Regnskabet gøres op med trællene i vor tid
Kapitel 13
Regnskabet gøres op med trællene i vor tid
1, 2. (a) Hvad opnåede resten af Kristi „trælle“ ved at bære det guddommelige navn, og hvem var kilden dertil? (b) Hvordan omtales denne glæde i lignelsen om talenterne?
DA RESTEN af Herren Jesu Kristi „trælle“ begyndte at bære det guddommelige navn i 1931, erfarede de en glæde de ikke før havde kendt. Deres glæde udsprang fra samme kilde som den glæde deres Herre og Ejer havde opnået, nemlig fra Jehova Gud. Herren Jesus Kristus omtalte denne sin glæde da han i lignelsen om talenterne beskrev hvordan herren ville gøre regnskabet op med sine trælle. Vi læser i Mattæus 25:20-23:
2 „Så trådte den der havde fået de fem talenter frem og afleverede yderligere fem talenter idet han sagde: ’Herre, du overgav mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til.’ Hans herre sagde til ham: ’Udmærket, gode og trofaste træl! Du har været trofast over lidt. Jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde.’ Derefter trådte den der havde fået de to talenter frem og sagde: ’Herre, du overgav mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til.’ Hans herre sagde til ham: ’Udmærket, gode og trofaste træl! Du har været trofast over lidt. Jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde.’“
3, 4. (a) Skal de tre „trælle“ skildre enkeltpersoner? Forklar. (b) Hvordan forudsætter dét at regnskabet gøres op med de modbilledlige trælle, at ordet „parousia“ forstås på rette måde?
3 Det ville kræve både tid og opmærksomhed at gøre regnskabet op med trællene. Opfyldelsen af lignelsens sidste enkeltheder forudsætter altså at den himmelske Herres, Jesu Kristi, parousia eller nærværelse strækker sig over en vis tid. (Mattæus 24:3) Lad os ikke glemme at de tre trælle i lignelsen betegnede tre kategorier og at disse kategorier består af enkeltpersoner. Det kræver mere tid og opmærksomhed at beskæftige sig med en hel kategori eller gruppe end med et enkelt menneske. Når det gælder en kategori eller gruppe, må man beskæftige sig med hvert enkelt medlem af gruppen. I Romerbrevet 14:9, 10 skrev apostelen Paulus:
4 „Det var jo derfor Kristus døde og kom til live igen, at han kunne blive Herre over både døde og levende. . . Vi skal jo alle træde frem for Guds dommersæde.“
5. (a) På hvis vegne vil Jesus Kristus dømme de levende og de døde? (b) Hvad måtte de „trælle“ der døde før Kristi nærværelse, gøre i forbindelse med deres belønning?
5 I lignelsens opfyldelse dømmer Herren Jesus Kristus på Jehova Guds vegne. Det er ikke alle hans „trælle“ — dem han betroede sine „talenter“ — der stadig lever i kødet her på jorden nu i det tyvende århundrede. De, for eksempel, der levede i apostlenes dage i det første århundrede, frem til den tid da apostelen Johannes døde efter at have fået Åbenbaringen, har for længst afsluttet deres jordiske liv. De sov ind i døden og måtte afvente deres himmelske Herres og Ejers parousia, hvor de ville modtage belønningen af ham, den retfærdige dommer. Som apostelen Paulus skrev til sin missionærfælle Timoteus kort før sin martyrdød: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen. Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning på den dag, dog ikke kun mig, men også alle dem som har fået kærlighed til hans tydelige fremtræden.“ (2 Timoteus 4:7, 8) Ja, apostelen Paulus så frem til „den dag“, dagen for Herrens parousia, hvor han ville blive oprejst fra de døde og blive belønnet med udødeligt liv i himmelen. Alle som døde før Herrens parousia måtte vente.
