Kapitel to

Trøstende profetier der berører dig

Esajas 41:1-29

1. Hvorfor bør vi være interesserede i Esajas’ profetiske bog?

 ESAJAS skrev den bog der bærer hans navn, for næsten 3000 år siden, men den er også af stor værdi for os i dag. Vi kan udlede vigtige principper af de historiske begivenheder han omtalte, og et studium af de profetier han nedskrev i Jehovas navn, kan styrke vores tro. Esajas var en profet for den levende Gud, Jehova, som inspirerede ham til at nedskrive historie på forhånd — at beskrive begivenheder før de indtraf. På denne måde gav Jehova bevis på at han kan både forudsige og forme fremtiden. Sande kristne vil, efter at de har studeret Esajas’ Bog, være overbeviste om at Jehova vil opfylde alt hvad han har lovet.

2. Hvordan var situationen i Jerusalem da Esajas nedskrev sin profetiske bog, og hvordan ville den ændre sig?

² På det tidspunkt da Esajas var færdig med at skrive sin profetiske bog, havde Jerusalem overlevet den assyriske trussel. Templet stod der stadig, og befolkningen udførte deres daglige arbejde på næsten samme måde som de havde gjort i århundreder. Men det skulle ændre sig. Den tid ville komme da de jødiske kongers kostbare skatte ville blive bortført til Babylon og unge jøder blive taget til hofmænd i Babylons konges palads. a (Esajas 39:6, 7)  Dette ville ske mere end 100 år senere. — 2 Kongebog 24:12-17; Daniel 1:19.

3. Hvilket budskab finder man i kapitel 41 i Esajas’ Bog?

³ Guds budskab gennem Esajas var dog ikke blot et domsbudskab. Kapitel 40 begynder med ordet „Trøst“. b Jøderne kunne hente trøst i forsikringen om at enten ville de eller deres børn kunne vende tilbage til deres hjemland. I kapitel 41 fortsætter Esajas det trøstende budskab og forudsiger at Jehova vil oprejse en mægtig konge som vil opfylde det der var Guds vilje. Det indeholder forsikringer om Guds hjælp og støtte og opfordrer jøderne til at stole på Gud. Det afslører også at de falske guder som nationerne sætter deres lid til, er magtesløse. I det hele taget var der meget her som kunne styrke troen på Esajas’ tid, og det samme gælder i dag.

Jehova udfordrer nationerne

4. Med hvilke ord udfordrer Jehova nationerne?

⁴ Gennem sin profet siger Jehova: „Hør på mig i tavshed, I øer; og lad folkestammerne hente ny kraft. Lad dem træde nærmere. Lad dem så tale. Lad os sammen træde frem for retten.“ (Esajas 41:1) Med disse ord udfordrer Jehova de nationer der modstår hans folk. Lad dem træde frem foran ham og gøre sig rede til at tale! Som vi senere skal se, forlanger Jehova som en dommer i en retssag at nationerne fører bevis for at deres afguder virkelig er guder. Kan de forudsige frelsesgerninger for deres tilbedere eller domme over deres fjender? Og i bekræftende fald, kan de opfylde sådanne profetier? Svaret er nej. Det er kun Jehova der kan gøre dette.

5. Forklar hvordan Esajas’ profetier kan få mere end én opfyldelse.

 ⁵ Når vi nu ser nærmere på Esajas’ profetiske ord, skal vi tænke på at de, som mange andre af Bibelens profetier, får mere end én opfyldelse. I 607 f.v.t. kom judæerne i landflygtighed i Babylon. Men Esajas’ profeti åbenbarede at Jehova ville udfri dem af fangenskabet. Det skete i 537 f.v.t. En parallel hertil fandt sted i begyndelsen af det 20. århundrede. Under den første verdenskrig oplevede Jehovas salvede tjenere på jorden en trængselstid. I 1918 bragte pres fra Satans verden — under indflydelse af kristenheden, som er den mest betydningsfulde del af Babylon den Store — praktisk talt den organiserede forkyndelse af den gode nyhed til ophør. (Åbenbaringen 11:5-10) Nogle af Vagttårnsselskabets ansvarlige ledere blev fængslet på falske anklager. Tilsyneladende havde verden vundet kampen mod Guds tjenere. Men, som det også skete i 537 f.v.t., udvirkede Jehova helt uventet deres udfrielse. I 1919 blev de fængslede medlemmer af Vagttårnsselskabet løsladt og anklagerne mod dem senere trukket tilbage. I september 1919 satte stævnet i Cedar Point, Ohio, nyt mod i Jehovas tjenere og gav dem kraft til at genoptage forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. (Åbenbaringen 11:11, 12) Siden da har dette arbejde fået en bemærkelsesværdig udbredelse. Desuden vil mange af Esajas’ profetiske ord få en storslået opfyldelse når Paradiset bliver genoprettet på jorden. På den måde berører Esajas’ profetier alle folkeslag og nationer i dag.

