Lektion 13

Forbedring af stemmen og brug af mikrofon

1-3. Hvilke svagheder kan stemmen have, og hvilken hjælp har man til at analysere sit eget problem?

¹ „Hvem har givet mennesket en mund?“ blev Moses spurgt af Skaberen, Jehova Gud. (2 Mos. 4:10, 11) Og vi kunne udmærket tilføje: Hvem har dannet alle de vidunderlige organer som samarbejder om at frembringe menneskets tale? Skønt Moses havde „en langsom mund og en langsom tunge“, erfarede han efterhånden at Gud kunne hjælpe ham til at forbedre sin talestemme. Han blev i stand til at tale magtfuldt til Israels folk.

² Mange af Guds tjenere i vor tid er også udmærket klar over at deres stemme har visse svagheder. Nogle har en spæd stemme, andre en skinger stemme, og atter andre en ru eller hæs stemme.  En pibende, nasal eller hård stemme er ikke behagelig at lytte til. Mat og livløs tale inspirerer ingen. Men selv om din stemme røber en af disse svagheder, skal du ikke tabe modet. Der er ingen grund til at affinde sig med situationen, som om det var umuligt at rette eller forbedre noget.

³ For at gøre fremskridt må du naturligvis selv være klar over hvilken svaghed det er du skal bekæmpe. Her kommer Den Teokratiske Skole ind i billedet. Skoletilsynsmandens vejledning kan hjælpe dig til at analysere eventuelle svagheder ved din stemme. Det kan også være nyttigt for dig at høre en båndoptagelse af din stemme. Hvis du ikke har prøvet det før, venter der dig sikkert en overraskelse. Når du taler, hører du nemlig stemmen delvis gennem hovedets knogler, der fremhæver de dybere toner, hvorimod båndoptageren afslører hvordan din stemme lyder for andre. For at give dig et grundlag for at forbedre din stemme vil vi her se lidt på indretningen af taleorganerne, som du normalt bruger uden at tænke ret meget over det.

4-6. Hvordan frembringes talen?

⁴ Hvordan talen frembringes. Grundlaget for al sang og tale er den luftstrøm som sendes op fra lungerne, der virker som en slags blæsebælge. Fra luftrøret går luften ind i strubehovedet, der sidder på luftrørets øvre munding. I strubehovedet findes der to små muskelfolder som kaldes stemmebånd. Det er først og fremmest ved hjælp af dem vi frembringer lyde. Disse stemmebånd — eller stemmelæber, som de også kaldes — ligner noget i retning af bevægelige hylder på strubehovedets indersider. Deres hovedformål er at åbne og lukke for luftstrømmen samt at hindre at uønskede genstande kommer ned i lungerne. Åndedrættet får disse læber til at bevæge sig. Når de således vibrerer på grund af den luft der tvinges forbi dem, frembringer de lyd. Lad os illustrere det: Hvis du blæser en ballon op og derpå slipper luften ud mens du klemmer åbningen sammen, vibrerer gummiet så der frembringes lyd. På samme måde nærmes stemmelæberne tæt til hinanden når du taler. Den V-formede åbning mellem dem lukkes. Jo tættere disse læber spændes mod hinanden, jo hurtigere vibrerer de, og jo højere toner frembringer de. Og des slappere de er, des dybere er den tone de frembringer.

⁵ Når den vibrerende luftstrøm forlader strubehovedet, kommer den op i halsens øverste afsnit, kaldet svælget. Derfra fortsætter den til munden og næseregionen. Her dannes overtoner som forstærker den oprindelige tone og bestemmer dens  klang. Ganen, tungen, tænderne, gummerne, kæberne og læberne samarbejder om at splitte lydbølgerne op og forme dem til vokaler og konsonanter sådan at lyden kommer ud af munden i form af forståelig tale.

⁶ Det menneskelige stemmeapparat er et storslået under, og intet menneskeskabt instrument kan måle sig med det. Ved hjælp af det kan man udtrykke følelser og sindsstemninger lige fra ømhed og blid kærlighed til hårdhed og voldsomt had. Selv det ufuldkomne menneskes stemme, trænet og udviklet rigtigt, kan spænde over op til tre oktaver og kan ikke alene frembringe smuk, velklingende sang, men også gribende tale. Når man skal forbedre stemmen, er der to væsentlige faktorer at tage i betragtning.

7-10. Hvordan kan man lære at kontrollere sit åndedræt, og hvorfor er det vigtigt?

