Kampen mellem to konger
Kapitel tretten
Kampen mellem to konger
1, 2. Hvorfor bør den profeti der er beskrevet i Daniels Bog, kapitel 11, interessere os?
TO RIVALISERENDE konger er fastlåst i en afgørende kamp om overherredømmet. I tidens løb har først den ene overtaget, så den anden. Undertiden har den ene konge overherredømmet mens den anden må holde sig i ro, og der er perioder uden kamp. Men så bryder en ny krig pludselig ud, og kampen fortsætter. Aktørerne i dette drama har blandt andre været den syriske konge Seleukos I Nikator, den ægyptiske konge Ptolemaios Lagos, den syriske prinsesse der blev den ægyptiske dronning Kleopatra I, de romerske kejsere Augustus og Tiberius og dronning Zenobia af Palmyra. Hen imod kampens slutning har Nazityskland, den kommunistiske blok af nationer, den anglo-amerikanske verdensmagt, Folkeforbundet og De Forenede Nationer også været involveret. Den endelige og sidste kamp og resultatet af den er en begivenhed som ingen af de politiske deltagere har forudset. Jehovas engel forkyndte denne opsigtsvækkende profeti for profeten Daniel for omkring 2500 år siden. — Daniel, kapitel 11.
2 Daniel må have følt sig stærkt grebet da han hørte engelen åbenbare de nærmere enkeltheder i magtkampen mellem to fremtidige konger. Dramaet har også interesse for os, for kampen mellem de to konger strækker sig frem til vor tid. Når vi ser hvordan historien har bekræftet den første del af profetien, bliver vi overbevist om at den sidste del også med sikkerhed vil gå i opfyldelse. Ved at give agt på denne profeti vil vi få et klart billede af hvor vi befinder os på tidens strøm. Det vil desuden bestyrke os i vores beslutning om at forblive neutrale i denne konflikt mens vi tålmodigt venter på at Gud vil gribe ind til gavn for os. (Salme 146:3, 5) Lad os derfor med stor opmærksomhed høre hvad Jehovas engel siger til Daniel.
IMOD DET GRÆSKE RIGE
3. Hvem var engelen en støtte for „i mederen Darius’ første år“?
3 Engelen siger: „Jeg på min side stod frem i mederen Darius’ første år [539/538 f.v.t.] som en stærk støtte og en fæstning for ham.“ (Daniel 11:1) Darius levede ikke mere, men engelen henviste til hans regeringstid som udgangspunktet for det profetiske budskab. Han var den konge der havde befalet at Daniel skulle hentes op fra løvekulen, og det var også ham der havde befalet at alle hans undersåtter skulle frygte Daniels Gud. (Daniel 6:21-27) Den som engelen stod frem som en støtte og fæstning for, var imidlertid ikke mederen Darius, men engelen Mikael, Daniels folks fyrste. (Jævnfør Daniel 10:12-14.) Guds engel ydede hjælp og støtte mens Mikael kæmpede med Medo-Persiens dæmonfyrste.
4, 5. Hvem var de forudsagte fire konger i Persien?
4 Guds engel fortsætter: „Se, der skal fremstå endnu tre konger i Persien, og en fjerde, der vil samle sig større rigdom end alle de andre. Og så snart han er blevet stærk ved sin rigdom, vil han opbyde alt imod det græske rige.“ (Daniel 11:2) Hvem var disse persiske konger?
5 De tre første konger var Kyros den Store, Kambyses II og Darius I. Da Bardija (eller måske en mager og bedrager ved navn Gaumata) kun regerede i syv måneder, har profetien ikke taget hans korte regeringstid i betragtning. I 490 f.v.t. forsøgte den tredje konge, Darius I, at trænge ind i Grækenland for anden gang, men perserne blev slået på flugt ved Marathon og trak sig tilbage til Lilleasien. Skønt Darius traf omhyggelige forberedelser til endnu et felttog mod Grækenland, nåede han ikke at bringe planen til udførelse før sin død fire år senere. Det blev overladt til hans søn og efterfølger, den „fjerde“ konge, Xerxes I. Han var den Ahasverus der tog Ester til ægte. — Ester 1:1; 2:15-17.
6, 7. (a) Hvordan opbød den fjerde konge „alt imod det græske rige“? (b) Hvad blev resultatet af Xerxes’ felttog mod Grækenland?
