En vældig billedstøttes fremkomst og fald
Kapitel fire
En vældig billedstøttes fremkomst og fald
1. Hvorfor skulle vi være interesserede i en situation der opstod ti år efter at kong Nebukadnezar havde ført Daniel og andre bort som landflygtige?
DER er gået ti år siden kong Nebukadnezar førte Daniel og „ledende mænd“ fra Juda til Babylon som landflygtige. (2 Kongebog 24:15) Den unge Daniel tjener ved kongens hof da der opstår en situation hvor hans og andres liv er truet. Hvorfor har det interesse for os? Fordi Jehova griber ind og ikke alene frelser Daniels og andres liv, men også lader os se rækkefølgen af bibelprofetiens verdensriger helt frem til vor tid.
EN KONGE HAR ET VANSKELIGT PROBLEM
2. Hvornår fik Nebukadnezar sin første profetiske drøm?
2 Profeten Daniel skriver: „I Nebukadnezars andet regeringsår drømte Nebukadnezar nogle drømme, og hans ånd blev foruroliget, og søvnen veg fra ham.“ (Daniel 2:1) Det var det babyloniske verdensriges konge, Nebukadnezar, der havde disse drømme. Han var blevet verdenshersker i 607 f.v.t. da Jehova Gud lod ham ødelægge byen Jerusalem og dens tempel. I hans andet år som verdenshersker (606/605 f.v.t.) lod Jehova Gud ham drømme noget der forfærdede ham.
3. Hvem var ude af stand til at tyde kongens drøm, og hvordan reagerede Nebukadnezar?
3 Nebukadnezar blev så foruroliget at han ikke kunne sove, og naturligvis ville han gerne vide hvad hans drøm betød. Men den mægtige konge havde glemt drømmen! Derfor tilkaldte han Babylons magere, besværgere og troldmænd og forlangte at de skulle fortælle ham drømmen og tyde den. Det oversteg deres evner. Det gjorde Nebukadnezar så harmfuld at han befalede at „alle Babylons vismænd skulle udryddes“. Befalingen betød at Daniel ville komme til at stå ansigt til ansigt med den øverste for kongens livvagt, som skulle foretage henrettelserne, for Daniel og hans tre hebraiske venner — Hananja, Misjael og Azarja — regnedes med til Babylons vismænd. — Daniel 2:2-14.
DANIEL KOMMER TIL UNDSÆTNING
4. (a) Hvordan fik Daniel kendskab til Nebukadnezars drøm og hvad den betød? (b) Hvad sagde Daniel til Jehova Gud som udtryk for sin taknemmelighed?
4 Efter at have fået grunden til denne strenge befaling at vide gik Daniel ind og bad kongen om at give ham tid „så han kunne klarlægge tydningen for kongen“. Det blev tilstået ham. Daniel vendte tilbage til sit hus, og han og hans tre venner bad om „barmhjertighed fra himmelens Gud i forbindelse med denne hemmelighed“. Samme nat åbenbarede Jehova i et syn drømmens hemmelighed for Daniel. Taknemmeligt sagde Daniel: „Velsignet være Guds navn fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid, for visdom og vælde tilhører ham. Og han ændrer tider og perioder, fjerner konger og indsætter konger, giver visdom til de vise og kundskab til dem der kender til forstand. Han åbenbarer det dybe og det skjulte; han ved hvad der er i mørket, og hos ham bor lyset.“ Og Daniel takkede og priste Gud for at have givet ham denne indsigt. — Daniel 2:15-23.
5. (a) Hvordan gav Daniel Jehova æren da han stod over for kongen? (b) Hvorfor har Daniels forklaring interesse for os i dag?
5 Dagen efter gik Daniel ind til Arjok, øversten for livvagten, som skulle dræbe Babylons vismænd. Da han fik at vide at Daniel kunne tyde drømmen, skyndte han sig at føre ham ind til kongen. Daniel tog ikke selv æren for drømmens tydning, men sagde til Nebukadnezar: „Der er . . . en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder, og han har ladet kong Nebukadnezar vide hvad der skal ske i de sidste dage.“ Daniel var ikke alene rede til at åbenbare det babyloniske verdensriges fremtid, men også til at opridse hvad der ville ske på verdensskuepladsen fra Nebukadnezars tid og frem til vore dage, ja, endnu længere ud i fremtiden. — Daniel 2:24-30.