6. Hvornår oprejstes de „trælle“ der sov i døden, og hvem kom de „forud for“?
6 Da dommen under Herrens usynlige parousia i ånden skulle begynde, blev alle de trofaste „trælle“ som sov i døden vækket til himmelsk liv i den åndelige verden. Belønningen af de „trælle“ som stadig levede gik altså ikke forud for belønningen af de trofaste „trælle“ der sov i døden. Dette er ikke fri fantasi. Apostelen Paulus skrev til den kristne menighed i Tessalonika: „For som vi tror at Jesus døde og opstod, således vil Gud også føre dem som ved Jesus er sovet ind i døden, frem sammen med ham. For dette siger vi jer med Jehovas ord, at vi levende som bliver tilbage til Herrens nærværelse, afgjort ikke skal komme forud for dem som er sovet ind i døden; for Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet, og de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå først. Derefter skal vi som lever og som er blevet tilbage, sammen med dem rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften; og således skal vi altid være sammen med Herren.“ — 1 Tessaloniker 4:14-17.
7. Hvilken slags opstandelse fik de?
7 Det vil sige at der under Herrens parousia, ved den tid da dommen skal begynde, sker det at de trofaste „trælle“ som sover, bliver oprejst til himmelsk liv i ånden. Det foregår naturligvis ikke synligt for de „trælle“ der endnu lever på jorden, ligesom det heller ikke sker synligt for denne verdens mennesker, der ikke er „trælle“ af den usynligt nærværende Herre, Jesus.
8, 9. (a) Bliver ’trællene’ bortrykket legemligt for at møde Herren i luften? Hvad viser kendsgerningerne? (b) Hvordan hænger dette sammen med det der står i Første Korinterbrev 15:50-54?
8 De opstandne „trælles“ møde med „Herren i luften“ kan heller ikke ses med det bogstavelige øje, så mennesker på jorden kan kun vide at det finder sted ved at tro på Guds ord og betragte tidernes tegn. De „trælle“ der sov i døden blev alle oprejst samtidig for at „møde Herren i luften“. Men de øvrige, de „trælle“ der stadig levede på jorden da dommen skulle begynde eller regnskabet gøres op, blev ikke bogstaveligt rykket op i jordens atmosfære i deres kødelige legeme for at møde Herren synligt i luften. Historien beretter ikke om en sådan begivenhed. I de mere end halvtreds år der nu er gået, er mange medlemmer af denne trælleskare som var ’blevet tilbage’, efterhånden afgået ved døden, og i henhold til det bibelske løfte er de i samme øjeblik blevet oprejst til liv i ånden i de usynlige himle. Eftersom Herrens parousia er begyndt, behøver de ikke at sove i døden for at afvente hans ankomst. Dem gælder Paulus’ ord:
9 „Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forgængeligheden arver heller ikke uforgængeligheden. Se! Jeg siger jer en hellig hemmelighed: Vi skal ikke alle sove ind i døden, men vi skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, under den sidste trompet. For trompeten skal lyde, og de døde vil blive oprejst uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige må nødvendigvis iføre sig uforgængelighed, og dette dødelige må nødvendigvis iføre sig udødelighed. Men når dette forgængelige ifører sig uforgængelighed og dette dødelige ifører sig udødelighed, så vil den udtalelse som står skrevet gå i opfyldelse: ’Døden er opslugt for evigt.’“ — 1 Korinter 15:50-54; Esajas 25:8.
10. På hvilken måde er de „trælle“ der sigtes til i Åbenbaringen 14:13, lykkelige?
10 De salvede trælle som er blevet tilbage på jorden til Herrens parousia eller nærværelse og derefter dør trofast i samhørighed med Herren, erfarer opfyldelsen af løftet i Åbenbaringen 14:13: „Lykkelige er de døde som dør i samhørighed med Herren fra nu af. Ja, siger ånden, lad dem hvile fra deres slid, for det de har gjort, følger med dem.“ De er lykkelige fordi de ved deres død i kødet oplever en øjeblikkelig forvandling fra forgængelighed til uforgængelighed, fra dødelighed til udødelighed, fra menneske til ånd, sådan at de, uden at sove i døden, ophører med deres jordiske slid og går lige ind til den himmelske gerning sammen med deres Herre, hvis medarvinger de er.