6 Det kan virkelig siges at Xerxes I ’opbød alt imod det græske rige’, det vil sige imod de uafhængige græske stater tilsammen. „Tilskyndet af ærgerrige hofmænd indledte Xerxes et angreb til lands og til vands,“ siger bogen The Medes and Persians — Conquerors and Diplomats af Robert Collins (1974). Den græske historiker Herodot fra det 5. århundrede før vor tidsregning skriver at „af alle de ekspeditioner, jeg kender, er denne langt den største“. Han fortæller at Xerxes’ flådemandskab „ialt [har] beløbet sig til 517.610 mand. For hærens vedkommende var infanteriet på 1.700.000 mand, rytteriet på 80.000. Til disse lægger jeg så araberne, der red på kamel, og libyerne, der var til vogns; dem anslår jeg til 20.000. Lægger man så tallene på flådemandskabet og hæren sammen, får man en samlet sum på 2.317.610.“
7 Da målet var intet mindre end en fuldstændig sejr, rykkede Xerxes I med sin enorme hær mod Grækenland i 480 f.v.t. Efter at perserne havde overvundet en græsk styrke som skulle opholde dem ved Thermopylæ, plyndrede de Athen. Men ved Salamis led de et stort nederlag. Endnu en sejr blev vundet af grækerne ved Platææ i 479 f.v.t. Ingen af de syv konger der efterfulgte Xerxes på Persiens trone i de følgende 143 år, førte krig på græsk jord. Så fremstod en mægtig konge i Grækenland.
ET STORT RIGE DELES I FIRE
8. Hvem var den ’mægtige konge’ der fremstod, og hvordan kom han til at „udøve et stort herredømme“?
8 „En mægtig konge skal stå frem og udøve et stort herredømme og gøre som han vil,“ siger engelen. (Daniel 11:3) Den tyveårige Alexander ’stod frem’ som konge over Makedonien i 336 f.v.t. Han blev virkelig „en mægtig konge“ — Alexander den Store. Drevet af sin fars, Filip II’s, plan erobrede han de persiske provinser i Det Mellemste Østen. Efter at være gået over Eufrat og Tigris spredte han med sine 47.000 mand Darius III’s hær på 250.000 mand ved Gaugamela. Derefter flygtede Darius; han blev myrdet, og således endte det persiske dynasti. Grækenland blev nu en verdensmagt, og Alexander ’udøvede et stort herredømme og gjorde som han ville’.
9, 10. Hvordan gik profetien om at Alexanders rige ikke skulle tilfalde hans efterkommere, i opfyldelse?
9 Alexanders verdensherredømme skulle imidlertid blive kort, for Guds engel tilføjede: „Og når han er stået frem, vil hans rige blive knust og delt efter himmelens fire vinde, men vil ikke tilfalde hans efterkommere, og det vil ikke være som det herredømme han udøvede; for hans rige vil blive rykket op og tilfalde andre end disse.“ (Daniel 11:4) Alexander var ikke engang 33 år gammel da han pludselig blev syg og døde i Babylon i 323 f.v.t.
10 Alexanders store rige tilfaldt ikke „hans efterkommere“. Hans bror Filip III Arrhidaios regerede i mindre end syv år og blev myrdet i 317 f.v.t. på foranledning af Alexanders mor, Olympias. Alexanders søn Alexander IV regerede indtil 311 f.v.t., men blev dræbt af en af sin fars generaler, Kassander. Alexanders illegitime søn, Herakles, forsøgte at regere i sin fars navn, men blev myrdet i 309 f.v.t. Med ham uddøde Alexanders slægt, og herredømmet forsvandt fra hans hus.
11. Hvordan blev Alexanders rige „delt efter himmelens fire vinde“?
11 Efter Alexanders død blev hans rige „delt efter himmelens fire vinde“. Hans mange generaler stredes indbyrdes mens de søgte at tilrive sig landområder. Den enøjede general Antigonos I prøvede at gøre sig til herre over hele Alexanders rige, men han blev dræbt i slaget ved Ipsos i Frygien. I 301 f.v.t. herskede fire af Alexanders generaler over det vældige område som deres hærfører havde erobret. Kassander havde herredømmet over Makedonien og Grækenland; Lysimachos over Lilleasien og Thrakien; Seleukos I Nikator havde sikret sig Mesopotamien og Syrien; og Ptolemaios Lagos regerede i Ægypten og Palæstina. I overensstemmelse med det profetiske ord var Alexanders store verdensrige blevet delt i fire hellenistiske riger.
TO RIVALISERENDE KONGER VISER SIG
12, 13. (a) Hvordan blev fire hellenistiske riger reduceret til to? (b) Hvilket dynasti grundlagde Seleukos i Syrien?
