Kapitel 15

Den syvende skabelsesdag gøres hellig

1, 2. (a) Er Guds „evige forsæt“ gennemført i fuldt omfang når den store Slange har fået hovedet knust? (b) Hvem skulle ifølge Guds forsæt få gavn af at Slangens hoved blev knust?

DEN længe ventede sejr for det „evige forsæt“ som Gud fattede „i forbindelse med Messias, Jesus, vor Herre“, er nu nær, til evigt bedste for menneskeheden. Er dette ikke værd at leve for, at blive vidne til og at drage nytte af med usigelig glæde? Den overlevende rest af de åndelige israelitter og ’den store skare’ af deres medvidner for Jehova vil få denne sejr at se og få gavn af den til evig tid. Men Guds „evige forsæt“ i forbindelse med hans himmelske kvindes „sæd“ vil ikke dermed være fuldt gennemført. Der venter det yderligere sejre i løbet af de tusind år hvori Messias Jesus skal udøve herredømme sammen med de 144.000 øvrige medlemmet af „Abrahams sæd“. (Åbenbaringen 20:4-6; Galaterne 3:8, 16, 29) Hvilke sejre?

² Jo, det var Guds „evige forsæt“ at menneskeheden, som var blevet underlagt synd og død, skulle få gavn af at den store Slanges hoved blev knust. Ifølge Guds løfte til Abraham skulle alle jordens slægter og alle nationer velsigne sig, skaffe sig en evig velsignelse, ved hjælp af Abrahams åndelige „sæd“. (1 Mosebog 12:3; 22:18) Under Kristi tusindårsrige vil der være tid til at udvirke en sådan velsignelse.

3. Hvorfor må der være et tusindårigt herredømme over jorden, og hvem skal udøve det?

³ Messias Jesus og hans 144.000 herliggjorte medkonger og underpræster vil huske Guds oprindelige hensigt med at skabe  menneskene og sætte dem i Edens have på jorden. Denne hensigt var at jorden overalt skulle omdannes til en Edens have. Det var også Guds oprindelige, uforanderlige forsæt at hele den paradisiske jord skal opfyldes med fuldkomne, retfærdige mænd og kvinder, som skulle leve der til evig tid, i et fredeligt og kærligt forhold til deres himmelske Fader, som medlemmer af hans universelle familie i himmelen og på jorden, ja som medlemmer af hans universelle organisation. Alle havets fisk og himmelens flyvende skabninger og alle dyreskabninger på jorden, både husdyr og vildtlevende dyr, skulle være underlagt denne gudfrygtige menneskeslægt, på en måde der ikke ville være til skade for dem. (1 Mosebog 1:26-31; Esajas 45:18; Salme 115:16; 104:5) For at dette kan virkeliggøres, ja for at Guds oprindelige forsæt kan ske fyldest, må Guds himmelske kvindes „sæd“ herske i tusind år. Gennemførelsen af dette forsæt er blevet overdraget til Messias Jesus, der på jorden blev kaldt „Menneskesønnen“. — Salme 8:5-9; Hebræerne 2:5-9.

4. Hvorfor vil medlemmerne af ’den store skare’ som har overlevet ikke være de eneste mennesker der skal bo på jorden efter at resten af de åndelige israelitter er blevet herliggjort?

⁴ Efter at den overlevende rest af de åndelige israelitter har fuldført deres livsløb på jorden og er blevet herliggjort og forenet med den regerende Messias Jesus og alle hans øvrige medarvinger, vil de andre som har overlevet „den store trængsel“, det vil sige de der udgør ’den store skare’, ikke komme til at stå alene tilbage på den rensede jord. De er alt for få til at ’opfylde jorden’. Desuden er de jo ikke de eneste der er blevet løskøbt i kraft af Herren Jesu Kristi fuldkomne offer. Jesus blev ’hugget i hælen’ for at han skulle smage døden „for ethvert menneske“. Han „gav sig selv som en tilsvarende løsesum for alle“. (Hebræerne 2:9; 1 Timoteus 2:5, 6) Langt de fleste af disse genløste er nu døde og befinder sig i menneskehedens fælles grav. Hvordan vil de få gavn af Messias’ genløsningsoffer? I kraft af den lovede opstandelse fra de døde. (Job 14:13, 14; Esajas 26:19; Mattæus 22:31, 32; Johannes 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 20:12-14) Den overlevende ’store skare’ vil således få selskab af milliarder af opstandne,  alle sammen efterkommere af det oprindelige menneskepar, Adam og Eva. Hvilken genforening af den jordiske familie!

