Deres tro bestod ildprøven
Kapitel fem
Deres tro bestod ildprøven
1. Hvordan ser mange på det at ære Gud og at ære deres land?
SKAL man ære Gud eller staten? Mange vil svare: ’Jeg ærer dem begge. Jeg tilbeder Gud på den måde min religion byder mig at gøre det; samtidig vil jeg være tro mod mit land.’
2. Hvordan varetog Babylons konge både et religiøst og et politisk hverv?
2 Det er muligt at forskellen mellem religiøs nidkærhed og patriotisme ikke er særlig tydelig i dag, men i det gamle Babylon var der praktisk talt ingen forskel. De borgerlige og de religiøse pligter var så sammenblandede at det undertiden var umuligt at skelne dem fra hinanden. Professor Charles F. Pfeiffer siger: „I det gamle Babylon var kongen både ypperstepræst og den øverste civile myndighed. Han forestod ofrene og bestemte over sine undersåtters religiøse liv.“
3. Hvad viser at Nebukadnezar var dybt religiøs?
3 Et eksempel herpå er Nebukadnezar. Navnet betyder „Nebo, beskyt arvingen!“ Nebo var den babyloniske gud for visdom og agerbrug. Nebukadnezar var dybt religiøs. Som tidligere nævnt byggede og forskønnede han templerne for talrige babyloniske guder. Især dyrkede han Marduk, som han tilskrev sine militære sejre. * Det ser også ud til at han satte stor lid til spådomskunst når han planlagde sine felttog. — Ezekiel 21:18-23.
4. Beskriv religionens betydning i Babylon.
4 Hele Babylon var gennemtrængt af religion. Byen kunne prale af mere end 50 templer, hvor man tilbad en lang række guder og gudinder, deriblandt den trehed som bestod af Anu (himmelguden), Enlil (luftens, jordens og stormvindens gud) og Ea (vandenes gud). En anden trehed bestod af Sin (måneguden), Shamash (solguden) og Ishtar (frugtbarhedsgudinden). Magi, trolddomskunst og astrologi indtog en fremtrædende plads i den babyloniske gudsdyrkelse.
5. Hvilken udfordring frembød de religiøse omgivelser i Babylon for de landflygtige jøder?
5 Det var en formidabel udfordring for de landflygtige jøder at leve midt blandt et folk der tilbad mange guder. Flere hundrede år tidligere havde Moses advaret israelitterne om at det ville få alvorlige konsekvenser hvis de gjorde oprør mod den højeste Lovgiver. Moses havde sagt: „Jehova vil lade dig og din konge som du vil sætte over dig, vandre til en nation som du ikke kender, hverken du eller dine forfædre; og dér skal du dyrke andre guder, af træ og sten.“ — 5 Mosebog 28:15, 36.
6. Hvorfor var det en særlig udfordring for Daniel, Hananja, Misjael og Azarja at opholde sig i Babylon?
6 Jøderne befandt sig nu i netop denne situation. Det ville være vanskeligt for dem at forblive uangribelige over for Jehova, især for Daniel, Hananja, Misjael og Azarja. Disse fire unge hebræere var blevet udvalgt specielt til at blive uddannet til at træde i kongens tjeneste. (Daniel 1:3-5) De havde endog fået babyloniske navne — Beltsazzar, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego — sandsynligvis for at påvirke dem til at tilpasse sig deres nye omgivelser. * I betragtning af de fremtrædende stillinger de indtog, ville det vække opsigt hvis de nægtede at tilbede landets guder, ja, nærmest være højforræderi.
EN GULDBILLEDSTØTTE BLIVER EN TRUSSEL
7. (a) Beskriv den billedstøtte Nebukadnezar lod opstille. (b) Hvad var formålet med billedstøtten?
7 Åbenbart for at styrke enheden i sit rige lod Nebukadnezar en guldbilledstøtte opstille på Durasletten. Den var 60 alen (27 meter) høj og 6 alen (2,7 meter) bred. * Nogle mener at billedstøtten ganske enkelt var en søjle eller en obelisk. Den har muligvis haft en meget høj sokkel hvorpå der har stået en stor statue i menneskeskikkelse, måske af Nebukadnezar selv eller af guden Nebo. Hvad det end var, så stod dette kolossale monument som et symbol på det babyloniske rige, og hensigten var at det skulle ses og æres. — Daniel 3:1.
8. (a) Hvem blev sammenkaldt til indvielsen af billedstøtten, og hvad skulle alle de tilstedeværende gøre? (b) Hvad var straffen for ikke at bøje sig for billedstøtten?
