vil hendes „sønner“ blot se hjælpeløse til, udhungrede og ikke stærke nok til at afværge den babyloniske invasion. Meget synligt, ved alle gadehjørnerne, er de faldet om, svage og udmattede. (Klagesangene 2:19; 4:1, 2) De har drukket  bægeret med Guds forbitrelse og vil være lige så magtesløse som dyr der er fanget i et net.

24, 25. (a) Hvad vil Jerusalem ikke komme til at opleve igen? (b) Hvem vil efter Jerusalem være den næste der kommer til at drikke Jehovas vredesbæger?

²⁴ Men denne bedrøvelige situation vil få en ende. Esajas siger trøstende: „Hør derfor på dette, du kvinde som er nødstedt, og som er beruset, men ikke af vin. Således har din Herre, Jehova, ja, din Gud, som strider for sit folk, sagt: ’Se! Jeg tager bægeret, som får dig til at slingre, ud af din hånd. Drikkebægeret, min forbitrelses bæger — du kommer aldrig igen til at drikke af det. Men jeg skal give det i deres hånd som plager dig, som har sagt til din sjæl: „Bøj dig så vi kan gå hen over dig,“ så du gjorde din ryg som jorden, og som gaden, for dem der gik over.’“ (Esajas 51:21-23) Efter at have tugtet Jerusalem er Jehova rede til at vise barmhjertighed og at tilgive.

²⁵ Jehova vender nu sin vrede bort fra Jerusalem og retter den mod Babylon. Babylon har hærget og ødelagt Jerusalem og ydmyget byen. (Salme 137:7-9) Men Jerusalem skal ikke igen drikke et sådant bæger som rækkes hende af Babylon og dets forbundsfæller. Bægeret vil i stedet blive taget ud af Jerusalems hånd og rakt til dem der frydede sig over hendes vanærende skæbne. (Klagesangene 4:21, 22) Babylon vil falde om, døddrukken. (Jeremias 51:6-8) Men Zion vil rejse sig! Rollerne byttes om! Hvilken trøst for Zion at vide dette! Og Jehovas tjenere kan være forsikrede om at Guds navn vil blive helliget ved hans frelsesgerninger.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 167]

Jehova, den større Abraham, er „klippen“ hvorfra hans folk blev „udhugget“

[Illustration på side 170]

Guds folks modstandere vil forsvinde som en klædning der fortæres af møl

[Illustration på side 176, 177]

Jehova har givet bevis på sin magt til at beherske elementerne

 [Illustration på side 178]

Det bæger som Jerusalem har drukket af, vil blive rakt til Babylon og dets forbundsfæller