Hvad Moseloven betyder for dig
Kapitel 19
Hvad Moseloven betyder for dig
1. (a) Hvoraf fremgik det at Jehova fra og med år 36 anerkendte uomskårne hedninger som kristne? (b) Men hvad holdt nogle af de første kristne stærkt på?
ET MEGET omstridt spørgsmål på apostelen Paulus’ tid var om hedningekristne var forpligtede til at overholde Moselovens krav. I år 36 var den hellige ånd ganske vist blevet udgydt over uomskårne hedninger, men nogle kristne som havde en jødisk baggrund, holdt stærkt på at hedenske disciple skulle omskæres og lære at overholde Moseloven. Var det nødvendigt at de overholdt denne lov, eller måske en del af den? Omkring år 49 blev spørgsmålet forelagt det styrende råd i Jerusalem. — Apg. 10:44-48; 15:1, 2, 5.
2. Hvorfor er dette spørgsmål af interesse for os?
2 Afgørelsen er af stor interesse for os. Hvorfor? Ikke alene fordi vi nu og da træffer mennesker som hævder at kristne må rette sig efter visse bud i Moseloven, som for eksempel sabbatsbudet, men også fordi Bibelen selv siger at ’Loven er hellig, og budet er helligt og retfærdigt og godt’. (Rom. 7:12) Selv om denne lovsamling kaldes Moseloven fordi Moses var Lovpagtens mellemmand, stammede den fra Jehova Gud selv. — 2 Mos. 24:3, 8.
Hvad var formålet med loven?
3. Hvorfor blev Loven givet til Israel?
3 Vort syn på Loven i dag afhænger af om vi forstår hvorfor Jehova gav Israel en lovsamling. Bibelen forklarer: „Den blev føjet til [til Abrahamspagten] for at gøre overtrædelserne kendt, indtil den sæd kom som løftet var givet til; . . . Følgelig er Loven blevet en opdrager der leder os til Kristus, for at vi kan blive erklæret retfærdige som følge af tro.“ (Gal. 3:19, 24) Hvordan gjorde Loven dette?
4. (a) Hvordan gjorde Loven „overtrædelserne kendt“? (b) Hvordan ledte den også de troende til Kristus?
4 Ved at opstille en fuldkommen norm for livet og dets forskellige gøremål viste den at jøderne var syndere. Det blev nemlig åbenbart at de, uanset alle gode hensigter og flittige bestræbelser, ikke formåede at leve op til de krav den stillede. Med jøderne som eksempel afslørede Loven hele menneskehedens verden, ja hver enkelt af os, som syndere der er strafskyldige over for Gud. (Rom. 3:19, 20) Derved understregede den at menneskeheden havde brug for en frelser, og den ledte de troende til Jesus Kristus som denne frelser. På hvilken måde? Ved at den udpegede ham som det eneste menneske der var syndfrit, idet han var den eneste der overholdt Loven til fuldkommenhed. Dyreofrene under Lovpagten havde kun begrænset værdi, men Jesus kunne som et fuldkomment menneske bringe sit liv som et offer der virkelig ville fjerne synden og åbne vejen til evigt liv for alle som tror. — Joh. 1:29; 3:16; 1 Pet. 1:18, 19.
5. Besvar de nævnte spørgsmål på grundlag af de anførte skriftsteder.
5 Hvordan vil du, på denne baggrund, besvare følgende spørgsmål?
Har det nogen sinde været meningen at Moseloven skulle være bindende for alle mennesker? (Sl. 147:19, 20; 2 Mos. 31:12, 13)
Antydede Jehova over for israelitterne at Lovpagten en dag skulle høre op? (Jer. 31:31-33; Hebr. 8:13)
Fortsatte de ti bud, heriblandt budet om at holde en ugentlig sabbat, med at være i kraft efter at resten af Loven var blevet annulleret? (Kol. 2:13, 14, 16; 2 Kor. 3:7-11 [der klargøres af Anden Mosebog 34:28-30]; Rom. 7:6, 7)
På hvilken måde bragte Jehova Lovpagten til ophør? (Kol. 2:13-17; Matt. 5:17, 18; Rom. 10:4)