11. Hvem er denne R. J. Martin der fremhæves som et eksempel på det foregående?
11 Et eksempel herpå er Robert J. Martin, en af de syv indviede kristne der sammen med Selskabets præsident, J. F. Rutherford, uretfærdigt måtte afsone ni måneder i forbundsfængselet i Atlanta, Georgia, fra den 5. juli 1918 til den 25. marts 1919. Da denne „træl“ blev løsladt mod kaution i Brooklyn, New York, onsdag den 26. marts 1919 ejede han så godt som intet hvad angår „talenter“ fra sin himmelske Herre. Det var nu over fire måneder siden den første verdenskrig var endt, med dens forfølgelse af Herrens „trælle“, og R. J. Martin måtte praktisk taget begynde forfra. Han var stadig trofast i samhørighed med Herren Jesus, og han var glad for at modtage „talenter“ hvormed han kunne ’gøre forretninger’ for sin himmelske Herre og således udvide den mark der ville blive frugtbar og frembringe mange disciple af Herren Jesus Kristus. Året efter sin løsladelse blev han leder af det trykkeri som Watch Tower Bible and Tract Society oprettede i Brooklyn. Den 1. november 1926 blev han medlem af Selskabets bestyrelse, hvilket han var lige til han afsluttede sit jordiske liv.
12. Hvornår døde han, og hvad skrev Vagttaarnet i denne forbindelse?
12 Årene gik, og R. J. Martin gjorde trofast forretninger og øgede de „talenter“ der var betroet ham i forbindelse med at frembringe disciple. Han døde trofast i sin gerning den 23. september 1932, i en alder af fireoghalvtreds år. (Han blev født den 30. marts 1878.) Hans død „i samhørighed med Herren“ blev bekendtgjort på side 322 i Vagttaarnet, Forkynder af Kristi Nærværelse for 1. november 1932. Vi citerer i uddrag:
Det var lige efter Midnat eller tidlig om Morgenen den 23. September 1932, at Robert J. Martin, en Stridsmand i Jehovas Organisation, foldede sit jordiske Telt sammen og fredeligt gik bort. Dette gode og trofaste Vidne havde fuldendt sin Løbebane paa jorden. Der er al Grund til at tro, at han straks gik over i Riget og nu for stedse er med Herren i Hovedstaden inden for Jehovas Organisation.
. . . Det Haab, som Broder Martins trofaste Kammerater og Stridsfæller har, er det, at ogsaa de skal faa Lov til at se Herren i al hans Herlighed og Skønhed og derefter altid være med til at udføre Jehovas Vilje. Broder Martins Hengivenhed for Jehovas Sag virker som en Inspiration for dem, der hører med til Levningen, til uafladelig at drive Krigen tilbage til Porten. . . .
13. Hvornår døde R. J. Martins medfange J. F. Rutherford, og hvad markerede hans død?
13 J. F. Rutherford, hans medfange, fuldførte sit jordiske livsløb torsdag den 8. Januar 1942, i en alder af tooghalvfjerds år, mens han stadig var præsident for Watch Tower Bible and Tract Society. Hans død blev bekendtgjort på side 48 i Vagttaarnet, Forkynder af Jehovas Rige for 1. februar 1942. De mere end tredive år der er gået siden da, viser at hans død markerede afslutningen på en epoke i Jehovas kristne vidners nutidige virksomhed.
14. (a) Hvad er der bibelsk grundlag for at tro vedrørende disse to „trælles“ løn for at have gjort forretninger med Kristi „talenter“? (b) Er de „trælle“ der endnu lever på jorden gået ind til nogen „glæde“? Er de begyndt at herske?
14 Når man betragter sådanne kristne „trælles“ gerning, må man afgjort sige at de „gjorde forretninger“ med de „talenter“ Herren havde betroet dem, og at de derved udvidede den jordiske arbejdsmark så der kunne frembringes flere kristne disciple. Bibelen giver os grund til at tro at de, da de trådte frem for Herren Jesu Kristi dommersæde, hørte hans anerkendende ord: „Udmærket, gode og trofaste træl! Du har været trofast over lidt. Jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde.“ (Mattæus 25:21, 23) Men nu, mange år senere, findes der stadig på jorden en lille rest af disse ’Loyale kristne „trælle“ som af kærlighed til deres himmelske Herre søger at øge hans „talenter“. De ser frem til, når tiden er inde, at fuldføre deres jordiske livsløb og træde frem for Jesu Kristi himmelske dommersæde og høre de samme anerkendende ord. Men selv nu mens de befinder sig på jorden er de, i det omfang de forøger deres himmelske Ejers „talenter“, gået ind til deres Herres glæde. De har imidlertid ikke fået del i hans herredømme, men de ser frem til at skulle herske sammen med ham i himmelen i tusind år.
