Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Daniels Bog på anklagebænken

Daniels Bog på anklagebænken

Kapitel to

Daniels Bog på anklagebænken

1, 2. Hvilken anklage rettes mod Daniels Bog, og hvorfor bør man overveje de vidnesbyrd der kan fremføres til dens forsvar?

FORESTIL dig at du befinder dig i en retssal, hvor du overværer en vigtig retssag. En mand står anklaget for bedrageri. Anklageren hævder at manden er skyldig. Den anklagede har imidlertid et årelangt ry for hæderlighed. Ville du ikke være interesseret i at høre forsvarets vidneudsagn?

2 Situationen kan overføres på Daniels Bog i Bibelen. Dens forfatter var kendt for sin hæderlighed. Den bog der bærer hans navn, har været højt estimeret i mere end to tusind år. Bogen selv fremtræder som en autentisk historisk beretning skrevet af Daniel, en hebraisk profet der levede i det 7. og 6. århundrede før vor tidsregning. Ifølge en nøjagtig bibelkronologi spænder bogen over et tidsrum der strækker sig fra omkring 618 til 536 f.v.t., og den blev fuldført omkring det sidstnævnte år. Men bogen er nu under anklage. Nogle leksika og andre opslagsværker antyder eller påstår direkte at den er et bedrag.

3. Hvad siger The New Encyclopædia Britannica om Daniels Bog?

The New Encyclopædia Britannica siger for eksempel at Daniels Bog tidligere „af mange blev betragtet som en sand historisk beretning, der indeholdt virkelige profetier“. Leksikonet hævder imidlertid at Daniels Bog „er skrevet på et senere tidspunkt da det jødiske folk befandt sig i en krise, nemlig da jøderne blev hårdt forfulgt af [den syriske konge] Antiochos IV Epifanes“. Værket sætter tidspunktet for bogens affattelse til mellem 167 og 164 f.v.t. Samtidig hævdes det at bogens forfatter ikke forudsiger fremtidige begivenheder, men blot fremstiller „begivenheder der allerede er indtruffet, som profetier om noget der vil ske i fremtiden“.

4. Hvornår begyndte kritikken af Daniels Bog, og hvad har givet den ny næring i senere århundreder?

4 Hvor stammer sådanne idéer fra? Kritikken af Daniels Bog er ikke ny. Den tog sin begyndelse i det 3. århundrede efter vor tidsregning med en filosof ved navn Porfyrios. Som så mange i Romerriget følte han sig truet af kristendommens indflydelse. Han skrev 15 bøger for at underminere denne „nye“ religion. Den 12. var rettet mod Daniels Bog. Porfyrios betegnede bogen som et falskneri og hævdede at den var skrevet af en jøde i det 2. århundrede før vor tidsregning. Lignende angreb fremkom i det 18. og 19. århundrede. Ifølge den historisk-kritiske bibelforskning og rationalisternes opfattelse er profeti — forudsigelse af fremtidige begivenheder — umulig. Daniels Bog blev et yndlingsmål. Daniel selv og hans bog blev sat på anklagebænken. Kritikerne hævdede at der var mange beviser for at bogen ikke var skrevet af Daniel under jødernes landflygtighed i Babylon, men af en anden forfatter flere hundrede år senere. * Angrebene var så mange at en forfatter ligefrem skrev et forsvar for Daniel med titlen Daniel in the Critics’ Den (Daniel i kritikernes løvekule).

5. Hvorfor er det vigtigt at vide om Daniels Bog er autentisk?

5 Kan kritikernes påstande, som de fremfører med så stor selvsikkerhed, bevises? Eller vil bevismaterialet støtte forsvaret? Der står meget på spil. Det drejer sig ikke blot om denne gamle bogs omdømme, men også om vores fremtid. Hvis Daniels Bog er et bedrag, er dens løfter angående menneskehedens fremtid blot tomme ord. Men hvis den indeholder sand profeti, vil den have betydning for os i dag, og så er det vigtigt at gøre sig bekendt med den. Lad os med dette i tanke undersøge nogle af de angreb der er blevet rettet mod Daniels Bog.

6. Hvilken anklage er undertiden blevet fremført vedrørende Daniels Bogs historiske pålidelighed?

6 For eksempel siges der i The Encyclopedia Americana: „Mange historiske detaljer som indgår i beretningerne fra tidligere tider [som for eksempel om landflygtigheden i Babylon], er blevet stærkt forvansket“ i Daniels Bog. Er det rigtigt? Lad os betragte tre eksempler på påståede fejltagelser, et ad gangen.