DRØMMEN GENKALDES
6, 7. Hvad var indholdet af den drøm som Daniel hjalp kongen til at genkalde sig?
6 Nebukadnezar lyttede opmærksomt mens Daniel forklarede: „Du skuede, o konge, se, en stor billedstøtte. Denne billedstøtte, som var kolossal og hvis glans var overmåde stærk, stod foran dig, og dens udseende var frygtindgydende. Hovedet på denne billedstøtte var af fint guld; dens bryst og dens arme var af sølv, dens bug og dens hofter var af kobber, dens ben var af jern, dens fødder var dels af jern, dels af formet ler. Du blev ved med at se indtil en sten blev revet løs, dog ikke med hænder, og ramte billedstøtten på dens fødder af jern og formet ler og knuste dem. Da knustes jernet, det formede ler, kobberet, sølvet og guldet samtidig og blev som avnerne fra sommerens tærskepladser, og vinden bar dem bort så der slet intet spor fandtes efter dem. Men stenen som ramte billedstøtten blev til et stort bjerg og fyldte hele jorden.“ — Daniel 2:31-35.
7 Det må have gjort et stort indtryk på Nebukadnezar at høre Daniel fortælle drømmens indhold. Men Babylons vismænd ville jo kun blive skånet hvis Daniel også kunne tyde drømmen. Kunne han det? På sine egne og sine tre venners vegne sagde Daniel videre: „Dette var drømmen, og vi vil fremføre tydningen over for kongen.“ — Daniel 2:36.
ET RIGE AF SÆRLIG BETYDNING
8. (a) Hvem eller hvad var hovedet af guld ifølge Daniels udlægning? (b) Fra hvilket tidspunkt begyndte hovedet af guld at eksistere?
8 „Du, o konge, kongernes konge, du som himmelens Gud har givet riget, magten og kraften og æren, og i hvis hånd han har givet, overalt hvor menneskenes sønner bor, markens dyr og himmelens flyvende skabninger, og som han har gjort til hersker over dem alle, du er hovedet af guld.“ (Daniel 2:37, 38) Disse ord gjaldt Nebukadnezar efter at Jehova havde brugt ham til at ødelægge Jerusalem i 607 f.v.t. Grunden hertil er at kongerne der sad på tronen i Jerusalem, tilhørte den slægtslinje der udgik fra David, Jehovas salvede konge. Jerusalem var hovedstaden i Juda, Guds forbilledlige rige som repræsenterede Jehovas suveræne herredømme over jorden. Da Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t., ophørte Guds forbilledlige rige med at eksistere. (1 Krønikebog 29:23; 2 Krønikebog 36:17-21) Den række af verdensriger der blev repræsenteret ved billedstøttens forskellige dele af metal, kunne nu udøve verdensherredømmet uden indblanding fra Guds forbilledlige riges side. Som hovedet af guld, det kostbareste metal man kendte i oldtiden, havde Nebukadnezar fået den betydningsfulde opgave at omstyrte dette rige ved at ødelægge Jerusalem. — Se rammen side 63, „En krigerkonge opbygger et imperium“.
9. Hvad repræsenterede hovedet af guld?
9 Nebukadnezar, der regerede i 43 år, var den første i et dynasti der herskede over det babyloniske imperium. Til dette dynasti hørte hans svigersøn Nabonid og hans ældste søn, Evil-Merodak. Det bestod i yderligere 43 år, indtil Nabonids søn Belsazzars død i 539 f.v.t. (2 Kongebog 25:27; Daniel 5:30) Billedstøttens hoved af guld repræsenterede derfor ikke blot Nebukadnezar, men hele det babyloniske herskerdynasti.
10. (a) Hvordan fremgik det af Nebukadnezars drøm at det babyloniske verdensrige ikke ville vare ved? (b) Hvad havde profeten Esajas forudsagt om Babylons erobrer? (c) I hvilken forstand var Medo-Persien „ringere“ end Babylonien?
