Kapitel 2

En krig mellem himmelen og jorden går forud for de tusind år

1. (a) Hvilken konflikt må, ifølge Åbenbaringen, gå forud for det kommende tusindårsrige? (b) Hvorfor må denne kamp stadig høre fremtiden til, og hvordan bør vi forholde os til den?

VI HAR lige læst apostelen Johannes’ forudskildring af de tusind år. Der er forudsagt så vidunderlige ting om denne periode at ordet millennium eller tusindårsrige har fået en særlig klang. Men hvad skal der, ifølge Johannes’ beskrivelse, ske umiddelbart før det strålende tusindårsrige begynder? Der skal stå et slag mellem himmelske styrker og jordiske, menneskelige, styrker. Endnu har der ikke fundet en sådan kamp sted. Siden pinsedagen i år 33, da den kristne menighed fik åndeligt liv idet den blev avlet af Guds livgivende ånd, har Jesus Kristus ganske vist befundet sig i himmelen, og han sad ved Guds hånd mens denne pinsedag blev fejret. Men det var over tres år senere Johannes fik Åbenbaringen om „de ting der nødvendigvis snart skal ske“. (Åbenbaringen 1:1, 2) Og selv da, umiddelbart efter at Johannes havde fået Åbenbaringen, blev der ikke udkæmpet et sådant slag mellem „kongers Konge“ og „jordens konger“. Denne kamp hører endnu fremtiden til, og vi bør være interesseret i forhåndsberetningen om den, idet vi nærmer os den med raske skridt.

2, 3. (a) Hvem vil kampen komme til at stå imellem? (b) Hvilken forskel er der på den herliggjorte Jesus og den jordiske Jesus med hensyn til at føre krig?

² Den forestående kamp er ikke en frygtet tredje verdenskrig hvori de politiske supermagter, svært bevæbnede med et utal af kernevåben og kemiske kampmidler, vanvittigt vil søge at tilintetgøre hinanden. Det er tværtimod en kamp hvori alle „jordens konger“, uden hensyn til politiske ideologier,  vil forene deres styrker mod en fælles modstander, en konge og herre som står over dem alle og som derfor kaldes „kongers Konge og herrers Herre“. Denne konge er ikke Gud. Åbenbaringen 19:13 siger at „det navn han bærer er Guds Ord“. Det er den titel Guds enestefødte søn fik i sin førmenneskelige tilværelse i himmelen, hvor han var sammen med sin himmelske Fader, Jehova Gud. — Johannes 1:1-3, 18.

³ Da han levede på jorden som mennesket Jesus Kristus red han ikke ud i spidsen for en hær af soldater på hvide heste, og han hentede heller ikke hjælp ved at tilkalde tolv legioner himmelske engle. (Mattæus 26:52-54) Men nu, efter at han er blevet herliggjort i himmelen og efter at „hedningernes tider“ er udløbet i 1914, er han blevet bemyndiget til at handle som skarpretter for Jehova Gud, den øverste Dommer, og eksekvere dom over jordiske fjender, ligesom den engel der i året 732 f.v.t., uden brug af atomvåben, på en enkelt nat ihjelslog 185.000 assyriske soldater der med kong Sankerib i spidsen var trængt ind i det land der tilhørte Jehova Guds folk. (2 Kongebog 19:32-36; Esajas 37:33-37) Dette forklarer hvorfor Johannes blev inspireret til at skrive følgende om den himmelske kriger, Jesus Kristus: „Han som sad på den [hvide hest] kaldes Trofast og Sand, og han dømmer og fører krig med retfærdighed.“ — Åbenbaringen 19:11.