DEN MANGLENDE KONGE

7. (a) Hvorfor var Daniels omtale af Belsazzar længe et yndet angrebsmål for bibelkritikerne? (b) Hvad skete der med den opfattelse at Belsazzar blot var en fiktiv person?

7 Daniel siger at Belsazzar, en „søn“ af Nebukadnezar, herskede som konge i Babylon da byen blev indtaget. (Daniel 5:1, 11, 18, 22, 30) Kritikerne har i lang tid anfægtet denne udtalelse, for man havde ikke fundet Belsazzars navn andre steder end i Bibelen. Oldtidshistorikerne pegede derimod på Nabonid — der efterfulgte Nebukadnezar — som Babylons sidste konge. I 1850 sagde Ferdinand Hitzig således at Belsazzar åbenbart var fri fantasi fra forfatterens side. Men forekommer Hitzigs dom ikke at være lidt overilet? Når alt kommer til alt, var den omstændighed at man ikke havde fundet denne konges navn, så et bevis for at han aldrig havde eksisteret? Det er almindeligt anerkendt at de historiske optegnelser fra denne periode var sparsomme. I 1854 fandt man imidlertid nogle små lercylindre under udgravningerne af den babyloniske oldtidsby Ur i det der nu er det sydlige Irak. Disse kileskriftdokumenter, som stammede fra kong Nabonid, indeholdt en bøn for „Bel-sar-ussur, min ældste søn“. Selv kritikerne måtte indrømme at her var den Belsazzar der er nævnt i Daniels Bog.

8. Hvordan har Daniels fremstilling af Belsazzar som en regerende konge vist sig at være sand?

8 Men de var alligevel ikke tilfredse. „Det beviser intet,“ skrev H. Fox Talbot. Sønnen i inskriptionen kunne blot have været et barn, hævdede han, mens Daniel fremstiller ham som en regerende konge. Allerede et år efter at Fox Talbot havde fremsat sin kommentar, kom flere kileskrifttavler imidlertid for dagens lys, og af dem fremgik det at Belsazzar havde sekretærer og en hofstab. Der var altså ikke tale om et barn! Andre kileskrifttavler afgjorde sagen endeligt. Indholdet af disse viste at Nabonid i årevis holdt sig borte fra Babylon, og at han i den tid ’betroede kongemagten’ i Babylon til sin ældste søn (Belsazzar). I disse perioder var Belsazzar i realiteten konge — sin fars medregent. *

9. (a) I hvilken betydning kan Daniel have ment at Belsazzar var søn af Nebukadnezar? (b) Hvorfor tager kritikerne fejl når de hævder at Daniel end ikke antyder at Nabonid eksisterede?

9 Stadig ikke tilfredse argumenterer nogle kritikere yderligere at Bibelen betegner Belsazzar som søn af Nebukadnezar og ikke søn af Nabonid. Nogle hævder at Daniel end ikke antyder at Nabonid eksisterede. Begge indvendinger falder imidlertid til jorden ved en nærmere undersøgelse. Det ser ud til at Nabonid giftede sig med en datter af Nebukadnezar. Derved bliver Belsazzar en dattersøn af Nebukadnezar. Hverken hebraisk eller aramaisk har ord for „bedstefar“, „sønnesøn“ eller „dattersøn“. „Søn“ kan foruden den direkte betydning „søn“ også have betydningen „sønnesøn“ eller „dattersøn“, ja endog „efterkommer“. (Jævnfør Mattæus 1:1.) Desuden giver selve den bibelske beretning rum for at Belsazzar kan siges at være en søn af Nabonid. Da Belsazzar blev slået af rædsel over den ildevarslende håndskrift på væggen, tilbød han i desperation tredjepladsen i riget til den der kunne tyde meddelelsen. (Daniel 5:7) Hvorfor tredjepladsen og ikke andenpladsen? Tilbudet viser at førstepladsen og andenpladsen allerede var besat — nemlig af Nabonid og hans søn Belsazzar.