6. Hvad gør man i virkeligheden når man hævder at Moseloven stadig er i kraft?
6 I lyset af dette, hvad gør man da i virkeligheden når man hævder at Moseloven stadig er i kraft? Faktisk fornægter man derved troen på Jesus Kristus. Hvordan det? Jo, for med denne påstand afviser man at Jesus opfyldte Loven og dermed banede vejen for at Gud kunne bringe den til ophør. Til nogle som regnede sig selv for at være kristne men som lod sig påvirke af argumenter for at man skulle overholde Loven eller en del af den, skrev apostelen Paulus magtfuldt: „I er skilt fra Kristus, hvem I end er som prøver at blive erklæret retfærdige ved hjælp af lov; I er kommet bort fra hans ufortjente godhed.“ — Gal. 5:4; se også Romerbrevet 10:2-4.
7. (a) Hvad forstås ikke fuldt ud af dem der hævder at visse dele af Loven stadig står ved magt? (b) Hvor vigtigt er det at gøre kristne gerninger, og hvilken forbindelse er der mellem sådanne gerninger og opnåelsen af det evige livs gave?
7 De der hævder at visse dele af Loven fortsat har gyldighed, forstår ikke fuldt ud at en retfærdig stilling hos Gud ikke afhænger af lovgerninger men af tro på værdien af Jesu offer. (Gal. 3:11, 12) De føler at man må bevise sin retfærdighed ved at øve sådanne gerninger — hvilket er umuligt for syndige mennesker. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre gerninger i lydighed mod de bud som Gud og Kristus har givet de kristne. (Jak. 2:15-17; Matt. 28:19, 20) Derved giver vi udtryk for vor kærlighed og tro, og gjorde vi ikke sådanne gerninger, ville det vidne om at vor tro var død. Men uanset hvor meget vi slider i det, vil vi aldrig kunne gøre os fortjent til frelsen. Uden Kristi offer gives der ingen frelse fra synd og død. Det evige liv er således en gave fra Gud gennem Jesus Kristus, et udtryk for en ganske usædvanlig ufortjent godhed, og ikke en løn for de gerninger vi gør. — Ef. 2:8, 9; Rom. 3:23, 24; 6:23.
8. Hvilken afgørelse traf det styrende råd i det første århundrede i spørgsmålet om hvorvidt hedningekristne skulle overholde Moseloven?
8 Da striden om hvorvidt hedningekristne skulle overholde Moseloven blev forelagt det styrende råd i Jerusalem i det første århundrede, var rådets afgørelse i harmoni med disse kendsgerninger. Rådets medlemmer anerkendte at Jehova ikke forlangte at troende hedninger skulle gøre gerninger i lydighed mod Moseloven før den hellige ånd blev udgydt over dem. Det er sandt at der i afgørelsen blev fastslået nogle forbud som var i harmoni med denne lov, men de byggede på den bibelske beretning om begivenheder der var indtruffet før Loven blev givet. Det styrende råd pålagde altså ikke de kristne hedninger at rette sig efter Moseloven eller en del af den, men bekræftede nogle normer som var anerkendt forud for Moses. — Apg. 15:28, 29; jævnfør Første Mosebog 9:3, 4; 34:2-7; 35:2-5.
9. (a) Kræver Gud stadig at jøder overholder Moseloven? (b) Hvilken særlig foranstaltning blev der truffet for dem ved den måde Kristus døde på?
