Kapitel 2

Lovpris Jehova som den sande Gud

1. (a) Hvem er den sande Gud? (b) Hvordan bør det påvirke vort liv at vi lærer ham at kende?

TIL sine medkristne skrev apostelen Paulus at selv om der er mange såkaldte guder, „så er der for os dog kun én Gud, Faderen, . . . og der er én Herre, Jesus Kristus“. (1 Kor. 8:5, 6) Denne ’ene Gud’ som Paulus taler om, er Jehova, Skaberen af alle ting. (5 Mos. 6:4; Åb. 4:11) De der lærer om hans egenskaber og alt hvad han har gjort for menneskeheden, og som forstår at værdsætte det de lærer, føler sig uimodståeligt draget til ham. Med hvilket resultat? Jo, de finder det helt naturligt at lovprise denne Gud som de beundrer så højt, og de gør det både i ord og i handling. Efterhånden som deres kærlighed til Gud vokser, føler de sig tilskyndet til at fortælle andre om ham, og i den udstrækning det er muligt for dem som mennesker, ønsker de at efterligne ham. Bibelen opfordrer os alle til at gøre dette, idet den siger: „Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsæt med at vandre i kærlighed.“ (Ef. 5:1, 2) For at følge denne vejledning må vi lære Jehova at kende som han virkelig er.

Hvordan Jehova er som person

2. Nævn nogle af Guds storslåede egenskaber som får os til at lovprise ham.

² Gennem hele Bibelen findes utallige direkte  udtalelser om Guds storslåede egenskaber. Når du læser disse udtalelser, bør du give dig tid til at tænke over hvad egenskaberne indebærer og hvilken betydning de har for dig. For eksempel: „Gud er kærlighed.“ (1 Joh. 4:8) „Alle hans veje er retfærd!“ (5 Mos. 32:4) „Hos ham er der visdom.“ (Job 12:13) Han har ’stor kraft og vælde’. (Es. 40:26) Når du rigtig tænker over disse egenskaber, kommer du så ikke til at beundre denne Gud, og tilskyndes du ikke til at lovprise ham?

3. Hvilke andre sider af Jehovas personlighed appellerer til os?

³ Vi lærer mere om Jehovas vindende personlighed idet Bibelen forklarer at han er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. (2 Mos. 34:6, NW) „Du, Jehova, er god og parat til at tilgive.“ (Sl. 86:5, NW) „[Jehovas] * øjne skuer omkring på hele jorden, og han viser sig stærk til at hjælpe dem, hvis hjerte er helt med ham.“ (2 Krøn. 16:9) „Gud [er] ikke . . . partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ (Apg. 10:34, 35) Jehova „giver gavmildt“ og er ’den lykkelige Gud’. (Jak. 1:5; 1 Tim. 1:11) Hvor velgørende er det ikke at tjene denne uforlignelige Gud og at erfare hans kærlige omsorg!

4. (a) Hvilken form for hengivenhed kræver Jehova, og hvor vigtigt er dette? (b) Hvilken opfordring får vi i Salme 34:3, NW?

⁴ I overensstemmelse med disse egenskaber er han også „en Gud der kræver udelt hengivenhed“. (2 Mos. 20:5, NW) For at tjene ham på en måde han kan godkende, må vi vise ham vor fulde hengivenhed. Vi kan ikke samtidig elske den verden som har  Satan til gud. (1 Joh. 2:15-17; 2 Kor. 4:3, 4) Jehova gennemskuer al påtaget retfærdighed. Han ved udmærket hvad vi foretager os; han kender også vore motiver og ved hvilken slags mennesker vi forsøger at være. Hvis vi virkelig elsker retfærdighed, hjælper han os. (Jer. 17:10; Ordsp. 15:9) Fordi Jehova er som han er, har millioner af mennesker over hele jorden med glæde taget imod salmistens indbydelse: „Lovpris Jehova med mig, ja, lad os sammen ophøje hans navn.“ (Sl. 34:3, NW) Er du en af dem?

5. Hvordan får vi størst gavn af vort studium af Jehovas personlighed?

⁵ Dit ønske om at tale om Gud vil øges og du vil langt bedre kunne efterligne ham hvis du undersøger hans ophøjede egenskaber grundigt. Find ud af (1) nøjagtig hvad hver egenskab omfatter, eventuelt hvad der adskiller den fra andre egenskaber, (2) hvordan Jehova har vist denne egenskab og mod hvem, og desuden (3) hvordan du selv kan lægge den for dagen eller hvordan den bør indvirke på din indstilling.

6. Vis, med kærlighed som eksempel, hvordan man kan undersøge Jehovas egenskaber. Gør dette ved at besvare de spørgsmål der er anført efter denne paragraf, og lad skriftstederne indgå i dine svar.

⁶ Lad os her tage bare ét eksempel. Hvad betyder det når Bibelen siger at „Gud er kærlighed“? (1 Joh. 4:8) Der er flere former for kærlighed, men det græske ord der anvendes i dette skriftsted er agaʹpe, som betegner den højeste form for kærlighed, der er personificeret i Jehova Gud selv. Denne kærlighed er et udtryk for fuldkommen uselviskhed. Prøv med dette i tanke at svare på nedenstående spørgsmål, idet du benytter de anførte skriftsteder.