12 Nogle få år efter at Kassander var kommet til magten, døde han, og i 285 f.v.t. tog Lysimachos den europæiske del af det græske rige i besiddelse. I 281 f.v.t. faldt Lysimachos i et slag mod Seleukos I Nikator, hvorved Seleukos fik herredømmet over størstedelen af de asiatiske områder. Antigonos II Gonatas, der var sønnesøn af en af Alexanders generaler, overtog Makedoniens trone i 276 f.v.t. Med tiden blev Makedonien underlagt Rom og endte med at blive en romersk provins i 146 f.v.t.
13 Nu var der kun to riger af betydning tilbage af de oprindelig fire hellenistiske riger — det ene under Seleukos I Nikator og det andet under Ptolemaios Lagos. Seleukos grundlagde det seleukidiske dynasti i Syrien. Han anlagde flere byer, deriblandt Antiochia — den nye syriske hovedstad — og havnebyen Seleukia. Apostelen Paulus kom senere til Antiochia, hvor han underviste, og hvor betegnelsen „kristne“ første gang blev brugt om Jesu disciple. (Apostelgerninger 11:25, 26; 13:1-4) Seleukos blev snigmyrdet i 281 f.v.t., men hans dynasti blev ved magten indtil år 64 f.v.t. da den romerske general Gnæus Pompejus gjorde Syrien til en romersk provins.
14. Hvornår blev det ptolemaiske dynasti grundlagt i Ægypten?
14 Det hellenistiske rige der eksisterede længst af de fire oprindelige, var det der tilhørte Ptolemaios Lagos, eller Ptolemaios I, der antog kongetitlen i 305 f.v.t. Det ptolemaiske dynasti som han grundlagde, forblev ved magten i Ægypten indtil det bukkede under for Rom i år 30 f.v.t.
15. Hvilke to stærke konger fremstod af de fire hellenistiske riger, og hvilken kamp begyndte da?
15 Af fire hellenistiske riger fremstod der således to stærke konger — Seleukos I Nikator, som herskede over Syrien, og Ptolemaios I, som herskede over Ægypten. Med disse to konger begyndte den lange kamp mellem „Nordens konge“ og „Sydens konge“ som er beskrevet i Daniels Bog, kapitel 11. Jehovas engel nævnte ikke navnene på de to konger, for i tidens løb ville de skifte identitet og nationalitet. Uden at gå i unødvendige detaljer nævnte engelen kun de konger og begivenheder der har betydning for kampen.
KAMPEN TAGER SIN BEGYNDELSE
16. (a) Hvem sigter betegnelserne „Nordens konge“ og „Sydens konge“ til? (b) Hvem var de to første konger?
16 Jehovas engel beskriver begyndelsen til denne dramatiske kamp således: „Sydens konge vil blive stærk, ja en af hans [Alexanders] fyrster; og en [Nordens konge] vil modstå ham stærkt og udøve et stort herredømme, større end hans herredømme.“ (Daniel 11:5) Betegnelserne „Nordens konge“ og „Sydens konge“ sigter til kongerne nord for og syd for Daniels folk, som da var blevet udfriet fra det babyloniske fangenskab og igen bosat i Judas land. Den første „Sydens konge“ var den ægyptiske Ptolemaios I. Den af Alexanders generaler der modstod Ptolemaios I og udøvede „et stort herredømme“, var den syriske konge Seleukos I Nikator. Han var „Nordens konge“.
17. Hvem var Judas land underlagt ved begyndelsen af kampen mellem Nordens konge og Sydens konge?
17 Ved kampens begyndelse var Judas land underlagt Sydens konge. Fra omkring 320 f.v.t. opfordrede Ptolemaios I jøder til at komme til Ægypten og slå sig ned dér. Der blev en blomstrende jødisk koloni i Alexandria, hvor Ptolemaios I grundlagde et berømt bibliotek. Jøderne i Juda var underlagt det ptolemaiske Ægypten, Sydens konge, indtil år 198 f.v.t.
18, 19. Hvordan blev der med tiden ’bragt en overenskomst i stand’ mellem de to rivaliserende konger?
18 Om de to konger profeterede engelen: „Efter nogle års forløb går de i forbund med hinanden, og Sydens konges datter kommer til Nordens konge for at bringe en overenskomst i stand. Men hun beholder ikke armens kraft, og han holder ikke stand, heller ikke hans arm; og hun bliver overgivet, både hun selv, og de som bragte hende, og han som blev fader til hende, og han som gjorde hende stærk i de tider.“ (Daniel 11:6) Hvordan gik det i opfyldelse?