8 Nebukadnezar forordnede derpå at der skulle være en indvielsesceremoni. Han sammenkaldte sine satrapper, præfekter, landshøvdinger, rådgivere, skatmestre, dommere, politimestre og alle provinsembedsmændene. En herold udråbte følgende: „Det befales jer, I folkeslag, folkestammer og tungemål, at når I hører tonerne af horn, fløjte, citer, harpe, hakkebræt, sækkepibe og alle andre slags musikinstrumenter, skal I falde ned og tilbede billedstøtten af guld som kong Nebukadnezar har opstillet. Og den der ikke falder ned og tilbeder, vil øjeblikkelig blive kastet i den brændende ildovn.“ — Daniel 3:2-6.
9. Hvilken betydning lå der øjensynligt i at bøje sig for den billedstøtte som Nebukadnezar havde opstillet?
9 Nogle mener at Nebukadnezar afholdt denne ceremoni for at tvinge jøderne til at gå på kompromis med hensyn til deres tilbedelse af Jehova. Det er ikke sandsynligt at dette var grunden, for det var åbenbart kun regeringsembedsmænd der blev kaldt sammen. De eneste jøder der var til stede, ville følgelig være dem der tjente i en eller anden funktion som regeringsembedsmænd. Det ser derfor ud til at der var tale om en ceremoni hvor det at bøje sig for billedstøtten skulle styrke den herskende klasses solidaritet med staten. John F. Walvoord, der er forsker og lærer ved et præsteseminarium i USA, siger: „Et sådant opbud af embedsmænd var på den ene side et imponerende vidnesbyrd om rigets storhed, og på den anden side et udtryk for at man anerkendte de guder som ifølge babyloniernes opfattelse havde æren for deres sejre.“
JEHOVAS TJENERE NÆGTER AT GÅ PÅ KOMPROMIS
10. Hvorfor var det ikke noget problem for ikkejøder at rette sig efter Nebukadnezars befaling?
10 De fleste af dem der var samlet foran Nebukadnezars billedstøtte, ville ikke have nogen skrupler ved at tilbede den til trods for at de dyrkede forskellige skytsguder. „De var alle vant til at tilbede afguder, og at de tilbad én gud, forhindrede dem ikke i også at tilbede en anden,“ forklarer en bibelforsker. Han siger videre: „Det stemte med afgudsdyrkernes almindelige opfattelse at der jo var mange guder, . . . og at det ikke var forkert at tilbede en gud som blev dyrket af et andet folk eller i et andet land.“
11. Hvorfor nægtede Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego at bøje sig for billedstøtten?
11 Med jøderne forholdt det sig anderledes. Deres Gud, Jehova, havde givet dem følgende påbud: „Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem, for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver udelt hengivenhed.“ (2 Mosebog 20:4, 5) Da musikken stemte i og alle de forsamlede kastede sig ned foran billedstøtten, var der derfor tre unge hebræere — Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego — der blev stående! — Daniel 3:7.
12. Hvad anklagede nogle kaldæere de tre hebræere for, og hvad var grunden?
12 Nogle af kaldæerne blev rasende over at tre hebraiske embedsmænd ikke ville tilbede billedstøtten. De gik straks til kongen og „rettede anklage mod jøderne“. * De var ikke interesserede i at få en forklaring. De ville have hebræerne straffet for illoyalitet og forræderi og sagde derfor: „Der er nogle jøder som du har sat over forvaltningen af provinsen Babylon, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego; disse mænd har ikke givet agt på dig, o konge; dine guder tjener de ikke, og guldbilledstøtten som du har opstillet, tilbeder de ikke.“ — Daniel 3:8-12.
13, 14. Hvordan reagerede Nebukadnezar på at Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego ikke adlød hans ordre?
13 Det må have været frustrerende for Nebukadnezar at de tre hebræere ikke adlød hans ordre. Det var tydeligt at han ikke havde haft held til at gøre Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego til loyale forkæmpere for det babyloniske rige. Havde han ikke sørget for at de blev oplært i kaldæernes visdom? Havde han ikke forandret deres navne? Men hvis Nebukadnezar mente at en fin uddannelse ville lære dem en ny form for gudsdyrkelse, eller at han kunne ændre deres identitet blot ved at ændre deres navne, tog han sørgeligt fejl. Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego blev ved med loyalt at tjene Jehova.
14 Kong Nebukadnezar var forbitret. Han tilkaldte straks Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego og spurgte: „Er det sandt, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, at I ikke tjener mine guder og ikke tilbeder guldbilledstøtten som jeg har opstillet?“ Uden al tvivl var Nebukadnezar rystet og kunne næppe tro hvad han havde hørt. Han må have tænkt: ’Hvordan kan tre fornuftige mænd trodse en så tydelig befaling — tilmed en befaling der ville medføre en så streng straf hvis den ikke blev adlydt?’ — Daniel 3:13, 14.
15, 16. Hvilken yderligere chance gav Nebukadnezar de tre hebræere?