’Den onde og dovne træl’
15, 16. (a) I hvilken forstand undlod trællen med den ene talent at bruge sin „evne“, og hvilke konsekvenser fik det? (b) Hvilken undskyldning gav han da han kun afleverede det han havde fået?
15 Vi er nu interesseret i at vide hvad der sker med den træl i Jesu lignelse der kun fik én talent, ham om hvem der blev sagt: „Men den der kun havde fået én, gik hen og gravede et hul i jorden og skjulte sin herres sølvpenge.“ (Mattæus 25:15, 18) Eftersom denne træl ikke anstrengte sig og ikke havde mod til at ’gøre forretninger’, ligesom den træl der fik fem talenter og den træl der fik to talenter, kunne han ikke vente at indtjene noget med sin herres sølvtalent. Han havde tilstrækkelig „evne“ til at forvalte sølvtalenten og indtjene noget med den, men han brugte ikke denne evne. Når hans herre kom igen og var nærværende og regnskabet skulle gøres op, kunne han ikke fremvise nogen fortjeneste. Hvilken undskyldning ville han have for ikke at have indtjent noget til sin herre? I lignelsen siger Jesus:
16 „Til sidst trådte den der havde fået den ene talent frem og sagde: ’Herre, jeg vidste at du er en hård mand, der høster hvor du ikke har sået, og samler hvor du ikke har spredt. Jeg blev derfor bange og gik hen og skjulte din talent i jorden. Her har du det der er dit.’“ — Mattæus 25:24, 25.
17. (a) Billigede trællen at hans herre var som den landmand han sammenlignede ham med? (b) Hvorfor mente trællen ikke at hans herre havde nogen grund til at beklage sig over at han ingen fortjeneste fik?
17 Trællen vidste at hans herre forventede at han indtjente noget, men han turde ikke løbe den risiko at ’gøre forretninger’ med sin herres sølvtalent. Han nærede ikke så stor kærlighed til sin herre at han overvandt sin frygt og løb risikoen og anstrengte sig for at øge sin herres velstand. Han sammenlignede sin herre med en landmand der ikke alene indhøstede afgrøder på sin egen jord men også på jord han ikke ejede og ikke havde opdyrket, og som samlede korn han ikke selv havde spredt for at rense det for avner. Trællen billigede ikke at hans herre øgede sin velstand på denne måde. I hvert fald anklagede han ham for at gøre det. I overensstemmelse med den opfattelse og indstilling han havde givet udtryk for, afleverede han kun den sølvtalent hans herre havde betroet ham. Hvorfor, tænkte han, skulle hans herre klage? Han havde jo ikke lidt noget tab. Han fik det tilbage der tilhørte ham. Trællen forstod ikke at penge er beregnet til at være i omløb og til at bruges på en indbringende måde.
18. På hvilket grundlag svarede herren trællen? Hvad kaldte han trællen, og hvorfor?
18 Trællen fik svar i overensstemmelse med sin egen undskyldning, for vi læser: „Som svar sagde hans herre til ham: ’Onde og dovne træl, du vidste altså at jeg høster hvor jeg ikke har sået, og samler hvor jeg ikke har spredt? Så burde du have anbragt mine sølvpenge hos bankmændene, og når jeg kom ville jeg have fået det der er mit igen med renter.’“ — Mattæus 25:26, 27.