10. Hvorfor er Daniels beretning om det babyloniske monarki mere detaljeret end oldtidshistorikernes?

10 Daniels omtale af Belsazzar er altså ikke „stærkt forvansket“ historie. Tværtimod giver Daniel os — selv om han ikke skrev om Babylons historie — et mere detaljeret billede af det babyloniske monarki end sådanne verdslige oldtidshistorikere som Herodot, Xenofon og Berossos. Hvordan kunne Daniel fortælle noget som de ikke nævner? Fordi han var i Babylon. Hans bog er en øjenvidneskildring, ikke en beretning skrevet af en bedrager flere hundrede år senere.

HVEM VAR MEDEREN DARIUS?

11. Hvem var mederen Darius ifølge Daniels Bog, men hvad er der blevet sagt om ham?

11 Daniel fortæller at en konge som blev kaldt „mederen Darius“, begyndte at herske i Babylon efter byens fald. (Daniel 5:31) Man har endnu ikke fundet dette navn i historiske eller arkæologiske kilder. Derfor siger The New Encyclopædia Britannica at denne Darius er „en opdigtet person“.

12. (a) Hvorfor burde bibelkritikerne vide bedre end kategorisk at erklære at mederen Darius aldrig har eksisteret? (b) Nævn en mulig forklaring på hvem mederen Darius var. Hvordan kan det begrundes?

12 Nogle forskere er mere forsigtige. Man hævdede jo også engang at Belsazzar var „opdigtet“. Uden tvivl vil man på samme måde få beviser for at Darius har eksisteret. Kileskriftinskriptioner har allerede vist at perseren Kyros ikke antog titlen „Babylons konge“ umiddelbart efter at Babylon var blevet erobret. En forsker siger for eksempel: „Hvem det end var der bar titlen ’Babylons konge’, så var det en vasalkonge under Kyros, ikke Kyros selv.“ Kan Darius have været herskernavnet eller betegnelsen for en højtstående embedsmand af medisk herkomst som fik overdraget befalingen over Babylon? Nogle har fremsat den teori at Darius var en mand ved navn Gubaru. Kyros indsatte Gubaru som statholder i Babylon, og verdslige kilder bekræfter at han havde betydelig magt. En kileskrifttekst oplyser således at han udnævnte statholdere i Babylon. Det er interessant i den forbindelse at Daniel fortæller at Darius satte 120 satrapper over det babyloniske rige. — Daniel 6:1.

13. Hvad kan være en rimelig forklaring på at mederen Darius nævnes i Daniels Bog, men ikke i verdslige historiske kilder?

13 Det er muligt at der med tiden vil fremkomme mere materiale som kan kaste lys over hvem mederen Darius egentlig var. At arkæologien tilsyneladende er tavs herom, er næppe grund nok til at betegne Darius som „en opdigtet person“, og langt mindre til at forkaste hele Daniels Bog som en bedragers værk. Det er langt mere fornuftigt at betragte Daniels beretning som en øjenvidneskildring der er mere detaljeret end de beretninger man har fra verdslige historiske kilder.

JOJAKIMS REGERINGSÅR

14. Hvorfor er der ingen uoverensstemmelse mellem Daniel og Jeremias med hensyn til Jojakims regeringsår?

14 Daniel 1:1 lyder: „I kong Jojakim af Judas tredje regeringsår kom kong Nebukadnezar af Babylon til Jerusalem og belejrede den.“ Nogle bibelkritikere mener at denne udtalelse ikke kan være rigtig, for den stemmer tilsyneladende ikke med hvad Jeremias siger: at Jojakims fjerde år var Nebukadnezars første år. (Jeremias 25:1; 46:2) Modsiger Daniel Jeremias? Lidt flere oplysninger vil opklare problemet. Da Jojakim blev indsat som konge i 628 f.v.t. af ægypterkongen Farao Neko, blev han blot en af dennes marionetter. Det var cirka tre år før Nebukadnezar efterfulgte sin far på Babylons trone, hvilket skete i 624 f.v.t. Nogen tid efter (i 620 f.v.t.) invaderede Nebukadnezar Juda og gjorde Jojakim til vasalkonge under Babylon. (2 Kongebog 23:34; 24:1) For en jøde i Babylon ville Jojakims „tredje år“ være hans tredje år som vasalkonge under Babylon. Det var ud fra den synsvinkel Daniel skrev. Jeremias skrev derimod ud fra den synsvinkel hvorfra jøderne i Jerusalem betragtede Jojakims regeringsår. For dem begyndte hans regering da Farao Neko gjorde Jojakim til konge.

