Lektion 32

Betoning og modulation

1, 2. Hvilken betydning har betoning i et foredrag?

¹ Betoning og modulation forener sig om at gøre et foredrag forståeligt og farverigt. Mangler den rette betoning og modulation, bliver meningen fordrejet, og tilhørernes interesse daler. Da betoningen som regel er den nemmeste egenskab at lære af disse to, vil vi behandle den først.

² Husk hvad man skal udrette med sin betoning. Man skal fremhæve ord eller tanker for at bibringe tilhørerne den nøjagtige mening og vise dem hvor betydningsfulde de forskellige tanker er i forhold til hinanden. Somme tider skal der blot betones kraftigt eller svagt, men til tider kræves der finere nuancer.

3-7. Hvordan kan man lære at betone godt?

³ Tankebærende ord i sætningerne. Hvor betoningen skal placeres, er hovedsagelig et spørgsmål om hvilke ord der skal fremhæves. Man skal altså finde de ord som bærer tanken og, ved at betone dem rigtigt, få dem til at træde frem på baggrund af de ord der omgiver dem. Hvis man betoner andre ord, skjules eller fordrejes meningen.

 ⁴ Til daglig lykkes det for de fleste af os at få frem hvad vi mener, og derfor skulle det ikke være vanskeligt for dig at betone rigtigt — medmindre du da har en speciel uvane, som for eksempel at betone alle forholdsord. Enhver mærkbar svaghed med hensyn til at kunne placere betoningen rigtigt skyldes som regel en sådan dårlig vane. Hvis det gælder i dit tilfælde, så arbejd flittigt på at overvinde den. Normalt kan man ikke overvinde en sådan uvane ved at holde et foredrag eller to, og skoletilsynsmanden behøver ikke at lade dig blive ved dette punkt på talevejledningen hvis din forkerte betoning ikke er så udtalt at den forstyrrer meningen. For at kunne tale med størst vægt og virkning bør du imidlertid arbejde videre med betoningen indtil du har lært at placere den helt rigtigt.

⁵ Som regel må man vise betoningen større opmærksomhed når man forbereder noget som skal læses op, end når man forbereder et rent ekstemporalt foredrag. Det gælder både skriftsteder som citeres i et foredrag, og paragraffer som oplæses under et vagttårnsstudium. Grunden til at man må ofre betoningen større opmærksomhed når man skal læse op, er at stoffet normalt er skrevet af en anden. Derfor må man gennemgå det omhyggeligt, analysere tankerne og gentage udtrykkene indtil det falder en naturligt at sige dem.

⁶ Hvordan betoner man? Det kan gøres på flere måder, som ofte bruges i kombinationer: Ved større stemmestyrke, mere intensitet eller følelse, dybere eller højere tone, langsom og velovervejet tale, større hastighed, pause før eller efter en udtalelse (eller begge dele) og ved gestus og ansigtsudtryk.

⁷ I begyndelsen skal du hovedsagelig tænke på om du placerer betoningen rigtigt, og om du betoner nok til at nøgleordene træder frem. Når du forbereder dig, gør du derfor klogt i at understrege nøgleordene hvis du skal læse op fra et manuskript. Vil du tale ekstemporalt, må du klart forstå tankerne i foredraget. Brug nøgleordene i dine notater, og beton dem.

8, 9. Hvorfor er det vigtigt at hovedidéerne betones?

⁸ Hovedidéerne i foredraget. Det er denne form for betoning der hyppigst mangler. Intet i foredraget rager op over noget andet. Når foredraget er forbi, er det ofte umuligt at huske noget som helst der var særlig fremtrædende. Selv om hovedpunkterne  er udarbejdet således at de alene derved træder frem, kan manglende betoning af dem svække dem i en sådan grad at de helt går tabt.

⁹ For at overvinde dette må du først analysere stoffet omhyggeligt. Hvad er det vigtigste punkt i foredraget? Hvad er det næstvigtigste? Hvad ville du sige hvis man bad dig om at fremsætte kernen i foredraget i en eller to sætninger? Det er en af de bedste måder at finde hovedpunkterne på. Når du har fundet dem, markerer du dem i dine notater eller i manuskriptet. Du kan nu lægge op til disse punkter og fremhæve dem som højdepunkter. Hvis stoffet er ordnet rigtigt, og du fremholder hovedidéerne med god og kraftig betoning, vil de blive husket. Og det er jo det du gerne vil opnå med dit foredrag.

**********

10-12. Forklar hvad modulation er.

¹⁰ Hvis du taler med betoning, vil du blive forstået, men hvis du også varierer din betoning og taler med modulation, vil det være en fornøjelse at lytte til dig. Anvender du modulation i forkyndelsen og i foredrag som du har den forret at holde i menigheden?

¹¹ Modulation er en forandring nu og da af tonehøjden, talehastigheden eller stemmestyrken, og den skal tjene til at holde tilhørernes interesse fangen og samtidig give udtryk for talerens skiftende tanker og følelser. Din modulation skal helst kunne spænde over hele den følelsesskala som dit foredrag tillader. Øverst på skalaen har vi, i forskellige grader, følelser som jublende glæde, begejstring og levende interesse. Midt på skalaen har vi almindelig venlig interesse, mens alvor og højtidelighed findes nederst.

¹² Du må aldrig blive teatralsk og give udtryk for dine følelser på en overdreven måde. Vor tale skal være farverig, men ikke salvelsesfuld og påtaget højtidelig som mange præsters tale og heller ikke voldsom og hysterisk som hos en prædikant ved et teltmøde. En vis værdighed og en passende respekt for Rigets budskab vil forebygge en sådan ukristen optræden.