19 Profetien medtager ikke Seleukos I Nikators søn og efterfølger, Antiochos I, for han førte ikke nogen afgørende krig mod Sydens konge. Men hans efterfølger, Antiochos II, førte en langvarig krig mod Ptolemaios II, søn af Ptolemaios I. Antiochos II og Ptolemaios II var henholdsvis Nordens konge og Sydens konge. Antiochos II var gift med Laodike, og de havde en søn, Seleukos (II), mens Ptolemaios II havde en datter ved navn Berenike. I 250 f.v.t. indgik de to konger „en overenskomst“. Prisen for denne var at Antiochos II lod sig skille fra sin hustru, Laodike, og giftede sig med Berenike, „Sydens konges datter“. Med Berenike fik han en søn der blev arving til den syriske trone i stedet for Laodikes sønner.
20. (a) På hvilken måde ’beholdt’ Berenike ’ikke armens kraft’? (b) Hvordan blev Berenike, „de som bragte hende“ og „han som gjorde hende stærk“ overgivet? (c) Hvem blev Syriens konge efter at Antiochos II havde mistet ’sin arm’, eller kraft?
20 Berenikes ’arm’, eller støttende kraft, var hendes far, Ptolemaios II. Da han døde i 246 f.v.t., ’beholdt hun ikke armens kraft’ i forholdet til sin mand. Antiochos II forstødte hende, giftede sig igen med Laodike, og indsatte deres søn til sin efterfølger. Ved Laodikes intriger blev Berenike og hendes søn myrdet. Øjensynlig led Berenikes følge, „de som bragte hende“ fra Ægypten til Syrien, samme skæbne. Laodike forgav oven i købet sin mand, Antiochos II, og således holdt „hans arm“, eller kraft, ’heller ikke stand’. På denne måde døde både „han som blev fader til“ Berenike, og hendes syriske ægtemand, han som midlertidigt „gjorde hende stærk“. Dermed var Laodikes søn, Seleukos II, tilbage, og han var nu Syriens konge. Hvordan ville den næste ptolemaiske konge reagere på alt dette?
EN KONGE HÆVNER MORDET PÅ SIN SØSTER
21. (a) Hvem var det der var „et skud“ af Berenikes „rødder“, og hvordan ’fremstod’ han? (b) Hvordan gik Ptolemaios III „imod Nordens konges fæstning“, og hvordan ’viste han sig stærk’?
21 „I hans sted vil der fremstå et skud af hendes rødder, og han vil komme til kampstyrken og gå imod Nordens konges fæstning og gribe til handling imod dem og vise sig stærk,“ siger engelen. (Daniel 11:7) Den der var „et skud“ af Berenikes „rødder“, det vil sige af hendes forældre, var hendes bror. Ved faderens død ’fremstod’ han som Sydens konge, den ægyptiske farao Ptolemaios III. Han drog straks af sted for at hævne mordet på sin søster. Han marcherede mod den syriske konge Seleukos II, som Laodike havde brugt til at myrde Berenike og hendes søn, og angreb „Nordens konges fæstning“. Han indtog den befæstede del af Antiochia og dræbte Laodike. Derefter drog han mod øst gennem Nordens konges land, plyndrede Babylonien og marcherede videre mod Indien.
22. Hvad førte Ptolemaios III med sig tilbage til Ægypten, og hvorfor ’holdt han sig fra Nordens konge i nogle år’?
22 Hvad skete der så? Guds engel fortæller: „Og også med deres guder og deres støbte billeder og med deres klenodier af sølv og guld og med fanger vil han komme til Ægypten. Og i nogle år vil han holde sig fra Nordens konge.“ (Daniel 11:8) Mere end 200 år før havde perserkongen Kambyses II erobret Ægypten og bortført ægyptiske guder, „deres støbte billeder“. Da Ptolemaios III nu plyndrede Persiens tidligere kongelige residensstad Susa, tog han disse guder og førte dem med tilbage som „fanger“ til Ægypten. Som krigsbytte tog han desuden mange „klenodier af sølv og guld“. Imidlertid blev han tvunget til at tage sig af en opstand derhjemme, hvorefter han ’holdt sig fra Nordens konge’ og ikke tilføjede ham flere tab.