En befrier kaldes frem

6. Hvordan beskriver profeten en erobrer der vil komme?

⁶ Gennem Esajas forudsiger Jehova at der vil komme en erobrer som både vil udfri Guds folk fra Babylon og eksekvere dommen over dets fjender. Jehova  spørger: „Hvem har opvakt en fra solopgangen? Hvem kalder ham i retfærdighed hen for sin fod og overgiver nationer foran ham og lader ham byde over konger? Hvem giver dem som støv til hans sværd, så de bliver blæst bort som halmstrå for hans bue? Han forfølger dem, går i god behold videre på sine fødder ad stien som han ikke ellers kommer ad. Hvem har udvirket og gjort dette, kaldt generationerne frem fra begyndelsen? Jeg, Jehova, den Første; og hos de sidste er jeg den samme.“ — Esajas 41:2-4.

7. Hvem er erobreren der vil komme, og hvad gør han?

⁷ Hvem er den erobrer der vil komme fra solopgangen, fra øst? Medo-Persien og Elam lå øst for Babylon. Derfra kommer perseren Kyros marcherende med sin mægtige hær. (Esajas 41:25; 44:28; 45:1-4, 13; 46:11) Selv om Kyros ikke tilbeder Jehova som Gud, handler han i overensstemmelse med Jehovas, den retfærdige Guds, vilje. Kyros underlægger sig konger, og de spredes som støv foran ham. På jagt efter erobringer går han „i god  behold“, altså sikkert og trygt, ad stier han ellers ikke kommer ad, og overvinder alle forhindringer. I 539 f.v.t. når Kyros frem til den mægtige by Babylon og indtager den. Som følge heraf bliver Guds folk sat fri og får mulighed for at vende tilbage til Jerusalem for at genoprette den rene tilbedelse. — Ezra 1:1-7. c

8. Hvad kan kun Jehova gøre?

⁸ Således har Jehova gennem Esajas længe før Kyros’ fødsel forudsagt at Kyros ville fremstå som konge. Det er kun den sande Gud der kan forudsige en profeti så nøjagtigt. Han har ikke sin lige blandt nationernes falske guder. Med god grund siger Jehova: „Jeg giver ikke min herlighed til nogen anden.“ Kun Jehova kan med rette sige: „Jeg er den første og jeg er den sidste, og ud over mig er der ingen Gud.“ — Esajas 42:8; 44:6, 7.

Folkeslagene, som stoler på afguder, gribes af frygt

9-11. Hvordan reagerer nationerne da de hører at Kyros rykker frem?

⁹ Esajas beskriver nu hvordan nationerne reagerer over for denne fremtidige erobrer: „Øerne ser det og bliver bange. Ved jordens ender skælver man. Man nærmer sig og kommer. Man giver sig til at hjælpe hinanden, og til sin broder siger man: ’Vær stærk.’ Så styrker kunsthåndværkeren smeden; den der glatter ud med smedehammeren, styrker den der slår på ambolten, idet han siger om lodningen: ’Den er god.’ Til sidst gør man det fast med søm så det ikke kan bringes til at vakle.“ — Esajas 41:5-7.

 ¹⁰ Jehova ser omkring 200 år ud i fremtiden og betragter verdensskuepladsen. Vældige hære under anførsel af Kyros rykker hurtigt frem og nedkæmper alle der stiller sig i vejen for ham. Folkeslag — selv øernes beboere, de der befinder sig på de mest fjerntliggende steder  — skælver ved hans komme. Af frygt forener de sig for at gå imod den som Jehova har hidkaldt fra øst til at eksekvere dommen. De opmuntrer hinanden med ordene: „Vær stærk.“

¹¹ Kunsthåndværkere arbejder i forening på at lave afgudsbilleder som kan udfri folket. Én tildanner en træfigur, hvorefter han opfordrer en guldsmed til at belægge den med metal, måske guld. En billedhugger hamrer metallet glat og jævnt og godkender lodningen. Måske sarkastisk nævnes det at gudebilledet gøres fast med søm så det står solidt og ikke vakler, sådan som Dagons gudebillede, der faldt om foran Jehovas ark. — 1 Samuel 5:4.

Frygt ikke!