13, 14. Hvad vil variation i stemmestyrke sige?

¹³ Variation i stemmestyrke. Den nemmeste måde at modulere på er sikkert at variere stemmestyrken. Det er en af måderne  hvorpå man kan arbejde sig op til klimaks og få understreget hovedpunkterne. Det er imidlertid ikke altid nok blot at forøge stemmestyrken når man skal have en tanke til at træde frem. I nogle tilfælde gør den øgede styrke ganske vist tankerne mere fremtrædende, men den forfejler alligevel hensigten. Det kan være at den pågældende tanke bedre kunne udtrykkes med mere varme og følelse end med øget stemmestyrke. I et sådant tilfælde skal man sænke stemmen og øge intensiteten. Det samme gælder hvis man skal udtrykke bekymring eller frygt.

¹⁴ Det er vigtigt at variere stemmestyrken, men man må dog passe på at man ikke taler så svagt at det bliver svært at høre. Man skal heller ikke øge stemmens styrke så den bliver ubehagelig at høre på.

15-17. Hvorfor bliver ens foredrag bedre når man varierer talehastigheden?

¹⁵ Variation i hastighed. De færreste begyndere på podiet varierer talehastigheden. Men vi gør det konstant når vi taler til daglig; det er fordi ordene kommer spontant, netop som vi tænker på dem og har brug for dem. Men begynderen på podiet giver som regel ikke sig selv denne frihed. Han forbereder sine ord og ytringer alt for omhyggeligt, så alle ordene kommer med den samme fart hele tiden. Det vil være en stor hjælp for ham at tale ud fra en disposition.

¹⁶ Det meste af din tale skal fremføres med en jævn fart. Mindre vigtige punkter, fortællende stof, de fleste illustrationer og lignende tillader at man sætter farten op. Vigtige argumenter, højdepunkter og hovedtanker kræver normalt at man taler langsommere. I nogle tilfælde hvor man vil give en tanke særligt eftertryk, kan man endog bruge langsom og sindig betoning. Man kan også standse helt op og holde pause.

¹⁷ Et par advarende ord. Tal aldrig så hurtigt at det bliver utydeligt. En glimrende øvelse du kan foretage privat, er at prøve at læse højt så hurtigt du kan uden at snuble over ordene. Læs den samme paragraf igen og igen, idet du hele tiden øger hastigheden uden at snuble eller „sluge“ ordene. Prøv dernæst at læse så langsomt som muligt, idet du tr-æ-kk-e-r p-å v-o-k-a-l-e-rn-e i stedet for at snubbe ordene af. Prøv derefter hurtigt skiftevis at øge farten og at mindske den, indtil stemmen er føjelig og gør hvad du ønsker den skal gøre. Når du så taler, vil  du ændre hastigheden automatisk og i harmoni med meningen i det du siger.

18-20. Forklar hvordan man kan lære at variere tonehøjden.

¹⁸ Variation i tonehøjde. Forandring af tonehøjden er sandsynligvis den vanskeligste måde at modulere på. Vi betoner ganske vist bestandig ordene ved en ganske lille stigning i tonehøjden, normalt ledsaget af en lille forøgelse af stemmestyrken.

¹⁹ Men der kræves en større forandring i tonehøjden end dette hvis man skal udnytte denne form for modulation fuldt ud. Prøv at læse Første Mosebog 18:3-8 og 19:6-9 højt. Bemærk den store variation der kræves her, både i hastighed og tonehøjde. Glæde og begejstring udtrykkes altid med en højere tone end sorg og bekymring. Når disse sindsstemninger forekommer i dit stof, må du udtrykke dem i overensstemmelse hermed.

²⁰ En af hovedgrundene til svaghed på dette område er manglende spændvidde i stemmen. Hvis det er din svaghed, må du arbejde med den. Prøv en øvelse i lighed med den der er foreslået i paragraf 17. Nu skal du imidlertid arbejde på at hæve og sænke tonehøjden og ikke ændre hastigheden.

21-24. Hvorfor må modulationen passe til indholdet eller stemningen?

²¹ Passende til indholdet eller stemningen. Ud fra det vi nu har drøftet angående modulation, er det allerede klart at variation i stemmeføringen ikke skal opnås blot for at få variation. Fremførelsen må passe til stemningen i det der siges. Hvor begynder modulationen derfor? Den begynder med forberedelsen af det stof man skal fremholde. Hvis dit foredrag udelukkende består af argumentation eller formaning, vil der kun være ringe variation i fremførelsen. Analysér derfor din disposition når du er færdig med den, og forvis dig om at der er alle de ingredienser med der hører til en farverig og interessant fremstilling.

²² Det sker imidlertid alligevel at man midt i et foredrag føler et behov for at ændre talehastigheden. Det hele går måske lidt trevent. Hvad kan man gøre? Den ekstemporale fremførelse er atter fordelagtig. Den betyder at du kan ændre stoffets form under selve fremførelsen. Hvordan? Du kan læse et skriftsted fra Bibelen. Eller du kan ændre nogle fremsættende udtalelser til spørgsmål og holde en lille pause for at give dem vægt. Måske  kan du indskyde en illustration som uddyber et argument i dispositionen.

²³ Det er naturligvis erfarne talere der kan gøre brug af dette under foredraget. Men du kan følge de samme forslag når du forbereder dit foredrag.

²⁴ Modulation er talens krydderi. Hvis du bruger den rigtige modulation i det rette omfang, vil dit stof komme til sin fulde ret, og det vil være en nydelse at lytte til dig.

[Studiespørgsmål]