5. (a) Hvilket andet forsæt fra Guds side må Kristus og hans 144.000 medarvinger nu gennemføre? (b) Hvordan gav Gud sig til at hvile på sin syvende skabelsesdag?

⁵ Den regerende Jesus Kristus og hans 144.000 medarvinger må nu gennemføre et særligt forsæt. Guds syvende skabelsesdag må gøres til en dag der er velsignet, en dag der er hellig. Efter at Gud havde skabt Adam og Eva og havde givet dem en opgave at udføre, en hensigt med at leve i Paradiset, endte hans sjette skabelsesdag og den syvende skabelsesdag begyndte, nu for cirka seks tusind år siden. Han bestemte at denne skabelsesdag skulle være en sabbat for ham. På denne „dag“ ville han afholde sig fra at skabe noget på jorden. Han ville hvile i denne henseende, ikke fordi han var træt, men for at lade det første menneskepar og deres efterkommere tilbede ham som deres eneste levende og sande Gud ved at tjene ham, ved at udføre den tjeneste han havde overdraget dem. Han vidste at hans erklærede forsæt, hans hensigt med dem, kunne gennemføres i løbet af de følgende syv tusind år, hans sabbatsdag.

„Gud gav sig til at velsigne den syvende dag og gøre den hellig, for på den hviler han fra alt sit værk som Gud har skabt med det formål at frembringe det.“ — 1 Mosebog 2:3, NW.

6. (a) Hvordan er Guds syvende skabelsesdag blevet vanhelliget som hans sabbatsdag? (b) Hvordan vil Gud ikke desto mindre sørge for at dagen bliver velsignet og gjort hellig?

⁶ Ganske kort efter begyndte den åndesøn af Gud der gjorde sig selv til Satan Djævelen at vanhellige Jehova Guds hellige syvende skabelsesdag. I seks tusind år har Satan og hans „sæd“ nu fået lov til at fortsætte med deres forsøg på at skabe det indtryk at den syvende „dag“ er forbandet, uhellig, at den forstyrrer Guds hvile, for derved at få ham til at bryde sin egen sabbatshvile. Men forgæves! I løbet af de tusind år hvori den store Slange og hans dæmonsæd er bundet i afgrunden, vil Jehova Gud råde bod på alt det onde som disse der har krænket hans hviledag har øvet på jorden. Ved hjælp af sin søn Jesu Kristi tusindårige herredømme vil Jehova Gud føre menneskeslægten, som nedstammer fra det oprindelige menneskepar, tilbage til menneskelig fuldkommenhed og syndfrihed, og de eneste  der udslettes vil være de oprørske og ulydige der ikke viser nogen respekt for Jehova Guds store sabbatsdag. (Åbenbaringen 20:14, 15) Overalt på jorden vil Paradiset blive genoprettet. Hele jorden vil blive opfyldt med mennesker som stammer fra det første menneskepar, med det resultat at menneskene til sidst har gjort sig til herre over hele jorden. — 1 Mosebog 1:28.

7. Hvilken bøn som Jesus lærte sine disciple vil således blive opfyldt, og hvordan vil Jesus derpå vise at han anerkender Jehovas universelle suverænitet?

⁷ Når Guds „evige forsæt . . . i forbindelse med Messias, Jesus, vor Herre“ er sket fyldest, vil hans syvende skabelsesdag ende som en „dag“ der er velsignet og hellig. Det at Jehova for seks tusind år siden velsignede denne „dag“ og derefter gjorde den hellig, vil ikke være modvirket, til evig skam og skændsel for ham. Den messianske bøn: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden,“ vil være opfyldt. (Mattæus 6:10) Efter at Jesus Kristus har løst sin opgave i forbindelse med Jehovas „evige forsæt“ så det er blevet ført igennem til en ærefuld sejr, „overgiver [han] riget til sin Gud og Fader“, idet han selv underlægger sig universets Suveræn, Jehova, den højeste Gud. (1 Korinter 15:24-28) Loyalt hævder og støtter han Jehovas universelle suverænitet.