4. Hvad vil det betyde for nationerne at der udgår et langt, skarpt sværd af deres fælles modstanders mund?

⁴ Den kommende kamp er langt mere end en tredje verdenskrig mellem jordens nationer, der nu er bevæbnede med kernevåben og kemiske krigsmidler. Til den tid kæmper nationerne ikke mod kød og blod, men mod den der sidder på den symbolske hvide hest og mod hans himmelske hærskarer af engle. Når han taler for at give ordre til sine fjenders henrettelse, er det som om en officer med myndighed bruger et langt sværd. Det er det der ligger i de inspirerede ord: „Og af hans mund udgår et langt, skarpt sværd, så han kan slå nationerne med det, og han vil vogte  dem med en jernstav. Han træder også Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse. Og på sin yderklædning, ja på sit lår, har han et navn skrevet, kongers Konge og herrers Herre.“ — Åbenbaringen 19:15, 16.

5, 6. (a) Hvor vil nationerne møde kongernes Konge i kamp, og som hvad vil de blive knust? (b) Hvilken indbydelse som udråbes af en engel viser om de slagne på jorden vil blive begravet med militære æresbevisninger?

⁵ I stedet for en tredje verdenskrig med radikale, irreligiøse mennesker på begge sider af fronten, er dette „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Nationerne, der til den tid vil have gjort det af med den internationale religiøse „skøge“, det store Babylon, vil da befinde sig på det stadium i verdensudviklingen der kaldes Har-Magedon; som der står skrevet: „Og de samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon.“ (Åbenbaringen 16:14-16) Det er i denne verdenssituation at kongernes Konge og herrernes Herre vil knuse de udfordrende nationer som druer i en vinperse, og således træde „Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse“. De vil blive som hjælpeløse får over for ham, og „med en jernstav“ vil han knuse dem som en pottemagers lerkar. (Åbenbaringen 14:18-20; 2:26, 27; 12:5; Salme 2:8, 9) De der mister livet i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ vil ikke få nogen højtidelig begravelse med militære æresbevisninger. Derfor siger Guds engel at „Guds store aftensmåltid“ er gjort klar til ådselfuglene:

⁶ „Kom“, råber en engel som er oplyst af solen, til alle fuglene som flyver midt på himmelen, „saml jer til Guds store aftensmåltid, så I kan æde køddele af konger og køddele af højere officerer og køddele af stærke mænd og køddele af heste og af dem som sidder på dem, og køddele af alle, af frie såvel som af trælle og af små og store.“ Og beretningen om denne krig på „Guds, den Almægtiges, store dag“ slutter med ordene: „Alle fuglene blev mættet af deres køddele.“ (Åbenbaringen 19:17, 18, 21) Denne skildring af de faldne som ådselfuglene vil gøre sig til gode med, viser at nationerne vil mobilisere alle deres folk når de stiller op til denne sidste, afgørende krig.

7. Hvad er det for et ’vilddyr’ der er med i kampen på jordens kongers side ved Har-Magedon?

 ⁷ Apostelen Johannes giver følgende beskrivelse af dem der er klar til kamp ved Har-Magedon: „Og jeg så vilddyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham som sad på hesten og mod hans hær.“ (Åbenbaringen 19:19) Er dette ’vilddyr’ bare en maskot, et dyr der skal bringe „jordens konger og deres hære“ lykke? Hvor meget vil et bogstaveligt rovdyr kunne gavne de kæmpende styrker i Har-Magedon? Intet! Der er imidlertid ikke tale om et bogstaveligt rovdyr. Det er et symbolsk vilddyr. Det er i virkeligheden en skikkelse som har verdenshistorisk betydning. Det er nemlig det symbolske vilddyr som beskrives i Åbenbaringen, kapitel tretten, fra vers et til otte, og om hvilket der siges i vers to: „Og dragen gav dyret sin magt og sin trone og stor myndighed.“ Det er det verdensomfattende politiske system som „dragen“, det vil sige Satan Djævelen, oprettede for længe siden som et synligt redskab hvormed han kunne styre alle mennesker i verden. Det har nu udfoldet sin dyriske virksomhed på hele jorden i langt over tusind år, ja i over fire tusind et hundrede år, lige siden det toogtyvende århundrede før vor tidsregning.