15. Hvorfor er det et svagt argument at angribe den datering man finder i Daniel 1:1?

15 På denne måde kommer den påståede uoverensstemmelse i realiteten til at støtte argumenterne for at Daniel skrev sin bog i Babylon mens jøderne var i landflygtighed. Der er en anden iøjnefaldende mangel ved ovennævnte indvending mod Daniels Bog. Som man vil huske, var den der skrev bogen, i besiddelse af Jeremias’ Bog og henviste til den. (Daniel 9:2) Hvis denne forfatter var en dreven bedrager, sådan som kritikerne hævder, ville han da risikere at modsige en så anset kilde som Jeremias — oven i købet i bogens allerførste vers? Naturligvis ikke!

BETYDNINGSFULDE DETALJER

16, 17. Hvordan har arkæologiske vidnesbyrd støttet Daniels beretning om (a) at Nebukadnezar rejste en billedstøtte som alle hans undersåtter skulle tilbede? (b) at Nebukadnezar pralede af sine store byggeprojekter i Babylon?

16 Lad os nu vende opmærksomheden fra det negative til det positive og betragte nogle detaljer i Daniels Bog som viser at forfatteren havde et førstehåndskendskab til den tid han skrev om.

17 Daniels kendskab til visse mindre kendte detaljer i oldtidens Babylon er et overbevisende vidnesbyrd om beretningens ægthed. For eksempel fortælles der i Daniel 3:1-6 at Nebukadnezar rejste en vældig billedstøtte som alle skulle tilbede. Arkæologerne har fundet vidnesbyrd om at denne konge søgte at få sine undersåtter engageret i nationalistiske og religiøse ceremonier. Desuden fortæller Daniel hvordan Nebukadnezar pralede af sine mange bygningsværker. (Daniel 4:30) At Nebukadnezar stod bag en stor del af byggeprojekterne i Babylon, har arkæologerne bekræftet i nyere tid. Og med hensyn til hans trang til at fremhæve sig selv, så lod han sit navn præge i selve teglstenene! Kritikerne af Daniels Bog kan ikke forklare hvordan deres formodede bedrager fra makkabæertiden (167-63 f.v.t.) kan have haft kendskab til disse byggeprojekter — omkring 400 år efter at de havde fundet sted og længe før arkæologerne havde gjort deres fund.

18. Hvordan viser Daniels beretning om de forskellige straffemetoder under babylonisk og persisk styre at den er nøjagtig?

18 Daniels Bog viser også at der var væsentlige forskelle mellem babylonisk og medo-persisk lov. For eksempel blev Daniels tre venner under den babyloniske lov kastet i en ildovn fordi de ikke ville adlyde kongens befaling. Årtier senere blev Daniel kastet i en løvekule fordi han ikke ville adlyde en persisk lov som krænkede hans samvittighed. (Daniel 3:6; 6:7-9) Nogle har villet gøre beretningen om den brændende ildovn til et sagn, men arkæologerne har faktisk fundet et brev fra oldtidens Babylon som specielt nævner denne form for straf. For mederne og perserne var ilden derimod hellig. De brugte derfor andre grusomme straffemetoder. Det bør derfor ikke undre nogen at der tales om en løvekule.

19. Hvilken modsætning mellem den babyloniske og den medo-persiske lov fremgår af Daniels Bog og bekræftes af historien?

19 Et andet eksempel. Daniel viser at Nebukadnezar kunne udstede og ændre love som det passede ham. Darius kunne ikke ændre „medernes og persernes lov“ — end ikke de love han selv havde udstedt! (Daniel 2:5, 6, 24, 46-49; 3:10, 11, 29; 6:12-16) Historikeren John C. Whitcomb skriver: „Historien bekræfter denne forskel mellem Babylon, hvor loven var underordnet kongen, og Medo-Persien, hvor kongen var underordnet loven.“