10 Daniel sagde til Nebukadnezar: „Efter dig vil der opstå et andet rige, ringere end dit.“ (Daniel 2:39) Et rige der blev skildret ved billedstøttens bryst og arme af sølv, ville følge efter Nebukadnezars dynasti. Omkring 200 år tidligere havde Esajas forudsagt dette rige og oven i købet opgivet navnet på dets sejrrige konge — Kyros. (Esajas 13:1-17; 21:2-9; 44:24–45:7, 13) Det var det medo-persiske rige. Selv om Medo-Persien udviklede en kultur der ikke stod tilbage for Babyloniens, blev det fremstillet som et rige af sølv, et metal der ikke er så kostbart som guld. Det var „ringere“ end det babyloniske verdensrige i den forstand at det ikke gjorde sig bemærket ved at omstyrte Guds forbilledlige rige, Juda, med hovedstaden Jerusalem.
11. Hvornår ophørte Nebukadnezars dynasti med at eksistere?
11 Omkring 60 år efter at have tydet drømmen blev Daniel vidne til afslutningen på Nebukadnezars dynasti. Daniel var til stede da den medo-persiske hær natten mellem den 5. og 6. oktober 539 f.v.t. indtog det tilsyneladende uindtagelige Babylon og dræbte kong Belsazzar. Med Belsazzars død ophørte billedstøttens hoved af guld — det babyloniske verdensrige — med at eksistere.
ET LANDFLYGTIGT FOLK UDFRIES AF ET RIGE
12. Hvordan kom det dekret som Kyros udstedte i 537 f.v.t., de landflygtige jøder til gode?
12 I 539 f.v.t. afløste det medo-persiske rige det babyloniske som den dominerende verdensmagt. I en alder af 62 år blev mederen Darius den første hersker i den erobrede by Babylon. (Daniel 5:30, 31) En kort tid regerede Darius og perseren Kyros i forening over det medo-persiske rige. Da Darius døde, blev Kyros enehersker over Perserriget. For jøderne i Babylon betød Kyros’ styre at de blev udfriet fra fangenskabet. I 537 f.v.t. udstedte Kyros et dekret som gav de landflygtige jøder i Babylon mulighed for at vende tilbage til deres hjemland for at genopbygge Jerusalem og Jehovas tempel. Guds forbilledlige rige blev imidlertid ikke genoprettet i Juda og Jerusalem. — 2 Krønikebog 36:22, 23; Ezra 1:1–2:2a.
13. Hvad var brystet og armene af sølv på billedstøtten i Nebukadnezars drøm et billede på?
13 Billedstøttens bryst og arme af sølv var et billede på den række af perserkonger der begyndte med Kyros den Store. Dette dynasti varede i over 200 år. Man mener Kyros døde under et felttog i 530 f.v.t. Af de omkring 12 konger der efterfulgte ham på den persiske trone, handlede i hvert fald to til gunst for Jehovas udvalgte folk. Den ene var perseren Darius I, og den anden var Artaxerxes I.
14, 15. Hvordan hjalp Darius den Store og Artaxerxes I jøderne?
14 Darius I var den tredje i rækken af persiske konger efter Kyros den Store. De to foregående var Kambyses II og hans broder Bardija (eller måske en mager og bedrager ved navn Gaumata). På det tidspunkt da Darius I, også kaldt Darius den Store, besteg tronen i 521 f.v.t., var genopbygningen af templet i Jerusalem blevet standset på grund af et forbud. Da man fandt dokumentet med Kyros’ dekret i arkiverne i Ekbatana, ophævede Darius ikke alene forbudet, hvilket skete i 520 f.v.t., men han stillede også midler fra det kongelige skatkammer til rådighed for tempelbyggeriet. — Ezra 6:1-12.
15 Den næste persiske hersker der ydede jøderne hjælp til genopbygningen, var Artaxerxes I, der efterfulgte sin far, Ahasverus (Xerxes I), i 475 f.v.t. Denne Artaxerxes har fået tilnavnet „den Langhåndede“ fordi hans højre hånd var længere end den venstre. I hans 20. regeringsår, 455 f.v.t., indsatte han sin jødiske mundskænk, Nehemias, som statholder over Juda og gav ham bemyndigelse til at genopbygge Jerusalems mure. Denne begivenhed markerede begyndelsen til de ’halvfjerds åruger’ der er omtalt i kapitel 9 i Daniels Bog, og som angiver tidspunkterne for Messias’, eller Kristi (Jesus af Nazarets), komme og død. — Daniel 9:24-27; Nehemias 1:1; 2:1-18.
