Reddet fra løvernes gab!
Kapitel otte
Reddet fra løvernes gab!
1, 2. (a) Hvordan organiserede mederen Darius sit udstrakte rige? (b) Hvilke pligter og beføjelser havde satrapperne?
BABYLON var faldet! Babyloniens glans og herlighed som verdensrige gennem et århundrede var blevet tilintetgjort på nogle få timer. En ny æra tog sin begyndelse — medernes og persernes. Som Belsazzars efterfølger på tronen stod mederen Darius nu over for den udfordring at skulle organisere sit udstrakte rige.
2 Som noget af det første udnævnte Darius 120 satrapper. Man mener at de der blev brugt til at varetage dette embede, undertiden blev udvalgt blandt kongens slægtninge. Hver satrap bestyrede et større område, en af de provinser som riget var inddelt i. (Daniel 6:1) Satrappens pligter bestod blandt andet i at opkræve skatter og afgifter og sende dem til det kongelige hof. Satrappen havde betydelige beføjelser, men var underlagt regelmæssig inspektion af en besøgende repræsentant for kongen. Hans titel betød „rigets beskytter“. Han blev i sin provins betragtet som en vasalkonge der havde næsten suveræn magt.
3, 4. Hvorfor begunstigede Darius Daniel, og hvilken stilling udnævnte han ham til?
3 Hvilken plads kom Daniel til at indtage i denne nye administration? Ville mederen Darius lade den aldrende jødiske profet, som nu var oppe i halvfemserne, trække sig tilbage? På ingen måde! Darius var uden tvivl klar over at Daniel havde fremsat en nøjagtig profeti om Babylons fald, og at en sådan forudsigelse havde krævet overnaturlige evner. Desuden havde Daniel årtiers erfaring i at tage sig af administrationen af de forskellige grupper af landflygtige i Babylon. Darius var besluttet på at bevare et fredeligt forhold til de folkeslag han nylig havde underlagt sig. Derfor ville han gerne have en med Daniels visdom og erfaring i nærheden af sig. I hvilken egenskab?
4 Det ville have vakt opmærksomhed hvis Darius havde udnævnt den landflygtige jøde Daniel til satrap. Men man kan forestille sig den opstandelse der blev da Darius bekendtgjorde at det var hans hensigt at gøre Daniel til en af de tre højere embedsmænd der skulle føre tilsyn med satrapperne! Og det var ikke det eneste. Daniel „udmærkede . . . sig til stadighed frem for de andre højere embedsmænd og satrapperne“, for „der var en ånd ud over det sædvanlige i ham“. Darius tænkte oven i købet på at gøre ham til førsteminister. — Daniel 6:2, 3.
5. Hvad må de andre højere embedsmænd og satrapperne have syntes om Daniels udnævnelse, og hvorfor?
5 De andre højere embedsmænd og satrapperne må have skummet af raseri. De kunne ikke udholde tanken om at Daniel — som hverken var meder eller perser eller medlem af den kongelige slægt — havde en stilling som var over deres! Hvordan kunne Darius ophøje en fremmed til en sådan stilling og tilsidesætte sine egne landsmænd, ja, sin egen familie? Denne forfremmelse må have forekommet dem højst uretfærdig. Desuden har satrapperne sikkert betragtet Daniels uangribelighed som en uvelkommen hindring for deres egen politik, idet de gjorde brug af korruption og bestikkelse. Men de højere embedsmænd og satrapperne vovede ikke at komme til Darius med deres indvendinger. De vidste jo at Daniel havde en høj stjerne hos kongen.
6. Hvordan prøvede de højere embedsmænd og satrapperne at finde noget at anklage Daniel for, og hvorfor var det forgæves?
6 De misundelige embedsmænd lagde derfor råd op indbyrdes. De prøvede „at finde et påskud for en anklage mod Daniel i forbindelse med hans forvaltning af riget“. Var der noget de kunne sætte fingeren på i forbindelse med hans varetagelse af sine pligter? Var han uærlig? De højere embedsmænd og satrapperne kunne ikke finde noget tegn på forsømmelighed eller korruption i den måde hvorpå Daniel varetog sine pligter. „Vi finder intet påskud for en anklage mod denne Daniel,“ sagde de, „medmindre vi finder det mod ham i hans Guds lov.“ Og derfor udklækkede de en plan som skulle gøre det af med Daniel én gang for alle. — Daniel 6:4, 5.
