Den frihed Jehovas tilbedere nyder
Kapitel 5
Den frihed Jehovas tilbedere nyder
1, 2. (a) Hvilken frihed gav Gud det første menneskepar? (b) Nævn nogle af de love der styrede deres handlinger.
DA JEHOVA skabte de første mennesker nød de en frihed som langt overgår enhver frihed noget menneske har i dag. Deres hjem var et paradis. Ingen sygdomme kastede mørke skygger over deres tilværelse. Døden ventede dem ikke. Men en forudsætning for at de bevarede denne frihed, var at de viste respekt for Guds love.
2 Nogle af disse love var måske ikke blevet udtrykt med ord, men Adam og Eva var skabt på en sådan måde at det kun var naturligt for dem at adlyde dem. Når de blev sultne vidste de at de måtte spise, og når de blev tørstige, at de måtte drikke. Når solen gik ned, følte de sig tilskyndet til at få den fornødne søvn og hvile. Desuden talte Jehova til dem og gav dem et arbejde at udføre. Denne arbejdstildeling var i virkeligheden en lov, for den lagde retningslinjer for deres handlinger. Men hvilken kærlig og gavnlig lov! Den gav dem noget tilfredsstillende at beskæftige sig med, så de fuldt ud kunne bruge deres evner til noget der var sundt og godt. De skulle sætte børn i verden, udøve herredømme over dyrene og lidt efter lidt udvide paradiset indtil det dækkede hele jorden. (1 Mos. 1:28; 2:15) Gud besværede dem ikke med unødige detaljer. De fik rig mulighed for selv at træffe afgørelser. Hvad mere kunne de ønske sig?
3. Hvordan kunne Adam have lært at gøre klog brug af sin frihed til at træffe afgørelser?
3 Adams frihed til at træffe afgørelser betød naturligvis ikke at enhver afgørelse han kunne træffe, uanset hvad den gik ud på, ville føre til noget godt. Friheden medførte et ansvar. Han kunne lære ved at lytte til sin himmelske Fader og iagttage hans gerninger, og han havde fået en forstand så han kunne omsætte det han lærte, i praksis. Eftersom han var skabt „i Guds billede“, ville han være tilbøjelig til at afspejle Guds egenskaber når han traf afgørelser. Ja, hvis han virkelig værdsatte det Gud havde gjort for ham og ønskede at behage Gud, ville han være omhyggelig med at efterligne hans egenskaber. — 1 Mos. 1:26, 27; jævnfør Johannes 8:29.
4. (a) Gik den begrænsning Gud fastsatte for Adam, ud over hans frihed? (b) Hvorfor var det et passende krav?
4 Som en påmindelse om at mennesket var afhængigt af sin Skaber og Livgiver, gav Jehova Adam dette bud: „Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mos. 2:16, 17) Blev mennesket hermed berøvet sin frihed? Afgjort ikke. Adam kunne frit adlyde eller lade være. Og forbudet pålagde ham ikke nogen byrde. Han havde rigeligt at spise uden at han behøvede at røre dette træ. Desuden var det kun passende at han anerkendte at den jord han boede på, tilhørte Gud, og at Gud, som Skaberen, var den retmæssige Hersker over skaberværket. — Sl. 24:1, 10.
5. (a) Hvordan mistede Adam og Eva den herlige frihed de havde? (b) Hvad trådte i stedet, og hvordan er vi blevet berørt af dette?
5 Men hvad skete der? Drevet af selvisk ærgerrighed gav en engel sig falskeligt ud for at være en sand vejleder og forsikrede Eva om noget som var i modstrid med Guds vilje, og Eva lod sig bedrage. Og i stedet for at adlyde sin Fader, gjorde Adam hende følgeskab i overtrædelsen. Ved at række ud efter noget som ikke tilhørte dem, mistede Adam og Eva den herlige frihed de havde. Synden blev deres herre, og som Gud havde advaret, gik de nu mod den visse død. Hvad gav de så i arv til deres efterkommere? Synden, som gav sig udslag i en medfødt tilbøjelighed til at handle uret, i svagheder der gjorde dem modtagelige for sygdom, og i den svækkelse der følger med alderdommen. Og til sidst døden. Den nedarvede tilbøjelighed til at handle uret, som efterhånden er blevet forværret af Satans påvirkning, har nu skabt et samfund hvor livet er blevet usikkert for enhver. Hvilken kontrast til den frihed Gud gav menneskene i begyndelsen! — Rom. 5:12; Job 14:1; Åb. 12:9.
Hvor der findes frihed
6. (a) Hvor kan man opnå sand frihed? (b) Hvilken slags frihed talte Jesus om i Johannes 8:31, 32?