16. Hvornår og med hvilken konge endte det medo-persiske verdensrige?
16 Den sidste af de seks konger der efterfulgte Artaxerxes I på Perserrigets trone, var Darius III. Hans styre endte brat i 331 f.v.t. da han blev slået af Alexander den Store i slaget ved Gaugamela, i nærheden af det sted hvor oldtidens Nineve lå. Med dette nederlag endte det medo-persiske verdensrige, symboliseret ved sølvet på billedstøtten i Nebukadnezars drøm. Det verdensrige der nu skulle komme, var i nogle henseender større og mere betydningsfuldt end det foregående, i andre henseender mindre. Det fremgår af Daniels videre tydning af Nebukadnezars drøm.
ET STORT, MEN RINGERE RIGE
17-19. (a) Hvilket verdensrige repræsenterede bugen og hofterne af kobber, og hvor stort blev dette rige? (b) Hvem var Alexander III? (c) Hvordan blev græsk et internationalt sprog, og hvad var det velegnet til?
17 Daniel sagde til Nebukadnezar at bugen og hofterne på billedstøtten repræsenterede „endnu et rige, et tredje, af kobber, som [skulle] herske over hele jorden“. (Daniel 2:32, 39) Dette tredje rige ville følge efter Babylonien og Medo-Persien. Da kobber er ringere end sølv, ville dette nye verdensrige være ringere end Medo-Persien på den måde at det ikke ville få et særligt privilegium, som for eksempel at udfri Jehovas folk. Dog skulle dette rige der blev sammenlignet med kobber, „herske over hele jorden“, det vil sige at det ville få en større udstrækning end både det babyloniske og det medo-persiske rige. Hvad viser de historiske kendsgerninger om dette verdensrige?
18 Kort efter at have besteget Makedoniens trone i 336 f.v.t. i en alder af 20 år begav den ærgerrige Alexander III sig ud på et erobringstogt. På grund af sine militære erobringer blev han kaldt Alexander den Store. Han vandt den ene sejr efter den anden og trængte dybt ind på persisk område. Da han slog Darius III i slaget ved Gaugamela i 331 f.v.t., begyndte Perserriget at bryde sammen, og Alexander gjorde Grækenland til den nye verdensmagt.
19 Efter sejren ved Gaugamela fortsatte Alexander sine erobringer og indtog de persiske hovedstæder Babylon, Susa, Persepolis og Ekbatana. Han underlagde sig resten af Perserriget og udstrakte sine erobringer helt til det vestlige Indien, og der oprettedes græske kolonier i de erobrede områder. Græsk sprog og kultur spredtes således over hele riget. Det græske verdensrige blev større end noget rige før det. Som Daniel havde forudsagt, kom riget af kobber til at „herske over hele jorden“. En af følgerne var at det fællesgræske sprog (koinégræsk) blev et internationalt sprog. Med sin mulighed for en nøjagtig udtryksform var det i høj grad egnet til at være det sprog som Bibelens kristne skrifter oprindelig blev skrevet på, og til forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige.
20. Hvad skete der med det græske verdensrige efter Alexander den Stores død?
20 Alexander den Store var kun verdenshersker i otte år. Efter en festmiddag blev han syg og døde kort efter, den 13. juni 323 f.v.t., kun 32 år gammel. Med tiden blev hans udstrakte rige delt i fire dele, hver underlagt en af hans generaler. Af dette storrige opstod der altså fire riger, som til sidst blev opslugt af Romerriget. Det verdensrige der skildredes ved kobberet, eksisterede kun indtil år 30 f.v.t. da det sidste af de fire riger, nemlig det ptolemaiske i Ægypten, bukkede under for Rom.
ET RIGE DER KNUSER OG SØNDERSLÅR
21. Hvordan beskrev Daniel det fjerde rige?
21 Daniel fortsatte sin forklaring af billedstøtten i drømmen: „Og det fjerde rige [efter Babylonien, Medo-Persien og Grækenland] vil være stærkt som jern. For ligesom jern knuser og søndermaler alt andet, sådan vil det, ligesom jern der sønderslår, knuse og sønderslå alle de andre.“ (Daniel 2:40) Med sin styrke og evne til at knuse ville dette verdensrige være som jern — det ville være stærkere end de riger der skildredes ved guld, sølv og kobber. Romerriget var en sådan verdensmagt.