DEN SYRISKE KONGE TAGER HÆVN
23. Hvorfor vendte Nordens konge „tilbage til sin jord igen“ efter at han var trængt ind i Sydens konges rige?
23 Hvordan reagerede Nordens konge? Engelen sagde til Daniel: „Denne vil trænge ind i Sydens konges rige, men vil vende tilbage til sin jord igen.“ (Daniel 11:9) Nordens konge — den syriske konge Seleukos II — slog igen. Han trængte ind i den ægyptiske Sydens konges „rige“ eller område, men led nederlag. Med kun en lille rest af sin hær vendte Seleukos II „tilbage til sin jord igen“ idet han trak sig tilbage til den syriske hovedstad Antiochia omkring år 242 f.v.t. Ved sin død blev han efterfulgt af sin søn Seleukos III.
24. (a) Hvad skete der med Seleukos III? (b) Hvordan rykkede den syriske konge Antiochos III ’vedholdende frem, overskyllede Sydens konges område og drog igennem det’?
24 Hvad forudsagde profetien om den syriske konge Seleukos II’s afkom? Engelen sagde til Daniel: „Og hans sønner ruster sig og samler en hærskare af store kampstyrker. Og han rykker vedholdende frem og overskyller landet og drager igennem det. Men han vender tilbage, og han ruster sig og trænger frem til hans [eller: sin] fæstning.“ (Daniel 11:10) Efter mindre end tre års forløb blev Seleukos III snigmyrdet, og dermed endte hans regering. Hans bror, Antiochos III, efterfulgte ham på den syriske trone. Denne søn af Seleukos II samlede en stor hær til et angreb på Sydens konge, som på det tidspunkt var Ptolemaios IV. Den nye syriske konge kæmpede med held mod Ægypten og tilbageerobrede havnebyen Seleukia, provinsen Kølesyrien og byerne Tyrus og Ptolemais med de nærliggende byer. En hær som kong Ptolemaios IV sendte imod ham, slog han på flugt, og han tog mange byer i Juda. Antiochos III forlod i foråret 217 f.v.t. Ptolemais og drog mod nord, „til [sin] fæstning“ i Syrien. Men en forandring var nær.
KRIGSLYKKEN VENDER SIG
25. Hvor stod der et slag mellem Ptolemaios IV og Antiochos III, og hvad blev givet i den ægyptiske Sydens konges hånd?
25 Ligesom Daniel lytter vi spændt mens engelen fortsætter: „Sydens konge fyldes af bitter vrede og drager ud og kæmper mod ham, mod Nordens konge; og denne stiller en vældig hærskare på benene, men den bliver givet i den andens hånd.“ (Daniel 11:11) Med en hær på 75.000 mand rykkede Sydens konge, Ptolemaios IV, mod nord for at gå imod fjenden. Den syriske Nordens konge, Antiochos III, havde stillet „en vældig hærskare“ på 68.000 mand på benene imod ham. Men den blev givet i „den andens hånd“, i Sydens konges hånd, i et slag der stod ved byen Rafia ved Middelhavet, ikke langt fra den ægyptiske grænse.
26. (a) Hvilken „hærskare“ blev ’båret bort’ af Sydens konge i slaget ved Rafia, og hvordan var betingelserne ved fredsslutningen? (b) Hvordan ’udnyttede’ Ptolemaios IV ’ikke sin stærke stilling’? (c) Hvem blev den næste Sydens konge?
26 Profetien fortsætter: „Og hærskaren bæres bort. Hans hjerte bliver stolt, og han fælder titusinder; men han udnytter ikke sin stærke stilling.“ (Daniel 11:12) Sydens konge, Ptolemaios IV, ’bar’ 10.000 syriske infanterisoldater og 300 ryttere ’bort’ i døden og tog 4000 fanger. Kongerne undertegnede nu en fredstraktat ifølge hvilken Antiochos III beholdt sin syriske havneby Seleukia, men måtte give afkald på Fønikien og Kølesyrien. Den ægyptiske Sydens konges hjerte ’blev stolt’ over denne sejr; især hovmodede han sig mod Jehova. Juda forblev under Ptolemaios IV’s herredømme. Men han ’udnyttede ikke sin stærke stilling’, og han fulgte ikke sejren over den syriske Nordens konge op. Ptolemaios IV begyndte at føre et udsvævende liv, og hans femårige søn, Ptolemaios V, blev den næste Sydens konge nogle år før Antiochos III’s død.