9 Efter pinsedagen i år 33 krævede Gud heller ikke længere at jøderne selv overholdt Moseloven. Og de jøder der lagde tro for dagen, så heri en særlig grund til glæde. Hvorfor? Jo, selv om hedningerne også var syndere og derfor underlagt døden, var jøderne alene kommet under Guds forbandelse fordi de overtrådte Lovpagten. Ved den måde Kristus døde på — naglet til en pæl som en forbryder der var forbandet — trådte han i stedet for de jøder der ville tro på ham, og udfriede dem fra den straf de var hjemfaldne til som følge af deres ulydighed mod Loven. (Gal. 3:10-13) På denne måde skaffede han dem en tilgivelse som de aldrig havde kunnet opnå under Moseloven. — Apg. 13:38, 39.
10. Hvordan gav Lovens afskaffelse mulighed for enhed i tilbedelsen?
10 Loven havde i virkeligheden sat skel mellem jøderne og hedningerne. Jøderne havde måttet opfylde krav som ikke var blevet stillet til hedningerne, og uomskårne hedninger havde været afskåret fra at tilbede Gud på lige fod med jøderne. (Jævnfør Anden Mosebog 12:48; Apostelgerninger 10:28.) Men da Loven havde opfyldt sin hensigt og blev fjernet, blev det muligt for jøder og uomskårne hedninger at blive forenet ved Kristus i tilbedelsen af den eneste sande Gud. — Ef. 2:11-18.
Kendskab til loven gavner os
11. Hvordan er kendskab til Loven med til at give os en større forståelse af Jesu lære?
11 Selv om vi ikke er underlagt Loven i dag, er det meget gavnligt for hver enkelt af os at have kendskab til den. Hvorfor? Jo, husk at Jesus blev født af en jødisk moder og dermed blev underlagt Moseloven. Nogle af de ting han gjorde, forstås kun fuldt ud på grundlag af kendskab til denne lovs krav. (Gal. 4:4; se Lukas 22:7, 8.) Det var også blandt mennesker som var underlagt denne lov at han udførte sin tjeneste. Derfor byggede hans lære ofte på forhold som havde forbindelse med Loven. — Jævnfør Mattæus 5:23, 24.
12. (a) Hvilken forbindelse pegede Jesus på at der var mellem hans liv og Moseloven? (b) Hvordan pegede apostelen Paulus på værdien af at kende Loven? (c) Hvilket udbytte kan vi have af at forstå den åndelige betydning af Lovens krav?
12 Efter sin opstandelse mindede Jesus sine disciple om at han i sit liv som menneske havde opfyldt det der stod skrevet om ham i Loven, Profeterne og Salmerne. (Luk. 24:44) Senere omtalte apostelen Paulus nogle træk i forbindelse med Lovpagten som „en billedlig gengivelse og en skygge af det himmelske“, og han sagde at „Loven har en skygge af kommende goder“. (Hebr. 8:4, 5; 10:1) Der er i Moseloven nedlagt forbløffende detaljer som opfyldes på Jesu Kristi præstetjeneste og det offer han bragte. Når vi forstår disse ting kan det øge vor værdsættelse af den tjeneste Jesus udfører. Blandt de profetiske mønstre er der også detaljer som peger frem til den ordning ifølge hvilken vi i dag yder Jehova antagelig tilbedelse i hans store åndelige tempel. Efterhånden som vor forståelse af disse detaljer vokser, vil vor værdsættelse af den ånds-salvede menighed og dens rolle under Jesus Kristus i forbindelse med vor tilbedelse også vokse.
13. Hvorfor er det gavnligt at grunde over de gode principper som Loven afspejler?
13 Moseloven er en del af hele Skriften som er „inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering“. (2 Tim. 3:16) Når vi finder frem til og grunder over de eviggyldige principper som Loven bygger på, kan det medvirke til at indgive os et dybtfølt ønske om at gøre det der behager Gud. Ja, hvis vi forstår ånden i Loven og afspejler denne ånd i vort liv, vil det i sandhed gavne os!
