Kapitel 4

Den som alle profeterne har vidnet om

1. Hvad fortæller oplysningerne om Jesu førmenneskelige eksistens om hans forhold til Jehova?

OM SIT eget nære forhold til Jehova sagde Jesus: „Faderen holder nemlig af Sønnen og viser ham alt det han selv gør.“ (Joh. 5:19, 20) Dette nære forhold begyndte dengang han blev skabt, utallige årtusinder før han blev født som menneske. Han var Guds enestefødte søn, den eneste som Jehova selv skabte. Alt andet i himmelen og på jorden er blevet skabt ved hjælp af denne højt elskede, førstefødte søn. Han tjente også som Guds ord eller talerør, den hvorigennem Guds vilje blev bragt videre til andre. Denne søn, som Gud holdt særlig meget af, blev mennesket Jesus Kristus. — Kol. 1:15, 16; Joh. 1:14; 12:49, 50.

2. I hvilken udstrækning henviser bibelprofetierne til Jesus?

² Før hans mirakuløse fødsel som menneske blev der nedfældet i snesevis af inspirerede profetier om ham. Ja, det er som apostelen Peter sagde til Kornelius: „Om ham vidner alle profeterne.“ (Apg. 10:43) Jesu rolle i forbindelse med den rene tilbedelse ofres så stor opmærksomhed i Bibelen at en engel kunne sige til apostelen Johannes: „Tilbed Gud; det at vidne om Jesus er jo ånden i profetien.“ (Åb. 19:10) Disse profetier viser klart hvem han er og peger på forskellige sider af Guds hensigt med ham som er af stor interesse for os i dag.

 Hvad profetierne åbenbarer

3. (a) Hvem repræsenteres ved „slangen“ i profetien i Første Mosebog 3:14, 15? Ved „kvinden“? Ved ’slangens sæd’? (b) Hvorfor ville det at ’slangens hoved skulle knuses’ være af stor interesse for Jehovas tjenere?

³ Den første af disse mange profetier blev udtalt kort efter oprøret i Eden. Den var en del af Jehovas dom over slangen. Jehova sagde: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ (1 Mos. 3:14, 15) Hvad betød dette? Efterhånden som Guds tid var inde, blev der udtalt andre profetier som klargjorde denne første profeti og udvidede den med flere enkeltheder. Derfor ved vi at den som den blev henvendt til, og som blev repræsenteret ved slangen, var Satan Djævelen. „Kvinden“ er Jehovas egen loyale himmelske organisation, der er som en trofast hustru for ham. ’Slangens sæd’ omfatter både engle og mennesker som lægger Djævelens ånd for dagen, dem der modstår Jehova og hans folk. I betragtning af at det var Djævelen der stod bag slangen i Eden, kunne man af profetiens ord om at ’slangens hoved skulle knuses’, udlede at denne oprørske gudssøn der havde bagvasket Jehova og påført menneskeheden store trængsler, en dag skulle udslettes. Men hvem ’sæden’ var der skulle knuse ham, forblev i lange tider en hellig hemmelighed. — Rom. 16:25, 26.

4. Hvordan var Jesu afstamning med til at fastslå at han var den lovede sæd?

⁴ Efter cirka 2000 års forløb føjede Jehova flere detaljer til. Han angav at sæden ville fremstå i Abrahams slægt. (1 Mos. 22:15-18) Men i hvilken  linje? Det afhang ikke af kødelig afstamning, men af Guds valg. På trods af Abrahams kærlighed til sin søn Ismael, som var født af trælkvinden Hagar, sagde Jehova klart og tydeligt: „Min pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig.“ (1 Mos. 17:18-21; 21:8-12) Senere blev denne pagt bekræftet, ikke over for Isaks førstefødte søn Esau, men over for Jakob, som blev stamfader til Israels tolv stammer. (1 Mos. 28:10-14) Med tiden blev det vist at sæden skulle fødes i Judas stamme, i Davids hus. — 1 Mos. 49:10; 1 Krøn. 17:3, 4, 11-14.

5. Hvilke tidlige begivenheder under Jesu jordiske tjeneste var også med til at fastslå at han var Messias?

⁵ Over 700 år i forvejen udpegede Bibelen Betlehem som det sted hvor sæden skulle fødes som menneske, men åbenbarede samtidig at det drejede sig om en der allerede havde eksisteret „fra evigheds dage“, nemlig siden han var blevet skabt i himmelen. (Mika 5:1) Tidspunktet for hans fremtræden på jorden som Jehovas salvede, eller Messias, blev forudsagt af profeten Daniel. (Dan. 9:24-26) Og da han blev salvet med hellig ånd, lød der en stemme fra himmelen som erklærede hvem han var. (Matt. 3:16, 17) Filip, der fulgte Jesus, kunne derfor sige med overbevisning: „Vi har fundet den som Moses, i Loven, og profeterne har skrevet om, Jesus, Josefs [adoptiv]søn, fra Nazaret.“ — Joh. 1:45.

6. (a) Hvad erkendte Jesu disciple efter hans død? (b) Hvem er i første række ’kvindens sæd’, og hvad menes der med at han skal knuse slangens hoved?