20. Hvilke detaljer vedrørende Belsazzars banket vidner om Daniels førstehåndskendskab til de babyloniske skikke?

20 Den dramatiske beretning om Belsazzars store banket, der findes i Daniels Bog, kapitel 5, er rig på detaljer. Åbenbart begyndte den muntert med at man fik noget at spise og rigeligt at drikke. Ordet „vin“ nævnes flere gange. (Daniel 5:1, 2, 4) På relieffer af lignende fester ser man kun at der drikkes vin. Vinen var altså en væsentlig bestanddel af sådanne fester. Daniel nævner også at der var kvinder til stede ved denne banket — kongens medhustruer og konkubiner. (Daniel 5:3, 23) Arkæologien støtter denne detalje i forbindelse med babylonisk skik. Men at kvinder deltog i en fest sammen med mænd, var anstødeligt for både jøder og grækere i makkabæertiden. Måske er det grunden til at tidlige udgaver af den græske Septuaginta-oversættelse af Daniels Bog udelader omtalen af disse kvinder. * Dog skulle den der påstås at have skrevet Daniels Bog, have levet i den samme hellenistiske tid, måske endda i den samme tidsperiode, som den hvori Septuaginta blev til, og ville derfor have været påvirket af den samme græske kultur!

21. Hvad er den fornuftigste forklaring på at Daniel havde et så godt kendskab til tiden under landflygtigheden og til babylonisk og persisk skik?

21 I betragtning af at Daniels Bog nævner sådanne detaljer, er det næsten utroligt at Britannica kan beskrive forfatteren af Daniels Bog som en der kun havde „et overfladisk og unøjagtigt“ kendskab til tiden i eksilet. Hvordan kan en bedrager som levede flere hundrede år senere, være så fortrolig med gammel babylonisk og persisk skik? Vi må også tænke på at begge riger var gået i forfald længe før det 2. århundrede før vor tidsregning. Der fandtes ingen arkæologer på den tid, og datidens jøder kunne ikke rose sig af noget nævneværdigt kendskab til fremmede landes kultur og historie. Kun profeten Daniel, en mand som levede samtidig med og var øjenvidne til de begivenheder der beskrives i Daniels Bog, kan have skrevet den bog i Bibelen der bærer hans navn.

BEVISER YDRE OMSTÆNDIGHEDER AT DANIELS BOG ER ET FALSKNERI?

22. Hvad hævder kritikerne med hensyn til den plads Daniels Bog har i De Hebraiske Skrifter?

22 Et af de mest almindelige argumenter mod Daniels Bog drejer sig om dens plads i De Hebraiske Skrifters kanon. Fortidens rabbinere inddelte De Hebraiske Skrifters bøger i tre kategorier: Loven, Profeterne og Skrifterne. De anbragte ikke Daniels Bog blandt Profeterne, men blandt Skrifterne. Det vil sige, hævder kritikerne, at bogen ikke har været kendt da de andre profeters værker blev samlet. Den er anbragt blandt Skrifterne, formodentlig fordi disse blev samlet på et senere tidspunkt.

23. Hvordan betragtede jøderne i fortiden Daniels Bog, og hvordan ved vi det?

23 Det er dog ikke alle bibelforskere der mener at de gamle rabbinere var så rigoristiske i deres inddeling af de bibelske bøger, eller at de udelukkede Daniels Bog fra Profeterne. Men selv om rabbinerne regnede Daniels Bog for hørende til Skrifterne, ville det ikke nødvendigvis være et bevis for at den var skrevet på et senere tidspunkt. Flere ansete bibelforskere har fremført forskellige grunde til at rabbinerne ikke har anbragt Daniels Bog blandt Profeterne. Måske har de ikke syntes om bogen, eller de har ment at Daniel selv adskilte sig fra de andre profeter ved at han beklædte et verdsligt embede i et fremmed land. Det der virkelig betyder noget, er imidlertid at jøderne i fortiden satte Daniels Bog meget højt og anså den for at være kanonisk. Desuden tyder alle vidnesbyrd på at De Hebraiske Skrifters kanon var afsluttet længe før det 2. århundrede før vor tidsregning. Det var simpelt hen ikke tilladt at føje flere bøger til, heller ikke bøger som var skrevet i løbet af dette århundrede.