12. Hvilken forsikring giver Jehova Israel?

¹² Nu vender Jehova sin opmærksomhed mod sit folk. Til forskel fra nationerne, der stoler på livløse afguder, behøver de som stoler på den sande Gud, aldrig at frygte. Jehovas forsikring begynder med at han minder om at Israel er hans ven Abrahams afkom. Esajas gengiver Jehovas ord, der vidner om stor ømhed: „Du, Israel, er min tjener, du, Jakob, hvem jeg har udvalgt, min ven Abrahams afkom, som jeg har taget fra jordens ender, og som jeg har tilkaldt fra dens fjerneste egne. Derfor sagde jeg til dig: ’Du er min tjener; jeg har udvalgt dig, og jeg har ikke vraget dig. Vær ikke bange, for jeg er med dig. Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig. Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hånd.’“ — Esajas 41:8-10.

13. Hvorfor vil Jehovas ord være til trøst for jøderne i fangenskabet?

¹³ Disse ord vil være til stor trøst for jøderne når de befinder sig som fanger i et fremmed land. Hvor styrkende  for dem at høre Jehova kalde dem „min tjener“ på et tidspunkt hvor de er i landflygtighed, er Babylons konges tjenere! (2 Krønikebog 36:20) Selv om Jehova vil tugte dem på grund af deres troløshed, vil han ikke forkaste dem. Israel tilhører Jehova, ikke Babylon. Der er ingen grund til at Guds tjenere skal skælve ved tanken om at Kyros nærmer sig. Jehova vil være med sit folk og hjælpe og støtte det.

14. Hvordan er Jehovas ord til Israel til trøst for os i dag?

¹⁴ Ordene har også været til styrke og trøst for Guds tjenere i vor tid. I 1918 længtes de efter at vide hvad Jehovas vilje var med dem. De længtes efter at blive udfriet fra deres åndeligt fangne tilstand. Og i dag længes vi efter at blive befriet for det pres som Satan, denne verden og vores egen ufuldkommenhed øver. Men vi forstår og værdsætter at Jehova ved nøjagtig hvornår og hvordan han skal handle til gavn for sit folk. Som små børn holder vi fast i hans vældige hånd i tillid til at han vil hjælpe os til at holde ud. (Salme 63:7, 8) Jehova tager sig af dem der tjener ham. Han støtter os i dag, ligesom han støttede sit folk i de vanskelige år 1918-19, og ligesom han støttede de trofaste israelitter i fortiden.

15, 16. (a) Hvordan vil det gå Israels fjender, og på hvilken måde er Israel som en orm? (b) I betragtning af hvilket angreb er Jehovas ord især til opmuntring i dag?

¹⁵ Lad os se på hvad Jehova derefter siger gennem Esajas: „’Se! Alle der bliver optændt af vrede imod dig vil blive beskæmmet og ydmyget. De mænd der er i strid med dig vil blive til intet og gå til grunde. Du vil søge efter dem, men du vil ikke finde dem, de mænd der er i kamp med dig. De vil blive til intet og til ingenting, de mænd der er i krig med dig. For jeg, Jehova din Gud,  griber din højre hånd, jeg er den der siger til dig: „Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.“ Vær ikke bange, Jakob, du orm, I Israels mænd. Jeg vil hjælpe dig,’ lyder Jehovas udsagn, og han er din Genløser, Israels Hellige.“ — Esajas 41:11-14.

¹⁶ Israels fjender vil ikke sejre over det. Alle der bliver optændt af vrede imod Israel, vil blive beskæmmet. De der kæmper imod det, vil gå til grunde. Selv om de fangne israelitter ser ud til at være lige så svage og forsvarsløse som en orm der vrider sig i støvet, vil de ikke bukke under, for Jehova vil hjælpe dem. Hvilken opmuntring for sande kristne her i „de sidste dage“ hvor de har mødt hårdnakket fjendtlighed fra mange sider! (2 Timoteus 3:1) Og hvilken kilde til styrke i betragtning af det snarlige angreb fra Satan, profetiens „Gog fra Magogs land“! Under Gogs rasende angreb vil Jehovas folk tilsyneladende være lige så forsvarsløst som en orm — et folk som „bor uden mure“ og hverken har „slå eller døre“. Dog behøver de der håber på Jehova, ikke at skælve af frygt. Den Almægtige selv vil kæmpe for at udfri dem. — Ezekiel 38:2, 11, 14-16, 21-23; 2 Korinther 1:3.

Trøst til Israel

17, 18. Hvordan beskriver Esajas at Israel får styrke, og hvilken opfyldelse kan vi være sikre på at disse ord vil få?