 Hvordan kommer denne egenskab til udtryk i Jehovas skaberværk? (Apg. 14:16, 17)

Hvad er det største eksempel på Jehovas kærlighed til menneskene? (Joh. 3:16) Var det på grund af menneskenes godhed at Jehova gjorde dette? (Rom. 5:8)

Hvordan bør dét Jehova gjorde gennem sin søn, berøre den måde vi bruger vort liv på? (2 Kor. 5:14, 15, 18, 19)

På hvilke måder kan vi som kristne vise at vi nærer den samme kærlighed til vore medkristne? (1 Kor. 13:4-7; 1 Joh. 4:10, 11; 3:16-18)

Hvem bør vi også vise kærlighed, og hvordan? (Matt. 5:43-48; 28:19, 20; Gal. 6:10)

7. Hvordan kan du, under dit personlige studium, finde tilsvarende oplysninger om Jehovas øvrige egenskaber?

⁷ Har du lyst til på egen hånd at undersøge flere af Jehovas egenskaber? Du kan for eksempel begynde med „retfærdighed“ og „visdom“, og eventuelt fortsætte med „loyal hengivenhed“ og „barmhjertighed“. Ved hjælp af en bibelordbog og registrene i Vagttårnsselskabets publikationer vil du kunne finde et væld af oplysninger herom.

Hjælp andre til at lære sandheden om Gud at kende

8. (a) Hvilke guder tilbeder folk i verden? (b) Hvem står bag al denne forvirring, og hvordan kan vi sige det?

⁸ Der tilbedes millioner af guder som står i modsætning til den sande Gud. I det fjerde århundrede antog kristenheden således troen på en „treenighed“, en lære der i forvejen fandtes hos babylonierne, ægypterne, hinduerne og buddhisterne. Desuden er mægtige herskere, fremtrædende sportsfolk og kendte sangere blevet dyrket som var de guder. Penge, sex og selvet er også blevet guder som ivrigt dyrkes. Og hvem står bag det alt sammen? „Denne tingenes ordnings gud“,  Satan Djævelen. (2 Kor. 4:4; 1 Kor. 10:20) Han er udspekuleret, og han forsøger på enhver tænkelig måde at vende folk bort fra Jehova, eller i hvert fald at mindske deres hengivenhed for ham.

9. Hvordan kan vi bedst hjælpe nogen til at lære sandheden om Gud at kende?

⁹ Hvordan kan vi hjælpe disse mennesker, hvad enten de kalder sig kristne eller ej, til at forstå sandheden om Gud? En af de bedste måder er at vise dem hvad Bibelen selv siger om den sande Gud og hans personlighed. Desuden må vi underbygge dette vidnesbyrd ved at lægge en adfærd for dagen der afspejler guddommelige egenskaber. — 1 Pet. 2:12.

10. Hvorfor kan vi ikke, når vi taler med en tilhænger af treenighedslæren, gå ud fra at vi ved nøjagtig hvad han tror på?

¹⁰ Men hvad nu hvis nogle af kristenhedens kirkemedlemmer argumenterer med dig og hævder at deres tro på „treenigheden“ stemmer med Bibelen? Først må du gøre dig klart at selv om der findes officielle udgaver af treenighedslæren, har mange deres egne opfattelser. Lad dem derfor udtale sig om det de tror på, og hjælp dem så til at sammenligne deres tro med det der står i deres egen bibel. Senere kan du også opfordre dem til at sammenligne kirkens officielle lære med Guds ord.

11. Hvordan kan man ved hjælp af de anførte spørgsmål og skriftsteder vise at treenighedslæren er ubibelsk? (Tag ét hovedpunkt ad gangen.)

¹¹ Med det for øje at hjælpe retsindige mennesker, kan du overveje hvordan du kan ræsonnere over følgende punkter ud fra de skriftsteder der er anført:

1) Nogle tilhængere af treenighedslæren lægger vægt på at der er tre guddommelige personer (Faderen, Sønnen og Helligånden), men kun én Gud.

 Men vidner Apostelgerninger 2:4, 17 om at den hellige ånd er en person?

Hvorfor er det godt at lægge mærke til hvor mange personer der omtales i hvert af følgende skriftsteder? (Joh. 17:20-22; Apg. 7:56; Åb. 7:10)

2) Nogle tror at alle medlemmer af „treenigheden“ er lige herlige, at ingen er større eller mindre end de øvrige, at de er ligestillede og lige evige.

Stemmer dette med Bibelen? (Se Johannes 14:28; Mattæus 24:36; Åbenbaringen 3:14.)

3) Nogle bruger Johannes 1:1 som bevis for treenighedslæren. De henviser til at den græske tekst ikke har noget ubestemt kendeord („en“) her, og at skriftstedet derfor må gengives: „Ordet var Gud“, i stedet for „en gud“.