22. Hvordan var Romerriget ligesom jern?
22 Romerriget knuste og sønderslog det græske verdensrige og opslugte resterne af det medo-persiske og det babyloniske verdensrige. Det viste ingen respekt for Guds rige, som blev forkyndt af Jesus Kristus, men lod ham lide døden på en marterpæl i år 33 e.v.t. I et forsøg på at knuse kristendommen forfulgte Rom Jesu disciple. Desuden ødelagde romerne byen Jerusalem og dens tempel i år 70 e.v.t.
23, 24. Hvad skildrer benene af jern foruden Romerriget?
23 Billedstøttens ben af jern i Nebukadnezars drøm skildrede ikke blot Romerriget, men også dets politiske udløber. Læg mærke til følgende ord i Åbenbaringen 17:10: „Der er syv konger: de fem er faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommet, men når han kommer, skal han forblive en kort tid.“ Da apostelen Johannes skrev disse ord, befandt han sig på øen Patmos, landsforvist af romerne. De fem konger, eller verdensriger, der var faldet, var Ægypten, Assyrien, Babylonien, Medo-Persien og Grækenland. Det sjette — Romerriget — eksisterede stadig. Men det skulle også gå til grunde, og et syvende ville fremstå af et af Roms erobrede områder. Hvilket verdensrige var det?
24 England, nærmere betegnet provinsen Britannia, udgjorde engang Romerrigets nordvestlige del, men i 1763 var det blevet til Det Britiske Imperium, som beherskede de syv verdenshave. I 1776 havde dets 13 amerikanske kolonier erklæret deres uafhængighed for at danne Amerikas Forenede Stater. Senere indgik England og De Forenede Stater imidlertid igen partnerskab i både krig og fred. Denne anglo-amerikanske forbindelse kom til at udgøre bibelprofetiens syvende verdensmagt. Ligesom Romerriget har den vist sig at ’være stærk som jern’ — den har udøvet et jernhårdt styre. Billedstøttens ben af jern skildrer således både Romerriget og den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt.
EN SKRØBELIG BLANDING
25. Hvad sagde Daniel om billedstøttens fødder og tæer?
25 Daniel sagde derefter til Nebukadnezar: „Eftersom du så at fødderne og tæerne var dels af formet pottemagerler og dels af jern, vil riget være delt, men der vil være noget af jernets hårdhed i det, eftersom du så jern blandet med fugtigt ler. Og eftersom tæerne på fødderne var dels af jern, dels af formet ler, vil riget dels være stærkt og dels være svagt. Eftersom du så jern blandet med fugtigt ler, vil de være blandet med menneskenes afkom; men de kan ikke holde sammen indbyrdes, ligesom jern ikke kan blandes med formet ler.“ — Daniel 2:41-43.
26. Hvornår vil det styre der skildres ved fødderne og tæerne, vise sig?
26 Rækken af verdensriger repræsenteret ved billedstøttens forskellige dele i Nebukadnezars drøm begyndte med hovedet og endte med fødderne. Fødderne og tæerne af „jern blandet med fugtigt ler“ må derfor logisk føre os frem til „endens tid“ og symbolisere den sidste form for menneskestyre der da vil eksistere. — Daniel 12:4.
27. (a) Hvilken situation i verden skildrer fødderne og tæerne af jern blandet med ler? (b) Hvad er de ti tæer et billede på?
27 Ved begyndelsen af det 20. århundrede herskede Det Britiske Imperium over en fjerdedel af jordens befolkning. Andre europæiske kolonimagter herskede også over millioner. Men den første verdenskrig resulterede i en gruppering af nationale stater i stedet for imperier, og denne tendens accelererede efter den anden verdenskrig. Efterhånden som nationalismen voksede og bredte sig, voksede antallet af nationer i verden. Billedstøttens ti tæer repræsenterer alle disse samtidige magter og regeringer, for i Bibelen står tallet ti undertiden for jordisk fuldstændighed. — Jævnfør Anden Mosebog 34:28; Mattæus 25:1; Åbenbaringen 2:10.