EN MORDERISK PLAN IVÆRKSÆTTES
7. Hvilket forslag forelagde de højere embedsmænd og satrapperne kongen, og hvordan gjorde de det?
7 Flere højere embedsmænd og satrapper kom nu til Darius „i samlet flok“. Det aramaiske udtryk indeholder den tanke at de kom stormende under megen larm. Åbenbart fik de det til at se ud som om de havde en sag af største vigtighed at forelægge Darius. Måske har de tænkt at han ville være mindre tilbøjelig til at stille spørgsmål angående deres forslag hvis de fremførte det med overbevisning og som noget der krævede øjeblikkelig handling. Derfor gik de lige til sagen idet de sagde: „Alle de højere embedsmænd i riget, præfekterne og satrapperne, de kongelige embedsmænd og landshøvdingerne, foreslår i samråd at der udstedes en kongelig forordning, og at der sættes et forbud i kraft, om at enhver der i tredive dage retter en bøn til nogen anden gud eller noget andet menneske end dig, o konge, skal kastes i løvekulen.“ * — Daniel 6:6, 7.
8. (a) Hvorfor ville Darius uden tvivl synes godt om lovforslaget? (b) Hvad var embedsmændenes og satrappernes egentlige motiv?
8 Den verdslige historie bekræfter at det var almindeligt at de mesopotamiske konger blev betragtet og dyrket som guder. Darius følte sig derfor uden tvivl smigret over dette forslag. Måske har han også set sin fordel ved det. Vi må huske at for indbyggerne i Babylon var Darius en fremmed og nyankommen. Den nye lov ville befæste hans kongedømme og få de mange der boede i Babylon, til åbent at give udtryk for at de ville være loyale mod den nye regering og støtte den. Men det var dog langtfra kongens velfærd der lå embedsmændene og satrapperne på sinde da de stillede forslaget. Deres sande motiv var at lægge en fælde for Daniel. De vidste nemlig at han var vant til at bede til Gud tre gange om dagen foran de åbne vinduer i sit tagkammer.
9. Hvorfor ville de fleste ikkejøder ikke have noget imod at rette sig efter den nye lov?
9 Ville dette forbud i forbindelse med bøn skabe vanskeligheder for alle religiøse samfund i Babylon? Ikke nødvendigvis, især ikke da forbudet kun skulle vare en måned. Desuden var der kun få ikkejøder der ville betragte det som et kompromis at rette deres bøn til et menneske for en kort tid. En bibelforsker siger: „At tilbede kongen ville ikke være noget usædvanligt krav for det mest afguderiske af folkeslagene; da babylonierne blev opfordret til at vise erobreren — mederen Darius — den ærbødighed der tilkom en gud, gik de derfor beredvilligt ind på at opfylde dette krav. Det var kun jøderne der ville modsætte sig et sådant krav.“
10. Hvordan betragtede mederne og perserne en lov der var udstedt af kongen?
10 De embedsmænd der var kommet til Darius, opfordrede ham til at „udstede forbudet og undertegne skrivelsen, så den ikke [kunne] ændres, i overensstemmelse med medernes og persernes lov, der ikke [kunne] kaldes tilbage“. (Daniel 6:8) I Østen blev kongens vilje i oldtiden ofte betragtet som uforanderlig. Det understøttede den opfattelse at han var ufejlbarlig. Selv en lov der kunne føre til uskyldige menneskers død, måtte stå ved magt!
11. Hvordan ville Daniel blive berørt af Darius’ dekret?
11 Uden at tænke på Daniel underskrev Darius forbudet. (Daniel 6:9) Dermed underskrev han intetanende dødsdommen over sin mest værdsatte embedsmand, for Daniel ville med sikkerhed blive berørt af dette dekret.
DARIUS TVINGES TIL AT AFSIGE EN UGUNSTIG DOM
12. (a) Hvad gjorde Daniel så snart han fik kendskab til den nye lov? (b) Hvem holdt øje med Daniel, og hvorfor?
12 Daniel fik snart kendskab til den nye lov. Han gik straks ind i sit hus og op i sit tagkammer, hvor vinduerne stod åbne mod Jerusalem. * Her begyndte Daniel at bede til Gud, „sådan som han hidtil havde været vant til at gøre“. Daniel har sikkert ment at han var alene, men de sammensvorne holdt øje med ham. Pludselig trængte de ind „i samlet flok“, uden tvivl lige så ophidsede som da de havde henvendt sig til Darius. Nu så de med egne øjne Daniel „i færd med at holde bøn og bede ydmygt foran sin Gud“. (Daniel 6:10, 11) De højere embedsmænd og satrapperne havde alle de beviser de behøvede for at anklage Daniel over for kongen.