EN STOR KRIGER VENDER TILBAGE
27. Hvordan vendte Nordens konge tilbage efter ’nogle års forløb’ for at vinde de tabte områder tilbage fra Ægypten?
27 På grund af sine store bedrifter blev Antiochos III kaldt Antiochos den Store. Om ham sagde engelen: „Og Nordens konge vender tilbage og stiller en hærskare på benene, større end den første, og efter nogle tiders, nogle års, forløb rykker han vedholdende frem med en stor kampstyrke og med et vældigt tros.“ (Daniel 11:13) De ’tider’ der nævnes, udgjorde 16 år eller mere efter at ægypterne havde slået syrerne ved Rafia. Da den unge Ptolemaios V blev Sydens konge, rykkede Antiochos III ud med en hær der var „større end den første“, for at genvinde de områder han havde tabt til den ægyptiske Sydens konge. Med dette mål for øje sluttede han sig sammen med kong Filip V af Makedonien.
28. Hvilke besværligheder havde den unge Sydens konge?
28 Sydens konge havde også vanskeligheder inden for rigets grænser. „I de tider vil der være mange som står op imod Sydens konge,“ siger engelen. (Daniel 11:14a) Og der var virkelig mange der ’stod op imod Sydens konge’. Den unge konge måtte, foruden at skulle møde Antiochos III’s og dennes makedoniske allieredes hær, også tage sig af uroligheder hjemme i Ægypten. Hans formynder, Agathokles, der regerede i kongens navn, optrådte meget arrogant over for ægypterne, og mange gjorde derfor oprør. Engelen tilføjede: „Og røversønnerne i dit folk vil lade sig rive med for at få et syn til at gå i opfyldelse; men de skal snuble.“ (Daniel 11:14b) Selv nogle i Daniels folk blev ’røversønner’, oprørere. Men ethvert „syn“ som disse jøder måtte have haft med hensyn til at gøre ende på hedningernes herredømme over deres hjemland, var grundløst, og deres forehavende ville ikke lykkes; de ville „snuble“.
29, 30. (a) Hvordan holdt „Sydens arme“ ikke stand over for angrebet nordfra? (b) Hvordan kom Nordens konge til at stå i „Prydelsens land“?
29 Jehovas engel sagde videre: „Nordens konge vil komme og opkaste en belejringsvold, og han skal indtage en stærkt befæstet by. Og Sydens arme holder ikke stand, heller ikke hans udvalgte krigsfolk, og der er ingen kraft til at holde stand. Og den der kommer imod ham gør som han vil, og ingen holder stand imod ham. Og han står i Prydelsens land, og der er udslettelse i hans hånd.“ — Daniel 11:15, 16.
30 Ptolemaios V’s hærstyrker, „Sydens arme“, måtte bukke under for angrebet fra nord. Ved Paneas (Cæsarea Filippi) drev Antiochos III den ægyptiske general Scopas og hans 10.000 mand, „udvalgte krigsfolk“, ind i Zidon, „en stærkt befæstet by“. Her ’opkastede’ Antiochos III „en belejringsvold“ og indtog denne fønikiske havneby i 198 f.v.t. Han ’gjorde som han ville’, for den ægyptiske Sydens konges hær kunne ikke holde stand over for ham. Antiochos marcherede derefter imod Jerusalem, hovedstaden i Juda, „Prydelsens land“. I 198 f.v.t. overgik herredømmet over Jerusalem og Juda fra den ægyptiske Sydens konge til den syriske Nordens konge. Fra da af ’stod’ Antiochos III, Nordens konge, „i Prydelsens land“. Der var „udslettelse i hans hånd“ for alle som modstod ham, både jøder og ægyptere. Hvor længe ville denne Nordens konge kunne gøre som han ville?
ROM SÆTTER GRÆNSER FOR KRIGERKONGEN
31, 32. Hvorfor endte det med at Nordens konge ’indgik en overenskomst’ med Sydens konge?
31 Jehovas engel giver os svaret: „Han [Nordens konge] vil sætte sig for at komme med hele sit riges vælde, og man vil indgå en overenskomst med ham; og han gennemfører det han har i sinde. Og kvindedatteren vil det blive givet ham at ødelægge. Og hun holder ikke stand, og hun skal ikke fortsat tilhøre ham.“ — Daniel 11:17.
32 Nordens konge, Antiochos III, ’satte sig for’ at underlægge sig Ægypten „med hele sit riges vælde“. Men det endte med at han ’indgik en overenskomst’, en fredsaftale, med Sydens konge, Ptolemaios V. Roms krav fik Antiochos III til at ændre sin plan. Da han og kong Filip V af Makedonien sluttede sig sammen mod den unge ægyptiske konge for at tage hans besiddelser, vendte Ptolemaios V’s formyndere sig til Rom efter beskyttelse. Rom, der øjnede muligheden for at udvide sin indflydelsessfære, spillede med musklerne.