¹⁷ Jehova fortsætter med at trøste sit folk: „Se! Jeg har gjort dig til en tærskeslæde, et nyt tærskeredskab med tveæggede tænder. Du kommer til at tærske bjergene og knuse dem; og højene gør du til avner. Du renser dem, og en vind bærer dem bort, og en storm spreder dem. Men du vil juble over Jehova. Af Israels Hellige vil du rose dig.“ — Esajas 41:15, 16.

 ¹⁸ Israel vil få styrke til at gå offensivt til værks og til i åndelig forstand at sejre over sine bjerglignende fjender. Når Israel vender hjem fra landflygtigheden, vil det sejre over de fjender der vil forhindre genopbygningen af templet og Jerusalems mure. (Ezra 6:12; Nehemias 6:16) Men Jehovas ord vil få en større opfyldelse på „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) Jesus gav de salvede kristne følgende løfte: „Den der sejrer og holder sig til mine gerninger til enden, ham vil jeg give myndighed over nationerne, og han skal vogte dem med en jernstav så de knuses som lerkar, således som jeg også har fået myndighed fra min Fader.“ (Åbenbaringen 2:26, 27) Ja, den tid kommer da Kristi brødre, efter at være blevet oprejst til himmelsk herlighed, vil være med til at nedkæmpe Jehova Guds fjender. — 2 Thessaloniker 1:7, 8; Åbenbaringen 20:4, 6.

19, 20. Hvad skriver Esajas om Israels genrejsning i et smukt og frodigt land, og hvordan blev det opfyldt?

¹⁹ Med malende billeder understreger Jehova sit løfte om at ville komme Israel til undsætning. Esajas skriver: „De nødstedte og de fattige søger efter vand, men der er intet. Deres tunge er blevet tør af tørst. Jeg, Jehova, vil svare dem. Jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem. På nøgne høje vil jeg åbne for floder, og midt på sletterne for kilder. Jeg vil gøre ørkenen til en rørbevokset vanddam, og det udtørrede land til vandkilder. I ørkenen vil jeg sætte cederen, akacien og myrten og olietræet. På ørkensletten anbringer jeg samtidig enebærtræet, asken og cypressen, for at man samtidig kan se og vide og give agt og indse at det er Jehovas hånd der har gjort dette, og Israels Hellige der har skabt det.“ — Esajas 41:17-20.

²⁰ Selv om de landflygtige israelitter boede i en  velstående verdensmagts hovedstad, var det for dem som at bo i en ørken uden vand. De havde det som kong David da han var på flugt for kong Saul. I 537 f.v.t. åbnede Jehova vejen for dem så de kunne vende tilbage til Juda og genopbygge templet i Jerusalem og genoprette den rene tilbedelse, og Jehova velsignede dem. I en senere profeti siger Esajas: „Jehova vil trøste Zion. Han vil trøste alle dets øde steder, og han vil gøre dets ørken som Eden og dets ørkenslette som Jehovas have.“ (Esajas 51:3) Dette skete virkelig efter at jøderne var vendt tilbage til deres hjemland.

21. Hvilken genoprettelse har fundet sted i nutiden, og hvad vil der yderligere ske?

²¹ Noget lignende er sket i nutiden, hvor den større Kyros, Kristus Jesus, har udfriet sine salvede disciple fra et åndeligt fangenskab og gjort det muligt for dem at genoprette den rene tilbedelse. De er blevet velsignet med et frodigt åndeligt paradis, billedligt talt en Edens have. (Esajas 11:6-9; 35:1-7) Snart, når Jehova tilintetgør sine fjender, vil hele jorden blive omdannet til et bogstaveligt paradis, sådan som Jesus lovede forbryderen på marterpælen. — Lukas 23:43.

En udfordring til Israels fjender

22. Med hvilke ord udfordrer Jehova igen nationerne?

²² Jehova vender nu tilbage til sin retstrætte med nationerne og deres afguder: „’Fremlæg jeres retstrætte,’ siger Jehova. ’Fremfør jeres argumenter,’ siger Jakobs konge. ’Lad dem fremføre noget og fortælle os om det der skal ske. De første ting — fortæl hvad de er, så vi kan åbne vort hjerte og vide hvad de ender med. Eller lad os høre om de kommende ting. Fortæl om de ting der kommer senere, så vi kan vide at I er guder. Ja, I må gøre noget,  godt eller ondt, så vi spændt kan se os om og samtidig se det. Se! I er intet, og jeres værk er ingenting. En vederstyggelighed er enhver som vælger jer.’“ (Esajas 41:21-24) Er nationernes guder i stand til at profetere nøjagtigt og på den måde bevise at de har en overnaturlig kundskab? Hvis de er, må der være nogle resultater, gode som dårlige, der kan bekræfte deres påstand. Men når alt kommer til alt, kan afguder ingenting udrette, for de er intet. De eksisterer ikke!