13. Hvad indberettede Daniels fjender til kongen?
13 Listigt spurgte Daniels fjender Darius: „Har du ikke undertegnet et forbud om at enhver der i tredive dage retter en bøn til nogen anden gud eller noget andet menneske end dig, o konge, skal kastes i løvekulen?“ Darius svarede: „Sagen står fast i overensstemmelse med medernes og persernes lov, som ikke kan kaldes tilbage.“ De sammensvorne kom straks til sagen og sagde: „Daniel, som er en af de landflygtige fra Juda, har ikke givet agt på dig, o konge, eller på forbudet som du har undertegnet, for han beder sin bøn tre gange om dagen.“ — Daniel 6:12, 13.
14. Hvad var åbenbart grunden til at de højere embedsmænd og satrapperne omtalte Daniel som „en af de landflygtige fra Juda“?
14 Det er værd at bemærke at de højere embedsmænd og satrapperne omtalte Daniel som „en af de landflygtige fra Juda“. De ville åbenbart understrege at denne Daniel som Darius havde ophøjet til en så fremtrædende stilling, blot var en jødisk træl. De mente at som sådan var han ikke hævet over loven — uanset hvad kongen mente om ham!
15. (a) Hvordan reagerede Darius på indberetningen fra de højere embedsmænd og satrapperne? (b) Hvordan viste embedsmændene og satrapperne yderligere deres foragt for Daniel?
15 De højere embedsmænd og satrapperne troede måske at kongen ville belønne dem for deres snedige detektivarbejde. I så fald ventede der dem en overraskelse. Darius blev dybt bekymret over det de fortalte ham. I stedet for at blive rasende på Daniel eller straks sende ham i løvekulen tænkte han hele dagen på hvordan han kunne redde ham. Men hans anstrengelser var forgæves. Inden længe vendte de sammensvorne tilbage og forlangte skamløst at Daniel skulle lide døden. — Daniel 6:14, 15.
16. (a) Hvorfor respekterede Darius Daniels Gud? (b) Hvilket håb nærede Darius med hensyn til Daniel?
16 Darius indså at han ikke havde noget valg. Loven kunne ikke annulleres, og der kunne ikke ses gennem fingre med Daniels ’lovovertrædelse’. Alt hvad Darius kunne sige til Daniel var: „Din Gud som du så vedholdende tjener, vil selv redde dig.“ Det ser ud til at Darius havde respekt for Daniels Gud. Det var trods alt Jehova der havde givet Daniel evnen til at forudsige Babylons fald. Han havde også givet Daniel „en ånd ud over det sædvanlige“, som skilte ham ud fra de andre højere embedsmænd. Måske Darius vidste at den samme Gud mange år før havde udfriet tre unge hebræere fra ildovnen. Sandsynligvis håbede kongen at Jehova nu ville udfri Daniel, eftersom Darius ikke kunne omstøde den lov som han havde undertegnet. Altså blev Daniel kastet i løvekulen. * Derefter blev „en sten . . . hentet og anbragt over kulens åbning, og kongen forseglede den med sin signetring og med sine stormænds signetring, sådan at intet kunne ændres i Daniels sag“. — Daniel 6:16, 17.
BEGIVENHEDERNE TAGER EN DRAMATISK VENDING
17, 18. (a) Hvad viser at Darius var ulykkelig over Daniels situation? (b) Hvad skete der da Darius næste morgen vendte tilbage til løvekulen?
17 En nedslået Darius vendte tilbage til sit palads. Ingen musikere blev tilkaldt, for han var ikke i humør til at blive underholdt. I stedet lå han vågen hele natten, og han fastede. „Søvnen flygtede fra ham.“ Ved daggry skyndte Darius sig hen til løvekulen. Med bedrøvet stemme råbte han: „Daniel, du den levende Guds tjener, mon din Gud som du til stadighed tjener, har kunnet redde dig fra løverne?“ (Daniel 6:18-20) Til sin forbløffelse — og store lettelse — kom der et svar!
18 „O konge, måtte du leve til fjerne tider!“ Med denne respektfulde hilsen viste Daniel at han ikke nærede nogen fjendtlige følelser for kongen. Han forstod at den egentlige årsag til forfølgelsen ikke var Darius, men de misundelige embedsmænd og satrapper. (Jævnfør Mattæus 5:44; Apostelgerninger 7:60.) Daniel fortsatte: „Min Gud har sendt sin engel og lukket løvernes gab; og de har ikke gjort mig fortræd, for over for ham er jeg blevet fundet uskyldig; og over for dig, o konge, har jeg heller ikke gjort noget der var til skade.“ — Daniel 6:21, 22.