8. Hvornår begyndte dette symbolske vilddyr sin virksomhed, og hvor omfattende er dets magt og myndighed blevet?

⁸ Dette symbolske vilddyr begyndte at hjemsøge jordens indbyggere mens Nimrod levede, en mand som jagede bogstavelige rovdyr. Omkring år 2189 f.v.t. begyndte denne Nimrod at bygge Babelstårnet i Sinears land, i dalen Mesopotamien. Han blev kendt i hele verden som „en mægtig jæger i opposition til Jehova“. (NW) Han oprettede det gamle eller det oprindelige babyloniske rige, og herom oplyser Første Mosebog 10:10-12: „Fra først af omfattede hans rige Babel, Erek, Akkad og Kalne i Sinear; fra dette land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot-Ir, Kela og Resen mellem Nineve og Kela; det er den store by.“ (1 Mosebog 10:8-12; 11:1-9) Fra denne begyndelse fortsatte det symbolske vilddyr med  at udbrede sin magt og myndighed til flere og flere folkeslag, indtil det til sidst fik sin politiske trone rejst over hele jorden.

9. (a) Hvad skildrer de syv hoveder på det symbolske vilddyr? (b) Hvem har det brugt sine „ti horn“ imod?

⁹ I de forløbne årtusinder har det symbolske vilddyr ladet forskellige medlemmer af sit politiske system optræde som den dominerende verdensmagt. Det er grunden til at Åbenbaringen, kapitel tretten, skildrer dette symbolske vilddyr med syv hoveder. Disse hoveder repræsenterer syv på hinanden følgende verdensriger, nemlig (1) Ægypten, (2) Assyrien, (3) Neo-Babylonien, (4) Medo-Persien, (5) Grækenland, (6) Rom og (7) dobbeltverdensmagten England og Amerika. Lige siden Israels børn kom i trældom i Ægypten har dette syvhovedede vilddyr med sine symbolske „ti horn“ trængt, stanget og gennemboret Jehova Guds tilbedere, heriblandt også Guds søns, Jesu Kristi, sande disciple. Det er derfor intet under at „vilddyret“ ifølge Åbenbaringen 19:19 har taget opstilling sammen med „jordens konger og deres hære“, klar til kamp mod himmelske hærskarer af engle som anføres af „ham som sad på hesten“, Jesus Kristus!

10. (a) Hvem er den „falske profet“ der kæmper på jordens kongers side, og hvad profeterer han om? (b) Hvad er ’billedet af vilddyret’ som han foreslår jordens beboere at lave?

¹⁰ Åbenbaringen 19:20 nævner desuden at der sammen med „jordens konger og deres hære“ er en som kaldes „den falske profet som for [vilddyrets] øjne havde gjort de tegn hvormed han vildledte dem der modtog vilddyrets mærke og dem som tilbeder dets billede“. Dette er ikke en religiøs profet som tilhører det store religiøse Babylon, men en politisk profet. Det er den samme politiske organisation som den der skildres i Åbenbaringen 13:11-17. Dér fremtræder den som et tohornet vilddyr som foreslår at der skal laves et billede af vilddyret og som derefter giver dette billede åndedræt så det taler med myndighed. Dette tohornede vilddyr er dobbeltverdensmagten England og Amerika, den syvende verdensmagt, og det politiske „billede“  af det syvhovedede vilddyr er i dag De forenede Nationer, organisationen for verdensfred og sikkerhed. Hele verden ved i dag at denne syvende verdensmagt, England og Amerikas forenede Stater, søger at diktere menneskehedens verden sin vilje og fremsætter imponerende profetier om menneskenes fremtid. Men det er ikke Jehova Gud der har inspireret denne profet. Den er en falsk profet.

11, 12. (a) Hvilken ånd er det der samler kongerne og deres hære til krigen ved Har-Magedon? (b) Hvorfor kan kampen kun få ét forløb, og hvilket udfald viser Johannes at kampen vil få?