23. Hvorfor fordømte Jehova gennem sine profeter så vedholdende afgudsdyrkelse?

²³ I vor tid vil nogle måske undre sig over at Jehova, gennem Esajas og andre profeter, brugte så meget tid på at fordømme afgudsdyrkelsen og afsløre dens tåbelighed.  At menneskeskabte guder intet er værd, vil være klart for mange i dag. Alligevel er det en kendsgerning at så snart en falsk religiøs lære og tankegang har vundet indpas og er blevet almindeligt anerkendt, er det svært at udrydde den hos dem der har antaget den. Mange nutidige religiøse opfattelser er lige så ufornuftige som den at livløse gudebilleder virkelig er guder, og dog holder folk fast ved dem trods overbevisende argumenter der viser at de er uholdbare. Kun ved at høre sandheden igen og igen bliver det muligt for nogle at se visdommen i at stole på Jehova.

24, 25. I hvilken forbindelse nævnes Kyros igen, og hvilken anden profeti minder dette os om?

²⁴ Jehova nævner igen Kyros: „Jeg har opvakt en fra nord, og han kommer. Fra solens opgang vil han påkalde mit navn. Og han vil trampe på landsfogeder som var de ler, ja som en pottemager der træder det fugtige ler.“ (Esajas 41:25) d I modsætning til nationernes guder er Jehova i stand til at gøre noget. Når han tilkalder Kyros østfra, „fra solens opgang“, vil han give bevis på sin evne til at forudsige og forme fremtiden for at opfylde sin profeti.

²⁵ Disse ord minder os om apostelen Johannes’ profetiske beskrivelse af nogle konger der vil skride til handling i vor tid. I Åbenbaringen 16:12 siges der at vejen vil være beredt „for kongerne fra solens opgang“. Disse konger er ingen andre end Jehova Gud og Jesus Kristus. Ligesom Kyros udfriede Guds folk i fortiden, vil disse langt mægtigere konger tilintetgøre Guds fjender og lede hans folk sikkert gennem den store trængsel ind i en ny, retfærdig  verden. — Salme 2:8, 9; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 7:14-17.

Jehova er den højeste

26. Hvilket spørgsmål stiller Jehova nu, og bliver det besvaret?

²⁶ Igen erklærer Jehova at han alene er den sande Gud. Han spørger: „Hvem har fortalt noget fra begyndelsen, så vi kan vide det, eller fra tidligere tider, så vi kan sige: ’Han har ret’? Nej, der er ingen der fortæller noget. Nej, der er ingen der forkynder noget. Nej, der er ingen der hører nogen udtalelser fra jer.“ (Esajas 41:26) Ingen afgud forkyndte at der ville komme en erobrer og befri dem der stolede på den. Alle disse afguder er livløse, tavse. De er slet ikke guder.

27, 28. Hvilken vigtig sandhed understreges i de afsluttende vers i Esajas 41, og hvem alene forkynder dette?

²⁷ Efter at have gengivet disse stærke profetiske ord fra Jehova fastslås en vigtig sandhed: „Som den første siger jeg til Zion: ’Se! Her er de!’ og til Jerusalem giver jeg en som bringer godt nyt. Og jeg blev ved med at se, men der var ingen; nej, blandt disse var der ingen som gav råd. Og jeg blev ved med at spørge dem, for at de kunne svare. Se! De er alle intet. Deres værker er ingenting. Deres støbte billeder er luft og tomhed.“ — Esajas 41:27-29.

²⁸ Jehova er den første. Han er den højeste! Han er den sande Gud, som forkynder sit folks udfrielse og bringer godt nyt. Og kun hans vidner forkynder hans storhed for nationerne. Hånligt udtaler Jehova sin foragt for dem der stoler på afguder, ved at betegne deres afgudsbilleder som „luft og tomhed“. En stærk grund til at holde fast ved den sande Gud! Jehova alene er værdig til vor tro og tillid.

[Fodnoter]

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 19]

Skønt Kyros var hedning, blev han udvalgt til at gøre Guds værk

[Illustration på side 21]

Nationerne stoler på livløse afguder

[Illustrationer på side 27]

Som „en tærskeslæde“ vil Israel ’knuse bjergene’