⁷ Åndedrætskontrol. For at opnå de bedste resultater må taleren have en god og konstant luftforsyning i lungerne og udøve den rette vejrtrækningskontrol. Mange har ikke lært hvordan de skal trække vejret når de taler. De benytter kun den øverste del af lungerne, med det resultat at de bliver stakåndede når de taler hurtigt. Den almindelige opfattelse er sikkert at den største del af lungerne ligger foroven i brysthulen, men det er ikke rigtigt; dette område ser blot større ud på grund af skuldrene. Lungerne er tværtimod bredest lige over mellemgulvet. Mellemgulvet er en kraftig, hvælvet muskel der virker som en pumpe og hjælper lungerne med at få frisk luft ind og presse den brugte luft ud. Mellemgulvet er fæstet til de nederste ribben og adskiller brysthulen fra bughulen. Denne kuppelformede muskel er den vigtigste muskel for vejrtrækningen. Når den er afslappet og hvælver sig opad, presser den luft ud af lungerne. Når den sammentrækkes og bevæger sig nedad, strømmer der luft ned i lungerne.

⁸ Skal du forbedre din stemme, må du først og fremmest lære at trække vejret rigtigt. Gør en bevidst indsats for at undgå at udvide den øverste og snævre del af brystet når du ånder ind for at tale. Lad den nederste del af lungerne udvide sig. Behersk derefter din udånding idet du gradvis ånder luften ud ved hjælp af et let tryk fra mellemgulvet, støttet af mavemusklerne. Dette vil hindre at al luften strømmer ud på én gang. Hvis udåndingen ikke beherskes, vil taleren snart miste vejret, og hans tale bliver uklar og stakåndet.

⁹ Mange har tendens til at forsøge at kontrollere udåndingen ved at knibe struben sammen, men dette bevirker blot at stemmen  bliver hæs og anstrengt. For at undgå dét må du forsøge at lade dine halsmuskler være slappe.

¹⁰ Ligesom løberen må træne med henblik på løbet, sådan må taleren øve sig i at beherske sit mellemgulv. Det kan han gøre ved at stå med rank ryg og tage en dyb indånding og derpå ånde jævnt ud idet han roligt og langsomt siger så mange af alfabetets bogstaver som muligt eller tæller så langt han kan i en enkelt udånding. Han kan også øve sig ved at læse højt.

11-15. Hvilken indflydelse har visse muskler på om talen bliver skinger, nasal eller utydelig?

¹¹ Vær afslappet. Noget andet der kan afhjælpe de fleste problemer med stemmen, er dette enkle: at slappe af. Det er næsten umuligt at hjælpe en til at forbedre sin stemme hvis ikke han lærer at slappe af. Men det er samtidig forbløffende så store fremskridt man kan gøre ved at lære at slappe af mens man taler. Ikke alene fysisk, men også mentalt må man lære at slappe af, for anspændthed eller nervøsitet frembringer muskelspænding. Du kan blive anspændtheden kvit ved at anlægge det rette syn på dine tilhørere, der i de fleste tilfælde er tjenere for Jehova. Dine venner bliver ikke pludselig dine fjender fordi de sidder nede i salen. Ingen i hele verden har så venligt og kærligt et publikum som vi normalt har.

¹² I begyndelsen må du sikkert bevidst tænke på at slappe af. Lige før du skal holde et foredrag, sidder du måske og trækker vejret med korte, stødvise åndedrag fordi du er nervøs. Dette kan du overvinde ved bevidst at trække vejret langsomt og regelmæssigt mens du samtidig forsøger at slappe halsmusklerne.

¹³ Som nævnt hæves tonehøjden når stemmebåndene spændes; så jo mere du spænder dem, jo højere bliver de lyde du frembringer. Dette kan give en skinger stemme, en stemme der ikke alene lyder anspændt, men også får tilhørerne til at føle sig anspændte. Hvordan kan du overvinde dette? Husk at stemmebåndene sættes i vibrationer af luften som passerer dem, og at deres tone forandres når de spændes eller slappes, ligesom en violinstreng ændrer tone når den strammes eller løsnes. Når du slapper stemmebåndene, bliver tonen dybere. Det du må gøre, er altså at slappe halsmusklerne. Spændte synkemuskler kan også modarbejde de muskler der kontrollerer stemmebåndene, og bevirke at stemmen bliver skarp og skærende. Det vil blive bedre hvis du bevidst slapper af.

¹⁴ Undertiden sker det at nogle, ved at spænde musklerne i halsen og munden, lukker af for luften så denne ikke frit kan passere  gennem næsen. Det bevirker at talen bliver nasal. For at undgå det må man igen slappe af. I nogle tilfælde kan problemet naturligvis skyldes at næsen er tilstoppet.

¹⁵ Også kæbemusklerne må være slappe. Hvis de er spændte, kan man ikke lukke munden ordentligt op, og lyden tvinges ud mellem tænderne. Man kommer til at lyde sammenbidt, og ens tale bliver sløret og utydelig. At kæbemusklerne skal slappes, vil dog ikke sige at man skal være sløset med sin udtale. Man må samtidig forme lydene klart og distinkt.