¹¹ Det symbolske vilddyr er nu fuldt udvokset; det har haft sit syvende hoved siden 1763. I mere end et kvart århundrede har vi også haft De forenede Nationer (for ikke at tale om denne organisations forgænger, Folkeforbundet). Drevet af ønsket om at nå deres egne nationale mål og hver især bevare deres egen nationale suverænitet i trods mod Guds rige som jordens retmæssige regering, bliver „kongerne på hele den beboede jord“ modstandsløst samlet til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Tiden for dette slag uden sidestykke der skal udkæmpes ved Har-Magedon, som apostelen Johannes så en billedlig forhåndsskildring af, må nu være meget nær, ja nærmere end de selvoptagne folk i verden tror! Eftersom det er den almægtige Gud og hans „kongers Konge“ disse „jordens konger og deres hære“ har samlet sig imod til en total krig, kan kampen kun få ét forløb, og det lige fra starten. Vi kan derfor have tillid til at apostelen Johannes skildrer kampens udfald sandfærdigt når han profetisk skriver:

Slaget ved Har-Magedon

¹² „Og jeg så vilddyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham som sad på hesten og mod hans hær. Og vilddyret blev grebet, og sammen med det den falske profet som for dets øjne havde gjort de tegn hvormed han vildledte dem der modtog vilddyrets mærke og dem som tilbeder dets billede. Mens de endnu var i live blev de begge kastet i ildsøen som brænder med  svovl. Men de øvrige blev dræbt med det lange sværd der tilhørte ham som sad på hesten, det der udgik af hans mund. Og alle fuglene blev mættet af deres køddele.“ — Åbenbaringen 19:19-21.

13. (a) Hvor stor en del af fjendens organisation tager den almægtige Gud kampen op med? (b) Hvad er „vilddyret“ i færd med når det bliver grebet, og hvem er det der fanger det?

¹³ Denne skildring viser tydeligt at den almægtige Gud tager kampen op med hele den synlige organisation som tilhører den symbolske drage, „slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan“. Denne synlige, verdensomspændende organisation, symbolsk fremstillet ved det syvhovedede vilddyr, støttes af alle sine bestanddele, nemlig „jordens konger og deres hære“, de højere officerer, de stærke mænd, rytterne, de frie og trællene, de små og de store. „Den falske profet“ er også en del af dette synlige jordiske system, for han svarer til dobbeltverdensmagten England og Amerika, den mest fremtrædende del af hele denne verdens synlige organisation. Dette verdensomfattende system er ikke snedigt nok til at undgå Guds dom, som rammer det for alle dets ugudelige gerninger og dets udnyttelse af folket. Det symbolske vilddyr (herunder „den falske profet“) bliver „grebet“ netop mens det begår sine sidste ugerninger mod dem der trofast tilbeder Jehova Gud. Det er kongernes Konge, Jesus Kristus, der fanger dette blodtørstige vilddyr. Som et menneskeædende rovdyr tilintetgøres det.

14. Hvad betyder det for „vilddyret“ og „den falske profet“ at de bliver kastet i „ildsøen“?

¹⁴ Dette dyriske, verdenspolitiske system og dets politiske „falske profet“ vil aldrig igen få magt over menneskeheden. Ikke som døde politiske institutioner der er holdt op med at fungere, men, som Åbenbaringen 19:20 siger, ’mens de endnu er i live’ bliver de begge „kastet i ildsøen som brænder med svovl“. De vil aldrig komme levende op af denne ’ildsø’ igen, for når de mister livet i kampen skyldes det ikke den død som synderen Adam påførte alle sine efterkommere. „Ildsøen“ symboliserer en anden form for  død, en død uden ophør, en død hvorfra der ikke er nogen opstandelse. Åbenbaringen (20:14) forklarer det selv, idet den siger: „Dette er ensbetydende med den anden død, ildsøen.“ Alle patriotiske anstrengelser som mennesker gør sig for at bevare dette politiske system så det fortsat kan styre menneskenes anliggender, vil slå fejl!