19. Hvordan havde de højere embedsmænd og satrapperne ført Darius bag lyset og manipuleret med ham?
19 Darius må være blevet ramt af samvittighedsnag. Han havde hele tiden vidst at Daniel ikke havde gjort noget der fortjente at han blev kastet i løvekulen. Han var udmærket klar over at embedsmændene og satrapperne havde sammensvoret sig om at få Daniel ryddet af vejen, og at de havde manipuleret med kongen for at nå deres selviske mål. Da de hævdede at „alle de højere embedsmænd i riget“ havde anbefalet at denne forordning blev udstedt, havde de ladet Darius forstå at Daniel også var blevet rådspurgt. Darius ville tage sig af disse udspekulerede mænd senere. Men først gav han ordre til at Daniel skulle løftes op af løvekulen. Ved et mirakel havde Daniel ikke fået en eneste skramme! — Daniel 6:23.
20. Hvad skete der med Daniels ondsindede fjender?
20 Nu da Daniel var i sikkerhed, havde Darius en anden vigtig sag at tage sig af. „Da gav kongen befaling, og man hentede de mænd som havde rettet anklage mod Daniel, og kastede dem, deres sønner og deres hustruer i løvekulen, og de havde ikke nået kulens bund før løverne kastede sig over dem og knuste alle knoglerne i dem.“ * — Daniel 6:24.
21. Hvilken modsætning var der mellem Moseloven og nogle oldtidsrigers love med hensyn til behandlingen af medlemmer af en lovovertræders familie?
21 Det kan synes urimeligt at Darius ikke alene lod de sammensvorne, men også deres hustruer og børn, lide døden. I modsætning hertil hed det i den lov som Gud havde givet ved profeten Moses: „Fædre skal ikke lide døden på grund af deres børn, og børn skal ikke lide døden på grund af deres fædre. Enhver skal lide døden for sin egen synd.“ (5 Mosebog 24:16) I nogle af oldtidens kulturer var det imidlertid ikke ualmindeligt, i tilfælde hvor der var tale om en alvorlig forbrydelse, at medlemmerne af en familie måtte lide døden sammen med den der havde overtrådt loven. Man gjorde det måske for at ingen i familien senere skulle tage hævn. Daniel havde imidlertid intet at gøre med at der blev skredet ind over for de højere embedsmænds og satrappernes familier. Han har sikkert været bedrøvet over den ulykke som disse onde mænd havde bragt over deres hustruer og børn.
22. Hvilken ny proklamation udsendte Darius?
22 De rænkefulde højere embedsmænd og satrapper var borte. Darius udsendte en proklamation, der lød: „Der er af mig udstedt en befaling om at man overalt under mit riges herredømme skal skælve og frygte for Daniels Gud; for han er den levende Gud og den som består evindelig, og hans rige er et som ikke vil blive ødelagt, og hans herredømme varer for evigt. Han redder og udfrier og gør tegn og undere i himmelen og på jorden, for han har reddet Daniel af løvernes vold.“ — Daniel 6:25-27.
TJEN GUD TIL STADIGHED!
23. Hvilket eksempel satte Daniel i sit daglige arbejde, og på hvilken måde kan vi efterligne ham?
23 Daniel har sat et godt eksempel for alle der tjener Gud i dag. Han handlede altid rigtigt. I sit daglige arbejde var han „pålidelig, og der fandtes slet ikke nogen forsømmelighed eller noget uhæderligt hos ham“. (Daniel 6:4) På samme måde bør en kristen være flittig og arbejdsom i sit daglige arbejde uden at være opsat på at blive rig eller hensynsløst at træde på andre for at komme frem. (1 Timoteus 6:10) Bibelen siger at kristne skal opfylde deres verdslige forpligtelser på ærlig vis og arbejde med hele deres sjæl „som for Jehova“. — Kolossenserne 3:22, 23; Titus 2:7, 8; Hebræerne 13:18.
24. Hvordan beviste Daniel at han ikke gik på kompromis i spørgsmålet om gudsdyrkelse?
24 I sin gudsdyrkelse gik Daniel ikke på kompromis. Alle vidste at han plejede at bede. De højere embedsmænd og satrapperne vidste godt at Daniel tog sin gudsdyrkelse alvorligt. De var overbeviste om at han ville fortsætte med det han plejede at gøre, selv om det blev forbudt ved lov. Det er et godt eksempel for kristne i dag. De må også være kendt for at lade tilbedelsen af Gud komme i første række. (Mattæus 6:33) Det skulle være tydeligt for alle, for Jesus sagde til sine disciple: „På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ — Mattæus 5:16.
25, 26. (a) Hvad vil nogle måske mene at Daniel kunne have gjort? (b) Hvorfor ville Daniel have betragtet en forandring i sine daglige vaner som et kompromis?