33. (a) Hvordan var betingelserne for den fred der blev sluttet mellem Antiochos III og Ptolemaios V? (b) Hvad var formålet med ægteskabet mellem Kleopatra I og Ptolemaios V, og hvorfor mislykkedes planen?
33 Tvunget af Rom forelagde Antiochos III Sydens konge sine fredsbetingelser. I stedet for at afstå de erobrede områder, sådan som Rom havde forlangt, planlagde Antiochos III at foretage en nominel overgivelse ved at lade sin datter Kleopatra (I) — „kvindedatteren“ — ægte Ptolemaios V. Nogle provinser, deriblandt Juda, „Prydelsens land“, skulle være hendes medgift. Men ved ægteskabets indgåelse i 193 f.v.t. overlod den syriske konge ikke disse provinser til Ptolemaios V. Det var et politisk ægteskab, bragt i stand for at lægge Ægypten ind under Syrien. Men planen mislykkedes, for Kleopatra ’tilhørte ham ikke fortsat’ idet hun senere tog sin mands parti. Da der blev krig mellem Antiochos III og romerne, stillede Ægypten sig på Roms side.
34, 35. (a) Hvilke ’kystlande’ vendte Nordens konge sit ansigt imod? (b) Hvordan skaffede Rom sig af med forsmædelsen fra Nordens konge? (c) Hvordan døde Antiochos III, og hvem blev den næste Nordens konge?
34 Om den modgang Nordens konge herefter mødte, sagde engelen: „Og han [Antiochos III] vil vende sit ansigt mod kystlandene og indtage mange. Men en feltherre [Rom] vil skaffe sig af med forsmædelsen fra ham [Antiochos III], så forsmædelsen fra ham ikke er der mere. Han [Rom] vil lade den komme over ham selv. Og han [Antiochos III] vil vende sit ansigt mod sit eget lands fæstninger, og han skal snuble og falde og ikke findes mere.“ — Daniel 11:18, 19.
35 „Kystlandene“ var Makedoniens, Grækenlands og Lilleasiens kystlande. Der udbrød krig i Grækenland i 192 f.v.t., og Antiochos III blev tilskyndet til at komme til Grækenland. Rom, som var misfornøjet med at den syriske konge ville erobre yderligere områder her, erklærede ham krig. Han blev slået af romerne ved Thermopylæ, og omkring et år efter at han i 190 f.v.t. havde tabt slaget ved Magnesia, måtte han afstå alle områder i Grækenland og Lilleasien og alt vest for Taurusbjergene. Rom krævede en klækkelig bod og befæstede sit herredømme over den syriske Nordens konge. Efter at være drevet ud af Grækenland og Lilleasien og efter at have mistet næsten hele sin flåde vendte Antiochos III „sit ansigt mod sit eget lands fæstninger“ i Syrien. Romerne havde ’skaffet sig af med forsmædelsen fra ham’. Han døde i 187 f.v.t. under forsøget på at plyndre et tempel i Elymaïs i Persien. Således ’snublede og faldt han’. Han blev efterfulgt af sin søn Seleukos IV, der blev den næste Nordens konge.
KAMPEN FORTSÆTTER
36. (a) Hvordan prøvede Sydens konge at fortsætte kampen, men hvordan gik det ham? (b) Hvordan gik det Seleukos IV, og hvem efterfulgte ham?
36 Sydens konge, Ptolemaios V, prøvede at genvinde de provinser der var lovet ham som Kleopatras medgift, men før han nåede så langt, blev han forgivet og døde. Han blev efterfulgt af Ptolemaios VI. Hvordan gik det Seleukos IV? Da han havde brug for penge for at kunne betale den store bod til Rom, sendte han sin skatmester, Heliodoros, til Jerusalem for at beslaglægge de rigdomme som efter sigende fandtes i templet. Heliodoros, der selv tragtede efter at blive konge, myrdede Seleukos IV, men kong Eumenes af Pergamon og hans bror Attalos lod den dræbte konges bror indsætte på tronen som Antiochos IV.
37. (a) Hvordan søgte Antiochos IV at vise at han var mægtigere end Jehova Gud? (b) Hvad førte Antiochos IV’s vanhelligelse af templet i Jerusalem til?