Men hvor mange personer er der tale om i Johannes 1:1? Tre? Eller kun to? Og hvordan er Johannes 1:18 i strid med treenighedslæren?

Det er sandt at der ikke bruges noget ubestemt kendeord på græsk, men på mange sprog er det nødvendigt for at udtrykke tanker præcist og korrekt. Hvis nogle mener at det er forkert at bruge det ubestemte kendeord i Johannes 1:1, vil de så også udelade det i Apostelgerninger 28:6? (Se dette vers i den autoriserede oversættelse. Johannes 1:1 kan også gengives sådan som det gøres i An American Translation: „Ordet var guddommeligt,“ det vil sige at Ordet havde de samme guddommelige egenskaber som Gud.)

4) Nogle tilhængere af treenighedslæren peger også på at det hebraiske ord for „Gud“ i Første Mosebog 1:1, 26 er Elohimʹ og at dette er flertal på hebraisk og i virkeligheden betyder „guder“.

Hvorfor underbygger dette ikke læren om tre personer i „én Gud“?

Hvis der antydes en „treenighed“ i Første Mosebog 1:1, hvad så i Dommerbogen 16:23, hvor „gud“ også er oversat fra elohimʹ?

Hvorfor bruger den hebraiske tekst flertalsformen af Gud disse steder? Det er en af de måder hvorpå  hebraisk udtrykker tanken om storhed eller majestæt. Hvis der var tænkt på flere personer ville de tilhørende udsagnsord også stå i flertal, men det gør de ikke i ovennævnte tilfælde.

5) Fordi kirkerne lægger så stor vægt på Jesus (og fordi navnet Jehova er blevet udeladt af mange bibeloversættelser), tænker nogle mennesker kun på Jesus når Gud nævnes.

Men hvilket eksempel satte Jesus, som vi bør efterligne? (Luk. 4:8)

12. Hvorfor kaldte Jesus meget passende sin Fader „den eneste sande Gud“?

¹² Selv om Jesus i Bibelen omtales som „en gud“, endog som „Vældig-Gud“, ophøjede han dog sin Fader og kaldte ham „min Gud og jeres Gud“. (Joh. 1:1; 20:17; Es. 9:6) Han var enig med Moses, der mange år tidligere havde sagt: „Jehova er den sande Gud; der er ingen uden ham.“ (5 Mos. 4:35, NW) Jehova står i klar modsætning til gudebilleder, til mennesker der dyrkes som guder, og til Satan Djævelen. I modsætning til alle disse er Jehova, som Jesus sagde, „den eneste sande Gud“. — Joh. 17:3.

Vi må ’vandre i Jehovas navn’

13, 14. Hvad indebærer det at ’kende’ og ’vandre i’ Jehovas navn?

¹³ Efter årelang forvirring angående Guds identitet, er det for manges vedkommende en stor oplevelse når de for første gang ser Guds personlige navn, Jehova, i Bibelen. (2 Mos. 6:3, NW) Men denne viden vil kun være til varig gavn for dem hvis de ’vandrer i Jehovas navn for evigt’. (Mika 4:5) Dette indebærer langt mere end blot at kende navnet Jehova eller at sige at man er et af Jehovas vidner.

¹⁴ Om betydningen af Guds navn står der i Salme 9:11: „De stoler på dig, de, som kender dit navn, . . . [Jehova].“ Hvad vil det sige? Eftersom man ikke  automatisk stoler på Jehova blot fordi man kender hans navn, må det at ’kende’ Guds navn her sige at man forstår hvilken slags Gud Jehova er, samt at man respekterer hans myndighed og adlyder hans bud. Svarende hertil må det at ’vandre i Jehovas navn’ indebære at man er indviet til ham og repræsenterer ham som en af hans tilbedere, en der virkelig bruger sit liv i overensstemmelse med hans vilje. (Luk. 10:27) Gør du det?

15. Hvad må vi have, foruden pligtfølelse, hvis vi skal tjene Jehova for evigt?

¹⁵ Hvis vi skal tjene Jehova for evigt, må vi drives af mere end blot og bar pligtfølelse. Apostelen Paulus tilskyndede Timoteus, der allerede havde tjent Jehova i mange år: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål.“ (1 Tim. 4:7) Hengivenhed kommer fra hjertet; den udspringer af værdsættelse af den person den er rettet imod. „Gudhengivenhed“ er dyb respekt for Jehova personligt. Den er et udtryk for at vi nærer kærlighed til ham og ønsker at holde os nær til ham fordi vi værdsætter ham og det han står for. Den indgiver os et ønske om at alle må sætte hans navn højt. Hvis vi skal vandre i Jehovas, den sande Guds, navn for evigt må vi opdyrke gudhengivenhed. Det må være målet i vort liv. — Sl. 37:4; 2 Pet. 3:11.

[Fodnote]

Repetition

● Hvordan er Jehova som person? Hvordan er det til gavn for os at få en klar forståelse af hans enkelte egenskaber?

● Hvordan kan vi hjælpe andre til at lære sandheden om Gud at kende?

● Hvad indebærer det at ’kende’ Jehova og ’vandre i hans navn’?

[Studiespørgsmål]