14. (a) Hvordan understregede Jesus værdien af at forstå ånden i Lovens krav? (b) Fremhæv nogle flere af de gode principper der var nedlagt i Loven, som det fremgår af skemaet på side 152. (c) Hvordan kan forståelse af disse ting hjælpe os til i højere grad at behage Gud?
14 Dette gav Jesus nogle gode eksempler på i sin bjergprædiken. Idet han talte til folk som dengang var underlagt Loven, viste han at de ikke blot skulle lade være med at myrde, men aflægge enhver tilbøjelighed til vedvarende vrede og afholde sig fra at bruge tungen til at tale nedsættende om deres brødre. Og i stedet for blot at undgå ægteskabsbrud, burde de end ikke se på en kvinde med begær. På samme måde bør vi bestræbe os for at bruge alle vore lemmer i harmoni med Jehovas retfærdige normer. (Matt. 5:21, 22, 27-30; se også Romerbrevet 13:8-10.) Gør vi det, viser vi at vi også forstår betydningen af det største bud i Loven: „Du skal elske Jehova din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind.“ (Matt. 22:36, 37) Dette vil afgjort knytte os nærmere til Jehova Gud. Selv om vi ikke er underlagt Moseloven, vil vi have stor gavn af at kende de principper den bygger på og de profetiske mønstre den indeholder.
Repetition
● Hvordan kan man sige at de der holder på at man skal adlyde Moseloven, i virkeligheden afviser Kristus?
● Hvordan hjælper kendskab til Loven os til at forstå Jesu plads i Jehovas hensigt?
● Hvad kan vi lære af at undersøge Loven, selv om vi ikke er underlagt den?
[Studiespørgsmål]
[Ramme på side 152]
Nogle grundlæggende principper i Moseloven
Forpligtelser over for Gud
Tilbed kun Jehova
Vis respekt for hans navn
Elsk ham og tjen ham af hele dit hjerte, hele din sjæl og hele din styrke
Frygt for at over træde hans bud; hav ærefrygt for ham
Henvend dig kun til ham på den måde han godkender
3 Mos. 1:1-5; 4 Mos. 16:1-50; 5 Mos. 12:5-14
Giv ham det bedste du har; du har fået det af ham
Tilbedelse kræver fysisk renhed
Hellige interesser må ikke tilsidesættes til fordel for verdslige gøremål
2 Mos. 20:8-10; 34:21; 4 Mos. 15:32-36
Forbudte religiøse handlinger
Afgudsdyrkelse
Fællesskab med anderledestroende
2 Mos. 23:13; 34:12-15; 5 Mos. 6:14, 15; 13:1-5
Spiritisme, trolddomskunst, spådomskunst, magi, varseltagning
2 Mos. 22:18; 3 Mos. 20:27; 5 Mos. 18:10-12
Ægteskab og familieliv
Forbud mod ægteskabsbrud
Gift dig ikke med en der ikke tjener Jehova
Forbud mod blodskam
Undgå perverse seksuelle handlinger
Respektér det ufødte barns liv
2 Mos. 21:22, 23, NW
Ær dine forældre
2 Mos. 20:12; 21:15, 17; 5 Mos. 21:18-21
Lær dine børn Jehovas veje
Pligter over for andre
Betragt menneskelivet som helligt
Elsk din næste; bær ikke nag
Vis hensyn over for de ældre
Vis kærlig omsorg for økonomisk dårligt stillede, enker og faderløse
3 Mos. 25:35-37; 5 Mos. 15:7-11; 24:19-21
Døve og blinde må ikke behandles dårligt
Vær ærlig i forretningsanliggender
Respektér ejendomsret
2 Mos. 20:15; 22:1, 6; 23:4; 5 Mos. 22:1-3
Begær ikke hvad der tilhører andre
Grov synd må bringes for dagen
3 Mos. 5:1, NW; 5 Mos. 13:6-11
Vær sandfærdig; aflæg ikke falsk vidnesbyrd
Vis ingen partiskhed