⁶ Efterhånden gik det op for Jesu disciple at der var indflettet i snesevis af profetiske henvisninger til ham i de inspirerede skrifter. Efter sin død og opstandelse fortolkede han personligt for dem „det  der i alle Skrifterne handlede om ham“. (Luk. 24:27) Det er nu åbenbart at Jesus er den der i første række udgør ’kvindens sæd’, den der knuser ’slangens’ hoved sådan at Satan til sidst bliver fuldstændig udslettet. Gennem Jesus vil alle Guds løfter til menneskeheden, alt det vi ivrigt længes efter, blive opfyldt. — 2 Kor. 1:20.

7. Foruden at fastslå hvem disse profetier taler om, hvad bør vi da også overveje?

⁷ Da du første gang læste nogle af disse profetier, spurgte du måske, ligesom den ætiopiske eunuk: „Om hvem siger profeten dette?“ Da eunukken havde fået svar på sit spørgsmål, lod han det ikke være ved det. Efter at han opmærksomt havde lyttet til Filips forklaring, indså han at forståelse og værdsættelse af hvordan Jesus havde opfyldt profetien, krævede handling fra hans side — at han lod sig døbe. (Apg. 8:32-38; Es. 53:3-9) Reagerer vi også sådan? Det der taler til vort hjerte og tilskynder os til handling kan være selve den måde en profeti præsenteres på, eller det kan være de slutninger der drages i Bibelen når opfyldelsen påpeges.

8. Vi betragter her fire profetiske mønstre som opfyldes på Jesus Kristus. Tag ét punkt ad gangen, og vis ud fra spørgsmålene og skriftstederne hvordan disse profetier berører os.

⁸ Læg mærke til dette i forbindelse med de efterfølgende profetiske løfter og mønstre angående Jesus Kristus. Prøv at besvare spørgsmålene ved hjælp af de anførte skriftsteder.

1) Hvordan hjælper beretningen om Abrahams forsøg på at ofre Isak, os til at forstå og værdsætte det Jehova gjorde da han tilvejebragte løsesummen i form af sin søn? (Joh. 3:16; 1 Mos. 22:1-18 [læg mærke til hvordan Isak beskrives i vers 2.])

Hvilken tillid skulle dette give os? (Rom. 8:32, 38, 39)  Men hvad kræves der af os? (1 Mos. 22:18, NW; Joh. 3:36)

2) Hvilket alvorligt ansvar minder Bibelen os om idet den udpeger Jesus som ’profeten som Moses’? (Apg. 3:22, 23; 5 Mos. 18:15-19)

Hvad har Jesus sagt til os, og hvorfor er disse ting aktuelle nu? (Matt. 28:18-20; 19:4-9; 18:3-6)

3) Hvilke tiltalende egenskaber hos Jesus som ypperstepræst peger Bibelen på idet den forklarer hvad Arons præstedømme forudskildrede? (Hebr. 4:15 til 5:3; 7:26-28)

Hvordan bør vi derfor se på det at henvende os til Gud i bøn gennem Kristus for at få hjælp til at overvinde vore svagheder?

4) Hvorfor bør vi — i betragtning af at Jesu offer var bedre end alle dem der blev bragt under Moseloven og trådte i stedet for disse — passe omhyggeligt på at vi ikke kommer i vane med at gøre noget som vi ved vil mishage Gud? (Hebr. 10:26, 27)

Hvad vil vi flittigt gøre hvis vi virkelig værdsætter det håb om liv som Jesu offer har skabt mulighed for? (Hebr. 10:19-25)

Hvordan kan vi vise at vi tror på Kristus?

9. Hvorfor er der ingen frelse uden ved Jesus Kristus?

⁹ Efter at apostelen Peter over for den jødiske højesteret i Jerusalem havde understreget hvordan profetien var gået i opfyldelse på Jesus, sluttede han med disse magtfulde ord: „Der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ (Apg. 4:11, 12; Sl. 118:22) Alle Adams efterkommere er syndere, så deres død skyldes fordømmelse på grund af synden og er ikke i stand til at genløse nogen. Men Jesus var fuldkommen, og det at han gav afkald på sit liv, har værdi som et offer. (Sl. 49:7-10; Hebr. 2:9)  Han bragte Gud et genløsningsoffer der i værdi svarer nøjagtig til det Adam satte over styr for sine efterkommere. Hvordan har dette gavnet os? — 1 Tim. 2:5, 6.

10. Forklar én måde hvorpå Jesu offer har gavnet os meget.

¹⁰ Det har gjort det muligt for os at have en ren samvittighed fordi vore synder er blevet tilgivet — hvilket er langt mere end det israelitterne nogen sinde opnåede ved hjælp af dyreofrene under Moseloven. (Apg. 13:38, 39; Hebr. 9:13, 14) Det betyder naturligvis at vi må være ærlige over for os selv og have en ægte tro på Jesus Kristus. Erkender vi personligt hvor meget vi behøver Kristi offer? „Hvis vi siger: ’Vi har ingen synd,’ vildleder vi os selv, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“ — 1 Joh. 1:8, 9.