DEN LYDIGE MENNESKEHED RETFÆRDIGGØRES TIL EVIGT LIV

8. Hvordan vil den genrejste menneskehed derefter være stillet over for Gud, og hvad vil Gud gøre før han retfærdiggør nogen til evigt liv?

⁸ Den genrejste menneskehed står nu direkte over for Gud, på samme stade som Adam og Eva da de endnu var uskyldige og fuldkomne i Edens paradis og Gud tildelte dem deres hellige tjeneste for ham. Hvem i den genrejste menneskehed på den paradisiske jord vil forblive loyal mod den kærlige Skaber, Jehova, kilden til alt liv, og fortsat anerkende hans universelle suverænitet og hans stilling som Gud? Hvem vil han selv retfærdiggøre eller erklære retfærdig til evigt liv på den paradisiske jord? For at prøve hele den genrejste menneskehed på dette  vigtige punkt tager Jehova imod riget som Jesus Kristus overdrager ham, og løslader den store Slange og hans dæmoner fra deres afgrund. Han lader disse uforbederlige oprørske ånder prøve at friste og vildlede menneskene endnu en gang.

9. (a) Hvad sker der med de genrejste mennesker som bukker under for Slangens og hans dæmoners bedrag? (b) Hvordan gennemføres det sidste stadium af Guds „evige forsæt“?

⁹ Jehova benægter ikke at nogle af de genrejste mennesker vil lade sig vildlede af Satan og hans dæmoner, ligesom den fuldkomne Adam og Eva lod sig vildlede i Edens have. Han tager i betragtning at et ikke nærmere angivet antal vil bukke under. Når prøven er blevet tilladt i fuldt omfang og uigenkaldeligt har delt menneskene på grundlag af deres stillingtagen til Jehovas universelle suverænitet og hans stilling som Gud, tilintetgøres de oprørske mennesker ved indgriben fra himmelen. Til sidst kommer turen til den store Vanhelliger af Jehovas sabbat, Satan Djævelen, og hans dæmonsæd. Det vil uden tvivl være Guds himmelske kvindes „sæd“ der skal tage affære, for det var denne „sæd“ der fik til opgave at knuse Slangens hoved, ifølge det „evige forsæt“ Gud bekendtgjorde i Edens have. (1 Mosebog 3:15) Satan Djævelen og hans dæmoner sendes ikke tilbage til afgrunden, men rammes af fuldstændig tilintetgørelse, som med ild blandet med svovl. Når den store Slange således har fået hovedet knust i endelig forstand, vil han ikke midlertidigt komme til live igen. Han vil ikke få flere muligheder for at optræde som Frister. — Åbenbaringen 20:7-10.

10. Hvordan belønnes de der viser sig loyale mod Jehovas suverænitet og hans stilling som Gud?

¹⁰ Hvilken glorværdig, endelig sejr for Guds „evige forsæt . . . i forbindelse med Messias, Jesus, vor Herre“! De medlemmer af den genrejste menneskehed der viser at de er urokkeligt besluttede på at tjene og adlyde Jehova som universets Suveræn, og som den eneste levende og sande Gud, erklæres retfærdige af Jehova. Disse retfærdiggjorte vil han belønne med evigt liv i det evigvarende jordiske paradis, hans fodskammel. (Esajas 66:1) Han vil fylde deres liv med mening. Han vil give dem en hensigt i livet som til evig tid kan anspore og tilfredsstille dem,  til hans ære ved hans Messias, Jesus, vor Herre. (Åbenbaringen 21:1-5) Halleluja! — Salme 150:6.

11. Hvad er det bedste vi kan gøre i forbindelse med Guds uforlignelige forsæt?

¹¹ Hvilke uforlignelige fremtidsudsigter for menneskene! Disse udsigter gælder dem som nu bringer deres liv i harmoni med Guds „evige forsæt“. Intet kan være bedre for os end at gøre Guds forsæt til vort forsæt.

[Studiespørgsmål]