Jehovas hensigt fuldføres
Kapitel 24
Jehovas hensigt fuldføres
1, 2. (a) Hvad er Jehovas hensigt med sine fornuftbegavede skabninger? (b) Hvem var med i Guds forenede familie af tilbedere? (c) Hvilket spørgsmål bør vi hver især overveje i denne forbindelse?
DET er Jehovas vise og kærlige hensigt at alle hans fornuftbegavede skabninger skal være forenet i den sande tilbedelse og at de alle skal nyde Guds børns herlige frihed. Det er også det alle retfærdselskende skabninger inderligt ønsker.
2 Jehova begyndte at gennemføre denne storslåede hensigt da han indledte sin skabervirksomhed. Hans første skabning var en søn, som viste sig at være „genskæret af hans herlighed og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen“. (Hebr. 1:1-3) Denne søn var den eneste som Gud skabte alene. Gennem ham blev der frembragt andre sønner — først engle i himmelen, derefter mennesket på jorden. (Job 38:7; Luk. 3:38) Alle disse sønner udgjorde én universel familie. Jehova var Gud for dem alle, den eneste de måtte tilbede. Han var universets Suveræn. Han var også deres kærlige Fader. Er han også din Fader, og er du et af hans børn? Dette kan blive et dyrebart forhold for dig!
3. (a) Hvorfor er ingen af os født som Guds sønner? (b) Hvilken kærlig foranstaltning har Jehova imidlertid truffet for Adams efterkommere?
3 Vi må imidlertid se i øjnene at da vore første jordiske forældre blev dømt til døden som forsætlige syndere, blev de forvist fra Eden og forstødt af Gud. De ophørte med at være en del af Jehovas universelle familie. (1 Mos. 3:22-24; jævnfør Femte Mosebog 32:4, 5.) Som efterkommere af synderen Adam er vi alle født med syndige tilbøjeligheder. Og da vi er afkom af forældre som var blevet bortvist fra Guds familie, kan vi ikke gøre krav på at være Guds sønner blot fordi vi er født som mennesker. Men Jehova vidste at nogle af Adams efterkommere ville elske retfærdighed, og han traf kærligt foranstaltning til at de kunne opnå Guds børns herlige frihed. — Rom. 8:20, 21.
Israels begunstigede stilling
4. (a) På hvilket grundlag blev israelitterne Guds „sønner“? (b) Hvad indebar dette imidlertid ikke?
4 Omkring 2500 år efter Adams skabelse skænkede Jehova atter nogle mennesker den forret at kunne få et forhold til ham som hans sønner. I overensstemmelse med sin pagt med Abraham udvalgte han Israel til at være sit folk. Over for Ægyptens Farao omtalte han derfor Israel som sin „søn“. (2 Mos. 4:22, 23; 1 Mos. 12:1, 2) Senere gav han Israel sin lov ved Sinaj bjerg og gjorde folket til en nation som han brugte i forbindelse med sin hensigt. Eftersom israelitterne nu var Jehovas ’særlige ejendom’ blev de som folk betragtet omtalt som Guds „sønner“. (5 Mos. 14:1, 2, NW; Es. 43:1, NW) Desuden blev visse enkeltpersoner i denne nation omtalt som Jehovas sønner fordi han brugte dem på en særlig måde. (1 Krøn. 22:9, 10) Denne særstilling som israelitterne havde, byggede på et pagtsforhold til Gud. Den betød imidlertid ikke at de havde opnået den herlige frihed Adam havde haft som en søn af Gud. De var stadig i trældom under synd og død.
5. Hvordan mistede Israel sin særstilling hos Gud?
5 Som sønner havde de ikke desto mindre en begunstiget stilling hos Gud. De havde også et ansvar — de måtte respektere deres Fader og arbejde i harmoni med hans hensigt. Jesus understregede betydningen af at de levede op til dette ansvar — ved ikke blot at hævde at Gud var deres Fader, men også vise at de var hans sønner. (Matt. 5:43-48; Mal. 1:6) Som nation betragtet gjorde jøderne imidlertid ikke dette. Da de jøder der forsøgte at dræbe Jesus erklærede: „Vi har én Fader, Gud,“ gjorde Jesus dem derfor tydeligt opmærksomme på at deres handlinger og den ånd de gav udtryk for, viste noget andet. (Joh. 8:41, 44, 47) I år 33 bragte Gud Lovpagten til ophør, og grundlaget for Israels særlige forhold til ham blev dermed taget bort. Men der var stadig mennesker som Jehova anerkendte som sine sønner.
Jehova forener sit folk
6. Hvilken „administration“ beskrev Paulus i Efeserbrevet 1:9, 10, og hvad er hensigten med den?
6 Til de kristne i Efesus skrev apostelen Paulus om et program som Jehova havde iværksat for at forene sit folk — en ordning hvorved de der lægger tro for dagen kan blive elskede medlemmer af hans husstand: „[Gud] har gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed. Den er i overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration [husholdning] ved udløbet af de fastsatte tider, nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden.“ (Ef. 1:9, 10) Denne „administration“ har Jesus Kristus som midtpunkt. Gennem ham føres mennesker ind i et godkendt forhold til Gud — nogle med udsigt til at komme i himmelen, andre med udsigt til at leve på jorden — så de kan tjene i samhørighed med Guds himmelske sønner, de engle der er forblevet loyale mod ham.