28, 29. (a) Hvad skildrede leret ifølge Daniel? (b) Hvad kan man sige om blandingen af jern og ler?
28 Nu da vi befinder os i „endens tid“, er vi nået til den form for menneskestyre der skildres ved billedstøttens fødder. Nogle af de regeringer der skildres ved billedstøttens fødder og tæer af jern blandet med ler, udøver et jernhårdt styre — de er autoritære og tyranniske. Andre er som leret. Hvordan? Daniel forbandt leret med „menneskenes afkom“. (Daniel 2:43) Trods den skrøbelighed der kendetegner leret, som menneskenes afkom er dannet af, har de traditionelle jernhårde regeringer været tvunget til mere og mere at høre på det jævne folk, der ønsker medindflydelse på de regeringer de har over sig. (Job 10:9) Men det autoritære styre og det jævne folk kan ikke holde sammen — lige så lidt som jern og ler kan forenes. På det tidspunkt da billedstøtten står over for sit fald, vil verden i høj grad være splittet i politisk henseende.
29 Er det splittelsen i fødderne og tæerne der vil få hele billedstøtten til at styrte sammen? Hvad vil der ske med den?
ET DRAMATISK KLIMAKS!
30. Beskriv drømmens klimaks.
30 Vi kommer nu til drømmens klimaks. Daniel sagde til kongen: „Du blev ved med at se indtil en sten blev revet løs, dog ikke med hænder, og ramte billedstøtten på dens fødder af jern og formet ler og knuste dem. Da knustes jernet, det formede ler, kobberet, sølvet og guldet samtidig og blev som avnerne fra sommerens tærskepladser, og vinden bar dem bort så der slet intet spor fandtes efter dem. Men stenen som ramte billedstøtten blev til et stort bjerg og fyldte hele jorden.“ — Daniel 2:34, 35.
31, 32. Hvad blev forudsagt om den sidste del af Nebukadnezars drøm?
31 I sin forklaring sagde Daniel: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig; du så jo at en sten blev revet løs fra bjerget, men ikke med hænder, og den knuste jernet, kobberet, det formede ler, sølvet og guldet. Den store Gud har ladet kongen vide hvad der herefter skal ske. Og drømmen står fast, og tydningen af den er pålidelig.“ — Daniel 2:44, 45.
32 I erkendelse af at drømmen var blevet genkaldt i hans erindring og derefter forklaret, gav Nebukadnezar udtryk for at kun Daniels Gud var „kongernes Herre og den der åbenbarer hemmeligheder“. Han forfremmede derefter Daniel og hans tre venner og gav dem høje stillinger. (Daniel 2:46-49) Men hvilken betydning har drømmen og Daniels ’pålidelige tydning’ af den i dag?
’ET BJERG SOM FYLDER HELE JORDEN’
33. Hvilket „bjerg“ blev „stenen“ revet løs fra, og hvornår og hvordan skete det?
33 Da „nationernes fastsatte tider“ endte i oktober 1914, oprettede „himmelens Gud“ sit rige ved at indsætte sin salvede søn, Jesus Kristus, på tronen i himmelen som „Kongers Konge og Herrers Herre“. * (Lukas 21:24; Åbenbaringen 12:1-5; 19:16) På denne måde blev „stenen“, det messianske rige, revet løs fra „bjerget“, Jehovas universelle suverænitet, ikke af menneskehænder, men af Gud selv. Denne himmelske regering er blevet overdraget Jesus Kristus, som Gud har skænket udødelighed. (Romerne 6:9; 1 Timoteus 6:15, 16) Derfor vil dette rige, som er „vor Herres [Guds] og hans Messias’“, og hvorigennem Jehovas universelle suverænitet kommer til udtryk, ikke blive overdraget til nogen anden. Det vil bestå for evigt. — Åbenbaringen 11:15.