15 Nebukadnezar var villig til at give de tre hebræere endnu en chance. „Nu vel,“ sagde han, „hvis I er rede, sådan at I, når I hører tonerne af horn, fløjte, citer, harpe, hakkebræt og sækkepibe og alle andre slags musikinstrumenter, falder ned og tilbeder billedstøtten som jeg har lavet, skal der ikke ske jer noget. Men hvis I ikke tilbeder den, vil I øjeblikkelig blive kastet i den brændende ildovn. Hvem er så den gud som kan redde jer ud af mine hænder?“ — Daniel 3:15.
16 Dét Nebukadnezar havde lært i forbindelse med drømmen om billedstøtten (kapitel 2 i Daniels Bog), havde åbenbart ikke efterladt noget varigt indtryk i hans sind og hjerte. Måske havde han allerede glemt hvad han selv havde sagt til Daniel: „Jeres Gud er gudernes Gud og kongernes Herre.“ (Daniel 2:47) Det så ligefrem ud til at han nu udfordrede Jehova ved at sige at ikke engang Han kunne frelse hebræerne fra den straf der ventede dem.
17. Hvad svarede Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego på kongens tilbud?
17 Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego havde ikke nødig at overveje sagen på ny. De svarede straks: „Vi behøver ikke at give dig svar på dette, Nebukadnezar. Hvis det sker, kan vor Gud som vi tjener, redde os. Han vil redde os ud af den brændende ildovn og af din hånd, o konge. Og hvis ikke, så skal du vide, o konge, at dine guder tjener vi ikke, og guldbilledstøtten som du har opstillet, tilbeder vi ikke.“ — Daniel 3:16-18.
KASTET I ILDOVNEN!
18, 19. Hvad skete der da de tre hebræere blev kastet i ildovnen?
18 Fyldt af forbitrelse befalede Nebukadnezar at hans tjenere skulle gøre ildovnen syv gange hedere end den plejede at være. Derpå gav han „nogle mænd som var vældige krigere“ ordre til at binde Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego og kaste dem i „den brændende ildovn“. De fulgte kongens ordre og kastede de tre hebræere ind i ilden, bundne og fuldt påklædte — måske for at de des hurtigere kunne blive fortæret af ilden. Det var imidlertid Nebukadnezars egne mænd der blev dræbt af flammerne. — Daniel 3:19-22.
19 Men nu skete der noget mærkeligt. Skønt Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego befandt sig midt i ildovnen, blev de ikke fortæret af flammerne! Man kan forestille sig Nebukadnezars forbløffelse. De var blevet kastet ind i flammerne, forsvarligt bundet, men de levede stadig. De gik oven i købet frit omkring inde i ilden! Men Nebukadnezar lagde også mærke til noget andet. „Var det ikke tre mænd vi kastede bundne ind i ilden?“ spurgte han sine kongelige embedsmænd. „Jo, det var, o konge,“ svarede de. „Se!“ råbte Nebukadnezar. „Jeg ser fire mænd gå frit omkring inde i ilden, og de har ingen skade taget, og den fjerdes udseende ligner en gudssøns.“ — Daniel 3:23-25.
20, 21. (a) Hvad lagde Nebukadnezar mærke til da Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego kom ud af ildovnen? (b) Hvad måtte Nebukadnezar indrømme?
20 Nebukadnezar gik hen til døren til den brændende ildovn. „Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, I den højeste Guds tjenere,“ råbte han, „træd ud og kom herhen!“ Da trådte de tre hebræere ud af ilden. Alle som var øjenvidner til dette mirakel — deriblandt satrapperne, præfekterne, landshøvdingerne og de kongelige embedsmænd — var lamslåede. Det var som om disse tre unge mænd slet ikke havde været i ildovnen! Der var ingen brandlugt ved dem, og ikke et hår på deres hoveder var svedet. — Daniel 3:26, 27.
21 Nu måtte kong Nebukadnezar indrømme at Jehova er den højeste Gud. Han erklærede: „Velsignet være Sjadraks, Mesjaks og Abed-Negos Gud, der sendte sin engel og reddede sine tjenere som stolede på ham og som gik imod kongens ord og overgav deres legemer, fordi de ikke ville tjene eller tilbede nogen som helst anden gud end deres egen Gud.“ Og han føjede denne advarsel til: „Jeg udsteder hermed en befaling om at i hvert folkeslag, hver folkestamme og hvert tungemål skal den der siger noget som er forkert om Sjadraks, Mesjaks og Abed-Negos Gud, sønderlemmes, og hans hus skal gøres til et offentligt nødtørftssted, for der findes ingen anden gud der som han kan udfri.“ Således genvandt de tre hebræere kongens gunst, og de havde „fremgang i provinsen Babylon“. — Daniel 3:28-30.
TROENS ILDPRØVE I DAG
22. Hvordan kan man sige at Jehovas tjenere i dag befinder sig i en situation der ligner den som Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego befandt sig i?