16, 17. Hvordan kan man forbedre sin stemmes resonans, og hvorfor er dette så vigtigt?

¹⁶ Når man har lært at slappe de spændte muskler, har man gjort meget for at øge stemmens resonans. De klare toner der dannes i den afslappede hals, må ved resonans forstærkes så stemmen kan høres længere væk. Resonans opstår ved at man bruger hele legemet som sang- eller resonansbund, men dette modvirkes hvis man er anspændt. De lydsvingninger som frembringes i strubehovedet, skal frit kunne forplante sig, ikke alene til næsehulen, men også til brystkassens knogler, tænderne, ganen og bihulerne. Alt dette bidrager til stemmens resonans. Hvis man anbringer et lod på en violins lydkasse, dæmpes tonen; lydkassen må frit kunne vibrere. På lignende måde vil vi hindre vore knogler i at vibrere hvis vi spænder musklerne. Stemmens resonans sætter os i stand til ubesværet at tale til en stor forsamling uden at vi behøver at anstrenge stemmen. Hvis vi ikke har resonans, kan man ikke høre os ret langt væk, og vi vil få svært ved at modulere rigtigt og udtrykke nuancerede følelser.

¹⁷ Man kan forbedre stemmens resonans ved øvelser hvor man nynner mens man samtidig bevidst slapper af. Læberne må ikke presses hårdt sammen, men skal kun lige røre hinanden. Så vil lydens vibrationer ikke blive hæmmet af spændte muskler, og lyden vil heller ikke blive tvunget ud gennem næsen. Det vil være en god øvelse at gentage visse ord og dvæle med overdreven lang resonans på lyde som ng, m, n og l. En anden øvelse som kan forbedre stemmens egenskaber, består i at man udtaler vokalerne med dæmpet tone, idet man trækker dem ud og undgår at spænde halsens og kæbens muskler.

18-22. Hvilke råd bør vi tænke på for at kunne bruge en mikrofon med god virkning?

¹⁸ Brug mikrofoner rigtigt. I store sale er det nødvendigt at forstærke den menneskelige stemme ad elektronisk vej, både for talerens og for tilhørernes skyld. Så behøver taleren ikke at anstrenge sig så meget for at tale højt nok, og tilhørerne behøver ikke at lytte  anspændt for at opfange hvad der siges. Der bruges mikrofoner i mange menigheder, ikke blot fra podiet, men også af dem der kommenterer fra salen, således at alle kommentarerne let kan høres. Men selv om der ikke bruges mikrofoner i den lokale rigssal, bruges de som regel ved stævnerne. Derfor må vi vide hvordan vi skal bruge dem rigtigt.

¹⁹ Hvor langt skal der være fra ens mund til mikrofonen? Som regel ti til femten centimeter. Det hyppigste problem er at taleren står for langt borte fra mikrofonen. Pas derfor på afstanden. Tal også direkte ind i mikrofonen inden for det område hvor den kan opfange din stemme. Ellers bliver det vanskeligt for den der betjener højttaleranlægget, at sørge for at lyden går godt og klart igennem til publikum. Man må naturligvis undgå at hoste, nyse eller rømme sig tæt ved mikrofonen.

²⁰ Når du bruger mikrofon, kan du høre efter hvordan din stemme lyder gennem højttaleren. Derpå kan du, om nødvendigt, afpasse styrken og regulere afstanden. Du kan træde lidt nærmere hen til mikrofonen eller trække dig nogle centimeter tilbage. Nogle talere må undgå at tale for højt, da dette blot vil forvrænge deres stemme og virke irriterende og ubehageligt på tilhørerne. Husk også på, hvis du her og der i løbet af foredraget gerne vil sænke stemmen for virkningens skyld, at tilhørerne endog kan høre en hvisken, takket være det tekniske vidunder et moderne højttaleranlæg er.

²¹ Der er også andre ting man må være på vagt over for når man bruger mikrofon. Har du lagt mærke til at bogstavet „p“ undertiden fremkalder et lille smæld i højttaleren? Det sker når taleren står for tæt på mikrofonen. Skarpe „s“-lyde kan også volde problemer. De må dæmpes, for ellers høres de over højttaleren som kraftige hvislelyde. Når du er opmærksom på dette problem, vil det ikke være svært for dig at løse det.

²² Vort stemmeapparat er en vidunderlig gave fra Skaberen. Elektriciteten og den menneskelige opfindsomhed er også gaver fra ham, og de har gjort det muligt for os at anvende mikrofoner. Når som helst vi bruger stemmen, med eller uden højttaleranlæg, må vi ønske at gøre det på en måde der er til ære for den der har givet os evnen til at tale.

[Studiespørgsmål]