24. Hvordan er den apokryfe Siraks Bog blevet brugt imod Daniels Bog, og hvad viser at ræsonnementet er fejlagtigt?

24 Ironisk nok er en af disse senere bøger som ikke blev betragtet som hørende til den bibelske kanon, blevet brugt som et argument mod Daniels Bog. Det er den apokryfe Siraks Bog, skrevet af Jesus ben-Sirach, øjensynlig omkring år 180 f.v.t. Nogle bibelkritikere påpeger at Daniel ikke er nævnt i den lange række af retfærdige mænd som bogen opregner. Deres ræsonnement er at Daniel må have været ukendt på det tidspunkt. Dette argument er almindeligt anerkendt blandt de lærde. Men tænk over følgende: Samme bog nævner heller ikke Ezra og Mordokaj (som begge var højt ansete blandt de eftereksilske jøder), den gode kong Josafat og den retskafne Job; af alle dommerne nævner den kun Samuel. * Skal man, fordi disse personer ikke nævnes i en liste der ikke gør krav på at være fuldstændig, og som står i en ikkekanonisk bog, afvise dem alle som fiktive? Det ville være helt urimeligt.

YDRE VIDNESBYRD TIL GUNST FOR DANIELS BOG

25. (a) Hvordan bekræfter Josefus at Daniels Bog er ægte? (b) Hvordan passer Josefus’ beretning om Alexander den Store og Daniels Bog med historiens vidnesbyrd? (Se den anden fodnote.) (c) Hvordan støtter det sproglige vidnesbyrd Daniels Bog? (Se side 26.)

25 Lad os igen rette opmærksomheden mod det positive. Det er blevet sagt at ingen anden bog i De Hebraiske Skrifter er så velbevidnet som Daniels Bog. For eksempel bekræfter den kendte jødiske historiker Flavius Josefus dens ægthed. Han fortæller at Alexander den Store under sit felttog mod Persien i det 4. århundrede før vor tidsregning kom til Jerusalem, hvor præsterne viste ham en afskrift af Daniels Bog. Alexander selv sluttede at den passage man viste ham i Daniels profeti, pegede frem til hans eget felttog mod Persien. * Dette fandt sted omkring halvandet hundrede år før det tidspunkt hvor bibelkritikerne påstår at Daniels Bog blev til. Naturligvis har man angrebet Josefus for denne udtalelse. Man har også angrebet ham for at sige at nogle af profetierne i Daniels Bog var blevet opfyldt. Men som historikeren Joseph D. Wilson bemærker: „Josefus kendte sikkert mere til sagen end alle bibelkritikere i verden.“

26. Hvordan har Dødehavsrullerne støttet Daniels Bog?

26 At Daniels Bog er autentisk, blev yderligere bekræftet da man fandt Dødehavsrullerne i nogle huler ved Qumran i Israel. Blandt de fund man gjorde i 1952, er der forbavsende mange bogruller og fragmenter af Daniels Bog. De ældste er blevet dateret til sidste del af det 2. århundrede før vor tidsregning. På dette tidlige tidspunkt må Daniels Bog derfor allerede have været godt kendt og nydt stor anseelse. The Zondervan Pictorial Encyclopedia of the Bible siger: „En datering af Daniels Bog til makkabæertiden må nu forlades, om ikke af anden grund så fordi der ikke ville være et tilstrækkelig stort interval mellem bogens affattelse og dens tilsynekomst i form af afskrifter i en makkabæisk religiøs sekts bibliotek.“

27. Hvad er det ældste vidnesbyrd man har om at Daniel var en virkelig og kendt person der levede under landflygtigheden i Babylon?

27 Der findes imidlertid et langt ældre og mere pålideligt vidnesbyrd der bekræfter Daniels Bog. En af Daniels samtidige var profeten Ezekiel, som også befandt sig i Babylon under landflygtigheden. Ezekiels Bog nævner Daniels navn flere gange. (Ezekiel 14:14, 20; 28:3) Disse steder viser at selv i sin egen levetid, det 6. århundrede før vor tidsregning, var Daniel kendt som en retfærdig og vís mand der var værdig til at blive nævnt sammen med så gudfrygtige mænd som Noa og Job.

DET STØRSTE VIDNE

28, 29. (a) Hvad er det mest overbevisende vidnesbyrd om at Daniels Bog er autentisk? (b) Hvorfor bør vi anerkende Jesu vidnesbyrd?

28 Lad os til sidst betragte det største vidne blandt alle dem der bekræfter at Daniels Bog er autentisk — Jesus Kristus. I sin samtale med disciplene om de sidste dage henviser han til profeten Daniel og en af Daniels profetier. — Mattæus 24:15; Daniel 11:31; 12:11.