22 De som tilbeder Jehova i dag, befinder sig i en situation der ligner den som Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego befandt sig i. Guds folk er ganske vist ikke i landflygtighed i bogstavelig forstand; men Jesus sagde at hans disciple ikke skulle være „en del af verden“. (Johannes 17:14) De er „fremmede“ og „udlændinge“ i den forstand at de ikke følger de ubibelske skikke eller har de ubibelske holdninger der er almindelige i den verden der omgiver dem. Som apostelen Paulus skrev, skal kristne ikke lade sig „forme efter denne tingenes ordning“. — Romerne 12:2.
23. Hvordan viste de tre hebræere standhaftighed, og hvordan kan kristne i dag følge deres eksempel?
23 De tre hebræere ville ikke lade sig forme efter det der var skik og brug i Babylon. Selv en grundig oplæring i kaldæernes visdom fik dem ikke til at vakle. I spørgsmålet om deres gudsdyrkelse var der ingen diskussion. De stod fast og forblev tro mod Jehova. Kristne i dag må indtage et lige så fast standpunkt. De behøver ikke at skamme sig fordi de er anderledes end folk i verden. Der siges jo: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også.“ (1 Johannes 2:17) Det vil derfor være tåbeligt og formålsløst at tilpasse sig denne døende tingenes ordning.
24. På hvilken måde indtager sande kristne et lige så fast standpunkt som de tre hebræere?
24 Kristne må være på vagt over for enhver form for afgudsdyrkelse, også de mere underfundige former. * (1 Johannes 5:21) Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego blev lydigt og respektfuldt stående foran guldbilledstøtten, men de forstod at det at bøje sig for den var mere end et udtryk for respekt. Det var en tilbedelseshandling, og ved at deltage i den ville de pådrage sig Guds vrede. (5 Mosebog 5:8-10) John F. Walvoord siger: „Det var i virkeligheden som at hilse flaget, men på grund af den nære forbindelse mellem den religiøse og nationale troskab har ceremonien muligvis også haft et religiøst anstrøg.“ I dag tager sande kristne et lige så fast standpunkt imod afgudsdyrkelse.
25. Hvad har du lært af beretningen om Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego?
25 Den bibelske beretning om Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego indeholder god undervisning for alle der er besluttede på at vise Jehova udelt hengivenhed. Det var øjensynligt disse tre hebræere apostelen Paulus havde i tanke da han blandt de mange der havde tro, nævnte nogle der „slukkede ilds magt“. (Hebræerne 11:33, 34) Jehova vil belønne alle der har den samme tro. De tre hebræere blev udfriet fra ildovnen, men alle der mister livet fordi de er loyale og holder fast ved deres uangribelighed, vil helt sikkert få en opstandelse og blive velsignet med evigt liv. Hvordan det end går, så „vogter [Jehova] sine loyales sjæle; af de ugudeliges hånd vil han udfri dem“. — Salme 97:10.
[Fodnoter]
^ par. 3 Nogle mener at Marduk, der blev betragtet som det babyloniske riges grundlægger, skal identificeres med den guddommeliggjorte Nimrod. Det kan dog ikke siges med sikkerhed.
^ par. 6 „Beltsazzar“ betyder „Bevar kongens liv“. „Sjadrak“ kan betyde „Akus befaling“. (Aku var den sumeriske månegud.) „Mesjak“ indeholder muligvis navnet på en sumerisk gud, og „Abed-Nego“ betyder „Negos [eller Nebos] tjener“.
^ par. 7 I betragtning af billedstøttens størrelse mener nogle bibelforskere at den var lavet af træ og derefter belagt med guld.
^ par. 12 Det aramaiske udtryk der er oversat med „rettede anklage (mod)“, betyder ordret „spiste stumperne (af)“; de så at sige ’flåede’ de jødiske mænd ’i stykker med tænderne’ ved at bagtale dem.
^ par. 24 Bibelen forbinder for eksempel frådseri og havesyge med afgudsdyrkelse. — Filipperne 3:18, 19; Kolossenserne 3:5.
HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?
• Hvorfor nægtede Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego at bøje sig for den billedstøtte Nebukadnezar havde opstillet?
• Hvordan reagerede Nebukadnezar på de tre hebræeres standpunkt?
• Hvordan belønnede Jehova de tre hebræere for deres tro?
• Hvad har du lært af beretningen om Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego?
[Studiespørgsmål]
[Helsides illustration på side 68]
[Illustrationer på side 70]
1. Tempeltårn (ziggurat) i Babylon
2. Marduks tempel
3. Bronzetavle som viser guderne Marduk (til venstre) og Nebo (til højre) stående på drager
4. Kamé med billede af Nebukadnezar, der var kendt for sine byggeprojekter
[Helsides illustration på side 76]
[Helsides illustration på side 78]