7. Hvad er „det i himlene“, og hvad indebærer det for disse mennesker at de bliver ’sammenfattet i Messias’?
7 Først blev opmærksomheden, fra og med pinsedagen i år 33, rettet mod „det i himlene“, det vil sige dem der skulle blive medarvinger med Kristus i det himmelske rige. På grundlag af deres tro på værdien af Jesu offer blev de erklæret retfærdige af Gud. (Rom. 5:1, 2) Derefter blev de ’født igen’, eller avlet som Guds sønner med udsigt til liv i himmelen. (Joh. 3:3; 1:12, 13) Med dem som en åndelig nation indgik Gud en ny pagt. Denne åndelige nation ville med tiden komme til at bestå af både jøder og hedninger i et samlet antal på 144.000. — Gal. 3:26-29; Åb. 14:1.
8. Hvilket forhold har Rigets arvinger til Faderen, i sammenligning med det forhold jøderne havde til ham under Moseloven?
8 Skønt resten af disse arvinger til det himmelske rige stadig er ufuldkomne i kødet, har de et dyrebart og fortroligt forhold til Faderen. Om dette skrev Paulus: „Fordi I er sønner, har Gud sendt sin søns ånd til vore hjerter, og den råber: ’Abba, Fader!’ Så er du da ikke længere træl men søn; og når du er søn, er du også arving ved Gud.“ (Gal. 4:6, 7) Det aramaiske udtryk „Abba“ betyder „fader“, men det er en tiltaleform der udtrykker hengivenhed — en tiltaleform som et lille barn ville benytte over for sin fader. På grund af Jesu bedre offer og Guds egen ufortjente godhed har disse ånds-salvede kristne et forhold til Gud som er mere fortroligt end det forhold ufuldkomne mennesker havde mulighed for at opnå under Moseloven. Men det der venter dem, er endnu mere storslået.
9. Hvordan vil de opleve den fulde virkeliggørelse af deres forhold som sønner, og hvad vil dette indebære for dem?
9 Hvis de viser sig trofaste til døden vil de opleve den fulde virkeliggørelse af deres forhold som Guds sønner ved at blive oprejst til udødeligt liv i himmelen. Dér vil de få den forret at tjene enigt sammen i Jehova Guds egen nærhed. Der er kun et forholdsvis lille antal af disse sønner af Gud tilbage på jorden. — Rom. 8:14, 23; 1 Joh. 3:1, 2.
Sammenfatningen af „det på jorden“
10. (a) Hvad er „det på jorden“, og siden hvornår er disse mennesker blevet samlet i enig tilbedelse? (b) Hvordan er deres forhold til Jehova?
10 Den samme „administration“ som giver mennesker mulighed for at blive optaget i Guds husstand med himmelsk liv for øje, skulle også omfatte „det på jorden“. Især siden 1935 er mennesker som har fået tro på Kristi offer blevet indsamlet med udsigt til evigt liv på jorden. Skulder ved skulder sammen med de tilbageværende medlemmer af den salvede skare priser de Jehovas navn og ophøjer tilbedelsen af ham. (Zef. 3:9; Es. 2:2, 3) Med dyb respekt tiltaler de også Jehova som deres „Fader“, idet de anerkender ham som livets kilde, og de bestræber sig oprigtigt og alvorligt for at afspejle hans egenskaber, sådan som han forventer det af sine sønner. De står i et godkendt forhold til ham på grundlag af deres tro på Jesu udgydte blod. (Matt. 6:9; Åb. 7:9, 14) Men de véd at den glæde at nyde Guds fulde anerkendelse som hans børn, endnu hører fremtiden til for deres vedkommende.
11. (a) Hvilket løfte til menneskene fremholdes i Romerbrevet 8:19-21? (b) Hvori består ’Guds sønners åbenbarelse’, som de spændt venter på?
11 Som nævnt i Romerbrevet 8:19-21 venter de spændt på at „Guds sønner skal åbenbares“, fordi tiden da vil være inde til at de selv som medlemmer af menneskeskabningen „vil blive frigjort fra trældom under fordærv“. Denne ’åbenbarelse’ vil finde sted når menneskene her på jorden ser vidnesbyrd om at de ånds-salvede sønner af Gud som har opnået deres himmelske belønning, er gået i aktion sammen med deres herliggjorte Herre, Jesus Kristus. Det synlige udtryk for dette vil være at hele den onde tingenes ordning tilintetgøres, hvorefter menneskeheden bliver velsignet i Kristi tusindårsrige — som disse „Guds sønner“ har del i som konger og præster sammen med Kristus. — Åb. 2:26, 27; 20:6.