11. Hvorfor er vanddåben vigtig for at vi kan opnå en god samvittighed over for Gud?

¹¹ Nogle som siger at de véd at de er syndere og som giver udtryk for at de tror på Kristus, og som endda i et vist omfang er med til at fortælle andre om Guds rige ligesom Jesus gjorde, holder imidlertid igen og viser ikke den fulde tro på Jesus. Hvordan? Jo, Bibelen viser at de der kom til troen i det første århundrede, gav udtryk for deres tro ved en offentlig handling. De lod sig døbe. Hvorfor? Fordi Jesus havde befalet at hans disciple skulle døbes. (Matt. 28:19, 20; Apg. 8:12; 18:8) Når man virkelig værdsætter den kærlige foranstaltning Jehova har truffet ved Jesus Kristus, vil man ikke holde sig tilbage. Man vil foretage de nødvendige forandringer i sit liv, indvi sig til Gud og symbolisere dette ved vanddåben. Som det  fremgår af Bibelen, er det ved at vise sin tro på denne måde at man ’anmoder Gud om en god samvittighed’. — 1 Pet. 3:21.

12. Hvad bør vi gøre hvis vi indser at vi har begået en synd, og hvorfor?

¹² Men selv efter dette vil syndige tilbøjeligheder vise sig. Hvad så? „Jeg skriver dette til jer for at I ikke skal begå en synd,“ sagde apostelen Johannes. Vi bør derfor ikke tage let på synder, hvad enten de kommer til udtryk i vor indstilling, vor tale eller vore handlinger. „Og dog, hvis nogen begår en synd, har vi en hjælper hos Faderen, Jesus Kristus, en retfærdig. Og han er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore men også for hele verdens.“ (1 Joh. 2:1, 2) Vil det sige at uanset hvad vi gør, så vil alt være i orden når blot vi beder til Gud: ’Tilgiv os vore synder’? Nej. Betingelsen for tilgivelse er ægte anger eller sindsændring. Det kan også være nødvendigt at hente hjælp hos de ældste i den kristne menighed. Vi må erkende at vi har handlet forkert og oprigtigt fortryde det, så vi alvorligt bestræber os for ikke at gentage det. (Apg. 3:19; Jak. 5:13-16) I så fald kan vi være sikre på at Jesus vil hjælpe os. På grundlag af vor tro på hans offers værdi som sonemiddel kan vi genvinde Jehovas gunst, hvilket er nødvendigt hvis vor tilbedelse skal være antagelig for ham.

13. (a) Forklar en anden måde hvorpå Jesu offer har gavnet os. (b) Hvorfor er dette ikke en løn vi kan gøre os fortjent til? (c) Hvad vil vi imidlertid gøre hvis vi har ægte tro?

¹³ Jesu offer har også givet os mulighed for evigt liv — i himmelen for en „lille hjord“ og i et jordisk paradis for milliarder af mennesker. (Luk. 12:32; Åb. 20:11, 12; 21:3, 4) Dette er ikke en løn som vi kan gøre os fortjent til. Uanset hvor meget vi gør  for Jehova, kan vi aldrig indlægge os en sådan fortjeneste hos ham at han vil skylde os livet. Evigt liv er „den gave Gud giver . . . ved Kristus Jesus, vor Herre“. (Rom. 6:23; Ef. 2:8-10) Men hvis vi har tro på denne gave og værdsætter den måde den er blevet muliggjort på, vil vi ikke desto mindre vise dette i gerning. Når vi forstår hvordan Jehova på storslået vis har benyttet Jesus til at udføre sin vilje og hvor vigtigt det er at vi alle følger nøje i Jesu fodspor, vil vi gøre den kristne tjeneste til noget af det vigtigste i vort liv. Vor tro vil fremgå af den overbevisning hvormed vi fortæller andre om denne vidunderlige gave fra Gud. — Jævnfør Apostelgerninger 20:24.

14. Hvordan kan vi sige at troen på Jesus Kristus virker forenende?

¹⁴ Denne tro virker i høj grad forenende. Ved hjælp af den knyttes vi nært til Jehova, til hans søn og til hinanden i den kristne menighed. (1 Joh. 3:23, 24) Den fylder os med glæde over at Jehova i sin godhed har givet sin søn „navnet som er over ethvert andet navn [undtagen Guds], så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, deres i himmelen og deres på jorden og deres under jorden, og hver tunge åbent anerkende at Jesus Kristus er Herre til herlighed for Gud, Faderen“. — Fil. 2:9-11.

Repetition

● Hvorfor var de der virkelig troede på Guds ord dengang Jesus fremtrådte, fuldstændig klar over at han var Messias?

● Hvordan bør de profetiske mønstre der gik i opfyldelse på Jesus, og som er skildret på side 34, berøre os?

● På hvilke måder har Jesu offer allerede været til gavn for os? Hvordan kan vi vise at vi værdsætter dette?

[Studiespørgsmål]

 [Ramme/illustrationer på side 34]

Profetiske mønstre angående Jesus — Hvordan bør de berøre dig?

Abraham ofrede Isak

Moses som Guds talerør

Aron som ypperstepræst

Dyreofre