6 I betragtning af forholdene i dag er det ikke overraskende at folk længes efter større frihed. Men hvor findes der sand frihed? Jesus Kristus sagde: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Joh. 8:31, 32) Denne frihed er ikke den begrænsede form for frihed som folk håber at opnå når de forkaster én politisk hersker eller styreform til gunst for en anden. Det er derimod en frihed der drejer sig om selve kernen i menneskenes problemer. Det Jesus talte om, var frihed fra synd, fra trældom under synd. (Se Johannes 8:24, 34-36.) Hvis man bliver en sand discipel af Jesus Kristus, medfører dette altså en mærkbar forandring i ens liv, en befrielse eller udfrielse.
7. (a) I hvilken forstand kan vi opnå frihed fra synd nu? (b) Hvad må vi gøre for at opnå denne frihed?
7 Dermed være ikke sagt at sande kristne i øjeblikket ikke længere føler virkningerne af den medfødte tilbøjelighed til en syndig adfærd. Tværtimod må de kæmpe en kamp på grund af den. (Rom. 7:21-25) Men den der virkelig lever efter Jesu lære, er ikke længere syndens ynkelige træl. Synden er ikke længere for ham som en konge der giver ordrer han adlyder. Han ligger ikke længere under for en livsform der mangler mål og mening og giver ham en dårlig samvittighed. Han har en ren samvittighed over for Gud fordi hans tidligere synder er blevet tilgivet på grundlag af hans tro på Kristi offer. Syndige tilbøjeligheder vil måske nu og da forsøge at gøre sig gældende, men når han nægter at følge dem fordi han husker på Kristi rene lære, viser han at synden ikke er herre over ham. — Rom. 6:12-17.
8. (a) Hvilken yderligere frihed har vi som sande kristne? (b) Hvordan bør dette berøre vor indstilling til verdslige herskere?
8 Som kristne nyder vi stor frihed. Vi er blevet udfriet fra falske lærdomme og deres virkninger, fra overtro og trældom under synd. Den storslåede sandhed om de dødes tilstand og opstandelsen har befriet os for den blinde frygt for en voldelig død som får mennesker til at undertrykke deres samvittighed. Kundskaben om at de ufuldkomne jordiske regeringer vil blive udskiftet med Guds retfærdige rige, har befriet os for håbløshed. Denne frihed berettiger os dog ikke til at vise manglende respekt for loven eller for øvrighedspersoner, ud fra den betragtning at den gamle ordning snart vil forsvinde. — 1 Pet. 2:16, 17; Tit. 3:1, 2.
9. (a) Hvordan hjælper Jehova os kærligt til at nyde det største mål af frihed som mennesker har mulighed for at opnå i øjeblikket? (b) Hvordan kan vi, når vi træffer afgørelser, vise at vi klart forstår følgerne af at Adam misbrugte sin frihed?
9 Jehova har ikke overladt det til os selv, ad erfaringens bitre vej, at finde ud af hvordan det er bedst at leve. Han ved hvordan vi er skabt, hvad der vil give os ægte tilfredshed og en følelse af personlig værdighed, og hvad der vil gavne os mest i det lange løb. Han kender også den tidsplan han selv har lagt for gennemførelsen af sin hensigt, og han ved derfor hvilke aktiviteter det lønner sig bedst for os at være optaget af. Han er ligeledes klar over hvilke tanker og hvilken adfærd der kan fordærve et menneske eller ødelægge dets forhold til andre og tilmed afskære det fra velsignelserne i Guds rige. I sin kærlighed oplyser han os om disse ting gennem Bibelen og gennem sin synlige organisation. (Gal. 5:19-23; Mark. 13:10; jævnfør Første Timoteusbrev 1:12, 13.) Derefter er det op til os selv at bruge vor gudgivne frie vilje til at afgøre hvordan vi vil reagere. Men hvis vi har taget ved lære af Bibelens beretning om hvordan Adam mistede den frihed menneskene havde fået fra begyndelsen, vil vi træffe kloge afgørelser. Vi vil vise at det vigtigste for os er at have et godt forhold til Jehova.
Trangen til en anden slags frihed
10. Hvilken slags frihed har nogle som går for at være kristne, rakt ud efter?
10 Nu og da sker det at unge mennesker der er vokset op som Jehovas vidner, eller andre som ikke er så unge, begynder at ønske en anden slags frihed. Verden virker måske tillokkende på dem, og jo mere de tænker på det, jo stærkere bliver deres ønske om at gøre ting som verdens mennesker gør. De planlægger måske ikke direkte at blive høje på stoffer, at drikke for meget eller at begå utugt. Men lidt efter lidt begynder de efter skoletid eller efter arbejdstid at søge sammen med verdslige kammerater eller venner. Og da de naturligvis ønsker at blive accepteret af deres nye venner, begynder de at efterligne deres tale og adfærd. — 3 Joh. 11.
11. Hvorfra kan fristelsen til at gøre dette, somme tider komme?
11 Somme tider kommer fristelsen til at give sig af med en verdslig adfærd, fra en anden som går for at tjene Jehova. Det var det der skete i Eden da Satan forledte Eva, og igen da Eva opfordrede Adam til at gøre hende følgeskab. Det skete også blandt de første kristne, og det samme sker i vor tid. Sådanne mennesker elsker ofte spænding og har en stærk trang til nydelse. De tilskynder andre til at „have det lidt rart“. De ’lover frihed, skønt de selv er fordærvelsens trælle’. — 2 Pet. 2:18, 19.