19. Hvorfor var det berettiget at trællen blev betegnet som ond, og hvordan kunne han let have opfyldt sin herres krav?
19 Denne unyttige træl var ’ond’ i den forstand at han med vilje, med fuldt overlæg, undlod at indtjene noget til sin herre. Han var ikke interesseret i at øge sin herres velstand. Det var ikke fordi han ikke vidste at hans herre forventede det. Det vidste han, og han kunne have valgt den nemme udvej at anbringe sølvtalenten hos bankmændene så de kunne investere pengene og tjene på det og udbetale renter for de penge de havde lånt. Så ville trællens herre, når han kom tilbage, ikke blot have fået sin sølvtalent men også den rente som bankmændene betalte. Ikke alene undlod trællen at efterligne den træl der fik fem talenter og den der fik to talenter, men han undlod også at samarbejde med dem. Selv om han kom tilbage med den oprindelig sølvtalent der var betroet i hans varetægt, påførte han i virkeligheden sin herre et tab. At han påførte sin herre dette tab med vilje, gjorde ham ’ond’.
20. På hvilken måde var trællen doven, og hvad medførte dette for ham?
20 Den unyttige træl var også ’doven’. Han var uvillig til at ’gøre forretninger’ med omtanke, sådan som hans medtrælle gjorde. Han var udmærket i stand til at arbejde og indtjene noget, for ellers ville hans herre ikke have betroet ham så meget som en talent. Eftersom han blot fik én talent, fik han et mindre ansvar end de øvrige trælle, og det beløb han fik overdraget, var ikke mere end han havde evne til at forvalte. Men i stedet for at bruge sin evne på en nyttig og indbringende måde, gravede han et hul i jorden og skjulte sin herres talent og lod den ligge ubenyttet hen. Han var så doven at selv ikke hans forestilling om at hans herre var „en hård mand“, kunne få ham til at arbejde med den værdifulde talent i den lange tid hvor hans herre var borte. Trællen havde tid nok. Men han indtjente intet, og det blev til ulykke for ham.
21. Hvem er modbilledet til denne træl i lignelsens nutidige opfyldelse?
21 Denne „onde og dovne træl“ har et modbillede her i vor tid, hvor lignelsens højdepunkt opfyldes. Ligesom sine to medtrælle er den unyttige træl et billede på en skare eller gruppe kristne trælle som egentlig står i Jesu Kristi, den himmelske Herres, tjeneste eller er forpligtede til at tjene ham. Denne unyttige skare viste sig efter at Herren var begyndt at gøre regnskabet op dér tilbage i 1919, det første år efter krigen.
22. Hvem har påstået at de tjener den himmelske Herre, men hvordan har de ignoreret hans værdier efter den første verdenskrig?
22 Kristenhedens sekteriske kirkemedlemmer hævder ganske vist at de tjener den himmelske Herre, Jesus Kristus. Men gik de ud for at opdyrke den mark der lå udbredt foran dem da den første verdenskrig sluttede den 11. november 1918, og begyndte de at gøre folk til disciple af den regerende konge, Jesus Kristus, der nu var nærværende? Nej, de gik på kompromis med denne verdens politikere og militærfolk. De ignorerede de rigsværdier der tilhørte Guds indsatte konge, hvis herredømme skulle vokse og blive stort. De rettede deres interesse og opmærksomhed mod det foreslåede Folkeforbund, der af Kristi kirkers Fællesråd i Amerika blev betegnet som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. (Esajas 9:6, 7) De prøvede at få flere til at støtte og tilbede denne menneskeskabte organisation for verdensfred og sikkerhed. Nu støtter kristenhedens sekter og kirkesamfund Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer.
23. Hvad har det medført at de ikke har opdyrket marken med henblik på Guds messianske riges interesser?
23 Den tilbagevendte Herre Jesus Kristus gør nu regnskabet op med sine trælle, men disse påståede trælle i kristenheden kan ikke vise at de har øget hans velstand. De har ikke opdyrket verdens arbejdsmark med henblik på Guds messianske riges interesser, for de har vendt Riget ryggen og har ladet folk i uvidenhed om Jehovas oprettede messianske rige.