25 Nogle vil måske sige at Daniel kunne have undgået forfølgelse ved at bede til Jehova i det skjulte i de 30 dage. Der kræves jo ikke at man indtager en bestemt stilling eller befinder sig på et bestemt sted for at Gud skal høre en. Han kan læse hjertets tanker. (Salme 19:14) Alligevel betragtede Daniel enhver forandring i sine daglige vaner som et kompromis. Hvorfor?
26 Hvad ville man sige om Daniel hvis han pludselig holdt op med at bede til Gud som han plejede? Man ville kunne drage den slutning at Daniel nærede menneskefrygt, og at kongens dekret gik forud for Guds lov. (Salme 118:6) Men Daniel viste med sine handlinger at det var Jehova der havde hans udelte hengivenhed. (5 Mosebog 6:14, 15; Esajas 42:8) Det betød naturligvis ikke at han på en respektløs måde trodsede kongens lov. Men han frygtede den heller ikke så meget at han gik på kompromis. Han fortsatte simpelt hen med at bede i sit tagkammer, sådan som han „havde været vant til at gøre“ før kongens dekret.
27. Hvordan kan Guds tjenere i dag følge Daniels eksempel med hensyn til (a) at underordne sig de højere myndigheder? (b) at adlyde Gud som hersker mere end mennesker? (c) at leve i fred med alle mennesker?
27 Guds tjenere i dag kan lære af Daniels eksempel. De ’underordner sig de højere myndigheder’ og adlyder lovene i det land hvor de bor. (Romerne 13:1) Når menneskers love kommer i konflikt med Guds love, indtager Jehovas folk det samme standpunkt som Jesu apostle, der frimodigt sagde: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apostelgerninger 5:29) De opfordrer ingen til at gøre oprør mod staten. De ønsker blot at leve i fred med alle mennesker så de „fortsat kan føre et roligt og stille liv med al gudhengivenhed“. — 1 Timoteus 2:1, 2; Romerne 12:18.
28. Hvordan tjente Daniel Jehova „vedholdende“, eller „til stadighed“?
28 Ved to lejligheder udtalte Darius at Daniel tjente Gud „vedholdende“, eller „til stadighed“. (Daniel 6:16, 20) Det rodord hvoraf det aramaiske udtryk (det samme i begge tilfælde) er dannet, betyder „at gå rundt i en kreds“. Det indeholder tanken om en fortsat cyklus, eller noget der varer ved. Sådan var Daniels uangribelighed. Den fulgte et forudsigeligt mønster. Der herskede ingen tvivl om hvad Daniel ville gøre når han blev udsat for prøver, store som små. Han ville fortsætte den kurs han havde lagt allerede omkring 80 år tidligere — han ville forblive loyal og trofast mod Jehova.
29. Hvordan kan de der tjener Jehova i dag, høste gavn af Daniels eksempel?
29 Guds tjenere i dag vil følge den samme kurs. Apostelen Paulus formanede alle kristne til at se hen til de mænd i fortiden som frygtede Gud. Det var ved tro de „øvede retfærdighed, opnåede løfter“ og — åbenbart med tanke på Daniel — „stoppede løvers gab“. Lad os der tjener Jehova i dag, vise den samme tro og vedholdenhed som Daniel og „med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os“. — Hebræerne 11:32, 33; 12:1.
[Fodnoter]
^ par. 7 At der fandtes en løvekule i Babylon, støttes af inskriptioner fra oldtiden der viser at de orientalske herskere ofte havde zoologiske haver med vilde dyr.
^ par. 12 Tagkammeret var et privat værelse på det flade tag som man kunne trække sig tilbage til når man ikke ville forstyrres.
^ par. 16 Løvekulen kan have været en underjordisk grotte med en åbning foroven. Der har sandsynligvis også været døre på siden eller gitre som kunne hæves så dyrene kunne lukkes ind.
^ par. 20 Ordene „havde rettet anklage mod“ er en oversættelse af et aramaisk udtryk der også kan gengives „havde bagtalt“. Det understreger Daniels fjenders onde hensigt.
HVAD HAR DU LAGT MÆRKE TIL?
• Hvorfor besluttede mederen Darius at give Daniel en høj stilling?
• Hvilken lumsk plan udtænkte de højere embedsmænd og satrapperne? Hvordan reddede Jehova Daniel?
• Hvad har du lært af at betragte Daniels eksempel?
[Studiespørgsmål]
[Helsides illustration på side 114]
[Helsides illustration på side 121]
[Illustration på side 127]
Daniel tjente Jehova „til stadighed“. Gør du også det?