29 Hvis kritikernes teori om at bogen blev til i makkabæertiden, er rigtig, må Jesus enten være blevet ført bag lyset af dette falskneri, eller også har han aldrig sagt det som Mattæus citerer ham for at sige. Ingen af delene er antagelig. Hvis vi ikke kan stole på Mattæus’ evangelium, hvordan kan vi så stole på andre dele af Bibelen? Hvis vi fjerner disse sætninger, hvad bliver så det næste vi vil fjerne fra Bibelen? Apostelen Paulus skrev: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed.“ (2 Timoteus 3:16) Hvis Daniel var en bedrager, så var Paulus det også! Kan Jesus være blevet ført bag lyset? Næppe. Han levede i himmelen da Daniels Bog blev skrevet. Han sagde endda: „Før Abraham blev til, har jeg været.“ (Johannes 8:58) Af alle de mennesker der har levet, ville han være den bedste man kunne spørge om hvorvidt Daniels Bog er autentisk eller ej. Men vi behøver ikke at spørge ham. Som vi har set, kan hans vidnesbyrd ikke være tydeligere.

30. Hvordan har Jesus yderligere bekræftet ægtheden af Daniels Bog?

30 Jesu dåb er en yderligere bekræftelse af Daniels Bogs ægthed. Da Jesus blev døbt, blev han Messias og opfyldte dermed profetien i Daniels Bog om de 69 åruger. (Daniel 9:25, 26; se kapitel 11 i denne bog.) Selv hvis teorien om den sene affattelse var sand, måtte den der skrev Daniels Bog, alligevel have kunnet se omkring 200 år ind i fremtiden. Gud ville naturligvis ikke inspirere en bedrager til at udtale sande profetier under et falsk navn. Nej, Jesu vidnesbyrd anerkendes fuldt ud af mennesker som tror på Gud. Selv hvis alle eksperter, alle kritikere i hele verden, rejste sig og anklagede Daniels Bog for at være et falsum, ville Jesu vidnesbyrd bevise at de havde uret, for han er „det trofaste og sande vidne“. — Åbenbaringen 3:14.

31. Hvorfor er mange bibelkritikere stadig ikke overbeviste om at Daniels Bog er autentisk?

31 Men for mange bibelkritikere er selv dette vidnesbyrd ikke tilstrækkeligt. Efter det vi har gennemgået, må man spørge om nogen vidnesbyrd i det hele taget ville være nok til at overbevise dem. En professor ved Oxford University har sagt: „Man vinder intet ved blot at gendrive indvendingerne, så længe man støder på den gamle fordom om at der ikke findes overnaturlig profeti.“ Deres fordom gør dem blinde. Men de har selv valgt det — og må tage konsekvenserne.

32. Hvad kan vi se frem til under vort studium af Daniels Bog?

32 Hvordan forholder det sig med dig? Hvis du kan se at der egentlig ikke er nogen grund til at tvivle på at Daniels Bog er autentisk, så er du parat til at tage med på en spændende opdagelsesrejse. Du vil finde beretningerne i Daniels Bog fængslende og profetierne fascinerende. Vigtigere endnu: du vil opdage at din tro vokser og bliver stærkere for hvert kapitel. Du vil aldrig fortryde at du har ofret Daniels profeti stor opmærksomhed!

[Fodnoter]

^ par. 4 Nogle prøver at moderere anklagen for falskneri ved at sige at forfatteren har brugt Daniels navn som et pseudonym, ligesom nogle af de gamle ikkekanoniske bøger blev skrevet under et påtaget navn. Hertil anfører professor Ferdinand Hitzig imidlertid: „Med Daniels Bog forholder det sig anderledes hvis den tilskrives en anden forfatter. I så fald bliver der tale om et falsk dokument hvis hensigt var at føre læserne bag lyset, ganske vist til deres eget bedste.“

^ par. 8 Nabonid befandt sig ikke i Babylon da byen blev indtaget. Belsazzar omtales derfor med rette som konge på det tidspunkt. Kritikerne prøver imidlertid at knibe udenom ved at påpege at de historiske optegnelser ikke officielt betegner Belsazzar som konge. Dog er der andre vidnesbyrd fra oldtiden der tyder på at det ikke var ualmindeligt at folk dengang omtalte en statholder som konge.