12. (a) Hvad er de sørgelige følger af en verdslig adfærd? (b) Hvorfor gør folk sådanne ting, når de ved hvordan det går?
12 Frugten er imidlertid ikke nogen nydelse. Fri sex giver følelsesmæssige problemer. Det kan også medføre sygdomme, uønskede svangerskaber og opløsning af ægteskaber. (Ordsp. 6:32-35; 1 Kor. 6:18; 1 Tess. 4:3-8) Stofmisbrug kan forårsage irritabilitet, utydelig tale, synsproblemer, svimmelhed, vejrtrækningsbesvær, hallucinationer og død. (Jævnfør Ordsprogene 23:29-35.) Det kan være vanedannende, med det resultat at stofmisbrugeren kommer ud i kriminalitet for at skaffe penge til stofferne. De der giver sig af med sådanne ting, ved som regel hvordan det kan gå. Men deres hang til spænding og sanselig nydelse får dem til at lukke øjnene for konsekvenserne. De siger til sig selv at det er frihed, og først for sent går det op for dem at de er syndens trælle og hvilken grusom herre synden er! Ved at ræsonnere over tingene nu hjælpes vi til at undgå at gøre de samme bitre erfaringer. — Gal. 6:7, 8.
Hvor problemerne begynder
13. (a) Hvordan vækkes i mange tilfælde det begær der fører til disse problemer? (b) Hvis synspunkt må vi anlægge for at forstå hvad der er „dårligt selskab“? (c) Fremhæv Jehovas syn på tingene idet du besvarer de spørgsmål der følger efter paragraffen. Tag ét spørgsmål ad gangen.
13 Stands op og tænk over hvor sådanne problemer ofte begynder. Bibelen forklarer: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.“ (Jak. 1:14, 15) Men hvordan opstår dette begær? Det vækkes af de ting sindet fyldes med — ofte ved samvær med mennesker som ikke følger Bibelens principper. Vi ved alle sammen at vi skal undgå „dårligt selskab“. Men spørgsmålet er: Hvad er dårligt selskab? Hvordan ser Jehova på det? Lad os ræsonnere over de efterfølgende spørgsmål og skriftsteder. Det vil kunne hjælpe os til at drage de rette slutninger.
Er folk godt selskab når bare de virker hæderlige og retskafne? (Jævnfør Første Mosebog 34:1, 2, 18, 19.)
Kunne deres samtaler, eventuelt deres vittigheder, fortælle os om vi hører til i deres selskab? (Ef. 5:3, 4)
Er der grund til at være på vagt hvis de ikke har samme opfattelse af Guds hensigt som vi har? (Jævnfør Første Korinterbrev 15:12, 32, 33.)
Hvordan ville Jehova se på det hvis vi valgte at komme sammen med mennesker som ikke elsker ham? (Jævnfør Anden Krønikebog 19:1, 2.)
Hvordan kan vi vise at vi ikke søger selskab med ikke-troende, selv om vi måske arbejder sammen med dem eller går i skole med dem? (1 Pet. 4:3, 4)
Man kan også være i selskab med andre ved at se fjernsyn og læse bøger, blade og aviser. Hvilken form for programmer og læsestof må vi især være på vagt over for i dag? (Ordsp. 3:31; Es. 8:19; Ef. 4:17-19)
Hvad fortæller vort valg af omgangskreds Jehova om hvilken slags mennesker vi er? (Sl. 26:1, 4, 5; 97:10)
14. Hvilken storslået frihed venter dem der trofast følger vejledningen i Guds ord nu?
14 Guds nye orden ligger umiddelbart foran os. Ved hjælp af hans rige vil menneskene blive befriet for Satans og hele hans onde ordnings underkuende indflydelse. Lidt efter lidt vil alle syndens virkninger blive fjernet, og vi kan opnå det evige liv i det jordiske paradis. Til sidst vil hele skabningen nyde en frihed som er i fuld harmoni med „Jehovas ånd“. (2 Kor. 3:17) Er det fornuftigt at risikere at miste alt dette ved at tage let på vejledningen i Guds ord nu? Ved den måde vi bruger vor kristne frihed på nu, kan vi alle klart vise at det vi virkelig ønsker, er „Guds børns herlige frihed“. — Rom. 8:21.
Repetition
● Hvilken frihed nød det første menneskepar? Hvordan stod denne frihed i modsætning til den situation menneskeheden befinder sig i nu?
● Hvilken frihed har sande kristne i modsætning til verdens mennesker? Hvordan er dette muligt?
● Hvilken pris må man betale hvis man søger den frihed verden har?
● Hvorfor er det så vigtigt at undgå „dårligt selskab“? Hvis målestok for godt og ondt anerkender vi, i modsætning til Adam?
[Studiespørgsmål]