34. Hvem er de ’konger’ i hvis dage Guds rige blev født?
34 Rigets fødsel fandt sted „i de kongers dage“. (Daniel 2:44) Disse konger var ikke blot dem der blev fremstillet ved billedstøttens ti tæer, men også dem der blev skildret ved billedstøttens dele af jern, kobber, sølv og guld. Det babyloniske, persiske, græske og romerske verdensrige var ganske vist forsvundet som verdensriger, men resterne af dem eksisterede stadig i 1914. Det tyrkisk-osmanniske rige beherskede det gamle babyloniske riges område, og der fandtes nationale regeringer i Persien (Iran), Grækenland og Rom (Italien).
35. Hvornår vil „stenen“ ramme billedstøtten, og hvor grundigt vil billedstøtten blive fjernet?
35 Guds himmelske rige vil snart ramme den symbolske billedstøtte på dens fødder. Som et resultat heraf vil alle de riger der skildres ved den, blive knust og tilintetgjort. Ja, i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ vil „stenen“ ramme billedstøtten med en sådan kraft at den vil blive knust og malet til støv, og Guds uvejrsstorm vil feje støvet bort som avnerne fra en tærskeplads. (Åbenbaringen 16:14, 16) Derefter vil Guds rige, ligesom stenen der voksede til et stort bjerg og fyldte jorden, blive det regeringsbjerg der vil herske over „hele jorden“. — Daniel 2:35.
36. Hvorfor kan det messianske rige kaldes en stabil regering?
36 Skønt det messianske rige er et himmelsk rige, vil det udstrække sin magt her til jorden og blive til velsignelse for alle lydige mennesker som bor på den. Denne stabile regering vil „aldrig . . . blive ødelagt“ eller „overdraget til noget andet folk“. Til forskel fra de riger som har dødelige jordiske herskere, vil det „selv bestå evindelig“. (Daniel 2:44) Måtte du være blandt dette riges undersåtter til evig tid.
[Fodnote]
Hvad har du lagt mærke til?
• Hvilke verdensriger er repræsenteret ved de forskellige dele af den store billedstøtte i Nebukadnezars drøm?
• Hvilken situation i verden skildrer fødderne og de ti tæer af jern blandet med ler?
• Hvilket „bjerg“ blev „stenen“ revet løs fra, og hvornår skete det?
• Hvornår vil „stenen“ ramme billedstøtten?
[Studiespørgsmål]
[Ramme/illustrationer på side 63-67]
EN KRIGERKONGE OPBYGGER ET IMPERIUM
BABYLONS kronprins og hans hær besejrer Ægyptens Farao Neko ved Karkemisj i Syrien (Aram). De slagne ægyptere flygter mod syd, og babylonierne forfølger dem. Et budskab fra Babylon tvinger imidlertid den sejrrige prins til at opgive forfølgelsen. Han har fået meddelelse om at hans far, Nabopalassar, er død. Efter at have overdraget sine generaler ansvaret for at bringe fangerne og byttet til Babylon vender Nebukadnezar hurtigt hjem og overtager tronen efter sin far.
Nebukadnezar besteg således Babylons trone i 624 f.v.t. og blev den anden hersker i det nybabyloniske rige. I løbet af sin regeringstid, der varede 43 år, overtog han de områder som engang havde tilhørt det assyriske verdensrige, og udvidede sit domæne med Syrien (Aram) mod nord og Palæstina mod vest ned til Ægyptens grænse. — Se kortet.
I sit fjerde regeringsår (620 f.v.t.) gjorde Nebukadnezar Juda rige til en vasalstat under Babylon. (2 Kongebog 24:1) Tre år senere førte et oprør i Juda til at Jerusalem blev belejret af babylonierne. Nebukadnezar førte Jojakin, Daniel og andre som fanger til Babylon. Kongen bortførte også nogle af redskaberne fra Jehovas tempel. Han indsatte Jojakins onkel, Zedekias, som vasalkonge i Juda. — 2 Kongebog 24:2-17; Daniel 1:6, 7.
Nogle år efter gjorde Zedekias også oprør og sluttede forbund med Ægypten. Nebukadnezar belejrede igen Jerusalem, og i 607 f.v.t. gennembrød han byens mur, brændte templet af og ødelagde byen. Han dræbte alle Zedekias’ sønner, blindede Zedekias selv og lagde ham i lænker for at føre ham som fange til Babylon. Han tog størstedelen af befolkningen til fange og førte resten af tempelredskaberne til Babylon. „Således gik Juda i landflygtighed, bort fra sin jord.“ — 2 Kongebog 24:18–25:21.