24. Hvordan svarer de der beskrives i tredje afsnit i resolutionen „Et nyt Navn“ til billedet med den dovne træl?
24 Men selv blandt dem der har tilknytning til den tilbagevendte, regerende konges, Jesu Kristi, trofaste „trælle“ har der vist sig en skare salvede kristne som svarer til billedet med ’den onde og dovne træl’. Det er uden tvivl denne skare der sigtes til i tredje afsnit i resolutionen „Et nyt Navn“, der blev vedtaget søndag eftermiddag den 26. juli 1931 ved det internationale stævne som blev afholdt i Columbus, Ohio, af Watch Tower Bible and Tract Society. Dette afsnit lød:
Kort Tid efter Charles T. Russells Død opstod der en Splittelse blandt dem, der havde taget Del i hans Arbejde, og Følgen blev, at en hel Del af dem trak sig tilbage fra Watch Tower Bible & Tract Society og ikke mere vilde have noget at gøre med dette Selskab og dets Gerning eller tage imod Sandheden, som Selskabet forkyndte den i Bladet The Watch Tower og andre Skrifter; de har endogsaa modstaaet og modstaar stadig ovennævnte Selskabs Arbejde med at forkynde Budskabet om Guds Rige og hans Hævns Dag over Satans Organisation. Disse Modstandere har dannet forskellige Grupper og optræder under Navne som „Bibelstudenter“, „Forenede Bibelstudenter“, „Russellitter, der forkynder Sandheden som Pastor Russell fremsatte den“, „Standhaftige Bibelstudenter“ og andre lignende Navne, hvilket tjener til at skabe Forvirring og Misforstaaelse.
25. Hvilke erfaringer og hvilken indsats har disse modstandere ikke haft nogen andel i sammen med dem der bærer det nye navn?
25 Disse „trælle“ der ikke ønskede at samarbejde med Herrens øvrige „trælle“ men modstod dem, antog ikke det nye navn, Jehovas vidner, og er ikke blevet kendt som kristne vidner for Jehova. De har hverken haft en andel i de frygtelige lidelser som de der bærer det nye navn siden har erfaret, eller i arbejdet med at forkynde Jehovas oprettede rige ved hans Messias overalt på jorden. Derfor har de ikke haft nogen andel i at udvide den mark der opdyrkes og frembringer kristne disciple, den mark der nu omfatter 208 lande og øer eller øgrupper og kræver at Rigets budskab publiceres på mere end 160 sprog. Trods grusom forfølgelse i forskellige lande fortsætter opdyrkningen af marken (menneskehedens verden) så der kan frembringes endnu flere kristne disciple, og dette arbejde nærmer sig nu sit højdepunkt! Det foregår under ledelse af femoghalvfems afdelingskontorer under Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania.
26. Hvoraf fremgår det at himmelen har velsignet resten af de salvede „trælle“ som har brugt Herrens „talenter“ ved at opdyrke den verdensomspændende mark?
26 Det er tydeligt at denne forøgelse af den messianske konges velstand, hans „talenter“, godkendes og velsignes af den højeste Gud, Jehova, og hans søn Jesus Kristus. De salvede „trælle“ der forvalter kongens „talenter“ betragter dette som et glædebringende ansvar, og de stræber efter at kunne være en ’god og trofast træl’ i deres himmelske Herres øjne. De ønsker ikke at have samfund med nogle som tilhører ’den onde og dovne træl’. Derimod prøver de at hjælpe alle som opfylder de bibelske krav, til at slutte sig til dem og blive frugtbærende forkyndere af Guds ord. Som et vidnesbyrd om at Gud velsigner deres kærlige bestræbelser var der i tjenesteåret 1973 så mange som 193.990 af dem de havde undervist der lod sig døbe i vand som Herren Jesu Kristi disciple. I løbet af de sidste seks tjenesteår, 1968-1973, var der over trekvart million, helt nøjagtig 874.861, der lod sig døbe i forskellige lande rundt om på hele jorden. Resten af de salvede „trælle“ som øger Herrens velstand mener ikke at han uretmæssigt høster hvor han ikke selv såede mens han var på jorden.
Den ubrugte talent tages fra ham
27. Hvilken afgørelse traf herren i forbindelse med den unyttige træl?
27 Hvad gør herren i lignelsen med den træl der ikke giver ham det der er hans „med renter“? Om denne „onde og dovne træl“ der ikke har udrettet noget, siger herren vredt: „Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham der har de ti talenter. Enhver der har, skal der nemlig gives mere, og han vil få overflod; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har. Og kast den uduelige træl ud i mørket udenfor. Dér vil han græde og skære tænder.“ — Mattæus 25:28-30.