15. Hvoraf fremgår det om herskerne og deres undersåtter som mister livet i Har-Magedon vil få en opstandelse?

¹⁵ Vil der da være en opstandelse for de andre, de herskere og undersåtter der kæmper for det symbolske vilddyr og den falske profet imod Guds rige ved kongernes Konge? Nej, de vil også blive udslettet fuldstændig. Med sin tunge, der udgår af hans mund som et langt, skarpt sværd, befaler den krigsførende kongers Konge at de alle skal miste livet, og de himmelske hærskarer af engle handler i overensstemmelse med hans kongelige befaling. Alle der bevidst modstår Guds messianske rige bliver altså dræbt. Deres død regnes ikke for en ærefuld død for fædrelandet. De bliver ikke begravet i mindegrave, på militærkirkegårde der vedligeholdes af staten og besøges på årlige mindedage. Som uværdige til en opstandelse skildres de som liggende frit fremme på Har-Magedons slagmark, hvor deres stinkende lig tiltrækker alle de fugle der lever af ådselkød. Som profetien siger: „Alle fuglene blev mættet af deres køddele.“ De overfylder sig ved „Guds store aftensmåltid“. — Åbenbaringen 19:17-21.

16. Hvordan kan vi se at følgende ikke vil blive tilintetgjort i krigen ved Har-Magedon: (a) jorden, (b) fuglene, og (c) de der ikke tilbeder vilddyret?

¹⁶ Beretningen siger imidlertid ikke noget om at den bogstavelige jord, som ’kongerne’ har hersket over, brændes op. Nej, jorden bliver ikke ødelagt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. „Alle fuglene som flyver midt på himmelen“ overlever også, så de kan gøre sig til gode med kødet på de lig der ligger spredt på jorden. Men der er også mennesker som overlever „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Selv om det ikke fremgår direkte af denne skildring af kampen, må det være sådan. Hvorfor? Fordi „den falske profet“ ikke har  vildledt alle jordens indbyggere når kampen begynder. Der vil være nogle, om end forholdsvis få, som ikke har modtaget „vilddyrets mærke“ og ikke „tilbeder dets billede“. (Åbenbaringen 19:20) Medlemmerne af den ’store skare’ som apostelen Johannes har set tidligere i sit syn og som stod foran Guds trone og foran Lammet, Jesus Kristus, er ikke med blandt dem der kæmper mod Guds messianske rige ved Har-Magedon.

17. Hvad viser Åbenbaringen, kapitel syv, vedrørende ’den store skares’ indstilling til Gud og hans messianske rige?

¹⁷ Om disse siger Johannes: „De bliver ved med at råbe med høj røst og sige: ’Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ Efter at have spurgt hvem disse mennesker er, siger en af de fireogtyve himmelske ældste til Johannes: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel, og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.“ (Åbenbaringen 7:9-14) Denne ’store skare’, der kommer fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“, vil afgjort ikke være med i kampen mod Guds messianske rige. De der tilhører den, nægter at modtage „vilddyrets mærke“ og at ’tilbede dets billede’.

18. Hvorfor vil jorden ikke være uden mennesker når Kristi tusindårsrige begynder?

¹⁸ Medlemmerne af ’den store skare’ vil derfor ikke falde på slagmarken sammen med dem der mister livet ved Har-Magedon. Nej, de vil ’komme ud af den store trængsel’, som når sit store højdepunkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Når de har overlevet „den store trængsel“ og hylder den sejrende Jehova Gud og Lammet Jesus Kristus, vil de, som med palmegrene i hænderne, med glæde se frem til de tusind år der ligger foran dem. Jorden vil ikke være uden mennesker når Kristi strålende tusindårsrige begynder.

[Studiespørgsmål]