Nebukadnezar erobrede også Tyrus ved at belejre byen — en belejring der varede 13 år. Under denne belejring blev „hvert hoved“ i hans hær „slidt skaldet“ af hjelmenes gnaven, og „hver skulder blev slidt nøgen“ ved at soldaterne bar byggematerialer til belejringsværkerne. (Ezekiel 29:18) Til sidst kapitulerede Tyrus over for den babyloniske hær.
Babylons konge var øjensynlig en dygtig militærstrateg. Nogle steder i kileskriftteksterne, især de babyloniske, beskrives han som en retfærdig, upartisk konge. Bibelen nævner ikke specielt at Nebukadnezar var retfærdig, men profeten Jeremias siger at Zedekias, selv om han havde gjort oprør, ville få en fair behandling ’hvis han gik ud til Babylons konges fyrster’. (Jeremias 38:17, 18) Efter Jerusalems ødelæggelse ser vi at Nebukadnezar behandlede Jeremias med respekt. Kongen gav følgende befaling angående Jeremias: „Tag ham og hold selv øje med ham, og gør ham ikke noget ondt. Men gør med ham hvad han end siger dig.“ — Jeremias 39:11, 12; 40:1-4.
Som administrator var Nebukadnezar hurtig til at få øje på de evner og egenskaber som kendetegnede Daniel og hans tre venner — Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego — hvis hebraiske navne var Hananja, Misjael og Azarja. Han gav dem derfor ansvarsfulde poster i sit rige. — Daniel 1:6, 7, 19-21; 2:49.
Nebukadnezars gudsdyrkelse var især rettet mod Marduk, Babylons øverste gud. Han gav Marduk æren for alle sine erobringer. I Babylon byggede og forskønnede han templerne for Marduk og talrige andre babyloniske guddomme. Den guldbilledstøtte han rejste på Durasletten, kan have været viet til Marduk. Det ser også ud til at Nebukadnezar satte sin lid til spådomskunst når han planlagde sine felttog.
Nebukadnezar var stolt af sine bygningsværker i Babylon, den største muromkransede by på den tid. Han færdiggjorde byens massive dobbeltmure, som hans far var begyndt at bygge, hvorved hovedstaden tilsyneladende blev uindtagelig. Han istandsatte et gammelt palads der lå midt i byen, og byggede et sommerpalads cirka to kilometer længere mod nord. For at glæde sin mediske dronning, der længtes efter sit hjemlands bjerge og skove, byggede Nebukadnezar efter sigende de såkaldte Hængende Haver, der regnedes for et af oldtidens syv underværker.
„Er dette ikke det store Babylon som jeg har bygget til kongelig residens i kraft af min magt og til ære for min majestæt?“ pralede kongen en dag da han gik omkring på det kongelige palads i Babylon. „Mens ordet endnu var i kongens mund,“ blev han slået med vanvid. I syv år var han ude af stand til at regere og levede i den tid af markens planter, sådan som Daniel havde forudsagt. Da denne tid var gået, fik han kongemagten tilbage og regerede til sin død i 582 f.v.t. — Daniel 4:30-36.
HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?
Hvad kan der siges om Nebukadnezar som
• militærstrateg?
• administrator?
• tilbeder af Marduk?
• bygherre?
[Kort]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
DET BABYLONISKE RIGE
DET RØDE HAV
Jerusalem
Eufrat
Tigris
Nineve
Susa
Babylon
Ur
[Illustration]
Babylon, den største muromkransede by på den tid
[Illustration]
Dragen var guden Marduks symbol
[Illustration]
Babylons berømte Hængende Haver
[Diagram/illustration på side 56]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
VERDENSRIGERNE I DANIELS PROFETI
Den store billedstøtte (Daniel 2:31-45)
BABYLONIEN fra 607 f.v.t.
MEDO-PERSIEN fra 539 f.v.t.
GRÆKENLAND fra 331 f.v.t.
ROM fra 30 f.v.t.
DEN ANGLO-AMERIKANSKE VERDENSMAGT fra 1763 e.v.t.
EN POLITISK SPLITTET VERDEN i endens tid
[Helsides illustration på side 47]
[Helsides illustration på side 58]