28. Hvilke ting som de nyttige trælle opnåede, fik denne træl ingen andel i, og hvad betød det for ham at han blev kastet ud i mørket udenfor?
28 Denne træl indbydes ikke til at gå ind til sin herres glæde. Han sættes ikke til hersker over meget fordi han har været trofast over lidt. Han kaldes ikke en ’god og trofast træl’, men omtales som „den uduelige træl“. Han får ikke lov at blive som træl i herrens hus, men kastes ud af huset, „ud i mørket udenfor“. Den hjemvendte herre gjorde åbenbart regnskabet op med sine trælle om natten, og derfor var der mørkt udenfor da trællen blev kastet ud. I stedet for at finde sin herres glæde derude, ville han græde og skære tænder på grund af de forhold han var blevet kastet ud i.
29. Hvorfor er det vigtigt at de trofaste salvede „trælle“ i vor tid tager ved lære af dette i den mørke situation verden nu befinder sig i?
29 Resten af de salvede „trælle“ i dag må tage ved lære af dette. De må fortsat arbejde på at øge deres himmelske Herres velstand. Ellers vil de værdier som deres Herre har betroet dem, blive taget fra dem. Da vil de også blive kastet ud i „mørket udenfor“, ud til dem der udgør ’den onde og dovne træl’. Lige siden hedningernes tider udløb i 1914 har menneskehedens verden befundet sig i mørket uden for den himmelske Herres, Jesu Kristi, oplyste hus; ja, selv kristenheden er hyllet i et sådant nattemørke. Men mørket vil blive endnu tættere når Guds tid er inde til at ’den store trængsel’ pludselig skal bryde løs over den nuværende generation. (Mattæus 24:21, 22; Lukas 21:34-36) Enhver som tilhører ’den onde og dovne træl’ vil bliv kastet ud i dette dødbringende mørke for dér at græde og skære tænder sammen med religiøse hyklere indtil de går til grunde.
30. Hvordan bliver „talenten“ taget fra den dovne kategori af trælle? Hvem får den, og hvorfor?
30 Allerede nu mens Herren er nærværende og gør regnskabet op med sine „trælle“ — enten med de enkelte når de dør eller med de respektive kategorier af trælle som endnu befinder sig på jorden — er én ting ganske tydelig: De der tilhører ’den onde og dovne træl’ gør ikke forretninger med deres „talent“ og sørger ikke for at deres herres penge indbringer renter. Derfor er han allerede nu i færd med at tage „talenten“ fra denne troløse kategori der endnu findes som kategori betragtet. Han lader ikke disse troløse råde over nogen del af den mark der skal opdyrkes og frembringe flere kristne disciple. Han behandler dem ikke længere som sine trælle; han anerkender og godkender ikke deres religiøse virksomhed. Han lader dem ikke få del i det lys som hans husstand glæder sig over. Deres „talent“ tages fra dem, og deres tildelte mark med dens muligheder for at frembringe disciple gives til den „gode og trofaste“ kategori der har den største evne til at gøre disciple, den kategori der har øget eller er ved at øge kongens værdier til „ti talenter“. — Mattæus 28:19, 20; Salme 2:8.
31. (a) Hvilken handleregel gav Herren således et praktisk eksempel på? (b) Hvad manglede ’den dovne træl’, og hvad skete der derfor med ham?
31 Her har vi altså et nutidigt eksempel på hvordan det guddommelige princip eller den guddommelige handleregel følges: „Enhver der har, skal der nemlig gives mere, og han vil få overflod; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har.“ (Mattæus 25:29) I lignelsen havde ’den onde og dovne træl’ ganske vist „én talent“, men han manglede det som denne „talent“ skulle vække i ham og tilskynde ham til at lægge for dagen. Han manglede loyalitet og nidkærhed over for sin herres interesser, en dyb værdsættelse af det han havde fået betroet, en fast overbevisning om at hans herre med rette kunne vente at få sin „talent“, der kunne investeres på en indbringende måde, tilbage med fortjeneste. At han ikke kunne fremvise nogen fortjeneste da regnskabet blev gjort op, beviste til fulde — sammen med hans egen undskyldning — at han ikke lagde disse egenskaber for dagen. Derfor blev „talenten“ taget fra ham og han blev betegnet som en ’uduelig træl’. Han havde svigtet sin herres tillid. Han blev fjernet fra sin herres tjeneste og afskåret fra hans hus.