^ par. 20 Den hebraiskkyndige C. F. Keil skriver om Daniel 5:3: „LXX [Septuaginta] har her, og i vers 23, udeladt omtalen af kvinderne ifølge makedonisk, græsk og romersk skik.“

^ par. 24 Derimod ser det ud til at Hebræerbrevets 11. kapitel — hvori apostelen Paulus opregner en række trofaste mænd og kvinder — hentyder til begivenheder der er omtalt i Daniels Bog. (Daniel 6:16-24; Hebræerne 11:32, 33) Apostelens liste er dog heller ikke fuldstændig. Der er mange personer som ikke nævnes, deriblandt Esajas, Jeremias og Ezekiel, men det beviser næppe at de ikke har eksisteret.

^ par. 25 Nogle historikere har anført at dette kunne være forklaringen på at Alexander var så venlig over for jøderne, der var mangeårige venner af perserne. På det tidspunkt havde Alexanders felttog nemlig til formål at gøre det af med alle Persiens venner.

HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?

Hvad er Daniels Bog blevet anklaget for?

Hvorfor er kritikernes angreb på bogen ikke velfunderede?

Hvilke vidnesbyrd har vi til støtte for at Daniels beretning er autentisk?

Hvad er det mest overbevisende vidnesbyrd om at Daniels Bog er autentisk?

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 26]

Spørgsmålet om sproget

DANIELS BOG blev fuldført omkring 536 f.v.t. Den er skrevet på hebraisk og aramaisk med enkelte græske og persiske ord indimellem. En sådan blanding er usædvanlig, men intet særtilfælde i Bibelen. Ezras Bog er også skrevet på hebraisk og aramaisk. Dog hævder nogle bibelkritikere at den der skrev Daniels Bog, brugte disse sprog på en måde der beviser at bogen er affattet senere end 536 f.v.t. En kritiker som ofte citeres, anfører at brugen af græske ord i Daniels Bog kræver et sent affattelsestidspunkt, at de hebraiske støtter, og at de aramaiske i det mindste giver rum for et sådant sent tidspunkt — endda så sent som det 2. århundrede før vor tidsregning.

Ikke alle sprogforskere er dog enige om dette. Nogle autoriteter har anført at Daniels hebraiske sprog ligner Ezekiels og Ezras, men ikke det der findes i senere apokryfe skrifter, for eksempel Siraks Bog. Med hensyn til det aramaiske sprog er to dokumenter man har fundet blandt Dødehavsrullerne, af interesse. De er affattet på aramaisk og stammer fra det 1. og 2. århundrede før vor tidsregning — ikke længe efter det påståede tidspunkt for affattelsen af Daniels Bog. Imidlertid har forskerne fundet at der er en udtalt forskel mellem sproget i disse dokumenter og det man finder hos Daniel. Nogle siger derfor at Daniels Bog må være flere hundrede år ældre end kritikerne hævder.

Hvordan forholder det sig med de „problematiske“ græske ord hos Daniel? Det har vist sig at nogle af disse ord slet ikke er græske, men persiske! De eneste ord man stadig mener er græske, er navnene på tre musikinstrumenter. Kræver forekomsten af disse tre ord virkelig at Daniels Bog er skrevet på et senere tidspunkt? Nej. Arkæologerne har gjort fund der viser at græsk kultur øvede indflydelse flere hundrede år før Grækenland blev en verdensmagt. Og hvis Daniels Bog var blevet affattet i det 2. århundrede før vor tidsregning, da græsk sprog og kultur var trængt igennem overalt, ville den da kun indeholde tre græske ord? Sikkert ikke. Der ville sandsynligvis have været mange flere. Det sproglige vidnesbyrd taler derfor til støtte for at Daniels Bog er autentisk.

[Helsides illustration på side 12]

[Illustrationer på side 20]

(Nedenfor) Babylonisk tempelcylinder der nævner kong Nabonid og hans søn Belsazzar

(Ovenfor) Indskriften på denne tavle fortæller hvordan Nebukadnezar pralede af sine byggeprojekter

[Illustration på side 21]

Ifølge Nabonids Krønike indtog Kyros’ hær Babylon uden kamp

[Illustrationer på side 22]

(Til højre) „Et polemisk digt om Nabonid“ fortæller at Nabonid betroede kongemagten til sin førstefødte

(Til venstre) Babylonisk kileskrifttekst som fortæller om Nebukadnezars invasion i Juda