37 Den nye Nordens konge, Antiochos IV, søgte at vise at han var mægtigere end Gud ved at prøve at udrydde Jehovas tilbedelsesordning. I trods mod Jehova indviede han templet i Jerusalem til Zeus, eller Jupiter. I december 167 f.v.t. blev et hedensk alter rejst oven på det store alter i templets forgård, hvor man havde bragt et dagligt brændoffer til Jehova. Ti dage senere bragte man et offer til Zeus på det hedenske alter. Denne vanhelligelse førte til den jødiske opstand under makkabæerne. Antiochos IV førte krig imod dem i tre år. I 164 f.v.t., på årsdagen for vanhelligelsen, genindviede Judas Makkabæer templet til Jehova, og indvielseshøjtiden — chanukka — blev indstiftet. — Johannes 10:22.
38. Hvordan endte makkabæernes herredømme?
38 Makkabæerne sluttede en traktat med Rom — sandsynligvis i år 161 f.v.t. — og oprettede et kongedømme i 104 f.v.t. Men gnidningerne mellem dem og den syriske Nordens konge fortsatte. Til sidst blev Rom anmodet om at intervenere. Den romerske general Gnæus Pompejus indtog Jerusalem i år 63 f.v.t. efter tre måneders belejring. I år 39 f.v.t. indsatte det romerske senat idumæeren Herodes som konge over Judæa. Han indtog Jerusalem i år 37 f.v.t. og gjorde dermed ende på makkabæernes herredømme.
39. Hvilken gavn har du haft af at undersøge Daniel 11:1-19?
39 Vi har ovenfor set hvordan den første del af profetien om kampen mellem de to konger er blevet opfyldt i detaljer. Det har været spændende at betragte historiens gang gennem de omkring 500 år der gik efter at det profetiske budskab var blevet overbragt Daniel, og at identificere de herskere der har indtaget stillingen som henholdsvis Nordens og Sydens konge. Disse to kongers politiske identitet ændres imidlertid efterhånden som kampen mellem dem fortsætter mens Jesus Kristus levede på jorden og videre frem til vor tid. Ved at sammenholde udviklingen af de historiske begivenheder med de spændende detaljer i profetien vil vi fortsat kunne identificere de to rivaliserende konger.
HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?
• Hvilke to rækker af stærke konger opstod af de hellenistiske riger, og hvilken kamp imellem dem tog sin begyndelse?
• Hvordan indgik de to konger „en overenskomst“ som forudsagt i Daniel 11:6?
• Hvordan fortsatte kampen mellem
Seleukos II og Ptolemaios III (Daniel 11:7-9)?
Antiochos III og Ptolemaios IV (Daniel 11:10-12)?
Antiochos III og Ptolemaios V (Daniel 11:13-16)?
• Hvad var formålet med ægteskabet mellem Kleopatra I og Ptolemaios V, og hvorfor gik det ikke efter planen (Daniel 11:17-19)?
• Hvad har du fået ud af at give agt på profetien i Daniel 11:1-19?
[Studiespørgsmål]
[Oversigt/illustrationer på side 228]
KONGERNE I DANIEL 11:5-19
Nordens konge: Seleukos I Nikator
Sydens konge: Ptolemaios I
Nordens konge: Antiochos II (hustru Laodike)
Sydens konge: Ptolemaios II (datter Berenike)
Nordens konge: Seleukos II
Sydens konge: Ptolemaios III
Nordens konge: Antiochos III
Sydens konge: Ptolemaios IV
Nordens konge: Antiochos III (datter Kleopatra I)
Efterfølger: Seleukos IV og Antiochos IV
Sydens konge: Ptolemaios V
Efterfølgere: Ptolemaios VI
[Illustration]
Mønt med billede af Ptolemaios II og hans hustru
[Illustration]
Seleukos I Nikator
[Illustration]
Antiochos III
[Illustration]
Ptolemaios VI
[Illustration]
Ptolemaios III og hans efterfølgere byggede dette Horustempel i Idfu i Øvreægypten
[Kort/illustrationer på side 216, 217]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Betegnelserne „Nordens konge“ og „Sydens konge“ sigter til kongerne nord for og syd for Daniels folks land
MAKEDONIEN
GRÆKENLAND
LILLEASIEN
ISRAEL
LIBYEN
ÆGYPTEN
ÆTIOPIEN
SYRIEN
Babylon
ARABIEN
[Illustration]
Ptolemaios II
[Illustration]
Antiochos den Store
[Illustration]
En stentavle med forordninger udstedt af Antiochos den Store
[Illustration]
Mønt med billede af Ptolemaios V
[Illustration]
Ptolemaios III’s Port i Karnak, Ægypten
[Helsides illustration på side 210]
[Illustration på side 215]
Seleukos I Nikator
[Illustration på side 218]
Ptolemaios I