32. Hvad har de der svarer til ’den dovne træl’ manglet siden 1919, og hvad bliver derfor taget fra dem?
32 Det samme princip gælder dem der udgør ’den onde og dovne træl’ i vor tid. De der tilhører denne kategori fik af deres himmelske Herre overladt det der svarer til „én talent“, især fra og med 1919, det første år efter krigen. Men der var noget de selv måtte have, noget der hørte med til at have denne „talent“, et passende komplement til den. Dette komplement som denne „talent“ skulle have fremkaldt i dem, var nidkærhed og hengivenhed for Jehovas messianske rige, en overbevisning om at deres himmelske Herre var værdig til at marken der frembragte disciple blev gjort større, og et mod og en kærlighed der tilskyndede dem til at have så stor en andel som muligt i forkyndelsen af Guds oprettede messianske rige og i at gøre disciple af folk af alle nationer, og ikke blot af den jødiske nation som Jesus Kristus begrænsede sin offentlige og private virksomhed til da han var på jorden. Eftersom de ikke har dette som de selv må lægge for dagen for at kunne bruge deres Herres „talent“, tages denne „talent“ fra dem, som kendsgerningerne også viser.
33. (a) På hvis bekostning får ’den gode og trofaste træl’ således „overflod“? (b) Hvilken glæde opnår de der udgør denne kategori, og hvilket herredømme venter de at få del i?
33 De „trofaste og kloge“ kategorier af trælle, derimod, har det der skal til for at de kan forvalte deres himmelske Herres „talenter“, det nødvendige komplement. I overensstemmelse med lignelsen får de overdraget mere, på bekostning af ’den onde og dovne træl’. Fordi de er ansvarsbevidste, pålidelige og nyttige „trælle“, får de yderligere muligheder og privilegier. Som følge af dette har de virkelig „overflod“ i den større mark hvor der gøres disciple. Samtidig med at de glæder deres Herres hjerte, opnår de selv stor glæde; de får en forsmag på den glæde deres Herre føler i sit rige, der nu er oprettet. Denne glæde styrker dem til at fortsætte nidkært i hans tjeneste lige til afslutningen på deres jordiske liv. Til den tid venter de at blive oprejst fra de døde så de kan gå ind til hans glæde i hele dens fylde og blive sat til at herske over meget i hans tusindårsrige. Da vil de til fulde vide hvilken lykke der kendetegner de „trælle“ der får del i „den første opstandelse“. — Åbenbaringen 20:6.
34. Hvad er det at højdepunktet i Jesu lignelse nu opfyldes for alles øjne, et bevis på? Begrund svaret.
34 På den måde der her er beskrevet, har det der danner højdepunkt på lignelsen om talenterne været under udvikling siden 1919. Det har kunnet iagttages af enkeltpersoner og folkeslag på hele den beboede jord. Især den „gode og trofaste“ kategori af trælle er opmærksom på det. Det tjener alt sammen til at vise at kongen Jesus Kristus har været usynligt nærværende lige siden hedningernes tider udløb i 1914. Det udgør således en del af det storslåede tegn på Kristi nærværelse og „afslutningen på tingenes ordning“, eftersom lignelsen om talenterne hører med til Jesu detaljerede profeti om dette tegn. — Mattæus 24:3.
35. Hvorfor vil vi gerne betragte den næste del af Kristi profeti, og hvad ønsker vi at få bevis for?
35 Tegnet på Kristi usynlige nærværelse i ånden består imidlertid ikke kun af lignelserne om de ti jomfruer og talenterne, som vi nu har behandlet. Der er endnu en lignelse som udgør en vigtig del af Jesu profeti om tegnet, og opfyldelsen af denne lignelse i vor urolige tid står som et yderligere bevis på at Herren Jesus Kristus er nærværende og at der er endnu mere vidunderlige ting i vente. Lad os nu betragte den næste del af vor Herres store profeti.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 246]
R. J. Martin
[Illustration på side 247]
J. F. Rutherford