12. Hvilken lovsang vil alle de sejrrige ånds-salvede sønner af Gud synge med på efter den store trængsel, og hvad betyder det de synger?
12 Hvor velgørende vil det ikke være når den store trængsel er forbi og de sønner af Gud der er blevet forenet med Kristus lovsynger Gud idet de glade proklamerer: „Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal? Ja, alle nationerne vil komme og tilbede foran dig, for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.“ (Åb. 15:3, 4) Ja, hele menneskeheden, bestående af medlemmer af alle de nationer der har været, vil i enhed tilbede den sande Gud. Endog de der ligger i mindegravene vil blive oprejst og få lejlighed til at være med i lovprisningen af Jehova.
13. Hvilken vidunderlig frihed vil de der overlever den store trængsel straks opleve?
13 Satan Djævelen vil ikke længere være „denne tingenes ordnings gud“. Jehovas tilbedere på jorden vil ikke længere skulle kæmpe mod hans onde indflydelse. (2 Kor. 4:4; Åb. 20:1-3) Falsk religion vil ikke længere give et forkert billede af vor kærlige Gud og så splittelse i menneskesamfundet. Den sande Guds tjenere vil ikke længere blive uretfærdigt behandlet og udbyttet af de styrende. Hvilken vidunderlig frihed der venter dem der overlever den store trængsel!
14. Hvordan vil de blive befriet for synden og alle dens virkninger?
14 Som „Guds lam som tager verdens synd bort“ vil Jesus Kristus anvende værdien af sit offer til at udslette alle menneskenes tidligere synder. (Joh. 1:29) Da Jesus ved en lejlighed under sin jordiske tjeneste erklærede et menneskes synder for tilgivet, beviste han sine ord ved også at helbrede den pågældende. (Matt. 9:1-7) På samme måde vil han fra himmelen mirakuløst helbrede både blinde, døve, stumme, krøblinge, mentalt syge og alle med andre sygdomme. Efterhånden som de villige og lydige mennesker trofast lader sig forme efter Guds retfærdige normer, vil „syndens lov“ gradvis miste sit tag i dem, sådan at alle deres handlinger, tanker og ønsker kommer til at behage både dem selv og Gud. (Rom. 7:21-23; jævnfør Esajas 25:7, 8 og Åbenbaringen 21:3, 4.) Før tusindårsriget er forbi, vil de være ført frem til menneskelig fuldkommenhed. De vil være fuldstændig befriet for synden og alle dens sørgelige virkninger. De vil på rette måde genspejle ’Guds billede og lighed’ midt i et jordisk paradis der omfatter hele kloden. — 1 Mos. 1:26.
15. Hvad vil Kristus gøre ved afslutningen af tusindårsriget, og hvorfor?
15 Efter at Kristus har ført menneskeheden frem til fuldkommenhed, vil han give Faderen den myndighed tilbage som han havde fået med henblik på denne opgave, sådan som det forudsiges i Første Korinterbrev 15:28: „Når alt er blevet ham [Sønnen] underlagt, så vil også Sønnen selv underlægge sig Ham der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt for alle.“
16. Hvad vil alle fuldkommengjorte mennesker nu blive underkastet, og hvorfor?
16 De fuldkommengjorte mennesker vil nu få lejlighed til at vise at de har valgt at tjene den eneste levende og sande Gud for evigt, og at dette valg står fast. Før Jehova gennem Jesus Kristus antager dem som sine sønner, vil han underkaste alle disse fuldkommengjorte mennesker en gennemgribende, endelig prøve. Satan og hans dæmoner vil blive løsladt fra afgrunden. Dette vil ikke volde dem der virkelig elsker Jehova, nogen varig skade. Men enhver som illoyalt lader sig forlede til ulydighed mod Jehova, vil blive udslettet for evigt sammen med den oprindelige oprører og hans dæmoner. — Åb. 20:7-10.
17. Hvilken situation vil nu igen, som en opfyldelse af Jehovas hensigt, råde blandt alle hans fornuftbegavede skabninger?
17 Derefter vil Jehova gennem Kristus kærligt antage alle de fuldkommengjorte mennesker der har bestået denne endelige og afgørende prøve, som sine sønner. Nu vil de i fuldt omfang få del i „Guds børns herlige frihed“. (Rom. 8:21) De vil omsider blive en del af Guds forenede, universelle familie, for hvem Jehova til evig tid vil være den eneste Gud, den suveræne Hersker og den kærlige Fader. Da vil alle Jehovas fornuftbegavede skabninger, både i himmelen og på jorden, igen være forenet i tilbedelsen af den eneste sande Gud.
Repetition
● Hvilket forhold havde alle Jehovas tilbedere til ham inden oprøret i Eden fandt sted?
● Hvilket ansvar har alle Guds sønner?
● Hvem er i dag Guds sønner? Hvem vil også blive Guds børn, og hvordan stemmer dette med Jehovas hensigt angående enig tilbedelse?
[Studiespørgsmål]
